My life.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 dec. 2013
  • Opdateret: 1 feb. 2015
  • Status: Færdig
Angelina er en pige på atten som gør hvad hun vil, siger hvad hun vil, klæder sig på som hun vil og opfører sig som hun vil. Angelina er på natklub en nat i juni måned, hvor boybandet One Direction tilfældigvis også er ude og feste igennem. Angelina møder en af drengene hen af på natten, en fyr kaldet Harry Styles .. og som vi alle ved, har vores Harry et ry for at være flirtende ... *Grimt sprog m.m kan komme*

30Likes
22Kommentarer
3362Visninger
AA

4. Stairs

Jeg var fuld igang med at indrette mit køkken helt, og rendte kun rundt i mit sorte blonde undertøj, ingen make-up, og mit hår løst da det ringede på døren. Jeg gik ud til døren, og så igennem dørspionen at det var Harry.. Jeg sukkede en smule indeni, jeg er allerede træt af at se på ham, sker der? Nå.

Jeg åbnede bare døren helt, og kvalte et grin da hans blik sad fast på mine bryster, dem har han trods alt ikke set.  

Jeg lod ham stå lidt, men blev så utålmodig. " Hvad vil du? " spurgte jeg, og han gik bare ind, hvorefter han lukkede døren efter sig, tog sine sko af og gik ind i stuen.

Jeg fulgte naturligvis bare efter ham, og tog så hurtigt en løs top udover mit undertøj, som heldigvis også dækker ens numse lidt. " Jeg tænkte at hvis du skulle bestemme, ville jeg nok ikke se dig før jeg skal arbejde igen.. Så jeg tog selv en beslutning, " svarede han stolt, og vendte sig om for at se på mig.

Jeg så på ham, og rystede så bare lidt på hovedet af ham. " Hvad havde du sådan helt præcist, tænkt på? " spurgte jeg, og trak et par højtaljede shorts på, hvor jeg så stoppede min top ned i. Han trak ligegyldigt på sine skuldre, og smilede bare sødt til mig. " Genere dig, " svarede han bare. Jeg smilede en smule, og satte mit hår op med en hårelastik. " Gå ud og leg med dine fans Harry, " svarede jeg bare, og gik ud i køkkenet for forsat at sætte ting på plads. Harry kom ud til mig, og satte sig bare op på køkkenbordet. " Jeg vil hellere lege med dig, " svarede han, og sparkede mig blidt i røven, typisk. " Jeg skal gøre min lejlighed færdig, leg med dig selv. " svarede jeg bare, og vendte mig mod ham. Jeg tog fat i hans højre hånd, og åbnede den, " Hils på din højre hånd, " sagde jeg sødt, og lagde den bagefter i hans skød, men han tog fat i min underarm, og trak mig hen til ham igen. Jeg smilede op til ham, og stillede mig mellem hans ben. " Harry? " spurgte jeg, og han tog begge mine hænder. Jeg lod ham bare gøre det, jeg kan et eller andet sted godt lide ham, tror jeg. Jeg vil ikke sige forelsket, men jeg er heller ikke helt uden følelser.

" Ja? " svarede han, og fugtede hurtigt sine læber. " Gør du tit det her? " spurgte jeg, og lagde mit hoved lidt på skrå. Hvem ved? Måske møder han massere af piger, dyrker sex med dem, gir en date, møder dem lidt senere, og forsvinder så på tour, og glemmer alt om hende? 

" Holder folk i hånden? " spurgte han, og jeg smilede en smule, men rystede på hovedet. " Nej, finder piger på klubber, og den slags, " svarede jeg. Han så på mig i et stykke tid, hans blik var meget blidt, mit var nok usikkert. Jeg har ikke lyst til at åbne mig op for nogen som måske skrider igen om en uge, eller mindre. Sådan har de fleste det vel.. Især piger, vil jeg tro.

" Nej.. Desuden tror jeg mere du fandt mig, " svarede han, og smilede så en smule i sin ene mundvig. Jeg skulle til at åbne min mund og sige noget, men han lagde en finger på mine læber.

" Jeg kunne aldrig finde på at bare.. Bruge dig, for at få sex, Angel, " forsatte han, og jeg smilede en smule. Det fik mig til at føle en smule mere værdsat faktisk. Ja, jeg har kendt ham i et døgn nu, men det har været det bedste døgn i mit liv faktisk..

" Harry, " sagde jeg, og flettede mine fingre ind i hans. " Ja? " svarede han, og smilede let ned til mig. " Jeg ville gerne sige, at vi kun skal være venner, " startede jeg, og så ned på vores hænder. 

" Men det gør du ikke, " sagde han, og begyndte at nusse min håndrygge med hver af hans tommelfingre. Jeg så op på ham, og grinede lavt. Et normalt grin, det bliver først mongolsk når jeg griner højt og ukontrolleret.

" Og hvorfor gør jeg ikke det? " spurgte jeg, og så en smule nysgerrigt op på ham. " Fordi du kan lide mig nu, " svarede han selv tilfreds. Jeg så op på ham, og bed mig rimelig hårdt i læben. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal svare til det. Hvad svarer man til sådan noget? Jeg har ikke engang et flabet svar.

" Du skal ikke være flabet, når vi snakker om følelser Harry, " svarede jeg til sidst. Han så ned på mig, og opfattede nok at jeg mente det seriøst. Jeg mener bare .. Følelser er ikke noget man leger med, overhovedet.

" Så du kan altså godt lide mig? " spurgte han, og kunne ikke skjule et smil. Jeg smilede sødt op til ham, og slap så hans hænder, for så at begynde at sætte glas på plads. " Ey, " beklagede han sig, og hoppede så ned fra bordet igen. " Mmh? " svarede jeg bare, og samlede en tom kasse op. Han lukkede et skab efter mig, og jeg begyndte at gå ud mod hoveddøren, hvor han så fulgte efter mig. " Du svarede aldrig på mit spørgsmål, " svarede han, hvilket jeg smilede lidt af. Jeg så mig omkring efter et par sko jeg kunne bruge, og stak så bare mine fødder ned i Harrys, de er store nok, uden jeg behøver at bruge stor indsats på at få dem på. " Jeg går lige ned og smider dem her ud, og så kan vi snakke om det, " svarede jeg, og samlede to kasser mere op, som jeg blot stablede. " Mm.. Pas på du ikke snubler i mine sko, " sagde han hurtigt, men jeg nåede at gå.

Jeg smilede til en vicevært der ordnede et vindue, og følte mig så forsigtigt frem af. Jeg støttede mig mod gelænderet, men uden at vide det var der ikke mere gelænder, og jeg væltede med kasserne i favnen, ned over noget af et gelænder, og videre ned af en trappe. 

Det sidste jeg husker fra den dag er Harrys søde ansigt og bekymring, inden jeg gik.

***

Jeg vågnede langsomt, og rimelig ømt dagen efter. Jeg hørte en irriterende bib lyd, og jeg kunne mærke et åndedræt mod min hals.

Vent ..

Jeg slog øjnene op, så ned ved siden af mig, og skreg så højt jeg kunne. Jeg rejste mig hurtigt fra sengen, men måtte så støtte mig til væggen. Jeg rejste mig alt for hurtigt i forhold til hvad mit hoved kunne følge med til, og jeg gled langsomt ned på gulvet, uden at skænke noget andet en tanke.

Jeg hørte stemmer snakke og diskutere, hvilket gav mig en syg hovedpine. Jeg trak mine knæ op under mig, støttede min pande mod mine knæ, og holdte mig for ørerne. Lydende blev lidt efter lidt rolige, og jeg begyndte langsomt at græde. Bare sådan stille gråd, uden lige. Jeg tror det var af lettelse, ingen lyde der generede mig mere.

Jeg kunne mærke en andens krop side overfor mig, og personen fjernede langsomt mine hænder fra mine øre. " Angelina.. " sagde en rolig stemme, og jeg så op. Harry.

Jeg så ham bare ind i øjnene, og rakte så mine arme ud mod ham. Han rejste sig fra gulvet, hjalp mig op og stå, og trak mig så ind i hans favn. Jeg lagde mit hoved mod hans brystkasse, men han valgte at holde mit hoved i hans hænder. Han fjernede mine tårer med sine tommelfingre, og hvilede så sin pande mod min. Han tog en dyb vejrtrækning, og trak så sit hoved til sig igen. " Du gjorde mig virkelig, virkelig bange Angel, " sagde han, og jeg pressede mine læber sammen mod hinanden. " Undskyld Harry.. " svarede jeg, og lagde mine arme om hans liv. Jeg nussede ham op langs hans ryg, og nød faktisk han holdt mit hoved, det føles tungt. " Burde der ikke komme folk rendende, når patienter skriger? " spurgte jeg, og han grinede kort og lavt, af mine ord. " Jo, men jeg overtalte sygeplejersken til at gå, jeg har styr på dig, " svarede han, og strøg min kind en enkelt gang.

Jeg smilede en smule, slap mit greb om ham, og fjernede så hans hænder fra mit ansigt. " Harry.. Tak fordi du er her, og undskyld for jeg skreg af dig.. " sagde jeg, og rodede mig en smule akavet i mine krøller.

Han smilede bare roligt ned til mig, og dirigerede mig hen og sidde i sengen igen. " Forhelvede, pige.. Du gjorde mig så fucking bange, " svarede han, og rystede smilende på sit hoved. Jeg lagde mig ned i hospitalsengen, og han ved siden af mig. Han lå på siden, og nussede mig beroligende i mit hår, men underligt nok gjorde det ondt. Jeg fjernede hans hånd fra mit hår, og flettede mine fingre ind i hans, " Dine støvler er irriterende store, " mumlede jeg, og skubbede så noget hår væk fra mit ansigt. " Du ved godt du er sluppet heldigt, igos? " spurgte han, og jeg trak svagt på min ene skulder. " Jeg ved slet ikke hvad der er sket med mig, " svarede jeg ham. Ingen har fortalt mig noget, og jeg har en grim hospital trøje på. " Hjernerystelse, blåmærker .. og jeg ville ikke røre ved dit øjenbryn, hvis jeg var dig.. " sagde han, og jeg rørte forsigt ved mit øjenbryn, og begyndte næsten at græde ved tanken .. mine perfekte øjenbryn! " Din ene arm er også lidt blå og den slags ting.., " sagde han hurtigt, og jeg løftede min arm op .. flot arm, meget.. Ej, det var ikke vildt slemt.

Jeg trak dynen over mit hoved, og han grinede en smule af mig, " Lad mig dø i fred, " mumlede jeg, og han hev dynen ned igen. Jeg satte mig op i sengen, og gik så hen foran et spejl. Jeg så på mig selv, og trak så hospital trøjen af. Jeg så ned af min krop og alle de blå mærker, som jeg let rørte ved. De var ikke ømme, kun grimme at se på, hvilket er rart. " Min krop.. " klynkede jeg, og så nærmere på mit øjenbryn, gud..

" Du har kun på det ene knæ, ellers er dine ben fri.. Det er da godt? " prøvede han opmuntrende, og jeg så på mine ben. Han havde faktisk ret.. Blå arme, et blåt knæ, hjernerystelse, svimmelhed, hovedpine, og et flækket øjenbryn er da ok.

Jeg satte mig på sengen ved siden af Harry igen, og så hen på ham. " Hvornår må jeg tage hjem? Jeg vil gerne hjem.. " sagde jeg, og bed mig svagt i læben. " Du må gerne tage hjem nu, men du må ikke være alene, " svarede han, og lagde sig om på ryggen. " Du skal nok bo hos dine forældre i en uges tid, " sagde han, og jeg rystede på hovedet. " Mine forældre bor i Californien, al min familie er i Californien, " svarede jeg, og rejste mig så op igen. Jeg må vel bare tage tilbage, der er ikke rigtig andet at gøre jo. Jeg tog mit eget tøj på, og satte forsigtigt mit hår op i en knold, og mærkede så kort i min pande .. en bums. " Haarry, jeg har fået en stress bums, " beklagede jeg mig, og pegede på den for ham. Han smilede bare en smule af mig, og satte sig op i sengen. " Du kan bo hos mig i en uge, " sagde han, og trak på sin ene skulder. Jeg så ned på ham, og kløede mig lidt på halsen. " Jeg ved ikke rigtig.. Jeg har kun kendt dig i to dage, " svarede jeg, og han trak på sine skuldre.

" Men det føles som flere år, at vi har kendt hinanden, " forsvarede han, og jeg nikkede en smule, det havde han ret i. " Du giver mig en tryghedfornemmelse, ja. " svarede jeg, og gav ham ret. Jeg tog en dyb indånding, og nikkede så svagt. " Men du skal ikke prøve på noget Harry, jeg bliver hos dig i én dag, og så ser vi hvordan jeg har det, " sagde jeg, men han rystede på hovedet. " To dage Angelina, " svarede han. Jeg så lidt på ham, og trak så mine sko på.

" Så kom, " sagde jeg, og rettede kort på mit hår. At gå med Harry bliver ikke uden kameraer hvertfald. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...