Fang mig hvis du kan (Justin Bieber)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 dec. 2013
  • Opdateret: 28 apr. 2014
  • Status: Igang
Jessica er en 18 årig pige der har levet et liv uden forældre, siden hun var 12. Eller det vil sige, hun har en mor, men hun er stort set aldrig hjemme. Jessica har en lillebror der er 8 år gammel, som hedder Toby. Han betyder alt for hende. En aften kommer Jessicas mor hjem. Hun er fuld som sædvanlig. Det er det sidste jessica ser til sin mor, for få minutter efter hun er gået i seng bliver hun skudt. Jessica skynder sig ind til sin lillebror, men det skulle hun aldrig havde gjordt. Hun bliver nemlig hørt af dem neden under og bliver fanget af dem. hun står på viben til at blive skudt, da lederen af banden, som skød hendes mor, pludselig ombestemmer sig. Denne leders navn er Jason Mccann.

111Likes
54Kommentarer
9632Visninger
AA

4. Jeg kan tage med

Jason McCann

Jeg vågner i mit kolde værelse. Solens stråler skinner ind af vinduet og lyser mit værelse op på en behaglig måde. Det er næsten to dage siden jeg sidst havde set Jessica. Hun og hendes lillebror havde været inde på det værelse hele tiden. De havde sikkert kun været ude når drengene og jeg havde været ude af huset. Jeg sukker ved tanken om hende og prøver at kaste hende ud af hoved, men uden held. Jeg strækker mig og hiver derefter dynen af mig, for at stå op og tage tøj på. Jeg hiver et par løse læderbukser op af kommoden og en grå tank top. Jeg sætter hurtigt lidt voks i håret og går derefter ud på gangen. Lige i det jeg træder ud af mit værelse, fylder en speciel duft mine næse. Den kommer fra køkkenet. Jeg går mod køkkenet og duften bliver søder og søder. Da jeg til sidst kommer ud til køkkenet, ser Jessica stå ved komfuret og i fuld gang med at lave pandekager. På en af barstolene bag hende sidder hendes lillebror, som jeg stadig ikke vidste navnet på, og spiser dem. Igen af dem har set mig og jeg går langsomt over til køkkenet. Pludselig får Jessica øje på mig.

”Godmorgen” siger jeg og sætter mig ned på barstolen ved siden af hendes lillebror. Jeg tager en tallerken og stikker en gaffel i en pandekage.

”Hey! De er ikke til dig” siger hun og ser halv fornærmet på mig. Jeg rejser mig fra stolen og går rundt om det høje bor, for til sidst at stå foran hende. Jeg ligger min arm om livet på hende og hiver hende helt tæt ind til min krop. Jeg fanger hendes øjne og låser dem fast. Jeg kan se at de brune øjne prøver alt hvad de kan for, at komme væk fra mine, men uden held.

”Hvorfor har du så lavet så mange?” spørg jeg og ser ud af øjenkrogen på den kæmpe bunke pandekager, som ligger på tallerknen. Jeg ligger fokus på hende igen og jeg kan se at hun ikke ved hvad hun skal svare, så jeg læner mig ind til hendes øren og hvisker så forførende, som jeg nu kan ”Det tænkte jeg nok” Jeg kan se at hun får kuldegysninger ned af armene og slipper til sidst grebet om hende. Jeg sætter mig tilbage på min plads ved siden af hendes lillebror. Pludselig kommer Brandon og Chad ud i køkkenet. De ser på Jessica, på en måde, som irriterer mig lidt for meget.

For at afbryde deres ellers så grundige elevatorblik siger jeg; ”Der er pandekager”. De slipper endelig synet af Jessica og ser på mig med rynket øjenbryn.

”Det sku i orden” siger Chad så og skynder sig hen på barstolen, på den anden side af Jessicas lillebror. Brandon går i stedet over og stiller sig ved siden af Jessica. Jeg kan mærke at en form for jalousi kommer frem i mig, og jeg for en utrolig træng til at gå hen og skubbe ham væk.

”Det dufter godt” kan jeg høre han siger til hende med en lav og rolig stemme. Jeg er så tæt på at gå hen og smadre ham i gulvet, men i stedet tager jeg hårdt fat i bordet foran mig. Jeg ser pludselig at Brandon læner sig ind til hende og hvisker noget til hende, som for hende til at grine. For første gang, så jeg hendes ægte smil og jeg var ved at brække mig over, at det var Brandon der fik det frem. Pludselig hører jeg dog Jessicas lillebror grine og det for, Jessica til at miste fokus fra Brandon. Ånder lette op og takker ham indvendigt. Jeg rejser mig op og hiver hurtigt fat i Brandon uden Jessica ser det. Jeg trækker ham væk fra køkkenet og om bag et hjørne, så de andre ikke kan se os.

”Nu skal du høre her” siger jeg i et hårdt tonefald til ham. ”Jessica er min! Forstået! Og du holder langt væk fra hende!” siger jeg og holder ham truende op mod en væg. Han begynder pludseligt at grine flabet og udstøder så; ”Uh.. Har Jason da fået følelser?”. Jeg har en enorm træng til at slå ham  ned lige på stedet, men jeg holder igen alt hvad jeg kan. ”Drop det! Bare.. Bare hold dig væk fra hende okay!” siger jeg så truende som jeg nu kan. Jeg slipper hans arm og Jeg ser at han sukker irriteret. Jeg vender tilbage til køkkenet sammen med Brandon, som sætter sig tungt på en af barstolene, længst væk fra mig. grunden til at Jessicas lillebror grinet før var Chad. Han havde altid været god til børn. Han havde kilet ham og det var derfor han grinet. Jessica havde stadig sit smil på læberne, lige indtil hun gav en pandekage til Brandon. Han så hurtigt op på hende og derefter ned på sin tallerken. Jeg kunne se at hun rynket øjenbrynene. Hun sukket så og kig over til sin bror igen.

Pludselig kan jeg mærke at min mobil ringer. Jeg hiver den op og lommen og ser på skærmen.

”Hey ti lige stille alle sammen!” siger jeg og klikker på den grønne knap.

”Det Jason” siger jeg.

 

Jessica

Jason beder os alle sammen om at tie stille. Alle tør knap nok at trække vejret da han tager telefonen. ”okay… okay… hvor er det?.... Vi kører i aften…. Farvel” siger han og ligger på. vi kigger alle sammen spændt på ham. ”Chad hent ligge de andre” siger han så. Chad rejser sig og skynder sig ud til gangen med værelserne. Kort efter kommer Jake, Robin og Chris gående bag Chad. De har alle bare maver og det vildeste morgenhår. Jeg tager en dyb indånding og prøver at blive påvirket så lidt, som over hoved muligt af det.

”Boss har givet os endnu en opgave” siger Jason og holder en kort pause. ”Jeg skal havde en med mig, og vi køre i aften” Han kigger rundt på drengene, som alle kigger i en anden retning, da han prøver at skabe øjenkontakt med dem. ”Kom nu.. en af jer må da melde sig! I skal ikke lave noget, jeg skal nok gøre alt det hårdere” siger han med en lidt mere ophidset stemme. Der er stadig ingen af drengene der svare.

”Jeg kan tage med” siger jeg pludseligt. Alle kigger på mig med store øjne. ”Hvis du siger, at jeg alligevel ikke skal lave noget, så er det vel til at finde ud af” siger jeg lidt kækt og ser direkte på Jason. Han rynker øjenbrynene, men lidt efter lidt løsner han op og til sidst planter der sig et kækt smil på hans læber.

”Okay” siger han så med et lidt for stort smil på læben. Jeg ser med store øjne på ham. Mener han virkelig at jeg må komme med?

”Er du nu sikker på at det er en god ide?” kommer det pludseligt over fra hjørnet af køkkenbordet, hvor Brandon sidder. Jason vener sig om og ser på ham.

”Ja, det tror jeg er en god ide” siger han så og begynder langsomt at gå over imod mig. Brandon stønner irriteret og rejser sig, for der efter at gå ind på sit værelse. Det var underligt. For kort tid siden virket han utrolig sød og imødekommende, men lige pludselig var han blevet helt anderledes. De andre drenge følger langsomt med og til sidst er det kun Jason, mig og Toby der er tilbage i køkkenet. For at bryde tavsheden spørg jeg; ”Hvor lang tid tager køreturen?”. Jason ser på mig. Han ligger en arm rundt om livet på mig. ”Vi er hjemme igen en gang i nat” siger han så.

”Men hvad så med Toby” spørg jeg og ser over på ham. Han har ikke rigtig fulgt med og sidder stadig og gufler pandekager i sig.

”Ham skal Chad nok tage sig af” siger han og et kækt smil kommer frem på hans læber. Det værste ved det smil var, at det var utrolig tiltrækkende, men også voldsomt provokerende. Og han vidste at jeg syntes det, lige fra dag et. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...