Fang mig hvis du kan (Justin Bieber)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 dec. 2013
  • Opdateret: 28 apr. 2014
  • Status: Igang
Jessica er en 18 årig pige der har levet et liv uden forældre, siden hun var 12. Eller det vil sige, hun har en mor, men hun er stort set aldrig hjemme. Jessica har en lillebror der er 8 år gammel, som hedder Toby. Han betyder alt for hende. En aften kommer Jessicas mor hjem. Hun er fuld som sædvanlig. Det er det sidste jessica ser til sin mor, for få minutter efter hun er gået i seng bliver hun skudt. Jessica skynder sig ind til sin lillebror, men det skulle hun aldrig havde gjordt. Hun bliver nemlig hørt af dem neden under og bliver fanget af dem. hun står på viben til at blive skudt, da lederen af banden, som skød hendes mor, pludselig ombestemmer sig. Denne leders navn er Jason Mccann.

111Likes
54Kommentarer
9634Visninger
AA

3. Hovedpinepiller?

Jessica

Jeg vågner op med en forfærdelig hovedpine. Jeg ser mig omkring og opdager, at jeg er i et rum med matte betonvægge, mørkt trægulv, et vindue, en dør og en seng. Ved siden af mig ser jeg Toby. Han sover stadig. Jeg aer hans kind. Tanken om hvad der skete i går kommer pludselig frem. Jeg tager mig til hoved, i forsøg på at mindske smerten. Det føltes som om, jeg har et stort blåt mærke i hele baghoved. Jeg rejser mig op og indser at jeg aldrig skulle havde gjort det, for hovedpinen bliver bare ti gange værre. Jeg får humpet hen til døren og tager i håndtaget. Jeg åbner den og kommer ud på en gang. Jeg kigger ned af gangen. Der er en masse døre. Jeg går langsomt ned for enden af gangen og ender med at stå i en form for stue, som hænger sammen med et køkken. Jeg går over til køkkenet for at finde et glas. Jeg åbner indtil flere skabe og finder ikke andet ind fulde eller halv tomme flasker med alkohol. Endelig finder jeg et skab med glas og jeg tager et af dem ned, men i min træthed, kommer jeg selvfølgelig til at hive to andre med, som med et brav lander på køkkengulvet. De går heldigvis ikke i stykker og jeg stiller dem stille tilbage på plads. Bare jeg ikke vækket nogle, tænker jeg og fylder mit glas med vand. Jeg sætter glasset op til mine læber og tømmer det på en slurk.

”Nogle der var tørstige?” er der pludseligt en hæs stemme bag mig der siger. Jeg vender mig om og står få centimeter, fra den dreng der havde bort ført os i går nat.

”Jeg har bare en utrolig hovedpine efter at været blevet slået ned” svare jeg koldt tilbage. En kort latter forlader hans læber, som er lige over for mine. Han kigger væk fra mig, hvilket giver mig en mulighed for at se på ham ordligt. Men det skulle jeg aldrig havde gjort. Det gik nemlig op for mig, at stod med bar mave og den perfekte six-pack, lige over for mig. Der går et sus gennem min krop da jeg opdager at han ser på mig igen.

”Måske en hovedpinepille ville kunne hjælpe?” spørg han kækt og trækker en æske hovedpinepiller op af lommen. Jeg skal lige til at tage den ud af hænderne på ham, men han når at trække hånden til sig.

”Du for først den her, når du har sagt dit navn” siger han. Jeg ruller med øjnene.

”Og siden hvornår er det blevet så interessant, at vide hvad jeg hedder” spørg jeg kækt og læger armene over kors. Han vender sig om og begynder langsomt at gå væk fra mig.

”Jamen jeg kan da bare beholde dem her i lommen, til en anden god gang” siger han og skal lige til at gå ned af gangen. Jeg tager en dyb indånding og siger; ”Jessica” han stopper. ”Jeg hedder Jessica” siger jeg igen, og denne gang vender han sig om mod mig. Han går langsomt tilbage imod mig. Da han kommer tæt på, begynder jeg at bakke bagud, lige ind til jeg rammer køkkenbordet. Han bliver dog ved med at komme tættere på og stopper først da han er helt tæt på min krop. Han hiver æsken op af lommen og giver den til mig. Jeg prøver at lade hver med at få øjenkontakt med ham, men det er svært når han står så tæt på. Til sidst fanger hans øjne mine og låser dem fast. Hans øjne er helt mørkebrune. Jeg ser at et smil spredes på hans læber. ”Tak” siger jeg til sidst og får endelig brudt øjenkontakten. Han tror måske han ved hvor han har mig, men han må tro om igen. Hans tydeligvis sædvanlig score trick virker ikke på mig. Jeg lægger mine hænder på hans brystkasse og skubber ham væk fra mig. Jeg går mod det værelse jeg kom fra med hurtige skridt.

Pludselig mærker jeg at der bliver hevet fat i mit håndled. Jeg bliver svinget hurtigt rundt og presset op af en væg. Et støn kommer fra mig af forskrækkelse og jeg mærker at mit hjerte begynder, at banke hurtigere. 

”Du er slet ikke interesseret i, at vide hvad jeg hedder?” spørg han så. En latter forlader mine læber og jeg for revet mig ud af hans greb.

”Nej, egentlig ikke” svarer jeg ham og fortsætter videre ned af gangen.

”Jeg hedder Jason” råber han efter mig.

”hyggeligt at møde dig Jason” råber jeg kækt tilbage, uden at kigge på ham. Jeg går ind af den dør jeg var kommet fra og ser at Toby stadig ligger på sengen og sover. Jeg åbner æsken og tager en hovedpinepille ud i hånden. Hovedpinen er stadig slem, så jeg sluger pillen og ligger mig ned ved siden af Toby. Jeg lægger min arm rundt om ham og trækker ham ind til mig. Jeg lukker øjnene og prøver at falde i søvn igen, men det eneste der kommer frem i mit hoved er Jason. Hans mave, hans øjne, hans stædighed. Og lige meget hvor meget jeg prøver at tænke på noget andet, er han der bare hele tiden.

 

Jason McCann

Jeg ser hende gå ind af døren og lukker den derefter, efter sig. Hvordan kunne hun være så lige glad med mig. Alle piger falder for mig, jeg skal bare tage trøjen af og pladask, står de i kø for at få et knald. Men Jessica var helt anderledes. Jeg går ind på mit værelse, som faktisk ligger lige ved siden af Jessicas. Jeg smider tøjet i et hjørne og går der efter ud på badeværelset. Jeg stiller mig ind under bruserne og tænder for den varme hane. Det varme vand løber ned af min nøgne krop og for mig til at slappe af. Jessica er stadig i mine tanker. Der er ikke gået et minut siden jeg så hende første gang, til nu, uden at hun har været i mine tanker. Da jeg har stået under det varme vand i cirka en halv time, stiger jeg ud og binder et håndklæde rundt om livet. Jeg sætter derefter noget højt musik på og vandre lidt rundt om mig selv, prøver at finde noget tøj og for sat noget gele i håret. Jeg bliver altid drillet af drengene, når de ser mig uden opsat hår. Så det er altid det første jeg gør.

 

Jessica

Jeg vågner af at Toby skubber til mig. Han er endelig vågnet og han ser ud som om han har en lige så slem hovedpine som jeg havde tidligere. Støjen inde fra værelset ved siden af gør det heller ikke nemmere at ignorer en hovedpine. Jeg åbner æsken med hovedpinepiller og giver ham en. Musikken inde fra det andet værelse er virkelig ved at gå mig på nerverne og jeg rejser mig fra sengen og går ud på gangen. Jeg går hen til døren ved siden af vores og tager en dyb indånding inden jeg banker på. Jeg kan høre at musikken bliver skruet ned for. Pludselig bliver der taget i dørhåndtaget og da døren bliver åbnet viser det sig at være Jason. ”åh gud” sukker jeg lavt.

”Du kunne altså ikke holde dig fra mig” siger han og går et skridt tættere på mig. Jeg opdager, at han kun har et håndklæde viklet om livet og hans glinsende muskuløse overkrop er voldsom uimodståelig. Jeg prøver alt hvad jeg kan for at fokusere, men det går helt tabt da han pludselig tager en arm rundt om livet på mig og trækker mig med ind på hans værelse. Han lukker døren bag mig og får mig presset op mod den. Min åndedræt bliver hurtigere og da mine øjne til sidst møder hans, bliver jeg bundet fast igen. Bundet fast i de mørkebrune øjne. Jeg kan mærke hans hånd begynder at køre op og ned af min side. Han slipper vores øjn kontakt og ligger hoved på skrå for der efter at kunne plante sine perfekte bløde læber på min hals. Der går et stød gennem min krop da hans læber rør min hals og et lille gisp slipper gennem mine ellers så sammenbidte læber. Jeg mærke at hans læber former sig til et smil, og jeg ved at det ikke er et godt tegn. Også selvom noget i mig har løst til at fortsætte, for jeg taget mig sammen til at skubbe ham gæk fra mig. Han ser mærkeligt på mig og jeg vælger at droppe det, som jeg var kommet for at spørger om, og vender i stedet om på hælene og åbner døren. Da jeg lige skal til at gå ud af værelset, bliver der pludselig taget fat i mit håndled og jeg ser tilbage. ”Var der noget andet du ville?” spørg han med et skævt smil på læben.

”Nej.. eller jo.. eller.. vil du ikke skrue ned for din musik?” spørg jeg så og lyder alt for svag i forhold til hvad jeg havde tænkt mig. Det skæve smil bliver endnu stører og han nikker bare til mig. Jeg for revet mig ud af hans greb og skynder mig der efter tilbage til mit værelse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...