Threatened (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 dec. 2013
  • Opdateret: 15 maj 2014
  • Status: Igang
Olivia Schmidt er en pige på 17 år. Men hendes liv kan godt være svært, da hun lider af en meget alvorlig astma og hende og hendes familie flytter til London, fordi at faren får et bedre job. En dag hvor hun havde været oppe og skændes med sine forældre løber hun ud i skoven og møder en person der forandrer hendes liv foraltid. Hendes liv syntes nu være perfekt indtil hendes fortid begynder at indhente hende. !Læsning på eget ansvar!

6Likes
0Kommentarer
400Visninger
AA

5. Bowling

Niall's POV.
Jeg blev vækket af min mobil. Først troede jeg at det var en alarm men så så det var et opkald. Hurtigt samlede jeg den op og så hvem det var ”Hey Hazza” sagde jeg med en hæs morgen stemme til Harry da det var ham der ringede. ”Sup Niall, er du frisk?”  ”På hvad?” spurgte jeg undrende. Det var mandag og klokken var øhmm… et eller andet. Jeg havde virkelig ingen tidsfornemmelse lige nu. Nå men i hvert fald var der kun 2 dage til onsdag hvor jeg skulle bowle med Olivia. ”På en tur i byen!” sagde Harry højt. Den dreng altså han ville altid i byen. ”Klart hvornår?” ”Øhmm.. hvad med at jeg henter dig om en time?” En time! Hvor længe havde jeg lige sovet? Jeg gik ret sent i seng i går fordi jeg lå og snakkede med Olivia. Hun var hurtigt blevet en af mine bedste venner. ”Om en time helt fint” sagde jeg til Harry. Vi sagde farvel og lagde på. Hurtigt tog jeg et bad og fandt noget tøj frem. En rød T-shirt og et par sorte bukser. Så satte jeg håret. En kvarter tilbage. Jeg var hurtig. Jeg gik ud i mit køkken og spiste hurtigt lidt mad. Det er ikke godt at drikke på tom mave, det havde jeg prøvet før og det endte ikke godt. Ikke at jeg havde tænkt at drikke mig pisse fuld men heeeeeyyy lidt kunne jeg vel godt drikke. En sms tikkede ind på min mobil
”I´m waiting!!!” – Harry
Han ventede vel nede i hans bil. Jeg tog min jakke, mobil og nøgler så smækkede jeg døren og tog elevatoren ned.  Jeg så hans bil holde udenfor ved fortovet. Jeg åbnede døren til forsædet og steg ind. ”Hej Harry” sagde da jeg kom ind. Han havde en mørkegrøn skjorte og meget stramme sorte bukser på som sædvanligt ”Hey! Ready to party hard?” Spurgte han. Jeg grinte lidt inden jeg svarede. ”Altid! Hvor skal vi egentligt hen?” ”Det ved jeg faktisk ikke. Men hey hvad med at prøve noget nyt. Jeg har hørt at den der århhg hvad er det nu den hedder…….  Cable! Det er det den hedder! Jeg har hørt de er god” Cable? Jeg havde hørt lidt om den, den var vist ret fed. ”Klart jeg har hørt lidt om den. Den tager vi bare” sagde jeg. Harry vidste heldig vis godt hvor den lå for et vidste jeg virkelig ikke. Da vi kom der hen var der allerede fuld gang i klubben. ”Wow klokken er kun halv 8 og de er fuld i gang derinde” sagde Harry forbløffet. Jeg var også pænt forbløffet. Halv otte det måtte jo betyde at jeg sov til 19:30. Hvad kan man sige? Jeg var vel et nattedyr. Vi gik ind og jeg kiggede mig omkring dansegulvet var fyldt med mennesker der dansde og baren var fyldt med mere eller mindre fulde mennesker. Vi afleverede vores jakker i garderoben og gik op til baren. Vi fandt en plads ved baren og satte os. ”6 shots ” bestilte Harry og tog imod dem.  Han rakte de 3 af dem til mig. ”Skål!”
***
Jeg vidste virkelig ikke hvor Harry var. Han stod nok et eller andet sted, pisse fuld og snavede med en tilfældig pige. Selv havde jeg ikke fået så meget at drikke. Jeg ville nok kalde det lettere beruset. Klokken var omkring de halv 2 og jeg sad oppe i baren og snakkede med en pige jeg ikke kendte, men hun kendte vist mig. ”Niall” sagde hun og lagde hendes hånd på mit lår. ”Mmm…” ”Du snakker ikke så meget” sagde hun. Hun var ret køn men ikke lige min type. Hun havde rødt meget krøllet hår og brune øjne. Jeg kunne bedre lige typer som havde brunt hår og grønne øjne. Ligesom Olivia. ”Jeg er bare træt” svarede jeg. Det var delvist sandt jeg var lidt træt, men det var ikke grunden til at jeg ikke snakkede. Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg tror det var hende pigen hun virkede ret falsk. Langsomt kørte hun hånden op af mit lår og sendte mig et flirtende blik. Jeg smilte tilbage og sagde ”Det har været rigtig hyggeligt men nu må jeg desværre smutte.” Hun så meget skuffet ud men jeg var ligeglad. Jeg ville bare hjem. Jeg gik over til garderoben men kom så i tanke om Harry. Hvis han stod pissefuld et eller andet sted var det mit ansvar at få ham med hjem. Jeg fandt ham på en gang der førte hen til toiletterne og som jeg havde tænkt var han pissefuld og han stod faktisk også og gramsede på en pige. Gad vide om jeg skulle afbryde og få Harry med hjem eller om jeg bare skulle sige jeg tog hjem også håbe han selv fandt hjem uden at blive anholdt. Det var faktisk et svært valg jeg ville jo være en dårlig ven hvis jeg afbrød deres øhh… ting… men på den anden side ville jeg også være en dårlig ven hvis jeg lod ham gå hjem i den tilstand. ”Harry!” råbte jeg for at overdøve musikken. Han kiggede ikke på mig. ”Harry!” råbte jeg af mine lungers fulde kræft men heller ikke det hørte han. Jeg gik faktisk hen til dem og rev dem fra hinanden. Jeg havde valgt den første valgmulighed. Der var mange grunde.
1. Jeg ville virkelig være en dårlig ven hvis jeg lod ham komme hjem alene.
2. Lige meget hvilken grund jeg valgte skulle jeg jo afbryde deres…… ting.
3. Han var så fuld at han nok ikke ville kunne ramme hans nøglehul.
4. Han har bilnøglerne.
Harry så vredt på mig. ”Vi var faktisk i gang med noget” sagde han irriteret. ”Det kunne jeg godt se men vi skal altså hjem nu” sagde jeg bestemt. Harry så irriteret på mig og begyndte igen at kysse pigen. Jeg sukkede opgivende og tog så fat i Harrys bluse og trak ham med mig. Han prøvede at komme fri men det gik ikke så godt. ”Slip mig jeg kan godt selv” hvæssede han. Jeg slap hans trøje og han gik ved siden af snublende ved siden af mig. Da vi havde fået vores jakker på gik vi udenfor. De var heldigvis ingen paparazzier de ville ellers elske en historie om en meget fuld Harry. ”Harry må jeg be´ om nøglerne?” Harry ignorerede mig. Han var nok sur over det med pigen. ”Harry må jeg ik….” men stoppede da jeg fik en bedre ide. Jeg gik hen til ham og tog hans jakke han havde i hånden. ”Hey!” råbte han højt. Jeg fik fat i nøglerne, låste bilen op og fik efter meget overtagelse Harry til at sætte sig ind. Han var meget sur på mig men han huskede nok ikke noget når han vågnede. Jeg kørte hjem til mig og håbede jeg ikke ville blive stoppet af politiet da jeg nok havde fået lidt for meget at drikke til at køre lovligt. Jeg parkerede og steg ud af bilen turen var gået fint, jeg ramte kun3 personer og blev kun anholdt 5 gange. Okay jeg ramte ingen og blev ikke stoppet. Harry sagde ingenting i elevatoren først da vi var kommet op i min lejlighed. ”Hey! Det her er ikke min lejlighed!” Han lød meget overrasket. Jeg havde virkelig lyst til at sige et eller andet som ”No shit Sherlock” men lod vær da han var sur nok på mig i forvejen. I stedet sagde jeg ”Nej det er min. Du sover her.” Han gik ind på det gæsteværelse han plejede at låne når han sov her og lukkede døren. ”Godnat!” råbte jeg højt. Intet svar. Jeg havde faktisk heller ikke regnet med det, men jeg kunne ikke lade vær med at sige godnat. Jeg gik ind på mit eget værelse og tog tøjet af. Så slukkede jeg lyset og lagde mig til at sove.
***  
Jeg vågnede ved en sms.
”Guess what! – Olivia
Klokken var 10 om morgnen og hun plejede ikke at smse nu pga. hendes forældre. Så jeg gættede på at hun havde fået telefonen tilbage en dag før tid.
”U got your phone back?” – Niall
“ Yuuup!!! I’m a happy girl! :-D” – Olivia
Jeg grinte højt hun var simpelthen for mærkelig.
Jeg skulle lige til at skrive et svar da endnu en sms kom
”Upss… Busted!” – Olivia
Busted… Gad vide hvad hun mente med det. Hun var nok i skole og havde vel time og var så blevet busted af læren i at smse. Også endda på den første dag hun fik mobilen tilbage. ”Godmorgen” sagde en hæs stemme. Jeg kiggede op og så Harry stå i døråbningen. Han smilte lidt. ”Godmorgen. Tømmermænd?” ”Ja! Jeg kan faktisk ikke huske særligt meget fra i går.” Jeg grinte lidt. ”Noget siger mig at jeg lavede et eller andet jeg ikke skulle have gjort” sagde Harry og satte sig på min seng. ”Arghh… Så slemt var det da ikke! Du stod og gramsede på en pige og blev så sur da jeg hev dig væk” fortalte jeg ham. ”Blev du virkelig nød til at hive mig væk?” spurgte Harry chokeret. Jeg nikkede og så hvordan Harry gned sine tindinger. ”Vil du have en Panodil?” spurgte jeg. Harry nikkede. Så kom sagde jeg og trak ham med ud i køkkenet.
 
Olivias Pov.
Jeg vågnede af mit vækkeurs irriterende lyd. Hvis nogle havde set mig, havde de sikkert grinet, da jeg lå med hovedet i fodenden af sengen. Jeg stod op og tog mit sædvanlige morgenbad. Der efter tog jeg en sweater med et Batman emblem på og et par sorte jeans. Jeg gik nedenunder og tog en stor kop kaffe, som min far havde lavet. Han sad ved spisebordet og læste noget på sin Iphone. Jeg tog et par skiver rugbrød, som jeg havde bagt for et par dage siden. Jeg elskede rugbrød, men man kunne ikke købe det i England, det var åbenbart en ting vi kun havde i Danmark, så jeg havde lært mig selv at bage det. Skar et par stykker banan og smækkede det på rugbrødet. Jeg så op på klokken. SHIT, der var et kvarter til at bussen gik og jeg havde ikke smurt madpakke.  Jeg købte ikke hver dag da det meste af maden i kantinen var ret klamt. Hurtigt fik jeg smurt et par rugbrøds madder med kartofler i skiver på og pakkede hele møget ind i sølvpapir(folie). Jeg nåede lige bussen, da den allerede holdte der og folk var ved at stige på. Jeg viste bussemanden mit buskort og satte mig på et frit sæde. Jeg satte Alle Mine Veninder med Sys Bjerre på. Det var en ret god sang, selvom den var dansk og ret gammel. Ikke at jeg var imod dansk musik, jeg kunne bare bedre lide sange på engelsk. ”Hej igen.” Jeg kiggede op og så ham den irriterende dreng fra i går, Peter. Spørg ikke hvordan jeg kunne huske hans navn, det kunne jeg bare. ”Hej” sagde jeg træt. Bare han går, please gud. ”Må jeg sætte mig ned.” Lort! ”Øhmm… faktisk så..” Han satte sig ned. ”Må jeg høre med?” jeg ignorede ham bare. Kunne han ikke bare daffe af. Han tog den ene høretelefon ud af mit øre og tog i sit ejet øre. ”God sang. Desuden er Adam Lambert et totaaaalt skår!” Jeg kiggede overaskende på ham. Jeg hørte Adam Lamberts If I had you. ”Øhm… er du…. Du ved…” jeg gik i stå. ”Bøsse?” Jeg nikkede. ”Jada!” Svarede han glad. ”Du den første der gættede det” sagde han. ”Ja men du lagde altså også selv op til det”.” Jeg lænede mig mere tilbage i sædet. Bussen stoppede og vi var ved siden af skolen. Jeg steg ud af bussen og fulgtes med Peter hen til mit skab. ”Hvilket fag skal du have i første time?” Spurgte jeg med hovedet inde i skabet. ”Biologi” svarede han kort. Yes, jeg fandt de rigtige bøger til, biologi. ”Fedt også mig” sagde jeg glad. Jeg ville gerne være ven med ham, i fredags troede jeg han kun ville i bukserne på mig. ”Wow, hvad blev der af den kolde og afvisende Olivia?” Han så overasket på mig, med løftede øjenbryn. ”Hun fandt ud af at pretty boy bare kom hen for at være venner. ”Svarede jeg og tildelte han et nyt kælenavn, for grim var han da ikke. ”Pretty-boy? Okay, men hvorfor har du et problem med drenge?” ”Kan vi ikke fortsætte snakken til frokost?” Svarede jeg hurtigt. ”Okay…”* Akavet stilhed*. ”Så.. hvornår fandt du ud af at du var til mænd?” Jeg så op på ham. Han var ret høj, men jeg tror bare at det var mig der var lille. ”For ca. et år siden. Men jeg har ikke været i et forhold endnu. Homoseksuelle hænger ikke på træerne.” Han trak på skuldrende. ”Hvorfor gik du enligt hen til mig i fredags?” Sagde jeg stille. Jeg havde tænkt meget på, hvorfor han ville bruge tid på mig. ”Jeg hader folk der ser ensomme ud, så jeg gik over til dig.” Han smilede mens han sagde det. ”Århhh, hvor sødt” Sagde jeg sukkersødt og prikkede han i armen. Vi grinede begge to, indtil vi stod udenfor biologi lokalet hvor vores smil falmede. Vi satte os bagerst i klassen ved siden af hinanden. Vores lære kom ind. Han var ret ung, af en lære at være og jeg tror at der var mindst ti i klassen der havde et crush på ham, da de sad og sukkede med håbfulde blikke. ”Vores lære er ret hot!” Hviskede Peter. Jeg og gav ham et Det-sagde-du-bare-ikke blik og rystede stille på hovedet. Han fniste og nikkede op mod tavlen for at signalere at vi skulle til at følge med.
***
”Skal du ikke have noget?” Peter pegede over sin skulder, på kantinen. ”Nej, jeg har mad med” Sagde jeg og viste ham min madpakke. ”Finder du et bord, mens jeg lige køber noget” Sagde han og var allerede på vej derhen. ”Ok” Svarede jeg og fandt hurtigt et frit bord. Jeg satte mig ned og fandt min madpakke frem. Peter kom hen med en bakke, med en tallerken pizza og en juice. Jeg kiggede på ham med et Hvordan-kan-du-spise-det-der blik. ”Jeg kan altså ikke læse alle de der blikke du sender mig” klagede han og satte sig ned på stolen ved siden af mig. ”Hvordan kan du spise det der.” Jeg så stift på pizzaen. Det var længe siden jeg havde fået pizza, rigtig længe. ”Har du da et problem, med pizza?” Han tog en bid af sit stykke og selv tog jeg en bid af min kartoffel mad. ”Hvad. Er. Det?” Spurgte han langsomt og kiggede med store øjne på min mad. ”Nårh det her, det er rugbrød.” Jeg sagde Rugbrød på dansk da jeg ikke vidste hvad det hed på engelsk eller om det overhovedet havde et navn på engelsk. ”Hvad?” spurgte Peter undrende ”Bare glem det” sagde jeg opgivende. Det kunne vel ikke rigtigt betale sig at forklare rugbrød til en der aldrig havde hørt om det før. Peter tog en bid af sin pizza og viftede med den foran mit hoved. ”Mmhmm…” Jeg kunne lugte pizzaen og havde virkelig lyst til at tage den ud af hånden på ham og spise den. ”Sååååå hvilken musik kan du godt lide?” spurgte jeg med munden fuld af kartoffelmad. ”Lidt forskeligt, men jeg er en virkelig stor fan af One Direction! En directioner.” One Direction? Det sagde mig et eller andet. Nårh jo de der 4 syngende drenge fra X-factor. Men hvad pokker var en directioner? Nok noget ligesom Belieber. ”One Direction er det ikke 4 syngende….” jeg blev afbrudt af Peter. ”4?!? De er 5 og de er PERFEKTE” han råbte det sidste så alles blikke lå på os. ”Okay, Okay. Hvad hedder de?” Han så på mig med e opgivende blik. ”Harry, Liam, Zayn, Louis og Niall.” Jeg kiggede hurtigt op da Nialls navn blev nævnt. Han var jo med i et band. Nej han sagde det var et lille band uden navn og der er sikkert mange der hedder Niall. ”Og hvem er dem er det så du er forelsket i?” spurgte jeg grinene. Han stirrede drømmende ud i Luften ”Det må nok være Niall.” Han rødmede lidt. ”Hvordan ser de ud?” ”Jeg har et billede her” han fiskede sin pinke iphone 5 C telefon op, men lagde den ned i lommen igen da klokken ringede. ”Du kan se dem senere. Kom matematik kalder.”  

De næste par dage fløj simpelthen bare forbi. Jeg var blevet rigtig gode venner med Peter. Jeg glædet mig rigtig meget til at mødes med Niall, det var forresten i dag jeg skulle bowle med ham. Klokken ringede og jeg pakkede mine ting sammen, sidste time var lige slut og der var en halv time inden jeg skulle mødes med Niall. Jeg fandt mine hovedelefoner og mobil frem. Hurtigt startede jeg Wizard. Den var virkelig god. Jeg kunne ikke nå at gå hjem så jeg gik direkte ned til bowlinghallen. Det tog cirka et kvarter. Da jeg ankom, betalte jeg manden bag disken og gik over for at finde nogle bowlingsko. Jeg havde stadig musik i ørene.

Niall's POV. 

Da jeg ankom, fandt jeg Olivia sidde ovre ved skoene selvom jeg var kommet tidligt. 
"Hej, godt at se dig", sagde jeg unden at der kom svar. Hun sad med ryggen til mig og hun havde vidst ikke hørt mig. Jeg fandt hurtigt ud af at det var fordi at hun havde musik i ørene, så jeg satte mig ved siden ad hende og tog den ene høretelefon og lyttede med. Den spillede Wild Heart med The Vamps. Hun fik et stort chok og pludselig gjorde det helt vildt ondt på min kind. Hun var kommet til at give mig en lussing. "Ej det må du altså virkelig undskylde Niall!", sagde hun og tog hænderne op til munden. Jeg holdte mig på kinden og smerten var ved at dulme af, "det gør ikke noget." Jeg satte mig ned ved siden af hende, "er du sikker på at du er okay?" Hun tog fat i mit hoved og drejede det, så hun havde udsyn til, min nu røde kind. Det kildede lidt da hun kørte sine fingre over den, men hun slap hurtig og fortsatte med at binde sine sko. Jeg huskede på at vi skulle betale, så jeg rejste mig. "Hvad skal du?" hun så op på mig, "jeg går lige over og betaler", svarede jeg og pegede over mod skranken, hvor der stod `betalning´ over. Hun begyndte at grine sødt, "Niall, jeg har betalt", sagde hun og rystede på hovedet. "Jamen det skal jeg da", protesterede jeg og endnu en  gang rystede hun på hovedet. "Det er bare et koncept nogle piger der ikke selv gider betale, har lavt", svarede hun og jeg gav op. Jeg fandt hurtigt min størelse sko, fik bundet dem og så var vi ellers klar til at bowle.

"Yeesss!", jublede Olivia efter hende tredje strike. Jeg sad bare målløs tilbage. Vi var kun i femte rundte! Men jeg havde da fundet ud af, at hun var et konkurence menneske, da hun var meget ivrig efter at vinde. "Du kan godt begynde at finde tegnedrengen frem", sagde hun og klappede mig på skulderen. 
Jeg tog en kugle, tog sigte og lavede et ret godt kast. Kuglen rullede og væltede syv kegler. 
"Kom igen", sagde Olivia bag min ryg. 
"Argh en spare er da heller ikke så slemt", drillede hun da jeg kom tilbage til en smilende Olivia, "hold mund og spil", svarede jeg og grinede.
Det endte med at Olivia vandt. Stort. 
"Så, hvad laver du i din fritid?" Vi havde sat os i en af sidebåsene og var så begyndt at snakke. "Nargh ikke så meget. Jeg træner en hel del, men ellers er det det", svarede hun og rodede i sin lilla Fjallraven taske. "Hvad med dig?", fortsatte hun og tog en dyb indånding fra sin astmaspray. Jeg trak på skuldrene "ikke så meget, træner måske en gang i mellem" "var du ikke med i et band?" Jeg så op fra bordet og kiggede direkte ind i et par dyb grønne øjne der så nysgerrigt ind mine. "Jo, men..." Jeg stoppede op. "Hvad med den sodavand", prøvede jeg at tale udenom, hun gav mig et mistænkeligt blik men smilede så bare. "Okay." Jeg rejste mig op og gik op til "baren", "hvilken sodavand?", halv råbte jeg tilbage til hende, "bare en dansk vand." En dansk vand!? "Hvad skal det være?", spurgte manden bag disken "en cola og en.. Miranda", svarede jeg ham og han gik i gang med at skænke op. Jeg så tilbage på Olivia, der sad dybt begravede i sin telefon.
"Så er der sodavand." Hun så straks op fra mobilen og smilede, "hvad skete der med den danskvand?", spurgte hun mens jeg satte mig. "Danskvand er ikke sodavand", svarede jeg og tog en tår. "Men jeg håber da at du kan li Miranda", sagde jeg og hun trak på skuldrene. "Ja, men det er godt nok længe siden sidt jeg drak sodavand." "Hvorfor?", spurgte jeg "nu hvor jeg ikke kan dyrke det meste sport, træner jeg og holde en sund livsstil. Jeg har holdt den i, jeg tror to år nu", svarede hun og tog et lille zip. "Spiser du så ikke pizza?!", udbrød jeg "nej, men nogle gange spiser jeg da en twix, hvis jeg har trænet meget." "Du er mærkelig", sagde jeg og hun brød ud i grin hvilket tiltrak opmærksomhed blandt de andreder sad her. Jeg så rundt om mig og fik øje på to piger der sad og kiggede på os. De var vidst teenagers. Jeg fik også øje på at den ene havde sin mobil fremme og sikkert tog billeder af os. Det var en af de ting jeg hadet ved at være kendt. At man aldrig kan få lov til at være i
fred. Elsker vores fans, inge tvivl om det, men nogle gange gik det bare over stregen. Feks. Da Liam fik stjålet sine underbukser. Men det var nu også ret sjovt. "Jeg syndes at vi skal gå", sagde jeg stille til hende, "hvorf..." "Bare fordi", afbrød jeg og hun begyndte at pakke sin taske. Hun tog sin efterårs grønne jakke på og vi begyndte at gå mod udgangen. 
Det regnede i stænger, så vi løb hen til min bil og satte os hurtigt ind. 
"Phew", stønnede Olivia da hun havde sat sig. Der sad små dråber i hendes hår og hendes øjenvipper der langsomt gled ned af håret. 
"Så, hvor skal vi nu tage hen?", spurgte hun "leave it to me", svarede jeg og startede bilen.

Olivias POV.

Niall stoppede endelig bilen og slukkede for motoren. "Kommer du", sagde han og var ved at spænde sig fri fra selebæltet. "Ja." 
"Velkommen, til mit ydmyge hjem", sagde han da han lukkede mig ind af døren til sin lejlighed. Nej det her var ikke en lejlighed. Det var den for stor til. 
Jeg tog mine sko af og udforskede så der hele. 
"Så, hvad har du lyst til at lave?", spurgte han og smed sig på sofaen i stuen. 
"Uhm, vi kunne..." Min hjerne arbejdede på højtryk efter et eller andet at lave. "Vi kunne høre musik" "okay." Han rejste sig og gik over til et musik anlæg, hvor jeg tilsluttede min mobil og satte "Rock'n Roll" på og begyndte at danse. Niall kom hurtigt med og det hele endte med at vi stod og head-bangede mens vi spillede på luft guitar. Og sådan blev vi ved i flere numre   indtil Niall stoppede musikken og jeg kiggede på mit ur. "Klokken er ved at være mange. Jeg skal være hjemme til aftensmad." "Du kunne også spise her", foreslog han "så skal jeg lige sms'e min mor om det", svarede jeg og fandt min mobil frem. 
"Så, hvad skal vi lave", spurgte jeg efter at have sms'et lidt frem og tilbage med min mor. "Skal vi ikke lige se hvad jeg har først?" "god ide", svarede jeg og gik ud i køkkenet. Vi kiggede hele køkkenet igennem og besluttede os for, at lave spaghetti med kødsovs da der ikke just var meget i hans "lille" køkken. 
"Ved du hvor jeg kan finde en gryde?", spurgte jeg og hen fandt en frem til mig. Jeg skulle lave kødsovsen, mens han kogte spaghettien. Jeg kunne nemlig min mormors helt fantastiske opskrift udenad. Det plejede at være min livret, men så ændrede jeg livsstil og gik over til wok. Men wok smager faktisk også bedre end spaghetti. 
"Årgh, det dufter godt." Vi havde lavet made færdig og sad nu og skulle til at spise, "det er også en familie opskrift", sagde jeg. Min mormor var døde da jeg var syv, men heldigvis havde hun skrevet alle sine opskrifter ned. Vi sad og spiste lidt indtil Niall brød stilheden.
 "Så, hvad laver du ellers andet end at træne?" "Nargh ikke særlig meget. Skole, lekiter og familie, men det meste af min fritid går til træning. Hvad med dig?", spurgte jeg, "Mest arbejde", svarede han. "Nårhhh det band der! Hvad er det for'n et band?", spurgte jeg begejstrede. Han kiggede ned på sit ur, "wow er klokken blevet så mange?!" Han havde ret, klokken var ret mange "jeg tror at det er bedst at jeg går nu", sagde jeg og tog min tallerken til opvask. Han kom ud i køkkenet til mig,  "Skal jeg ikke køre dig hjem?", spurgte han og jeg huskede på at jeg ikke vidste hvor fanden vi var i London. 
"Tak", svarede jeg og vi gik sammen ud for at tage vores sko på. 

"Tak for idag", sagde jeg da han havde stoppet bilen uden for mit hus og jeg gav ham et kram. 
Jeg vinkede til ham og han kørte væk, da jeg skulle til at lukke døren efter mig. Klokken var kun halv otte, så jeg kunne godt nå ned og træne.
"Hej, Oli." Min far var kommet op på mit værelse, hvor jeg var igang med at pakke min sportstaske. "Skal du ned og træne?", spurgte han "ja, jeg kan lige nå et par timer", svarede jeg og puttede mine neon blå shorts ned i tasken.
Jeg elskede mit trænings tøj! Det bestod af en neon orange tank top, en skrig lyserød sports bh, de neon mørkeblå shorts og et par korte sorte leggings der gik til midten af låret da shortsene var ret korte. Men det der var bedst var, at det var super behageligt at gå rundt i. 
"Hvem var det der kørte dig hjem?" Jeg tog tasken på skulderen, "en ven", svarede jeg og gik nedenunder. Jeg skyndte mig at tage sko og jakke på, "nå, men vi ses hejhej", sagde jeg til ham. Jeg kunne mærke at der var et krydsforhør på vej og dem hadet jeg så meget. 
Mine forældre var blevet så overbeskyttende siden det med Daniel skete. 
Gud jeg hader ham! Stadig. Tre år har ikke just ændret mit forhold til ham og jeg håber på en måde at de sulter ham i fængslet. 
Jeg kan stadig huske de sidste ord han sagde til mig: "Bare vent", havde han sagt. Hvor latterligt, selv tanken fik mig til at rulle øjne. 
Jeg rystede ham væk fra mine tanker da jeg ankom til træningscenteret efter at have gået i et par minutter. 
Der var ikke så mange, da det var sent så det ville blive nemt at få plads ved de maskiner jeg ville bruge. 
Jeg satte Told You So på, stak høretelefonerne i ørene og gik så bare i gang. Jeg havde en rimelig lang playliste så jeg kom ikke til at mange musik.
Jeg kiggede på mit armbåndsur og så at klokken allerede var ti, så det var snart lukketid. Jeg rejste mig fra romaskinen, gik ud og klædte om og satte så næsen hjem ad. 
Det var blevet bælg mørk, så jeg kunne kun se inden for gadelampernes lyskegler hvilket gjorde mig utryg. Jeg havde det virkelig som om at nogen så på min ryg, men hver gang jeg kiggede var der ingen. 
Jeg endte med at lunte hen til hoveddøren til mit hus og skyndte mig at lukke og låse døren.
"Så er jeg hjemme", sagde jeg til min far der sad som sædvanlig inde på sit kontor. "Jeg går i seng", sagde jeg da der ingen svar kom.
Tog et dejligt bad og hoppede i min nat trøje, der enligt bare var en trøje jeg havde fået på en fodbold lejr som var alt for stor. 
Jeg kan huske den lejre som om det var igår. Mig og Kathrine var tage derhen sammen og jeg kan huske at jeg forstuede min ankel, men blev der stadig også selvom jeg ikke kunne spille. 
Jeg lagde mig i min seng og kiggede rundt på mit værelse der var fyldt med billeder og medaljer. Da jeg havde stuearrest fik jeg masser af tid og besluttede at organisere mine medaljer. Jeg hang dem op så de dannede korset fra det danske flag da jeg allerede havde en rød væg. 
Billederne var mest billeder af fodboldholdet, veninder og famile. Mit ynglings billed var det fra den gang jeg var lille og min far fik arrangeret at jeg skulle gå ind på banen sammen med en spiller fra FCK og på billedet stod jeg så med hele holdet. 
Fodbold betød alt for mig den gang, men sådan skulle det åbenbar ikke være. Jeg spillede selv for FCK den gang, men det var fordi at jeg boede i København. Selvom det betød så meget gik jeg ikke så meget op i at have et favorit hold, se kampe og alt det der. Jeg ville helst spille det end at se nogle andre gøre det.
Det bankede på døren og min mor kom ind. Hendes mave havde fået en bule, hvilket mindede mig om at hun skulle have en baby. Jeg havde stadig ikke ændret mening om babyen. Hun satte sig på sengekanten, "Hvem var det der kom med dig?", spurgte hun og aede mit hår. "Bare en ven", svarede jeg og der kom en akavet stilhed. "Hvem er du enligt sammen med ovre i skolen?", kom det fra hende efter noget tid, "En der hedder Peter, men bare rolig mor" "rolig med hvad?" "Han er ikke til piger, så han er vel godkendt", sagde jeg og hentydet til hendes overbeskyttelse. "Skat, det er ikke sådan at du slet ikke må have drenge venner eller kæreste for den sags skyld. Mig og far vil bare gerne møde ham før der eventuelt sker noget som der skete dengang." Tanken om den aften gav et kold, ubehageligt sug nede i maven. "Hans navn er Niall. Det var ham der fandt mig den aften jeg løb væk og vi har så holdt kontakten", sagde jeg og lagde mig under dynen. Hun aede igen mit hår og gav mig så et kys på panden. "Nu skal jeg nok lade dig sove", sagde hun og gik over og slukkede loftslyset, sagde godnat og gik.
Den nat sov jeg uroligt også selvom det ikke var et mareridt. Jeg løb bare i en uendelig ørken og sandet brændte mine fødder. Og jeg så Niall, men han var kun en hallucination, for han forsvandt da jeg løb over mod ham og han kom frem et nyt sted.

 

Længe siden, we know it. Men nu kom det så. Vi har bare haft et par problemer med at få skrevet på det, men her er det så! 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...