Threatened (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 dec. 2013
  • Opdateret: 15 maj 2014
  • Status: Igang
Olivia Schmidt er en pige på 17 år. Men hendes liv kan godt være svært, da hun lider af en meget alvorlig astma og hende og hendes familie flytter til London, fordi at faren får et bedre job. En dag hvor hun havde været oppe og skændes med sine forældre løber hun ud i skoven og møder en person der forandrer hendes liv foraltid. Hendes liv syntes nu være perfekt indtil hendes fortid begynder at indhente hende. !Læsning på eget ansvar!

6Likes
0Kommentarer
404Visninger
AA

4. Jeah i know the place.

Olivias Pov.

Niall var lige gået, da Hr. Robberts kom ind. Ja jeg ved hvad han hed. Det er fordi jeg er synsk. Okay Niall fortalte mig det. ”Vi har fået fat at i dine forældre og de siger at de vil være her om ti minutter.” Skønt, Og hvad skulle jeg nu tage mig til. For at min hjerne ikke begyndte at rådne op, besluttede jeg mig for at kigge ud af vinduet. Det var ikke nogen speciel god udsigt, men det fik da tiden ti at gå hurtigere. Da jeg havde siddet i vindueskarmen og kigget på at der var at kigge på, så jeg mine forældre nede ved indgangen. Jeg smilte lidt for mig selv, indtil jeg tænkte på hvor bekymrede de måtte være. Det var dejligt at jeg snart skulle hjem nu, for det her rum var alt for hvidt og rent. ”OLIVIA!!!” lød min mors skingre stemme. Hurtigt vendte jeg mig om. Min mor og far var på vej hen imod mig. De gav mig begge to en kæmpe krammer som om de ikke havde set mig i flere år. Jeg havde en stor trang til at skubbe dem væk men vidste godt at der ventede en ordentlig skideballe så hvorfor gøre det endnu værre? ”undskyld mig.” sagde en stemme og afbrød krammet hvilket jeg kun var glad for. Mine forældre kiggede på Hr. Robberts da det var ham der havde talt. ”Jeg vil gerne have lov til at snakke med jer uden Olivia på mit kontor.” Mine forældre nikkede og fulgte efter ham. Jeg satte mig ned i min seng og så min mobil lå på et bord ved siden af. Jeg samlede den op og så den var slukket jeg lod vær med t tænde den da Niall havde sagt den kunne forstyrre et eller andet. Niall! Gad vie hvad han lavede lige nu jeg havde sådan lyst til at snakke med ham, men det kunne jeg gøre når jeg kom hjem. Vi havde lært hinanden godt at kende efter at have snakket hele natten. Han var min eneste ven i London. Jeg gik på et gymnasium, men der gik bare ikke nogle jeg gad kende, så jeg brugte det meste af min tid på mit værelse. Eller jeg havde end faktisk andre venner end Niall de hed: Seng, computer og TV. De var mine soulmates og vi var altid sammen. Mine forældre kom ind sammen med Hr. Robberts og de så ret glade ud, i forhold til at de for et par timer siden hvor de nok var ved at dø af bekymring. ”Olivia, Hr. Robberts siger at du godt kan komme med hjem i dag,” sagde min mor. ”Okay” svarede jeg og tog min miletær mønstret jakke. Den var ikke den varmeste, da der ikke var uld i, men det var trods alt kun efterår så jeg var ligeglad. Jeg fulgte efter mine forældre ud i bilen. Der kørte vi i stilhed indtil min far stoppede bilen ved en parkeringsplads. ”Hvad laver vi her?” spurgte jeg forvirret. ”Olivia, du ved godt at du ikke slipper så let fra, at du løb væk” min far så om på mig fra forsædet. ”Men altså det var jo ikke min menig at blive væk hele natten. Jeg var også på vej tilbage da jeg hørte en…..” ”Olivia vi ved godt hvad der skete” afbrød min mor. Hvad hvordan fanden vidste de dog det. ”hvordan kan det så være” spurgte jeg. ”Hr. Robberts fortalte os præcis hvad der skete” fortalte min far. Pis jeg havde ellers en skummel plan om at fortælle at atsma anfaldet bare sådan lige kom. Helt uventet. ”Hvordan vidste han så det? ” spurgte jeg mistænksomt ”Han fik det fortalt af Niall som du vist godt kender. Har jeg ret?” FUCK dig rødme!!! Hvorfor skulle jeg også rødme absolut nu? ”Øhhmmm… ja… altså han øhh… overnattede på mit værelse” sagde jeg. ”hyggede I er?” spurgte min far mistænksomt. ”Ja…….men ikke på den måde far” skyndte jeg mig at sige da jeg så mine forældres ansigtsudtryk. Helt seriøst, blev jeg lidt fornærmet. ”Men det vi ville sige var, at det du gjorde var uacceptabelt og at du har stuearrest i to uger.” Det kunne hun ikke mene!? ”Bare for at gå sig en tur!?” jeg tror at jeg råbte, for de blev bare endnu mere vrede. ”Sådan er det bare, forstået!?” skældte min mor ud, men det gjorde ikke noget som helst. I stedet for at give dem et spydigt svar, steg jeg ud af bilen og løb væk. Jeg viste ikke hvor fanden jeg var i London, men jeg vidste bare at jeg var rød glødende vred. Jeg fandt en sti, så mine forældre ikke kunne køre efter mig. Jeg glædet mig til at jeg blev 18, så jeg selv kunne bestemme og flytte hjemmefra. Jeg stoppede hurtigt med at løbe, da jeg ikke ville ende på hospitalet igen. Da jeg så mig omkring var jeg endt i en park af en art, for der var træer og mange mennesker. Jeg hev min mobil for at finde ud af hvor i helvede jeg var henne. Jeg klikkede på ’kort’ og fandt ud af, at jeg var i St. James park. Jeg havde lært min adresse, så de ville blive nemt at finde hjem. I al min koncentration til min mobil, så jeg så ikke manden som kom gående hen imod mig. BUMP. ”Oh sorry, det var vidst mig der ikke så dig” Udbrød jeg, da jeg stødte lige ind i ham. Stilhed. Okay tænkte jeg og gik videre. Han virkede mærkeligt bekendt. Jeg rystede bare på hovedet og fortsatte med at gå. Yes jublede jeg inden i mig selv, da mobilen havde fundet en rute. Heldigvis havde jeg nogle penge i lommen, så jeg kunne tage en bus. Da jeg havde fundet ud af parken, fandt jeg hurtigt et busstoppested og ventede på den næste bus der gik i den retning jeg skulle. Jeg steg på bussen og betale chaufføren. Jeg gik ned bagerst i bussen og fandt en plads. Jeg så op da bussen begyndte at køre manden fra parken jeg gik ind i sad et par sæder foran mig. Jeg kunne kende ham på hans cap hvor der stod, WTF??? På. Nu skal du ikke tro at jeg kan se lige igennem ham men han havde vendt den om. Det var lidt, okay meget creepy! Men måske var det bare et tilfælde.

Daniels POV (Olivias X-kæreste)

Jeg havde travlt med at tænke og gik faktisk med lukket øjne så lige pudselig gik jeg ind i en person. Jeg var lige ved at råbe af personen indtil jeg så hvem det var. Olivia! Jeg havde ikke set hende i 3 år. Jeg havde virkelig lyst til at gå på hende men måtte styre mig. Jeg ville have hævn. Hævn for at hun fik mig i fængsel. Hævn over at hun fra tog mig min frihed. Men det her måtte planlægges fra punkt til prikke. Først måtte jeg finde ud af hvor hun boede. Det kunne jo være hun bare var på ferie. Jeg kiggede rundt og så hende gå hen mod et busstoppested. Hurtigt fulgte jeg efter hende. Jeg var flyttet til London efter jeg blev løsladt fordi jeg ville have en ny start et nyt sted. Hun steg af cirka 10 minutter senere diskret fugt jeg efter. Jeg så hende gå ind i et hus og skrev hurtigt adressen ned på min mobil. Perfekt! nu kunne jeg få min hævn…

Olivias POV

Jeg steg af bussen cirka 10 minutter efter. Jeg havde en vanvigtig følelse af at blive forfulgt så hurtigt gik jeg indenfor. ”OLIVIA!!!!!!!!!” råbte Louise glad, løb hen ti mig og gav mig et stort kram. Glad krammede jeg igen indtil jeg kiggede op og så min mors og fars vrede ansigt. ”Louise gå op på dit værelse NU!” sagde min mor vredt, når hun brugte den stemme som hun gjorde var det bedst at gøre som der blev sagt og det gjorde hun også. Jeg vidste godt hvad der var på vej, også at jeg selv havde bedt om det. ”Olivia..” startede min mor ud, ”hvad tænkte du på?! Du kan ikke bare løbe væk når noget ikke lige passer dig!” Jeg prøvede med stoneface som om jeg bare var totalt ligeglad. ”Du skal endelig ikke tro at dit lille forsvindingsnummer ændre din straf tværtimod. Giv os din telefon” sagde min far vredt. ”What? No way!” sagde jeg højt og vredt mit stoneface blev erstattet med et Jeg-er-jeres-lillepige-det-kan-i-da-ikke-gøre-mod-mig-se-lige-hvor-cute-jeg-er-face. Uheldigvis hjalp det ikke. ”Olivia din telefon nu!” Jeg sukkede dybt for ligesom at vise hvor utilfreds jeg var, men gav dem så min mobil. ”3 ugers stuearrest og du får din mobil tilbage når den tredje uge er gået” Jeg protesterede ikke engang da jeg godt kunne regne ud at det ikke hjalp.

 

2 kedelige uger der gik med at se fjernsyn efter

Gosh jeg kedet mig. De eneste tidspunkter jeg måtte være nedeunder, var når jeg skulle spise, lave pligter og når jeg skulle i skole. Ellers fik jeg tiden til at gå med at se fjernsyn og kigge ud af vinduet. Jeg havde en stor vindueskarm hvor der faktisk var plads til at jeg kunne sove der. Jeg tændte for fjernsynet og begyndte at zappe mellem de forskellige kanaler. Da jeg havde prøvet alle de gode ’voksen kanaler’, skiftede jeg over til Disney Channel. Yay de viste Lady og vagabonden, min yndlings disney film. Perfect timing. Jeg lå i min segn og så filmen, indtil Louise kom ind. ”Mor og far siger at de tager ud og køber ind,” årrrh skal jeg nu hænge på dig?!. ”Ja, og…?” jeg drejede hånden rundt, for at få pointen frem så jeg kunne se færdig. ”Savner du din mobil?” sagde hun, som om at jeg vidste hvad hun mente. Og det gjorde jeg skam, ”ved du hvor min mobil er?” jeg rejste mig og gik hen imod hende. ”Det kan jeg ikke huske. Måske en måned uden pligter kunne få mig til at huske.” Den lille lumske satan, af en 10 årig var hun klog, alt for klog. Men jeg er også klog. Hehe. ”Men jeg får jo alligevel min mobil tilbage om en uge så hvorfor skulle jeg,” sagde jeg ligeglad. ”Tre ugers pligter” tilbød hun, men så nemt hoppede jeg ikke på krogen. ”en uge” sagde jeg og kiggede lidt på mine negle, for at virke endnu mere ligeglad. ”To uger, det er mit sidste tilbud.” Hun var begyndt at blive lettere irriteret og det underholdte mig. Hun var sjov at drille. ”Top!” skydte jeg mig at sige, ”og spyt så ud.” Så jeg skulle tage hende opvaske pligter i to uger, for at jeg kunne få gemmestedet til min mobil. Det var ret fair, da jeg var afhængelig af internet. Wi-fi is my life! Desuden ville jeg også gerne snakke med Niall. Han var den eneste sådan ven jeg havde, men jeg vidste ikke hvad hans forhold til vores venskab var. Så det første jeg gjorde efter Louise var gået, var at finde min mobil. Jep, den lå i en skuffe med en masse ubrugelige ting, på min fars kontor. Der lugtede af en blanding af kaffe og støv, så jeg skynde mig ud igen. Jeg tændte mobilen, gik ind under kontakter og slog op under N. Niall stod der, så jeg trykkede på nummeret.

Nialls POV.

Det var så mærkeligt. Da jeg gik fra hospitalet troede jeg at Olivia ville ringe hurtigst muligt, men hun havde ikke ringet en eneste gang, ikke svaret på mine sms’er og da jeg ringede til hende, gik den direkte på voicemail. Lige nu sad jeg og tjekkede twitter på min mobil. Det irriterede mig at hun ikke ringede tilbage. Jeg slukkede min mobil og gik ud i køkkenet for at finde noget at spise. Jeg havde hovedet inde i køleskabet da min telefon ringede. Jeg kiggede på den og så der stod Olivia på displayet. Hurtigt tog jeg den. ”Hej det er Niall” sagde jeg selvom hun nok godt vidste det var mig. ”Hey Niall, det er Olivia” svarede hun. ”Du må undskylde jeg ville have ringet før men mine forældre gav mig stuearrest og tog min mobil. Min lillesøster fortalte mig hvor den var.” Yes! Ikke at hun havde stuearrest men at dét var grunden til at hun ikke havde svaret. ”Det gør intet. Hvornår er din stuearrest slut?” spurgte jeg. ”1 uge heldigvis, så kan vi mødes.” Jeg blev så glad da hun sagde det. ”fuck!” mumlede hun ”Jeg må smutte mine forældre kommer hjem” sagde hun hastigt og lagde så på. Hvis nogle kom ind lige nu ville de nok syntes jeg lignede en lalleglad idiot. Jeg stod nemlig med verdens største smil. En uge tilbage, så hun havde fået tre ugers stuearrest uden mobil. Det var ret meget i forhold til at hun kun var gået ud i skoven. Jeg kom i tanke om hvad jeg var i gang med, før Olivia ringede og gik ud for at gøre noget ved min sult. Der var nogle rester fra i går, som jeg varmede i mikrobølgeovnen. Jeg tog, den nu varme, kartoffelmos ud af den lille ovn, et minut efter. Jeg var virkelig fristet til at ringe efter en pizza, da jeg ikke orkede at gøre mere ud af det jeg havde varmet. ”Ikke i dag, Niall” Sagde jeg til mig selv. Så jeg tog min tallerken og satte mig i sofaen og tændte for tv’et. Jeg fandt en eller anden film, jeg havde set før og satte mig til at spise. Da jeg skulle til at tage en portion mere, ringede min mobil. Jeg tog telefonen uden at kigge på hvem det var. ”Hey, det Niall” Sagde jeg i røret og jeg blev hurtigt svaret af en hæs stemme, ”Hey Nialler, det Haz.” ”Hey, hva så?” Spurgte jeg. ”Siden du ikke kom til den sidste film aften, har vi planlagt en ny i overmorgen, er du frisk?” Spurgte han. ”Okay, hvor og hvornår?” ”Kl. syv hos mig,” han lød glad og det gjorde mig glad. ”Okay, og denne gang skal jeg nok komme” ”okay så ses vi der” hørte jeg i telefonen og svarede, ”Okay, ses.” Og så lagde jeg på. Jeg glædet mig allerede. Jeg tog en portion til og så tv til jeg blev træt og gik så i seng.

Olivias POV.

”årrrghhh ikke allerede” mumlede jeg da mit sorte vækkeur vækkede mig. Jeg stod op, strakte mig og tog mit daglige morgenbad, ellers havde jeg meget svært ved at vågne ordentligt op. Imens jeg fordelte shampooen i mit hår, satte jeg Avicii Levels på. Jeg elskede Avicii’s musik og havde faktisk været til en af hans koncerter, sammen med Cathrine. Tanken om Cathrine gjorde mig trist, da jeg havde mistet kontakten til hende da jeg flyttede. ”Godmorgen” sagde min far og tog en tår at sin kaffe. ”Godmorgen” svarede jeg og gabte af helvede til. Jeg kom vidst liiidt for sent i seng i går, da jeg lige skulle tjekke twitter. Der var ret meget da jeg havde været offline i to uger, men jeg skulle bruge mobilen når mine forældre ikke så det. Jeg er ret badass, I know. Jeg tog noget yoghurt og noget frugt i køleskabeto g en skål fra skuffen. Da jeg ikke kunne løbe så meget uden at jeg skule have en pause og få luft, var det Derfor vigtigt for mig at spise nogen lunde sundt, og i stedet for at løbe styrketrænede jeg, da det ikke gjorde mig særligt forpustet. Jeg tog bussen til skolen fordi at det øsede ned. Da jeg så skulle til at finde en plads var der ikke en, og jeg blev nød til at stå op. ”God start Olivia, god start” sagde jeg stille til mig selv, da jeg fandt et sted at stå. Der var ikke særligt meget plads og der lugtede af sved. Urrgg. Jeg steg af bussen da den holdte lige ved siden af gymnasiet og gik over skolens giga enorme parkerings plads. Da jeg havde fundet mit skab, indtastede jeg koden og tog de bøger jeg skulle bruge. Jeg tog en dyb indånding og begyndt ar gå mod fysik lokalet. Jeg tjekkede lige på mit tøj en sidste gang, for at se om det sad som det skulle. Jeg havde et par bodo røde bukser på og en sort sweater, hvor der stod ’HEY!’ med stor hvid skrift. Jeg gik ned af den brede gang med mine gule dr. Martens gummistøvler fra Danmark. Da jeg var nået til det rigtige lokale, gik jeg ind og satte mig på min sædvanlige plads. Bagerst i klassen, hvor ingen lagde mærke til mig. Vores lære kom ind og bad om stilhed. Hele timen gik med at gennemgå det periodiske system, ærligt talt var jeg lige ved at falde i søvn. Klokken ringede endelig ud til frokost, så jeg forsvandt hurtigt ud af klassen. Da jeg havde afleveret mine bøger til mit skab, gik jeg over mod kantinen. Jeg købte en sandwich og satte mig alene ved et ledigt bord i hjørnet. Det var sådan jeg bedst kunne li det. Jeg tog den bog frem jeg havde hentet i mit skab før jeg gik til kantinen, satte mine ben op på bordet og læste. Mere afstressende kunne det simpelthen ikke blive. ”Hey der, må jeg slå mig ned her?” Jeg kiggede op og der stod en dreng med en grøn hue på sit blonde hår. Han havde en sort T-shirt og nogle almindelige jeans på. ”Øhrm jaeh, det bestemmer du vel selv.” Jeg nikkede mod en plads overfor mig, ved det runde bord for at signalere min ’tilladelse’ til ham. Jeg tog min mp4er frem fra min taske og satte propperne i ørene. ”Må jeg se din playliste?” spurgte hatte fyren.  Jeg rakte ham mp4ern og han skar ansigt da han så min playliste. ”Hvem er Ramus Seebach?” Hahaha han udtalte det sjovt. ”En sanger fra Danmark” sagde jeg mens jeg hev i ledningen fra mine høretelefoner, som jeg stadig havde i hånden. Jeg trak mp4ern tilbage til min hånd og skulle til at læse videre da der kom endnu et spørgsmål. ”Er du fra Danmark?” spurgte han, og spørgsmålet fik mig til at se op. Suk, jeg ville bare være i fred. ”Jah” sagde jeg irriteret, ”Flere spørgsmål, nu hvor du er i gang?” ”Hvad hedder du?” Spurgte han, mens han så mig i øjnene. ”Olivia.” Jeg sørgede for at udtale det med dansk accent, for, jeg var jo dansker. ”Er det ikke bare Olivia?” Grrrrr nej nej nej, jeg hadet mit nav i engelsk accent! ”OLIVIA!” Halv råbte jeg. ”Tak!” Sagde jeg irriteret, mens jeg viftede en tot hår om bag min skulder. ”Okay sorry. Såååå, Olivia jeg hedder Peter.” Han skiftede emne, for jeg tror at han kunne mærke at han allerede havde pisset mig af. Hvilket jeg blev MEGET nemt. ”Hmn.” Jeg kiggede ned på den lille skæm på min mp4er for at lukke den ned. ”Vil du fortælle mig om Danmark?” Han så spørgende på mig i øjnene. ”Øh, det et ret lille land..” ”Fortæl mig noget jeg ikke ved” afbrød han mig. Jeg tog endnu en tot hår bag øret og så så irriteret ud så muligt. ”Noget personligt og…” ”Jeg har fattet det!” halvråbte jeg igen, så folk ved nabo bordene kiggede underligt på os. ”I Danmark holder vi jul den 24 og spiser and og kartofler. The end.” Jeg rejste mig fra stolen og gik med et hurtigt tempo derfra. Der var pænt langt til engelsk fra mit skab, og tro mig jeg har lært af mine fejl. Jeg sad i bussen på vej hjem og lyttede til musik. ”On my I-N-D-E-P-E-N-D-E-N-T” hørte jeg Macklemore rappe i ’Can’t hold us’. Gud hvor jeg elskede den sang. Jeg steg af og gik hjem af. I regnen. L Jeg var alene hjemme i en time inden min mor kom hjem med Louise, og så var der ingen form for privatliv. Jeg gik ind på min fars kontor, fandt min mobil og gik ud i køkkenet for at sætte kaffemaskinen i gang. Jeg brød mig ikke så meget om te da det var for sødt og.. Jaeh det der te var vist ikke lige helt min kop te. Ahahaha! Da kaffemaskinen var færdig med dens job, tog jeg mit favorit krus med små gule lyn på. Da jeg havde sat mig i sofaen med mit elskede krus, tjekkede jeg lige min smser.

“Hey, what are you doing in the moment???” -Olivia

Jeg kedet mig ret meget, så jeg sendte en sms til Niall. Der poppede hurtigt en sms op fra min mobil, og jeg gættede på at det var ham der svarede.

”Working. You?” -Niall

”Being bored. I didn’t know u had a job, what kind of job?”-Olivia

Jeg var sådan ret ligeglad med at jeg ikke fulgte de engelske gramatik regler, for jeg orkede ikke at checke alting før det blev sent eller lagt ud. Med mindre det var en stil eller prøve. Self.

”Music”- Niall

Musik? Overaskende.

”Wow, I did’t expect that. What kind?” -Olivia

“Just me and some friends hanging out with the music”-Niall

Jeg tog en tår kaffe og mærkede koffeinen løbe ind i mit hoved og gjorde mig friskere. Jeg skrev endnu en sms og trykkede på det lille ”send” ikon.

”So is it a band?”-Olivia

“Yes, and we are rocking!!!” -Niall

Jeg grinte lidt for mig selv og svarede,

”Maybe I can hear you play? Ps. what is the name of the band?”-Olivia

Jeg hørte den velkendte lyd af en bil, der kørte ind I inkørslen så min mor var kommet hjem. SHIT! Jeg skyndte mig at skive en hurtig besked til Niall og fik slet ikke set hans svar,

”Shit, mom is home need to go!”-Olivia

Jeg lagde mobile i en skuffe der var I min fars kontorbord. ”Hej skat!” Råbte min mor ude fra gangen, så jeg løb hurtigt ud af kontoret, hen af gangen og ind i køkken-alt rummet og smed mig på sofaen. ”Hej skat, haft en god dag?” Min mor var kommet ind og var i gang med at proppe ting hun lige havde købt, ind i køleskabet. ”Jeah bare det normale” sagde jeg og rejste mig op for at gå op og se tv.

 

Nialls POV.

”Jorden kalder Niall!” halvråbte Zayn mens han viftede med sine hænder foran mit hoved. ”Hva’?” Sagde jeg pludseligt og kiggede op med et sæt. Jeg havde siddet og sms’et med Olivia indtil hendes mor kom hjem. ”Vi øver faktisk og du glemte din solo.” Han lød heldigvis ikke sur. ”Undskyld jeg stod lige i mine egne tanker.” ”Du har altså været meget fraværende her på det sidste” lød Liams bekymrede stemme. Jeg svarede ikke men tog lidt vand fra min vandflaske. ”Er det hende pigen du mødte på hospitalet? Hvad var det nu hun hed øhhh…. Olivia!” spurgte Louis overgearet. Eller rent faktisk var han altid overgearet. Jeg kunne mærke at jeg rødmede lidt, please gud lad dem ikke opdage det. ”Årghhh han rødmer…” råbte Louis højt. Fuck dig gud! Paul kom nu ind af døren. ”Okay drenge, det er nok øvning for i dag” sagde han.  Yes tak Paul. ”Hey drenge husk overnatningen i morgen” råbte Harry. Tak Harry den havde jeg næsten glemt. ”Jeg glemmer det da ikke 2 gange i træk” sagde jeg glad. Jeg glædet mig til i morgen. Hurtigt sagde jeg farvel til drengene og tog hjem.

***

”Niall styr dit grin” grinte Harry så jeg begyndte at grine endnu mere. Vi var midt i overnatningen og jeg havde grineflip over en scene i en film vi så. ”Niall han får strøm igennem lårene det er ikke sjovt” sagde Liam. Vi sad og så Taken og som sagt havde jeg grineflip. Jeg vidste ikke hvorfor jeg fik grineflip over det jeg var vel bare underlig eller måske var det fordi jeg havde spist omkring 10 kg slik og var i sukkerchok. Klokken var cirka halv 3 om natten. Min mobil vibrerede på puden ved siden af mig hurtigt samlede jeg den op og så jeg havde fået en sms fra Olivia. Jeg havde ikke svaret på den sidste sms hun havde sendt for jeg vidste virkelig ikke hvad jeg skulle svare.

Hey! All clear. Now tell me, the name of your band (“)(^.^)(“)”- Olivia.

Jeg grinte lidt af hendes smiley og begyndte at tænke over svaret. Jeg havde ikke lyst til at hun vidste hvem jeg var det havde jeg prøvet før og pigerne havde bare udnyttet at jeg var kendt.

” We dont have a name yet. (.-.)Awesome smiley!”- Niall

Der gik under et minut også havde hun svaret

”OMG!!! Your smiley is upside down!!!!!!” - Olivia.

Jeg lagde først mærke til det nu, det var faktisk en ret sej smiley.

”It is. Hey do you know what????”- Niall

“Uhmmm…. No :-3”-Olivia

“I love cake <3 (<* .*>)” - Niall.

“Niall are U okay???”- Olivia.

Jeg begyndte at grine højt. Alle drengens blikke lå på mig. ”Niall er du okay?” spurgte Harry. Jeg begyndte at grine endnu mere da det var den anden gang på 10 sekunder jeg var blevet stillet det spørgsmål. Alle kiggede underligt på mig undtagen Louis han sad og kiggede ned i min mobil. ”Hey giv mig den!” råbte jeg og overfaldt ham. Jeg slog ham i hovedet med min kødhammer og han døde. Ej okay jeg overfaldt ham bare for sjov, uden en kødhammer. Pis jeg fik den ikke. Nu var det Louis tur til at få et grineflip. ”Sid….er…..d..u….og…sm….ser…..und…..er…….film…en” Han talte rigtigt mærkeligt da han jo var midt i et grineflip. ”Hvem sms´er han med?” spurgte Zayn, Louis. ”Olivia” sagde han drillende. ”Uuu… Hvad skriver han” spurgte Liam og tog lidt popcorn.  ”Ting som Jeg elsker dig” sagde Louis. ”Hvad!?! Det har jeg aldrig skrevet!” råbte jeg. ”Det har du nuuu…” sagde Louis lumsk og skrev hurtigt på tastaturet. ”Nej!” råbte jeg og prøvede at få fat på min mobil. Det endte med en lilleslåskamp mellem mig og Louis oppe i sofaen, Hvor Louis uheldigvis vandt. Han skubbede mig ned trykkede send og kastede mobilen ned til mig. Hurtigt kom der en sms fra Olivia.

”I LOVE YOU!!!<3 <3 <3 <3 <3”- Niall.

”Uhmmm Niall are U on drugs or did U ate some random mushrooms? /:o”-Olivia

Jeg rejste mig hurtigt op og gik væk før en anden tog min mobil. De andre grine, men af en eller anden grund, så jeg ikke det sjove i det. Måske fordi at Olivia nu troede at jeg enten var på stoffer eller at jeg havde spist nogle heftige svampe. Jeg gik ud i køkkenet og skrev en ny sms.

”Sorry, one of my friends took my mobile” -Niall

Det gik ca. ti sek. inden der kom en ny sms

    ”Pyuh U scared me!”-Olivia

”WHAT! U don’t love me??? (;-;)(`---´)”- Niall

“HaHa of course. Not! Murhahaha…!!!!” - Olivia.

Jeg grinede lidt, indtil min skærm lyste mere op, pga. et opkald. Jeg kiggede på skærmen og så at det var Olivia. Jeg trykkede på den grønne knap og tog telefonen op til øret. ”Hey” ”Hey det Olivia.” Jeg kunne høre at hun hviskede. ”Jeg ringer, fordi at jeg snart bliver fri fra min stuearrest og så om du ville hænge ud?” ”Yup, hvornår slipper de dig fri?” Svarede jeg, og kiggede automatisk ind i køleskabet efter noget at spise. ”På onsdag. Kan du der?” Jeg skulle enligt ikke andet end at holde fri. ”Jeg skal ikke noget den dag, såååå hvor og hvornår?” Jeg fandt ikke noget, da Harry ikke havde noget jeg havde den største interesse for. ”Jeg har fri halv tre. Hvad med kl. tre i Palace Superbowl. Kender du stedet?” Bowling, ikke lige noget jeg havde regnet med men fint nok. ”Jep jeg kender stedet!” Sagde jeg. Jeg glædet mig, ikke mindst fordi at jeg elskede at bowle. ”Så ses vi der!” Sagde en meget glad stemme. ”Jepper! Ses” svarede jeg og lagde på. Jeg gik ind i stuen og låste min mobil af visse årsager. ”Nårrrr…” Sagde Harry med et lumsk smil. ”Nårrr hvad” Jeg spillede dum med vilje. ”Årghh!” Zayn sukkede dybt. ”Vi er ikke døve vi kunne godt høre dig tale.” Zayn var på banen igen. ”Lad vær med at krydsforhøre mig, okay. Jeg talte bare i telefon.” ”Klokken tre om natten? I don’t think so” Sagde Louis og tog en tår af sin øl. ”Bare bland jer uden om!” Vrissede jeg og satte mig ned. Jeg var gået glip af ret meget i filmen. Øv. ”Niiiiaaaall” Sagde Louis sukkersødt og prikkede mig i siden. Pokkers, han kende mine svagheder!. ”STOP!” Svarede jeg surt, ”i kan ligeså godt droppe det. så knyt lige, jeg prøver faktisk at se filmen.”

 

 

Hey læsere! :D

Håber at i kan lide kapitlet, og hvis i kunne må i meget gerne like den.

Der er gået lidt tid siden det sidste kapitel kom ud, men mig (Stine) og Rebekka har ikke lige fundet tid til at gøre det færdigt før nu, men håber det er okay.

Seeeees

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...