The Pain...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 dec. 2013
  • Opdateret: 29 dec. 2013
  • Status: Færdig
Altid være den glade og smilende pige, som alle kan lide, og misunder... Men bag facaden gemmer sig en pige, som ingen kender til. Sagt ja til noget hun aldrig skulle have sagt ja til, have så mange problemer og et virkelig stort had til sig selv. Det er ikke særlig nemt, og ender derfor også med at kniven blev taget i brug, alt for mange gange.....

3Likes
2Kommentarer
249Visninger

1. JA, hvorfor???

Følesen af at være nede i et mørkt, dybt hul. Du vil aldrig nogensinde kunne komme op, medmindre du for hjælp. Det er bare svært at få hjælp, når der er ingen man stoler på, og vil have hjælp af…

 

 

Jeg stod ude på toilettet, og kiggede på mig selv, med kniven i hånden. Jeg så ikke andet end fejl. For stor næse, for grimt hår. Ja jeg kunne blive ved, men det allerværste var at jeg var ALT for tyk, syntes jeg selv.

Jeg tog stille kniven hen til mit håndled. Sekunder efter lod jeg kniven presse sig ned, i huden på mig. Blodet begyndte at løbe, og kniven blev helt rød. Samtidig løb tårne ned af mine kinder, jeg kunne mærke smerten. Det var en befriende følelse, at mærke sig selv i live.

Tog noget papir, og tørrede først tårne, som stadigvæk trillede ned af kinderne, væk. Bagefter blodet som havde løbet ned af håndledet, og dryppede nede på det kolde gulv. Jeg fik lagt kniven væk, smidt papiret ud og rullede ærmerne ned på min tykke sweater, så man ikke kunne se alle mine ar fra alle de andre gange jeg har sat kniven i huden….

Gik smilende ud til min familie, som spillede et eller andet spil, som jeg ikke vidste hvad hed… Det er også lige meget, jeg spillede bare med. Selvom jeg overhovedet ikke kunne koncentrer mig, det eneste jeg tænkte var bare ”vis du er glad, vis du er glad….” Det er forfærdeligt at hele tiden skulle vise man er glad, når man slet ikke er det.

Om aften da jeg lå i min seng, og tårne løb ned af kinderne, og gjorde min pude helt våd. Kunne jeg som sædvanlig, ikke falde i søvn. Tankerne kørte rundt i hovedet på mig. I morgen ville med gange ti, være lige så slem som alle de andre dage… Hvorfor mig? Og hvorfor sagde jeg overhovedet ja, til noget SÅ latterligt, dumt og forfærdeligt??

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...