Når tiden forsvinder og alt går for hutigt

Til julekonkurrencen med nytårsbilledet. Om hvordan tiden forsvinder under os, og vi glemmer, hvad, hvor og hvornår vores liv begyndte at lykkes. Om hvordan vi glemmer os selv og at sætte pris på alt det gode. Om hvordan vi glemmer.

1Likes
2Kommentarer
97Visninger

1. Kærester

Luna Jeg aner virkelig ikke, hvad jeg skal lave nytårsaften. Jeg orker bare ikke at sidde derhjemme og glo sammen med mine forældre.

Frederik Jeg har heller ingen idé om, hvad jeg skal. Sidste år var jeg ude at rejse. Det gad jeg godt igen. Men jeg har ikke råd.

Luna Wow. Det lyder virkelig… fedt. Bare det var mig, der sådan havde været ude at rejse.

Frederik Hvis det er… så kan du da godt komme hjem til mig til nytår. Kom til København og se på fyrværkeri med mig.

Luna Det vil jeg da gerne.

 

 

”Fuck.” Shit-fuck-man. Det var jo ikke meningen, hun skulle sige ja. For helvede. Mon det var i orden, han bandede sådan? Det ville hun nok ikke bryde sig om. Måske skulle han allerede nu, et halvt år inden, begynde at øve sig i at lade være. Det kunne han vel nok nå.

 

Frederik Mener du det? Kommer du og besøger mig?

 

Luna Ja!

 

 

”Fu… åh, øh. Nej.” Sådan. Det var fint. Nu havde han allerede lært det. Nu kunne hun komme, hvert øjeblik det skulle være. Og det gjorde hun. Pludselig stod hun der, i hans entré, og der var gået to uger, siden han sidst havde skrevet til hende. På badeværelset tjekkede han sit smil i spejlet. Der sad ikke nogle madrester mellem tænderne, og hans ånde var ok. Nu kunne han godt tillade sig at kysse hende.

 

Frederik Wow. Hvor var det bare godt.

Luna Ja.

Frederik Var det i orden, at jeg kyssede dig? Jeg mener, er du okay?

Luna Ja, jeg er stadig okay.

Frederik Godt.

 

 

”Må jeg gerne kysse dig farvel?”, spurgte han, da hun skulle hjem. ”Er det ikke ved at være et helt år siden, du gjorde det for første gang?” Det var det. Det var deres første nytår sammen. Der kyssede han hende. Men han turde stadig ikke gøre det uden at spørge om lov. Tænk, at hun var kommet helt til København for ham. Tænk engang, at hun var kommet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...