Fang mig hvis du kan (Justin Bieber)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 dec. 2013
  • Opdateret: 28 apr. 2014
  • Status: Igang
Jessica er en 18 årig pige der har levet et liv uden forældre, siden hun var 12. Eller det vil sige, hun har en mor, men hun er stort set aldrig hjemme. Jessica har en lillebror der er 8 år gammel, som hedder Toby. Han betyder alt for hende. En aften kommer Jessicas mor hjem. Hun er fuld som sædvanlig. Det er det sidste jessica ser til sin mor, for få minutter efter hun er gået i seng bliver hun skudt. Jessica skynder sig ind til sin lillebror, men det skulle hun aldrig havde gjordt. Hun bliver nemlig hørt af dem neden under og bliver fanget af dem. hun står på viben til at blive skudt, da lederen af banden, som skød hendes mor, pludselig ombestemmer sig. Denne leders navn er Jason Mccann.

111Likes
54Kommentarer
9586Visninger
AA

6. Santo Trafficante

Jessica

Jeg vågner op med intet andet end Jasons muskuløse arme om mig. Jeg ruller med øjnene og snor mig langsomt ud af dem. Jeg hiver dynen af mig og rejser mig fra sengen. Det er først der Jeg kommer i tanke om, at jeg kun har undertøj på og jeg skynder mig at løbe ind på badeværelset. Jeg kigger på de forskellige hylder og åbner de store skab. Jeg finder heldigvis både noget shampoo, sæbe og noget makeup. Altså en mascara, en konciler og resterne af en puder. Jeg sikre mig at badeværelsedøren er låst og tager derefter undertøjet af. Jeg tænder for det varme vand og da jeg kan mærke, at det er blevet varmt nok stiller jeg mig helt ind under. Det varme vand siver ned af min krop og den for mine muskler til at slappe af.

Efter badet prøver jeg, at bruge noget af den makeup jeg fandt. Det viste sig at puderen ikke var min farve så jeg måtte klare mig med mascara og konciler. Da jeg skal til at tage mit undertøj på kommer jeg pludselig i tanke om, at jeg havde glemt mit tøj inde på værelset. Jeg går hen til døren og lytter. Der kommer ikke nogle lyde der indefra, så jeg åbner døren langsomt i håb om, at Jason stadig sover. Jeg kigger hen på sengen. Han sover stadig og ligger i samme position som da jeg forlod ham. Jeg lister over til radiatoren, hvor jeg i går aftes havde hængt mit tøj. Jeg vender ryggen til Jason og folder mine Jeans ud. Jeg træder i dem og for hevet dem op hvor de skal sidde. Jeg skal lige til at vender mig om for, at tjek om Jason stadig ligger i sengen, da jeg pludselig møder nogle hasselfarvet øjne, et skævt smil og en bar overkrop. Jeg gisper og holder mine arme foran min Bh. Hvordan kunne han lige pludselig kommer fra sengen og her til på så kort tid.

”Godmorgen smukke” siger han med et smil på læberne. Jeg sukker og ruller med øjnene. Jeg skal lige til at vende mig om for at tage min trøje på, men han griber mig hurtigt om livet på mig. Han for vendt mig tilbage mod ham og presset mig ind mod hans krop. Han skubber mig bagud indtil jeg når væggen og der er nu igen vej væk fra ham. Han har mig lige hvor han vil havde mig, fysisk. Han tvinger mig til at se ham i øjnene lige indtil, at han begynder at plante små kys på række op af min hals. Hans ene hånd køre op og ned af min mave og kommer hele tiden lidt tættere på mit bryst. Jeg bider mig hårdt i læben for ikke at stønne.

Pludselig griber han fast om mit bryst og jeg kan ikke holde det inde mere. Et støn kommer fra mine læber. Jeg kan mærke smilet på hans læber mod min hals. Han forsætter med at kysse mig og når op til min kæbe. Flere små støn kommer gennem mine sammenpresset læber. Vores kroppe er helt tætte og jeg kan mærke, at han vokser i hans boxer-shorts. Han har ikke længere kun den ene hånd på mit bryst men begge hans hænder masere dem i rytme med hans små kys, som nu kommer tættere og tættere på min mund. Han når til min mundvig. Vores læber er så tæt på at mødes. Lysten i mig stiger og bliver til sidst ustyrlig. Jeg griber fat om hans kæbe og drejer hans hoved den smule, så vores læber mødes. Mine hænder kørere op til hans hår. Han begynder nu også at stønne og et smile spreder sig på mine læber. Vores kys bliver mere og mere intimt og jeg lader ham komme ind i min mund. Vores tunger leger sammen, ligesom mine hænder i hans hår og hans hænder på mine bryster.

Pludselig kan vi høre nogle banke på døren. Jeg skubber Jason fra mig med det samme og skynder mig at hive min trøje ned over hoved.

”Der er morgenmad” siger en ældre dame uden for døren. Jeg gætter på at det nok er damen fra gården og går hen til døren. Jason er allerede forsvundet ind på badeværelset. Jeg åbner døren og, som jeg havde gætte, så var det damen fra gården.

”Ja, jeg tænkte at i måske var lidt sultne, så hvis i vil havde noget er der morgenmad der over” siger hun venligt.

 

Jason

Efter vi havde spist morgenmad over hos den ældre mad og kone, kom vi endelig til det vi var kommet for. Den ældre mand havde startet sin traktor og vi havde fået sat et reb til min bilen. Det tog igen tid at få den hevet op, men min bil lignet til gengæld noget Fanden havde skabt. Det var der dog ikke tid til at gøre noget ved, så vi skyndte os at sige tak for alt, til dem for at kunne komme videre.

Vi havde kørt i en halv time uden nogen af os havde sagt noget. De grå skyer på himlen fik alt til at se mere øde og forladt ud end det egentlig var. ”Er vi der snart?” kom det pludselig fra Jessica. Jeg kunne mærke hendes øjne på mig og selvom jeg virkelig ikke ved hvor det kom fra, kom et lille smil frem på mine læber. ”Hvad er der?” spørg hun så forvirret. Jeg ser over på hende ”Ikke noget” siger jeg og ryster på hoved. ”Vi er der snart” siger jeg og ser igen frem ad. Længere fremme kan jeg svagt se de forladte bygninger. Der var der han opholdte sig. Balto som han kaldte sig. Hans rigtige navn er Santo Trafficante. Han var lederen af banden, som jeg tidligere havde været en del af.

Vi kørte gennem de forladte gader. ”Hvad er det her for et sted?” spurgte Jessica, imens hun kiggede forvirret rundt. Jeg ser på hende. ”Det er min hjemby” siger jeg. Hun rynker øjenbrynene. ”Ja det ser ikke lige frem ud til at være det bedste sted et vokse op nu, men det var det en gang. Jeg boede her med min far, mor og min storebror Santo, lige indtil en kæmpe bande overtog det hele. Min bror blev en del af banden og de fik ham til at tage alt muligt lort. Han blev en helt anden. En dag sagde min far det til ham og prøvet på at få den gamle Santo tilbage, men det lykkedes ikke. Han blev vred og kunne til sidst ikke kontrollere det. Han endte med at skyde min Far og derefter min mor. Det skete for øjnene af mig. han skulle også lige til at skyde mig, men kunne ikke. I stedet tog han mig med i gruppen og det var der min ”karriere” startet” fortæller jeg.

Jessica er mundlam. Hun sider bare ser på mig. Jeg køre ind på en stor plads og standser bilen. ”Det er jeg ked af” siger hun så. Jeg løfter på skulderne og ser derefter på hende. ”Nogle gange er livet ikke, som man ville ønske det var” siger jeg. Hun nikker genkendende.

”Okay, nok med alt det poetiske shit. Du bliver her og jeg klare det jeg skal, okay” siger jeg så og hun ser lidt overrasket ud, over mit hurtige emneskift. ”Okay?” spørg jeg. Hun nikker og jeg åbner døren for derefter at stige ud. Jeg går direkte over til et stor, sort dør. Jeg tjekker at jeg har mine våben på mig inden jeg tager i håndtaget. Jeg går ind og ned af den velkendte gang. Jeg kan se at der længere hende er en dør åben. Der kommer røg ud fra døråbningen og jeg er ikke i tvivl om hvem der sider der inde.

Jeg lister mig helt hen til døren. ”Kom bare ind Justin” kalder en velkendt stemme inde fra rummet. Jeg træder frem i døråbningen og ser igen andre end Santo, eller som han nu gerne vil kaldes, Balto.

”Kom ind, kom ind Justin” siger han håneligt. Jeg hadet når han kaldte mig Justin. Det mindet mig om den gang vi var en familie. Den gang vi var brødre. ”Kom med pengene” siger jeg hårdt til ham. Han tager et langt hvæs af sin cigaret og kigger derefter på mig igen. ”Rolig nu. Vi har ikke så travlt.. Kom og sæt dig ned” siger han og peger på en stol over for det skrivebord som han har sine ben liggende på. Jeg går langsomt der hen.

”Bare giv mig de penge” siger jeg og hæver stemmen en smule. Han griner ondskabsfuldt. ”Jeg kan se du har taget noget med i dag. Er det til mig?” Spørg han og tænder for et lille TV over i hjørnet. På skærmen dukker Jessica op. Hun sider bundet til en stol, med næsten intet tøj på. Hun har et stykke stof om munden og hendes hoved hænger slapt foroverbøjet. Et sug går gennem min mave og jeg ser hurtigt tilbage på Balto. ”Lad hende gå!” råber jeg til ham og stiller mig op. Han ignorere mig og ser bare på skærmen. ”hun er flot var” siger han. Det sitre inde i mig. ”Se nu bliver det sjovt” siger han så og peger over på skærmen. Jeg kan se at en mand kommer ind i rummet. Pludselig slår han hende i ansigtet og jeg kan mærke hvordan det gør ondt på mig. Jeg trækker min pistol op af lommen og sigter den imod ham. ”Lad hende gå!” råber jeg. Han smiler til mig. ”Er der nogen der er blevet forelsket” siger han drilsk. Jeg lader pistolen og siger ”Nu siger jeg det for sidste gang. Lad hende gå. Eller jeg skyder”. Han ruller med øjnene, men bøjer sig dog alligevel forover og sætter fingeren på en rød knap. ”Kom op med hende” siger han.

Kort tid efter står Jessica i døråbningen. Hun bliver holdt af den mand der slog hende. Tårerne løber  ned af hendes kind. Hun ser på mig. Jeg kan se, at der er frygt i hendes øjne. ”Hvad vil du vil ha?” spørg jeg og ser over på Balto. Han begynder igen at smile. ”Jeg vil ha, at du kommer tilbage til den bande du hører til” siger han og rejser sig fra sin stol, for langsomt at gå hen i mod Jessica. Da Han når helt hen til hende lader han sin finger glide ned af hendes kind. ”Jeg er der hvor jeg hører til. Langt væk fra dig” siger jeg så hårdt til ham. Pludselig hiver han en kniv op af lommen og sætter den op til hendes hals. ”Er det dit svar?” spørg han så lavt. Han skal lige til, at skære Jessica i halsen. Jeg kan ikke tage mere og peger min pistol mod ham. Jeg skyder ham i skulderen og derefter manden, der holder Jessica, i benet. De falder begge til jorden og jeg løber over til Jessica. Jeg tager hende i hånden og vi løber ned af gangen. ”Du kommer til at fortryde det her!” hører jeg Balto råbe af smerte og vrede. Vi løber ud til bilen og jeg hjælper hurtigt Jessica ind. Jeg skynder mig over på den anden side og starter bilen lige så snart jeg har sat mig ind. Jeg vender hurtigt bilen og speeder op for at komme væk der fra. Jeg ser over på Jessica, som kun har trusser og en itu revet T-shirt på. Hun er hel sort ned af kinderne. Da vi er kommet et godt stykke væk, tager jeg min læderjakke af. ”Her siger jeg” og rækker den til hende. Hun hverken gør eller siger noget. Jeg trækker vejret dybt og prøver at ligge den om hende, men hun skubber den pludselig hårdt væk. ”Lad mig være, okay!” siger hun hårdt. Hendes øjne gløder da jeg se dem og jeg bliver næsten bange for hende.

”Prøv og hør, jeg vidste jo ikke a..” mere når jeg ikke at sige før hun afbryder mig. ”At jeg ville blive slået, at jeg ville blive spændt fast til en stol og få revet tøjet af mig, og at det var tæt på at jeg ikke længere kunne kalde mig for jomfru!” råber hun af mig. Jeg ser væk fra hende. ”Den mand var tæt på at voldtage mig” kommer det lavt fra hende. Jeg kunne høre gråden i hendes stemme og uden at havde set på hende, vidste jeg at tårerne løb ned af hendes kind. ”Jeg tog dig ikke med, for at gøre dig ondt” siger jeg vredt og vender hoved, for at se på hende. Jeg havde ret. Tårerne løb ned af hendes kinder og hendes øjne var helt røde.

Jeg køre ind til siden og stopper bilen. ”Prøv og hør. Da jeg så dig.. i det rum.. gjorde det ondt på mig” siger jeg til hende. Hun kigger langsomt op på mig. ”Du bringer noget frem i mig som ingen andre kan, eller har kunne. Du er helt speciel og det vidste jeg fra første gang jeg så dig.” Hendes øjne møder mine. ”Jeg vil ikke havde, at nogle skal skade dig. Især ikke på grund af alt mit lort.” siger jeg og ligger min hånd på hendes kind.

Jeg var virkelig langt ude. Hvem havde nogensinde forstillet sig, at jeg skulle sidde og sige det til en pige? Hun var blevet det ømme punkt, som jeg ikke ville havde og Balto vidste det nu. Men jeg ville ikke kunne lade hende gå fra mig. Hun var den del af mig, som jeg havde ledt efter i alt for længe.

 

--------------------------------------

Hej alle fantastiske læsere

Jeg er så ked af, at jeg ikke har skrevet i en uendelighed. Jeg har simpel hen bare haft såå meget at se til. Nu er jeg "Desværre" blevet syg og håber på, at jeg så kan få skrevet lidt. Håber dog på snart at blive rask igen, og samtidig kunne skrive. 

Håber i kunne lide dette kapitel. Hvad tænker i? 

Knus her fra <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...