Everything Has Changed - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 dec. 2013
  • Opdateret: 16 jan. 2016
  • Status: Igang
Hvad sker der når en pige møder en gammel kammerat fra skolen? Eller kammerat kan man vel ikke kalde det. Han var populær. Hun var den usynlige, grimme tykke osv. Men hun har ændret sig. Alt ændres for Gabriella McQueen da hun møder Harry Styles igen. Harry plejede altid at "mobbe" Gabriella og derfor er hun ikke helt venlig da hun møder ham igen bedre kendt som den verdensberømte One Direction sanger. Så hvad sker der efter? Følg med i Everything has changed - en historie fyldt med drama, tårer, sandheder, løgne og selvfølgelig masser af kærlighed...

22Likes
17Kommentarer
1341Visninger
AA

4. Kapitel 3.

(Ikke rettet igennem)   Det ville være en fin idé at lytte til LITTLE ME - LITTLE MIX, imens i læser dette kapitel....

Kapitel 3. 

 

Jeg vågnede ved at en eller anden psykopat bankede helt åndsvagt på min dør. Jeg sukkede og rejste mig fra sengen, gik ud i gangen og åbnede døren. "Perrie den er ni om morgenen, hvad vil.... Du er ikke Perrie" "Nej Niall" "Hvad vil du?" "Jeg skulle spørger fra Perrie om du ville med op og spise morgenmad med os andre?" "Klart. Jeg skal lige have noget tøj på" Han nikkede og gik op i mod Perrie´s lejlighed igen.

Hurtig tog jeg de bukser jeg havde lånt af Perrie, en bluse i mørkerød. Som make-up lagde jeg bare lidt mascara og mit hår satte jeg op i en rodet knold. Jeg lukkede døren efter mig og begyndte at gå op til Perrie. Det lød som om de andre havde sovet der. Da jeg kom ind, sad alle rundt om spisebordet.

"Hey Gabriella, vi ventede kun dig. Du kan sætte dig ved siden af Niall og Eleanor" Jeg gik over og trak stolen ud imellem Niall og Eleanor. Vi begyndte alle stille at tage for os og ikke særlig lang tid sad vi alle og snakkede og spiste. Jeg holde mig dog mest til mig selv. "Så hvornår tager vi i sommerhus og Gabriella ville du med?" Spurgte Louis og kiggede skiftevis på os alle. "Ja, jeg vil gerne med" "Fedt. Hvornår tager vi afsted?" "På Lørdag" "Øh, så kan jeg ikke komme med! Jeg skal hjem og besøge min lillebror i Newcastle i weekenden" "Kan du ikke gøre det når vi kommer hjem?" "Desværre" "Kom nu. Vi vil gerne have dig med. Det bliver hyggeligt" "Hvor lang tid skal vi være væk" "To uger. Han overlever nok" Jeg sukkede og nikkede så. "Når på lørdag klokken 10 nede foran bygningen. "

Vi nikkede alle og spiste videre. Ellie havde glædet sig sådan til at vi skulle være sammen i weekenden. Shoppe og hygge os. Jeg havde ikke været hjemme i Holmes Chapel i en måned og nu skal jeg vente 2 uger mere. Det var torsdag i dag og jeg skulle heldigvis ikke arbejde mere i denne uge, jeg skulle bare have fri de to næste uger. Det kunne jeg sagtens. Jeg arbejdede for min fars firma, som var rundt omkring i hele verden. Du har vel hørt om U.P.S. Jep, det mit fars firma. U.P.S er jo amerikansk. Min far er amerikaner. Så ved i også det.

 "Hvor er sommerhuset henne?" sagde Liam. "I udkanten af London, det tager ikke så lang tid om at kører der ud" Han nikkede og spiste det sidste bacon, der lå på hans tallerken. Da vi alle var færdige med at spise blev Niall og jeg sat til at vaske op. Vi snakkede og grinede og havde det faktisk rigtig sjovt. Måske forsjovt. Det tog ret lang tid. Og da han kastede vand på mig med et af glasene, han var i gang med at vaske, tog en mit viskestykke og slog ham med det. I ved det der når man ruller det sådan også kaster man det sådan i gennem luften. Det er svært at forklare, men det var sjovt. Rigtig sjovt. "Du skriger som en pige" sagde jeg og grinede højt. "Nej, jeg gør ikke" Sagde han barnligt og kastede endnu et glas vand på mig. "Niall stop."

"Hvad sker der" Louis kom ud i køkkenet. "Niall har gjort mig total våd" "Hyggeligt. Hvorfor går i ikke ind i sengen i stedet?" "Haha vildt sjovt. Ikke på den måde" sagde jeg og slog ham på overarmen. "Når. Men bliv nu færdig og kom ind i stuen igen" sagde han, gik ud af køkkenet og ind i stuen igen. "Så har du noget arbejde" "Ja. Jeg arbejder for min uhm onkels firma" "Fedt. Hvilket firma" "Du ved, U.P.S" "Men det er amerikansk" "Jeg ved det. Jeg er halv amerikaner" "Seriøst. Det kan man ikke høre" "Jeg har boet i Englang hele mit liv"

Han nikkede og gav mig en tallerken. "Du er fra Irland ikke?" "Jo" Jeg elsker mennesker fra Irland. Jeg synes det lyder så sexet, når de åbner munden. "Synes du jeg lyder sexet når jeg snakker" grinede han. Fuck, fuck, fuck,fuck. "Uhm uhm" "Det er i orden. Det er der mange der synes" "Helt klart" "Det er faktisk" "Uhm" Han kiggede irriteret på mig og gav mig den sidste tallerken. "Så hvor gammel er du?" "19. Hvad med dig" "21" Jeg nikkede.

Vi satte alle tallerkenerne, glas og bestikket på plads og gik ind i stuen til de andre. "Så det lød som om i havde det hyggelig ude i køkkenet" "Fortalte Louis hvad jeg sagde?" "Jep" sagde Liam og Zayn i munden på hinanden. "Fuck dig Louis" Jeg smilede bare og lagde armen om Eleanor. "Vidste i at Gab er halv amerikaner" sagde Niall og kiggede rundt på de andre. "Ingen gang jeg vidste det" sagde Perrie. "Og hun sagde jeg var sexet" "Han lyver. Jeg sagde at jeg synes flok fra Irland var sexet når de åbnede munden. Eller faktisk tænkte jeg det" "Men du sagde det højt" "Ja ja, men det var ligesom ikke meningen"

De andre grinede. Undtagen en. Harry. Han sad med hans ansigt begravede i hans mobil. "Harry er okay" "Næ" "Hvad sker der for dig" "Lige siden hende Gabriella kom, har i ikke lavet andet end at være sammen med hende. Hvem ved, måske er hun kun sammen med os fordi vi er berømte. Hun er bare en eller anden latterlig pige fra Newcastle som  regner med at kan være venner med os. At vi kan lide hende." Tårerne løb ned af kinderne på mig, men han forsatte.

"Hvem tror du egentlig du er? Du pisse irriterende og kigge på og du er her hele tiden. Fuck af..." "Harry stop" råbte Liam. "Lige siden du spildte din kaffe over mig, har du ikke været andet end fucking irriterende. Det eneste jeg ville var at være venlig, men du var pisse kold. Jeg kan huske Perrie sagde du ingen venner havde. Det kan jeg fandeme godt forstå. Der er sgu da ikke nogen der gider at være sammen med dig. Du sidder her kun, fordi de var så fucking ondt af dig."

Hurtig rejste jeg mig fra sofaen og løb ud af lejligheden. Tårerne løb ned af kinderne. Jeg kan huske sidste gang han sådan til mig. Ikke lige det samme, men. Det første jeg gjorde da jeg kom hjem den dag fra skole, var at gå på toilettet. Fandt et barberblad og begyndte at skære. Han meldte sig så til X-Factor, men hans venner forsatte og jeg forsatte. Hver dag. Og hver dag blev jeg tyndere og tyndere. Jeg blev besat. Blev besat af at skære i mig selv. 

Min mor tog mig med til læge og et år siden tror jeg, var jeg som jeg er nu. Dog kunne lægen ikke lade vær med lægge mærke til sår jeg havde rundt omkring på min krop og min mor fandt så ud af det. At jeg havde skæret i mig selv. Min mor begyndte så at give mig hjemmeundervisning og hun tog mig selvfølgelig ud af skolen. To år efter flyttede jeg til London. Jeg regnede jo ikke lige med at støde på Harry igen vel.  

Siden for tre år siden hvor Harry meldte sig til X-Factor, har han aldrig været sådan overfor mig igen. Men da han begyndte igen oppe ved Perrie, var det som om at følelsen skulle kom igen. Jeg skulle skære. Jeg gik ud på badeværelset. Ledte i alle skuffer og skabe efter et barberblad. Ingen. Jeg kiggede op i spejlet. Min mascara sad ikke længere på mine øjenvipper, men nedenunder min øjne. Tårerne løb stadig ned af kinderne på mig. Jeg kunne hører at nogen bankede voldsomt på min dør, som jeg låste. Men jeg var ligeglad.

Og før jeg vidste af det havde jeg smadret min højre hånd ind i spejlet, så det gik i stykker. Hurtig tog jeg et af stykkerne og pressede det i mod et af arrene. Smerten var ubeskrivelig, men det virkede. Det virkede præcis som jeg ville have det. Det skulle gøre ondt. Forfærdelig ondt. Jeg skar videre i de andre ar. Bankende på døren blev hårdere og voldsommere, men jeg ignorerede det. Jeg var ligeglad. De kunne være fuldstændig ligeglad. For Harry havde ret. De var kun sammen med mig, fordi de havde ondt af mig. For jeg havde ingen venner havde.

 

***

 

Det var ved at være nogen timer siden jeg forlod lejligheden ovenpå. Perrie havde ringet flere gange, men jeg tog den ikke. Bankende på døren var væk, men det var ved at være halvanden time siden cirka. Jeg på sofaen og så fjernsyn. Catfish. Again. Marathon, du ved. Klokken var nok tre. På badeværelset havde jeg ikke fået rodet op, så der lå glasskår på gulvet, med nogen enkle med blod på rundt omkring ved de andre glasskår. 

Jeg tror Perrie var prøvet at få fat i mig 30 gange. Seriøst. 30 gange. Hun vil vel kun hører om vi stadig har en aftale i aften med Eleanor. Lidt efter bankede det på. Godt jeg har sådan en kig ud ting i min dør. Perrie Edwards. Hvem skulle det ellers have været. Jeg låste op og åbnede døren. Perrie gik ind uden at sige noget og inde i stuen satte hun sig på sofaen. 

"Undskyld" "Perrie, jeg tager ikke med i sommerhus" "Det havde jeg forventet, du ville sige" "De andre drenge ville ellers helt vildt gerne have dig med. Især Niall. Han synes rigtig godt om dig" Løgn. "Ligesom Eleanor og de andre drenge" Løgn. "Harry vil gerne sige undskyld" Løgn. "Gab, jeg kan sagtens høre du siger løgn, hver gang jeg har sagt noget" Ups.

"Jeg mener det. Harry vil gerne sige undskyld. Han overragerede. Han var vel bare stadig lidt sur at på var så kold overfor ham." "Perrie. Hvad fortalte jeg dig sidste gang du var her nede." "At H..-" "Ja lige præcis. Hvis det havde været dig, så havde du nok gjort som mig ikke." "Jo Gab. Men han ved ikke det er dig, vel!" "Han kan sige undskyld så mange gange, jeg er ligeglad" "Gabrie.-" "Nej Perrie" afbryd jeg hende. "Han kan stikke sin undskylding skrot op i røven. Okay" "Fint" Sukkede hun og rejste sig fra sofaen.

"Må jeg låne dit toilet" "Klart.-" "Tak" Fuck. "Nej Perrie. Du kan ikke låne mit toilet. Fordi, fordi det er gået i stykker" "Nej det er ikke" Sagde hun og åbnede døren. "Jo, du må gå op til dig selv og gå på toilettet" svarede jeg og stilet mig foran døren og lukkede den. "Okaaay." sagde hun langtrukket. "Men vi ses vel i aften" "Uhm." "Gab, du lovede at tage med os i aften. Du kan ikke sige nej nu" "Fint" "Klokken otte præcis, står du uden foran vores dør. Du behøver ikke gå ind. Vi kommer okay" "Uhm okay" "Ses" sagde hun og gav mit kram. "Og undskyld igen" sagde hun inden hun lukkede døren. 

 

*** 

 

 Klokken var ca. 19.55 og jeg stod nu foran mit spejl i Perrie´s røde kjole. Jeg så virkelig grim ud og tyk. Men jeg havde Perrie´s røde kjole på, et par stiletter i sort, mit hår var krøllet og som make-up havde jeg lagt lidt mascara, eyeliner, noget øjenskygge og en meget lille smule pudder. Jeg plejer aldrig at gå ud i sådan noget tøj. Først for seks måneder siden tror jeg, lærte jeg at gå i stiletter og kjoler, har jeg aldrig været vild med.

Jeg tog min pund og lagde min mobil, nogen penge, en læbepomade. I ved lidt af hvert ned i og selvfølgelig mine nøgler. Jeg har en meget stor pund. Jeg låste døren og begyndte at gå op af trapperne op til Perrie´s. Okay, nok en lidt for meget detaljeret beskriv-ning af hvordan jeg gik op til Perrie.

Et stykke tid stod jeg og tænkte over om jeg skulle gå ind og før eller siden havde jeg banket på døren. "Hej Gabriel.-" Liam stod i døren. Kørte sine øjne op og ned ad min krop. "Hej Liam" Jeg fjernede sig fra døråbningen og jeg gik ind. Lever de drenge her 24/7 eller hvad? "Nej, det gør vi faktisk ikke" Please sig at jeg ikke lige sagde noget højt igen. "Det gjorde du. Og hey er du enlig okay" "Nej" "Harry er taget hjem, så han er her ikke" Jeg nikkede og gik ind i stuen, hvor Zayn, Louis og Niall sad" "Heeey Gabriell.-" Og igen. Hvad sker der lige for alle de drenge her. "Du ser godt" sagde Louis. Løgn. Løgn på løgn. Hele tiden. For jeg lignede lort. 

Jeg satte mig i sofaen og ventede på at Eleanor og Perrie ville komme ud, så vi kunne komme afsted. Hurtigere vi kom afsted, hurtigere ville vi være hjemme igen. Drengene sad og snakkede og lidt efter kom Eleanor og Perrie. "Hej Gab. Du ser godt ud" sagde Eleanor og smilede. "Tak El. I lige måde. Og du ser også godt ud Perrie" "Tak Gabby. I lige måde" Løgn.

Eleanor havde en sort kjole på der gik hende lige over knæet, med nogen hvide stiletter. Imens Perrie havde en sort stram nederdel på, med en stram lyserød top med blomster. Man kunne se en smule af hendes mave også på fødderne havde hun et par lyserøde stiletter på til. "Når men drenge vi går nu. Vi ses" Sagde Perrie og gav Zayn et kys på munden. Det sammen gjorde Eleanor ved Louis og jeg vinkede en smule akavet til dem og gik med pigerne på gaden.

Det var ikke koldt udenfor, så man behøvede ikke at have en jakke eller noget udenover. Vi gik ind på en lille bar, for at få en drink. Det var rigtig hyggeligt faktisk, og lige nu var jeg faktisk rigtig glad for at jeg tog med.

Vi bestilte nogen drinks. Eleanor bestilte en Banana Boat, Perrie en Sex on The beach og jeg bestilte en Isbjørn. Vi sad og snakkede om en masse og midt i det hele kom en dreng på vores alder med drinksne. Han smilede til og stilet drinken ved mig. Jeg drak lidt af den og kiggede over på pigerne. "Sååå. Han var da meget pæn" "Lidt" Sagde jeg og trak på skulderen.

Vi sad og drak et par drinks mere, snakkede og havde det rigtig hyggeligt i et par timer, da døren gik op og en masse piger begyndte at hvine. Ind kom alle fem drenge. "Jeg troede det kun var os piger" "Det troede jeg også. Hvad laver de her?" "Hey piger" Foran an os stod Harry, Niall, Liam, Zayn og Louis. "Gabriella. Jeg vil gerne sige undskyld for det jeg sagde tidligere i dag. Det må du undskylde"

Eleanor tog min hånd og kiggede ned på dem, der lå sammen. hun gispede. Fuck. "Det er i orden. Jeg tilgiver dig. Eleanor kommer du lige med" sagde jeg hurtig og rev hende med ud på toilettet. "Det er ikke som du tror" "Du skærer i dig selv. Men, hvorfor?" sagde hun forvirreret.

"Det er en lang historie. Men jeg blev mobbet i skolen. Og jeg kommer ikke fra Newcastle" "Hvor kommer du så fra?" "Holmes Chapel" "Du gik på samme sko som Harry. Det var derfor du reagerede som du gjorde i dag" "Undskyld, jeg løg" "Det er i orden Gab. Hvad med drengene" "De skal ikke vide det" "Tak, fordi du sagde det" Jeg smilede.  Jeg lod vær med at fortælle hende at jeg faktisk var besat af at skære i mig selv.

 

*Flashback*

 

"Gabriella, dræb dig selv" "Har du ikke overvejet en slankekur" "Lad mig være" "Stop" "James, tag hende" Han bar mig over til Harry der stod sammen med tre andre drenge. Han smed mig ned på græsset og sparkede til mig, for at få mig til at kravle tættere på Harry. "Så Gabriella! Du er her stadig" Han grinede lidt og satte sig på hug. 

"Steve kom her" sagde Harry og meget hurtig var ham Steve henne ved siden af ham. "Du ved hvad du skal" Han nikkede. Efter begyndte han at sparke mig i maven. "Rejs dig op" Jeg blev liggende. "Rejs dig op. sagde jeg!" Langsomt rejste jeg mig om og så kunne jeg mærke noget i maven igen. Så hovedet, benene, armene. Lidt efter lå jeg nede igen.

"Hvis du viser dig på min skole igen, får du samme tur igen. Forstået" sagde Harry og begyndte at spytte på mig. Og selvfølgelig gjorde hans venner det samme. De gik og lod mig ligge. Tårerne trillede ned af kinderne på mig. Smerten begyndte at brede sig rundt i hele kroppen, da jeg ville rejse mig. Endelig kunne jeg komme op og stå og jeg begyndte at gå hjem. 

Skolen var næsten lige begyndt. Mine forældre var på arbejde og min lillesøster var i skole. Hurtig var jeg ude på toilettet. Jeg tog mine bukser og min trøje af. Rundt omkring på min krop, var der allerede blå mærker og skræmmer. Hurtig fandt jeg et barberblad og jeg satte mig på gulvet. Barberbladet gled jeg over min hud på låret. Begge lår. Og efter begge håndled. Tårerne trillede stadig ned af kinderne. 

Da jeg syntes jeg var færdig tørrede jeg blodet væk på mine lår og mine håndled. Jeg rejste mig og gik ind på mit værelse. Jeg stilet mig foran mit spejl. Det eneste jeg så var en fed pige der græd og havde sår på lårene og på armene og blå mærker over det hele. Jeg så forfærdelig ud. Som altid. Jeg faldt ned på gulvet. De havde ret. Harry, Steve, James. De havde alle ret. Hvorfor er jeg er stadig... 

 

*Flashback slut*

 

"Gabby er du okay" "Undskyld, jeg bliver bare nødt ti.-" Jeg løb ud af toilettet, forbi Perrie og drengene og tilbage til min lejlighed. Selvfølgelig havde jeg taget mine stiletter af. Jeg løb ud på badeværelset. Jeg havde stadig ikke fået rydet op ude på badeværelset, hvilke faktisk var fint nok, Hurtig tog jeg et af glasskårrende og begyndte at lave nye sår.

Døren gik op og jeg hørte en kalde. "Gabriella" Louis, Liam og Perrie. Shit. Jeg rejste mig hurtig fra gulvet og låste døren til badeværelset. "Hvor er hun?" "Gabriella" Jeg blev ved. Hele min ene hånd var fyldt med sår. Tårerne løb stadig ned af kinderne på mig, imens flere og flere bloddråber ramte gulvet.

"GABRIELLA. ÅBEN DØREN" "Gabby, hvad skete der!" "Gab, please åben døren." Jeg stoppede og lagde mig på gulvet. Jeg hulkede. Jeg hulkede voldsomt. "Please. Åben." "Hvad skete der" "Perrie" "Hvad så?" Jeg rejste mig hurtig, gik rundt i cirkler og mumlede til mig selv. "Perrie, jeg er.." "Gab. Åben døren" Ude at tænkte på at jeg ikke havde ordnede mine arme åbnede jeg døren. 

"GABRIELLA, HVAD FANDEN HAR DU LAVET" "Jeg er besat" "Af hvad?" "At skære. Jeg er besat af at skære"

 

___________________________________________________________________

 

Hold da op. Så kom 3. kapitel. 

Håber i kunne lide det...

 

- Mie...

 

   

  

            

 

 

      

 

 

  

 

 

  

 

       

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...