Fang mig hvis du kan (Justin Bieber)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 dec. 2013
  • Opdateret: 28 apr. 2014
  • Status: Igang
Jessica er en 18 årig pige der har levet et liv uden forældre, siden hun var 12. Eller det vil sige, hun har en mor, men hun er stort set aldrig hjemme. Jessica har en lillebror der er 8 år gammel, som hedder Toby. Han betyder alt for hende. En aften kommer Jessicas mor hjem. Hun er fuld som sædvanlig. Det er det sidste jessica ser til sin mor, for få minutter efter hun er gået i seng bliver hun skudt. Jessica skynder sig ind til sin lillebror, men det skulle hun aldrig havde gjordt. Hun bliver nemlig hørt af dem neden under og bliver fanget af dem. hun står på viben til at blive skudt, da lederen af banden, som skød hendes mor, pludselig ombestemmer sig. Denne leders navn er Jason Mccann.

111Likes
54Kommentarer
9636Visninger
AA

5. Jeg tæller til tre

Jessica

”Vi ses i morgen” siger jeg og krammer Toby. Jeg havde frygtet, at han havde taget det værre, men han havde taget det rigtig pænt. Han tænkte nok ikke rigtig over, at jeg ikke ville være her i nat. Han var på meget kort tid blevet utrolig glad for at være her. Eller det vil sige han var blevet utrolig glad for, at være sammen med Chad. Jeg kunne godt se, at der stadig var nogle af de andre drenge, der skræmte ham lidt. Men jeg var egentlig ret tryk ved, at lade ham være med Chad.

Toby trækker sig ud af mine arme og løber over til Chad. ”Tak fordi du gider tage dig så godt af ham” siger jeg til Chad. Toby har taget ham i hånden og jeg se et smil komme frem på Chads læber. ”No problem” siger han så og sender mig et venligt smil. Jeg høre pludselig bag mig, at Jason dytter af mig. Jeg vender mig om for, at laver signal om, at jeg kommer om to sekunder. ”Han skal senest i seng klokken halv ti, så ikke noget med, at spile Play Station til midt om natten vel” siger jeg og ser på dem begge. ”Nej, nej” siger Chad på en sjov måde der for Toby til at grine. Jeg smiler til ham og går derefter ud til bilen. ”Vi ses” siger jeg lige inden jeg sætter mig ind i bilen.

”Vi skal altså ikke være væk i et år” siger Jason nedladende, da jeg har sat mig ind. Jeg ruller øjne af ham og jeg mærker at han starter bilen.

Vi køre i lang tid uden at sige noget til hinanden. Huset som vi ”bor” i ligger rimelig langt ude på landet. Jeg ser på de mange marker og forskellige små gårde rundt omkring. Vi køre på en lille hullet grus vej. Sensommerens sol er ved, at gå ned bag de mange træer der står ude i horisonten. ”Det smukt” siger jeg og ser ud af vinduet”. Jeg kan se ud af øjenkrogen at Justin ser på mig, så jeg vender hoved får at møde hans brune øjne. 

”Det er ikke det eneste der er smukt” siger han og blikker på den der utrolig forførende måde til mig. Jeg bider mig i læben for at holde mit smil væk og kigger væk fra ham da jeg kan mærke at det ikke hjælper. Jeg høre ham små grine. Jeg kan se ud af vinduet, at vi er på vej ind i en regnbyge og få sekunder efter jeg har tænkt tanken begynder små dryp at slå ned mod forruden.

Jeg tænker på Toby, hvilket leder mig videre til Brandons humør tidligere. Han var der ingen gang, da vi sagde farvel. ”Jason jeg tænkt på.. efter dig og Brandon havde været væk i et kort stykke tid, blev Brandon helt mærkelig… Sagde du noget til ham?” spørg jeg så.

 

Jason McCann

Fuck! Er det første der går gennem mit hoved. Jeg troede ikke hun havde lagt mærke til, at jeg tidligere havde taget Brandon til siden. ”Jason?” spørg hun igen og afbryder mine tanker. ”Øhm.. jeg..” jeg har igen anelse om hvad jeg skal svare og prøver på at finde på et eller andet, som ville lyde godt, men jeg har igen ideer.

”Du hvad.. Jason?” spørg hun igen. Jeg kan mærke, at hun begynder, at gå mig på nerverne. ”Jason! Hvad sagde du til ham?” spørg hun så og jeg kan også mærke at hun begynder at hun blive irriteret. Jeg kan ikke holde på det længere. ”Jeg sagde til ham at han skulle holde sig væk fra dig! OKAY!” siger jeg højt til hende. Jeg kan se hun vender hoved og ser på mig. Ondskab, som jeg aldrig har set på den måde, brænder ud af hendes øjne.

”Stop bilen” siger hun så koldt. Jeg griner kort af hende i håb om at det er en joke. Men hendes øjne ændre sig ikke. ”Jeg sagde stop bilen” Siger hun med en meget hård og bestemt tone. Jeg sætter farten ned i håb om, at hun ombestemmer sig. ”STOP BILEN!” skriger hun pludselig og jeg træder bremsen i bund. Regnen uden for står ned i stænger. Pludselig åbner hun bil døren og stiger ud. Jeg lukker kort øjnene og sukker. ”Kvinder” tænker jeg og åbner der efter bildøren for, at stige ud i regnvejret. Jeg ser at hun er begyndt at gå den vej vi kom fra.

”Hvad laver du?!” råber jeg til hende og begynder langsomt at gå mod hende.

Hun vender sig om og ser kort på mig. ”Jeg går hjem!” råber hun så. Jeg kan ikke holde mit grin væk. Vi havde kørt i ca. 2 timer og nu stod kvinden og sagde at hun ville GÅ hjem.

”Du bliver her!” råber jeg af hende, med en bestemt tone. Hun ignorer mig og forsætter bare med at gå. Jeg kan mærke, at regnen er ved at sive ind i mit tøj og jeg går tilbage til bien for at lige med læderjakke ind på forsædet. Jeg knalder døren i og begynder så at løbe ned til hende. Da jeg når ned til hende er min hvide trøje, blevet godt våd og gennemsigtig. Jeg griber fat i hendes håndled og jeg kan se at det giver hende et chok. ”Slip Mig!” råber hun af mig. Jeg ruller øjne af hende og prøver på, at hive hende med tilbage til bilen. Men hun stritter i mod og skriger af mig. Jeg vender mig om mod hende.

”Hvad er det jeg har gjort!?” råber jeg så tilbage. Hun bliver pludselig helt stille og står bare og ser på mig. ”Du.. du var jaloux” siger hun så og ser med rynket øjenbryn på mig. Jeg skynder mig at ryste på hoved. Hvis hun fandt ud af at hun var mit svage punkt.. Ja så ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skulle gøre af mig selv.  ”Hvorfor sagde du så, at han skulle holde sig væk fra mig?” siger hun så og får mig til at kigger ned i gruset.

”Fordi Brandon er en dum fyr, at falde for” siger jeg så. Jeg har stadig svært ved at kigge hende i øjnene og prøver at kigge lidt rundt uden at ramme dem.

”Du skal ikke blande dig i, hvem jeg skal falde for og hvem jeg ikke skal falde for!” råber hun så af mig. Hun er virkelig ved at få mig op i et felt, som jeg helst ikke vil op i. Hun for pludselig revet sig ud af min hånd og begynder at løbe væk. Jeg trækker, uden at tænke over det, min pistol op af lommen.

”Hvis du ikke kommer her ned om 3 sekunder skyder jeg!” råber jeg efter hende. Hun stopper pludseligt og vender sig om mod mig. Jeg kan se rædslen i hendes øjne. Det gør ondt, helt der inde i mig, hvor jeg troede der ikke var noget. Men noget for mig til at fortsætte.

”EN!” råber jeg og jeg kan se, at der pludselig løber en tårer ned af hendes kind. ”TO!” råber jeg og håber virkelig inderligt meget på, at hun rykker sig. Jeg var så bange for at jeg ikke ville kunne styre mig. Jeg havde før gjort dumme ting, som jeg ikke havde kontrol over og jeg ville ikke havde en ting til på listen. ”Tre!” råber jeg så. Jeg er så tæt på at skyde, men står bare og ser på hende. ”Skyd!” råber hun. Min vejrtrækning bliver hurtigere og hurtigere. Blodet pumper rundt i min krop og sveden begynder så småt at komme frem på min overlæbe. Til sidst slipper jeg pistolen og den falder til jorden. Jeg falder på knæ og ligger mit hoved i mine hænder. Hun var virkelig blevet et svagt punkt. Noget som jeg ikke vidste var muligt.

Pludselig mærker jeg en hånd på min skulder. Jeg ser op fra mine hænder og nogle lysebrune øjne møder mine. Jessica sidder på huk foran mig. Hendes hår er gennemblødt og det samme er hendes tøj. Jeg ligger min hånd på hendes kind og ser hende dybt i øjnene.

 

Jessica

Pludselig slipper han pistolen, falder på knæ og ligger hovedet i sine hænder. Hvis jeg ikke betød noget for ham, er jeg sikker på at han havde skudt mig. Han virkede ikke som typen, som bare lod folk gå på den måde. Jeg begynder langsomt at gå over mod ham. Regnen har trængt godt og grundigt ind i mit tøj og mit hår er driv vådt. Da jeg når helt over til ham, sætter jeg mig ned på huk ved siden af ham. Jeg ligger hånden på skulderen af ham og jeg kan se, at der går et stød gennem ham. Han ser pludselig op på mig og hans mørkebrune øjne møder mine. Jeg kan se at de er fyldt med sorg. Han ligger sin hånd på min kind.

”Undskyld” siger han så. Jeg kan mærke, at et smil komme frem på mine læber. Jeg tager en dyb indånding. Jeg ligger min hånd på hans kind og presser derefter mine læber mod hans. Jeg kan mærke at det ikke tager ham lang tid, at presse igen. Vores kys udvikler dig og vi rejser os begge op uden at afbryde kysset.

Selvom jeg virkelig har løst til, at fortsætte trækker jeg mig dog alligevel ud inden det bliver alt for heftigt. Jeg bider mig i læben da jeg ser hans skæve smil og går derefter forbi ham for at gå tilbage til bilen. Jeg kan ikke lade være med at smile. Jeg ved ikke hvorfor. Han havde for kort tid siden stået og truet mig med at skyde mig og nu.. Ja nu havde jeg så lige kysset ham. Der var virkelig igen logik i det her.

 

Jason McCann

Da jeg skal lige til at tage det næste skridt i vores kys, trækker hun sig pludselig tilbage. Også selvom jeg er lidt skuffet over at hun trak sig, kan jeg ikke lade vær med at smile. Hun gjorde mig virkelig skør, den pige.

Hun går tilbage til bilen, men jeg bliver bare stående, midt i regnvejret. Jeg kan ikke få det skæve smil væk fra mine læber og det er først da jeg hører bildøren blive lukket i, at jeg vender mig om for at gå tilbage til bilen.

Da jeg kommer helt ned til bilen åbner jeg døren og sætter mig ind. Jeg ser hurtigt på Jessica, som sidder og ser ud af vinduet. Jeg sætter nøglen i og drejer, men der sker ikke noget. Jeg prøver igen og bilen starter. Jeg trykker på speederen, men pludselig laver bilen hjulspind og gider ikke at rykke sig. Jessica ser på mig med rynket øjenbryn. ”Hvad sker der?” spørg hun så. Jeg prøver igen at presse speederen i bund, men bilen graver sig bare længere ned.

”Jeg tror vi sidder fast” siger jeg og ser lidt bekymret på hende. Hun ånder irriteret ud og kigger ud af vinduerne. ”Der over ser det ud som om der ligger en gård. Vi kan gå over og se om de kan hjælpe.” Siger hun så. Jeg sukker og nikker derefter. Vi åbner igen dørene og går ud i mørket. Det regner ikke helt lige så meget som før, men det er begyndt at bliver rigtig koldt. Vi går side om side ned af vejen indtil vi når gården med lys. Vi går op til døren og banke på. Kort tid efter kommer en ældre mand og åbner døren. Han ser på os. ”Undskyld forstyrrelsen, men vores bil har sat sig fast og vi tænkte om du ikke kunne hjælpe os med at få den fri.” spørg jeg ham. Han kigger mig, derefter på Jessica og tilsidst i i mørket.

”Hvem er det?” bliver der pludselig råbt inde fra huset. En ældre dame kommer til syne. ”Hvad laver sådan nogle to unge mennesker dog her i det forfærdelige vejr?” spørg hun. Manden ser på og siger. ”Deres bil har sat sig fast og de beder om hjælp.” 

”Det var da forfærdeligt” siger damen venligt. 

”I kan låne laden, der har vi et gæste værelse, så kan vi kigge på det i morgen.” siger manden så. Jeg sukker, det virker ikke som om vi kan få ham til at hjælpe os nu, så vi takke ja til at låne deres lade.

Manden viser os der over. Jessica går hele tiden lige bag mig. Han åbner døren og vi træder ind i et lille værelse med en dobelseng og et badeværelse. ”Tak, fordi vi må låne det” sige Jessica til manden og han nikker venligt til hende. efter manden er gået finder vi hurtigt nogle håndklæder og snor os ind i dem. Jeg smider den driv våde trøje og sætter mig op af radiatoren over for hende. Varmen trænger langsomt ind i min krop og da jeg endelig har fået varmen, går jeg over til Jessica. Hun ser op på mig. Jeg smiler og bukker mig ned for at samle hende op. Hun griner og jeg løfter hende over i sengen. Jeg ligger mig over hende og ser ned i hendes brune øjne. Hun bider sig i læben og det tænder mig helt vildt. Hun ligger sine hænder på min bare brystkasse og planter et kys på min kind. ”Vi burde få noget søvn” hvisker hun til mig og det giver mig kuldegysninger ned af ryggen. Hun skubber mig til siden og hiver dynen op over sig.

”Du burde altså tage det der våde tøj af, ellers bliver du bare syg” siger jeg og kæmper for at holde mit smil tilbage. Hun ruller med øjnene, men tager til min store forbavselse trøjen og de stramme jeans af. Jeg kan ikke holde smilet tilbage og jeg betragter hende igen ligger sig ind under dynen. 

-----------------------------

Håber i kunne lide det :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...