My life.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 dec. 2013
  • Opdateret: 1 feb. 2015
  • Status: Færdig
Angelina er en pige på atten som gør hvad hun vil, siger hvad hun vil, klæder sig på som hun vil og opfører sig som hun vil. Angelina er på natklub en nat i juni måned, hvor boybandet One Direction tilfældigvis også er ude og feste igennem. Angelina møder en af drengene hen af på natten, en fyr kaldet Harry Styles .. og som vi alle ved, har vores Harry et ry for at være flirtende ... *Grimt sprog m.m kan komme*

30Likes
22Kommentarer
3359Visninger
AA

11. Yes

For en gang skyld, var jeg alene hjemme. Ikke fordi jeg ikke vil være sammen med Harry, men min lejlighed ligner noget anden verdenskrig kunne hoste op med.

Jeg gjorde rent i et par timer, men da min mobil begyndte at lyse op fordi jeg fik en besked, satte jeg ikke det mindste spørgsmålstegn ved, at det nok var Harry. - som det også var.

Angelina, jeg vil fortælle dig en hemmelighed.

Jeg så lidt på den, en hemmelighed?

Okay.. Hvad er det?

Der gik ikke mange sekunder før jeg fik svar:

Jeg elsker dig.

Jeg smilede lidt af hvad han skrev, han er så sød.

Må jeg fortælle dig en hemmelighed?

Skrev jeg bare tilbage, og smilede lidt da der kom en besked hvor der stod ja.

Jeg har altid elsket dig.

Det er sandt, selvom jeg ikke ville indrømme det i starten, gjorde jeg. 

<3

Var svaret bare. Ham og drengene spiller koncert i aften, bare en enkelt en. Jeg lovede ham at jeg ville komme, så det gør jeg. Jeg har faktisk købt merchandise, eller  .. det er kun en t-shirt, men fuck nu lige det.

Efter min lejlighed og skinnede, var det mine tur. Jeg så hurtigt på klokken, jeg har faktisk kun halvanden time, og så vil der holde en bil nede foran, som kører mig til koncerten. Harry kunne ikke lide tanken om jeg selv skulle køre og den slags ting, selvom jeg er en god billist.

No shit, jeg mener det! Jeg er fucking professionel man, totalt

Jeg gik ind i mit skab for at finde mit tøj.

Jeg lagde en hurtigt make-up, flettede mit hår og var egentlig klar. Min t-shirt er ikke helt sand, for jeg er ikke sammen-sammen med Harry, ikke lige nu. Måske senere i aften? Jeg håber faktisk på, at han vil tage min t-shirt som en slags hentydning ..

***

Efter koncerten kørte Harry og jeg hjem til mig, eftersom vi mest faktisk er i min lejlighed. Altså hans hus er da også fint nok og den slags ting, men alligevel er vi her. Det passer mig meget fint, så er det ikke mig der skal bære tøj frem og tilbage hele tiden.

Vi sad bare tæt op af hinanden inde i sofaen med fjernsynet tændt på noget random, som vi ind imellem så hen på. 

" Jeg kan godt lide din t-shirt, " sagde Harry, og så ned af mig. Jeg smilede en smule, og lagde mine fødder op i hans skød, som han begyndte at nusse.

" Jeg fandt den på internettet, det var den flotteste jeg kunne finde, " svarede jeg, og så ned på min t-shirt. " Men teksten passer ikke hundrede procent, " tilføjede jeg, og nussede min egen mave lidt.

Faktisk fisker jeg efter han popper spørgsmålet. Dét spørgsmål. Mit svar ville være et klart ja, jeg vil gerne være hans kæreste.

" Det gør den vel ikke, " svarede han roligt, og forsatte med sit nusseri på mine fødder. " Kan du lide teksten?.. " spurgte jeg prøvende, enten ved han hvad jeg fisker efter, han føler ikke det samme eller også er han dum. Jeg gætter på den første.

" Skriften er flot, ja, " svarede han bare, og så ned på mig. Vi sad og stirrede på hinanden direkte ind i øjnene, og jeg kunne i hans øjne at han var ved at dø af grin. " Harry.. " sagde jeg, og satte mig op i sofaen, helt ærligt. " Ssh, " tyssede han. Jeg må aldrig snakke særlig meget, han synes jeg gør det for meget, tsh. 

" Du skal ikke tysse på mig, " svarede jeg, og prikkede på hans næsetip. " Stil mig spørgsmålet, " sagde jeg bestemt, men han forsatte sin 'jeg ved ikke hvad du snakker om' facade, tsh.

" Hvilket spørgsmål? " spurgte han dumt, og jeg slog blidt til hans brystkasse. " Hold nu op, " klynkede jeg lidt. " Med hvad? " spurgte han, men istedet for at svare, lagde jeg mig bare ned på siden, og så hen på fjernsynet igen.

Der var stille i et stykke tid. " Angel? " spurgte han, og nussede stadig mine fødder. Jeg mumlede noget der mindede om et ja, men beholdte mit blik på fjernsynet. " Jeg synes vi skal blive kærester, synes du? " spurgte han. 

Spasser, han vidste selvfølgelig godt hvad jeg fiskede efter før. Det er en sjov måde at spørge på, altså jeg mener 'jeg synes, synes du?' istedet for 'skal vi?'. Jeg kan bedre lide hans måde fordi at den gammeldags måde som, 'Skal vi være kærester?' lyder så dumt. Kærester er et grimt ord faktisk. Eller er det bare mig?

" Nej, " svarede jeg, og rømmede mig så kort. " Nej? " gentog han, hans stemme blev en smule lysere, det var sødt. 

Jeg lagde mig om på ryggen, og så op på ham igen. " Nej, " sagde jeg endnu engang, denne gang smilede jeg sødt op til ham. Han trak mig hen til sig ved at hive mig i sine ben, og pludselig lå jeg som en eller anden baby i hans arme. " Jeg godtager ikke et nej, " svarede han, og kyssede mine læber.

Jeg grinede en smule af ham, og kravlede så ud af hans greb, for så at sidde ved siden af ham istedet. " Du kunne bare spørge mig, da jeg ville have du gjorde det, " svarede jeg, og kyssede hans kind. Han sagde ikke noget i lang tid, men jeg kunne se han prøvede at finde ud af hvad han ville sige, og kunne svare igen. " Jeg elsker dig, " svarede han til sidst, og kyssede mine læber. Han gør mig lidt blød i knæene og alt for forelsket når han siger de tre magiske ord.

" Okay sååå, " sagde jeg som et slags 'okay, jeg skal nok være din kæreste.' " Jeg vil ikke være din kæreste nu, " svarede han flabet tilbage, hvilket jeg smilede lidt af. Jeg lod min hånd glide ned af hans brystkasse og ned mod hans hofte, hvor jeg så lagde min arm over ham, samt mit hoved på hans skulder. " Jo du vil, " sagde jeg, og bed ham svagt i skulderen.

Jeg så op i hans grønne fantastiske øjne, og smilede sødt til ham, " Ja jeg vil, " svarede han opgivende, hvilket jeg smilede lidt af.

Jeg lagde mig ned igen, og rykkede mig lidt ud til siden så han også kunne ligge der. " Din stemme blev lysere da jeg sagde nej.. Det var sødt, " sagde jeg, og nussede hans arm en smule. Han fnøs bare af hvad jeg sagde, som en slags 'jaja som om, hvad fuck snakker du om'. " Nej, det gjorde den ikke, " svarede han. Jeg satte mig op på ham, og prikkede kildende til ham et par gange, men han daskede mine hænder væk. " Jo den gjordeee, " svarede jeg flabet, og begyndte at kilde ham helt nu, jeg tror aldrig jeg har mødt en der er så kilde. Han begyndte at grine helt hysterisk, og kom så ved et uheld til at smide mig ned på gulvet. 

Fuck, det gjorde nas ..

Jeg klynkede en smule, og Harry så ned på mig, med et undskyldende smil. " Undskyld, " mumlede han, og satte sig op i sofaen. Jeg satte mig op ved siden af ham, og så på ham, " Av, " sagde jeg bare, og gav ham en blød lussing. Han begyndte at grine en smule, og kyssede mig så et par gange. " Undskyld, " sagde han igen, og nussede min kind en enkelt gang. " Det var min egen skyld vel, " sagde jeg, og trak på mine skuldre. Altså jeg kildede ham jo, de fleste mennesker ville smide folk væk der kilder en, altså jeg ville også selv prøve. 

Harry gav mig en blød lussing, og jeg så overrasket på ham, " Hvad fuck skulle det til for? " spurgte jeg, og slog ham igen, " Fordi det ikke kun var min skyld, og du gav mig en lussing for ingen nytte.. Du skal forresten ikke slå mig, " sagde han, og gav mig en lussing igen. " Stop! " sagde jeg, og slog ham istedet i maven. 

" Sssh, " sagde han, og jeg rejste mig. " Du kan sove på sofaen, " sagde jeg, og kastede et tæppe ned til ham.

Det er bare en joke, jeg skal bare se hvor godtroende han er. " Eh, nej, " svarede han bare, slukkede fjernsynet, for så at gå hen til mig.

" Jeg har ikke sovet med dig i lang tid nu, " sagde han, og skubbede mig ind mod soveværelset. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...