Forever yours.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 dec. 2013
  • Opdateret: 3 aug. 2014
  • Status: Igang
Jade er en pige på 18 år, som altid har drømt om at flytte til London. Så når hun jo er blevet gammel nok, tager hun afsted. Men bliver det et ligeså stort paradis som Jade havde håbet? Hvad sker der, når Jades nabo ikke bare er hvem som helst? Og når hele hendes nye verden, tar hende med storm !! Få svaret ved at følge med i "forever yours" * LÆSES PÅ EGET ANSVAR *

8Likes
1Kommentarer
210Visninger
AA

2. Hard to say goodbye.

Her stod jeg så, med alle mine ting pakket, på vej til London. Det jeg har drømt om så længe, som nu går i opfyldelse. Jeg stod og trippede lidt med foden, og ventede på min far som skulle komme ned med den sidste papkasse. Når jeg kom til London, ville alt blive godt igen. Det ville være det rene paradis, jeg skulle over og leve livet. Mine forældre måtte da også regne ud, at jeg ikke kunne blive i lille Danmark, det blev så godt at komme væk fra det hele. Jeg havde for resten allerede fået arbejde derover, på en lille cafe, det så virkelig hyggeligt ud på billederne jeg havde set på nettet, uhhh hvor jeg glædet mig.

 

Min far trak mig ud af mine tanker ved at sætte den sidste papkasse lige ved siden af mig, så der lød en høj lyd, jeg hoppede forskrækket tilbage, og kiggede på min far som sagde forsigtigt ’’det var ikke meningen at forskrække dig min pige’’ jeg svarede ikke, men sendte ham bare et skævt smil.

 

Jeg kiggede lidt rundt, hvor blev min mor af? ÅH HVOR JEG HADEDE HENDE, ja sjovt nok, jeg hadede min mor, ikke på den der teenager måde, som i hun var irriterende og meget bedrevidende, nej. Jeg hadede hende som i, jeg var indebrændt på hende, hun var gået fra min far med ordende ’’jeg har fundet en anden, lev med det. Det er ikke os mere. Og for resten, beholder du ikke ungerne, for dem orker jeg ikke’’ ja, sådan var hun, og jeg hadede hende for det. Det var omkring et år siden, mine forældre blev skilt, men jeg husker det så tydeligt, hun havde bare efterladt min far, med mig og min bror Lucas på 9, jeg blev nødt til at hjælpe ham. Men nu flyttede jeg altså, hvilket min mor var rasende over, men det var virkelig ikke hendes valg! Grunden til hun ikke dukket op, var sikkert at hun ikke ville have jeg flyttede.

 

Jeg blev igen afbrudt af mine tanker, men denne gang af en hånd på min skulder, jeg kiggede til siden, og så min far, stå med et par bekymrede øjne, han sagde ’’åh bette pus, ikke græd’’, græd jeg? Jeg tog panisk en hånd op til mine kinder, og mærkede efter.. De var våde, jeg græd, og før jeg nåede at tænke mig om, havde min far slået armene om mig, jeg kunne mære trygheden brede sig forsigtigt i min krop. Den tryghed jeg ville komme til at savne så frygteligt meget når jeg flyttede til London.

 

Jeg kunne mærke de ukontrollerede og varme tårer løbe ned af mine kinder. VENT, lige et øjeblik, stod jeg her, og græd over min mor? Det kunne simpelthen ikke passe. Jeg trak mig ud af min fars faste greb om mig, og spurgte ’’hun kommer slet ikke, gør hun?’’ det overraskede mig virkelig hvor lille og hæs min stemme lød, jeg burde lyde mere hård, og slet ikke spørge ind til min mor? Min far svarede hurtigt ’’det er jeg ked af prinsesse’’ jeg nikkede kort, da hans svar var ret åbenlyst, og tørrede derefter mine øjne.

 

Ud af øjenkrogen kunne jeg mærke en lille skikkelse nærme sig, selvfølgelig, Lucas, jeg havde helt glemt at sige farvel til ham. Da han var kommet helt hen til mig, kiggede han på mig, han kunne klart se jeg havde grædt, han spurgte så ’’hvorfor græder du Jade?’’ jeg svarede hurtigt ’’jeg kommer jo bare til at savne jer så meget’’ ja, jeg løj overfor Lucas. Men havde jeg noget valg? Hvis jeg sagde jeg stod her og græd over vores mor, ville han da først ikke have jeg tog afsted.

 

Lucas’ ansigtsudtryk ændrede sig, og han stod nu med et blik jeg ikke helt kunne læse. Jeg satte mig på hug foran ham, så han blev en smule højere end mig. Jeg kunne se hans øjne var blanke, det var klart at se han var på kanten til at græde. Han sagde ’’Jade, er du nu sikker på, du ikke vil blive her hos os?’’ jeg smilede skævt til ham, strøg ham hurtigt over håret, hvor efter jeg svarede ’’Lucas, jeg LOVER dig jeg nok skal komme hjem til jer i ferierne. Og du må komme og besøge mig så meget du vil. Men jeg bliver nødt til at tage af sted’’ Lucas slog i en hurtigt bevægelse armene om mig, jeg kunne høre ham snøfte, og vidste med det samme at han græd. Han viskede i mit øre ’’jeg kommer sådan til at savne dig Jade. Lover du at komme hjem så meget som du kan?’’ han trak sig ud af krammet og kiggede afventende på mig, jeg svarede ham så ’’det LOVER jeg dig, pas nu på dig selv ikke?’’ han nikkede kort, og før jeg opfattede hvad der skete, var han løbet indenfor. 

Jeg rejste mig forsigtigt op, og kiggede så over på min far. Som allerede stod og græd, han kiggede på mig, med nogle øjne som bare strålede af savn, som om han allerede savnede mig, selvom jeg ikke var taget afsted endnu. Men jeg forstod ham.

Min far sagde så "Jade, min lille prinsesse" han strøg mig forsigtigt over håret og forsatte "nu må du passe på dig selv. Og huske at hvis noget går galt, står min dør altid åben" han holdte en kort pause, jeg fik selv tårer i øjenene, men min far startede hurtigt igen "jeg elsker dig så højt min pige, og husk at ringe hver dag. Jeg kommer sådan til at savne dig" inden jeg kunne nå at svare ham, havde han trukket mig ind i sine arme, da jeg mærkede den velkendte tryghed i min krop strømmede tårnene ned af kinderne på mig. Jeg kom sådan til at savne min far. Hans trøstende ord, og den tryghed han altid har givet mig, som min mor aldrig har givet mig.

Lidt efter kom taxaen som skulle transportere mig til lufthavnen, og min far trak sig ud af krammet og begyndte at hjælpe taxachaufføren med at læsse alt mit lort ind i bagagerummet.

 

Jeg satte mig forsigtigt ind i bilen, tog selen på, og lænende mit hovede mod ruden, jeg kunne mærke bilen starte, og nu vidste jeg, der ingen vej var tilbage. Jeg skulle til London, over til mit nye liv, og min nye lejlighed. Tårerne blev ved med at strømme ned at mine kinder, men jeg var ligeglad, jeg savnede Lucas, og min far. Men det her havde jeg drømt om så længe, så jeg måtte ikke give op.

………………

 

Efter en lang kører og flyvetur, var jeg i London, mit humør var allrede steget meget mere, men mine tanker var stadig på Lucas og min far hjemme i Danmark, NEJ JADE, tag dig sammen, det her var dit nye hjem, du boede her nu.

BUM.

SLUT.

FÆRDIG.

Jeg havde faktisk også allrede fået nøglen til min lejlighed, og stod lige nu, og var ved at slæbe alle mine mange papkasser op ad de uendelige lange  trapper.

Jeg boede et lidt dyrt sted. Men jeg klagede ikke. Jeg havde fået det til en billig pris, da det var min fars fætter der ejede boligkomplekset.  Jade får særbehandling, selvfølgelig. Havde jeg selv regnet med andet? Min far ville have jeg skulle bo i det bedste, af det bedste.

 

Jeg blev revet ud af mine tanker af en fyr, wow han havde da nogle voldsomme krøller. TUSINDE TAK, Jeg får aldrig love til at tænke i fred… Spade altså, hov nu hørte jeg jo ikke engang efter. Jade det der er ydmygende, for dig selv. ’’Undskyld, hvad sagde du?’’  Jade altså, nu tror han jo bare du er døv dværg altså, ja jeg var ret lav, 1.59, og hvorfor snakker jeg om mig selv i tredje person? HØR NU BARE EFTER JADE!! ’’øhem – skal du have hjælp’’ spurgte den krøltop lige om han ville hjælpe? Det skulle han ikke spørge om to gange, mine ben gjorde ondt, og mine arme var smadret ’’ej gider du’’ JADE FORFANDEN, selvfølgelig gider han, ellers havde han jo nok ikke spurgt dig, han grinte kort, som om han kunne læse min tanker, han svarede ikke, men tog bare papkassen som jeg stod med i hænderne.

 

Efter en times tid, havde mig og krøltoppen fået transporteret alle kasserne op, vi havde ikke rigtigt snakket sammen, men det lavede krøltoppen hurtigt om på ’’hvad hedder du egentligt?’’ okay, nemt spørgsmål krøltop. Jeg troede du var mere kompliceret. Jade forhelevede, han prøver at starte en samtale, ødelæg det nu ikke ’’jeg hedder Jade, og dig?’’ hvad hed han egentligt, jeg forstille mig noget som Austin, eller et eller andet fornemt, krøltoppen begyndte bare at grine, hvad havde han gang i? jeg vidste sgu da ikke hvad han hed? Jeg sendte ham et forivrede blik, altså jeg hade set ham før? Men hvor? Nå. Det var altså ikke vigtigt.Krøltoppen stoppede med at grine, og kiggede ligt undrende på mig ’’du aner altså slet ikke hvem jeg er, gør du?’’ hvad sagde han lige? Burde jeg vide hvem han var. Det gjorde jeg altså ikke. ’’øhhh… burde jeg vide hvem du var?’’ mit svar kom som en overraskelse for ham, det kunne man tydeligt se i hans ansigts udtryk, ’’jeg er Harry.. Harry Styles’’ okay? Og hvem fanden var han så? ’’der ringer virkelig ingen klokker. Jeg aner ikke hvem du er?’’ Harry (som han jo hed) fnes kort, og sagde så ’’jeg er med i det berømte boyband One Direction’’ Nåååååååååååe. 

 

Nu vidste jeg hvem han var, og hvor jeg havde set ham, de fleste piger fra min klasse i Danmark, dånede over One Direction, men jeg synes nu ikke de fangede min interesse. Deres navn var sgu da også for underligt, en retning. Altså halllooooo? Det lød altså for underligt. ’’nååååe’’ sagde jeg langsomt, Harry grinte højt og sagde så ’’jeg gætter på du ikke er fan’’ jeg svarede ham hurtigt ’’du har ret’’ Harry var nu en meget charmerende fyr, med krøller og det hele, som en limited edition, ahahahhaaha, sjovt Jade…. Nej. Harry trak mig endnu engang ud af mine tanker  ’’Skal du have hjælp med at pakke ud’’ jeg tænkte kort over hvad jeg ville svare, men sagde så ’’nej, jeg klare mig, og tusinde tak for hjælpen.’’

 

Efter en kort snak, gik jeg op i lejligheden, som overraskende lå lige ved siden af Harrys, vi var naboer, ahahah, jeg var nabo til en verdenskendt stjerne. Stop Jade, du er træt. Det eneste jeg havde i tankerne lige nu, var at få samlet min seng, også ligge mig til at sove.. Jeg gjorde som mine tanker havde planlagt, og lå og kort og tænkte på hvor forvirrende min dag havde været, inden min øjenlåg langsomt lukkede, og jeg nu var i drømmeland….

 

Hej alle sammen.

Nu er første kapitel færdigt.

Det blev godt nok lidt langt, men synes lige hun skulle møde hendes søde nabo inden kapitlet sluttede.

Fortæl mig hvad i synes og hvad jeg kunne gøre bedre, det er min første movella, og er ret spændt på at høre hvad i andre synes, hehe.

Forsat god juleferie.

Og håber i kommer godt ind i det nye år.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...