Alt er perfekt... eller ikke.

Søren og Victoria om igen. Samme gamle sang. Men til en forveksling starter det faktisk godt ud denne gang... ja. Det STARTER godt. Om det så ender godt... ja læs og find ud af det :D

0Likes
0Kommentarer
180Visninger
AA

1. Onsdag

Klokkens rustne klang lød pludselig og alle stoppede brat med alt det de var i gang med. Jeg kunne se ud af vinduet at det begyndte at regne.... Han er på vej ind. Han står lige uden for døren. Han er glad.                                                                                                           Kig væk! Hvis han virkelig vil bevise overfor dig at han elsker dig så må du altså spille lidt kostbar!                                                                   Det ved jeg men... jeg elsker ham jo...                                                                               Det ved jeg da godt at du gør, og det er derfor at du skal spille kostbar!                                                                                                                           Stemmen i mit hoved blev hurtigt afbrudt af ham der kom ind i klassen og kom med hastige skridt over mod mig.                                                            Han lagde begge sine hænder på mit bord og bøjede sit hoved ned mod mig. Hans blik borede sig ind i mit på den blide søde måde som gør mig fuldstændig blød i knæene... åhh gud.... hvor jeg dog elsker ham...                                                                                             Nej! Så stå dog fast kvindemenneske!                                                              Det gør jeg!                                                                                                   Stå hårdere!                                                                                                                     Jeg kigger hurtigt væk og bider mig i læben for ikke at smile.                                '' Victoria... Kan du huske da du sagde at jeg ikke skulle være flov over at være sammen med dig?'', spørger Søren.                                                                             Jeg gjorde et hurtigt grin. Selvfølgelig kunne jeg det. Det var den dag jeg knuste mit eget hjerte.                                                                                                ''Som var det i går'', siger jeg kort og kigger ham i øjnene.                   Smil til ham.                                                                                                                        Jeg smilede mit bedste smil til ham, hvilket fik hans øjne til at lyse.                                    ''Godt. Så det har jeg så tænkt mig at gøre'', siger han mens han smiler og hiver mig op af stolen.                                                                                       Hvad gør jeg nu?                                                                                                             Denne fyr er tydelig vis vild med dig så bare gør hvad du føler er rigtigt.                                                                                                                              Alle i klassen begyndte at kigge efter os. Klassens midtpunkt... Ubehageligt hvis man var alene om det... men med Søren? Fantastisk! Alting vil føltes fantastisk med Søren...                                                                             ''Hvad laver du?'', spørger jeg og kigger mig tilbage for at finde lidt tryghed i Emilie's, Signe's eller Sabrina's øjne... Men nej. Emilie kigger bare på Søren som om han skal til at bortføre mig, Signe glor lige som resten af klassen med et blik der siger:'the fuck?' og Sabrina... jeg kan bare se på hendes øjne, smil og ansigt bare i det hele taget at hun tænker:'Jeg vidste det ville komme!' Ingen hjælp at hente der...                                         Jeg tør næsten ikke kigge på Caroline eller Anne-sofie...                                                     Ligemeget nu har Søren alligevel trukket mig helt op til katederet... Jeg følte mig alligevel tryg med ham så det var egentlig overflødigt at kigge mig tilbage. Søren rømmede og vendte sig mod klassen der allesammen gloede på os.                                                                                                ''Wow... når nu er det vist ikke nødvendigt at bede om alles opmærksomhed...'' han gør en kort pause for at grine''... men ihvertfald så har jeg noget jeg gerne vil sige. Okay...'' siger han men går i stå og falder i staver.                                                                                                ''Hallo?'', siger jeg kærligt og kigger ham blidt i øjnene og tager hans anden hånd og ryster den.                                                                                                Han griber lynhurtigt fat i min hånd og vender sin håndflade mod min og prøver langsomt at flette sine fingre ind mellem mine. Jeg byder ham velkommen ved at flette min fingre ind i hans. Han smiler.                                            ''Ja jeg vil sige noget... øhh... ja... okay... jaah..... ahhr fuck it! Okay så taler jeg bare direkte ud af posen!'', siger han og vender sig hurtigt direkte mod mig og lægger en hånd på min kind.                                                             ''Så siger jeg det bare som det er!...'' siger han og holder pause igen ved at falde i staver.                                                                                                        For helvede!                                                                                                                      Jeg ved det... men han skal nok få det sagt.                                                                      ''Så sig det dog!'', råber Caroline pludselig.                                                                      ''Okay! Jeg elsker den her pige højere end noget andet i verden! Jeg elsker hende højere end stjernerne på himlen og det har jeg gjort i lang tid og det vil jeg blive ved med  gud ved hvor lang tid! Når hun smiler... lyser hun min verden op... når hun griner... slår hun benene væk under mig... men vigtigst af alt... når jeg ser hende i øjnene... så ved jeg bare at det her...'', han trykkede sin pande mod min''... er den pige jeg vil være sammen med'', han smiler til mig og fører langsomt sin hånd om på min ryg og trykker mig ind til sig.                                                                 Jeg lagde min hånd på hans skulder og smilede.                                                               ''Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Jeg...'' begynder jeg men bliver afbrudt af Søren der lægger en finger over mine læber.  Jeg gjorde et hurtigt grin og kiggede ham blidt i øjnene.                                                                       ''Du må ikke sige noget. Bare...'', siger han og bøjer langsomt sit ansigt ned mod mit med øjnene rettet mod mine læber.                                                       Hans læber rører næsten ved mine...                                                                                                  ''Godmorgen alle sammen!'', råber Dorthe der kommer hurtigt ind af døren og får mig og Søren til at springe forskrækket fra hinanden.                                     ''Hvorfor er I ikke gået i gang med at læse endnu... hvad foregår der her?'', spørger Dorthe forvirret og kigger på mig og Søren.                                                 ''Ikke noget'', siger mig og Søren i munden på hinanden.                                                         ''Smølf'', siger vi igen samtidig og begynder at grine.                                                        Dorthe står stadig og ligner spørgsmål tegn så jeg skynder mig at mumle:''vi var også på vej ned til vores pladser'', inden jeg hurtigt går ned på min plads og Søren lige så hurtigt ned på sin plads.                                             Helvedes til kvindemenneske!                                                                                             Det går nok... Jeg skal nok få mit kys på et tidspunkt...                                                       Nej Victoria! Det går ikke! Kvindemennesket forhindrede dig i at få det du har længtes efter i flere måneder! Du var så tæt på!                                                     ''Når men gå I så bare i gang med at læse'', siger Dorthe og smider sin taske op på katederet og sætter sig på stolen. Hele klassen finder bøger frem og begynder at læse. Jeg finder min bog frem.                                                                                    Du kan lige så godt droppe det.                                                                                                     Hvad mener du? Skal jeg bare droppe læsningen?                                                               Søren har allerede droppet det for at sidde og glo på dig...                                                  Jeg smilede... Det havde jeg faktisk godt opdaget at han gjorde... Men burde jeg så også gøre det?                                                                                              Nej du skal være fuldstændig ligeglad og sidde og læse i din lille bog... Selvfølgelig skal du også gøre det! Du elsker ham jo mindst lige så højt som han elsker dig så gør det!                                                                                           Jeg kiggede lidt usikkert over på Søren og han gav mig det sødeste blik jeg nogensinde har fået... så jeg gav ham af samme skuffe... Sådan blev vi indtil klokken ringede og vi ikke havde læsebånd længere.                                                                                                                             ''Okay som I ved holder vi gallafest med overnatning på fredag og det sidste skal planlægges og vi skal have handlet ind til mad og pynt. Signe, Emilie, Sabrina og Victoria I er jo formændene i festkommiteen så det er jer der skal uddele opgaver og sørge for at få det hele til at hænge sammen, men jeg skal nok hjælpe til hvis der er brug for det. Kommer i ikke op og fordeler opgaver?'', siger Dorthe og gestikulere mod tavlen.                                                                                                                        Vi nikker og går op til tavlen. Vi havde aftalt i forvejen at jeg skulle føre ordet, så det har jeg tænkt mig at gøre.                                                                                         ''Okay vi har delt det hele op i fire ting en af os har ansvaret for, og så skal i bare sige hvorfor en opgave I gerne vil være med til at lave'', begyndte jeg, men stoppede for at tage tuschen og skrive på whiteboardet. 'Pynt' skrev jeg og neden under lavede jeg en streg og så skrev jeg mit navn.                                                                                                       ''Okay det første vi skal have hjælp til er pynten. Hvis I vil være med til at pynte op indebærer det også at I prøver at finde nogle steder hvor man sælger billig pynt, og det indebærer at I skal hjælpe med at få stille borde op, og dække borde og finde stole men det kan vi vel allesammen hjælpes ad om. Jeg skal bruge fem stærke drenge der kan bære borde og stole og jeg skal bruge fire piger der har en god idé om hvordan gymnastik kunne se rigtig flot ud. Jeg skal selvfølgelig også selv hjælpe med at pynte op, og hvis det går helt galt så har jeg selv en forestilling om hvordan gymnastiksalen kunne se ud. Lad os starte med drengene: hvem har lyst til at hjælpe?'', siger jeg og tager tusch-hætten af tuschen og gør mig klar til skrive.                                                                   ''Mig! Mig! Jeg vil super gerne hjælpe! Mig mig!'', råber Søren og laver vilde fagter med hænderne. Jeg griner.                                                                             ''Okay, Søren du er med'', siger jeg, smiler og skriver hans navn meget omhyggeligt ved siden af mit.                                                                                          ''Okay er der andre?'', spørger jeg klassen, og Mille, Caroline, Anne-sofie og Emma rækker deres hænder i vejret.                                                                                   ''Perfekt tøser... kom nu ind i kampen drenge'', siger jeg og skriver pigernes navne op ved siden af mig og Sørens.                                                                            ''Jeg vil godt Victoria'', siger Mike og jeg skriver hans navn op.                                         ''Også mig'', siger Mads så og jeg skriver ham op.                                                             ''Ogs' mig'', hører jeg Long sige bag min ryg og så mangler vi kun én.                                  ''Jeg vil også godt'', siger Eimantas så da jeg har vendt mig om mod klassen igen. Jeg skynder mig at skrive hans navn op.                                                          ''Perfekt! Så skal vi til næste opgave som er...'', begyndte Signe så der skal stå for ting vi kunne lave til festen. Ikke fordi det er en opgave der kræver det helt store vi skal jo danse til festen så vi skal nok ikke lave meget andet. Men på den post står man også for tidsplanen og på den post skal man også finde en der vil stå for at spille noget fedt musik. Det med musikken havde vi egentlig tænkt at Signe og Emilie skulle hjælpe hinanden med i løbet af aftenen og skiftes til at styre hvad der skulle spilles. Sabrina og mig er værtinder, så vi skal byde velkommen og den slags. Det med tidsplanen skal egentlig kun laves så vi ved hvornår vi skal gøre hvad. Det ville jo ikke være så smart hvis der var nogen der begyndte at danse mens der stadig var folk der spiste. Det er sådanne ting Signe skal have styr på.                                                            Sabrina skal stå for madlavningen og at købe ind til det, og dele mad-opgaver ud til sine hjælpere. Sabrina skal også stå for menuen og ja så skal hun jo også være værtinde sammen med mig.                                                                Emilie står for at holde et budget og finde ud af hvor mange penge hvert hold skal bruge og hvor mange penge det skal koste at komme med. Men det med budgettet har vi allerede ordnet for lang tid siden så Emilie hjælper Sabrina med maden.                                                                                                                                  Nu er de færdige med at fordele folk på opgaverne så nu skal jeg tage styringen på mit hold. Jeg elsker at bestemme over folk!                                           ''Alle der skal være med til pynte op følger med mig'', råber jeg og går ud på gangen med Søren og de andre i hælene.                                                                ''Vi går op i kantinen'', siger jeg og går op i kantinen og sætter mig ved et bord.                                                                                                                     ''Sid ned alle sammen'',  siger jeg og får styr på flokken. Gud hvor jeg dog elsker det her!                                                                                                              ''Okay, jeg bliver lige nød til at få noget på det rene. Jeg er bossen her, og I skal gøre som jeg siger når jeg siger I skal gøre det. Her er det mest drengene jeg snakker til. Men hvis jeg begynder at sige I skal gøre noget så bliver det nok først på fredag og så er det sikkert kun drengene jeg beder om at gøre ting. Så det er ikke sådan at jeg begynder at hunse med jer og alt muligt i den dur. Jeg har langt en tidsplan som SKAL følges så i dag der skal vi  have tegnet en tegning eller to over hvordan vi kunne have gymnastik salen til at se ud og så skal vi gå på nettet og kigge efter billige dekorations-ting og hvis vi ikke kan finde på noget så skal vi også søge efter inspiration til hvordan den kunne se ud. Caroline du er den bedste til at tegne så du tegner. Jeg får også brug for to assistenter som kan hjælpe mig med at holde styr på budgettet og tidsplanen. Mine assistenter skal hjælpe mig i matematik så det ikke går ud over gruppe tiden. Hvem vil være mine små hjælpere? Caroline du er desværre selvskreven til det fordi du tegner men det gør nok heller ikke noget når du slipper matematik'', siger jeg og kigger ud over de andre men ender med at holde mit blik på Søren.                                                                                                                Søren ser lidt på de andre for ikke at virke for ivrig efter at være sammen med mig. Men jeg kan se på ham at han gerne vil.                                               ''Jeg vil da godt hvis der ikke er andre der vil'', siger han og smiler sit søde smil til mig... jeg bliver helt blød i knæene... Uha....                                                     Hallo din spade! Fokus! Du skal lave den bedste fest nogensinde, så du kan ikke lade dig distrahere af ham!                                                                                        Ja! Fokus!                                                                                                                           ''Godt Søren. Okay alle undtagen Søren og Caroline: ind på bibloteket og hent en computer!'', siger jeg med hævet stemme.                                                       De rejser sig allesammen op (undtagen Søren og Caroline selvfølgelig) og går mod bibloteket.                                                                                                     ''Når i to lad os så komme i gang: Caroline vil du være venlig at finde de ting frem du skal bruge for at kunne tegne? Jeg tror du vil få brug for at A4 stykke papir og en blyant og farver. Det kan du gå ned i billedkunst efter. Hvis du får brug for hjælp eller vil have en mere til at hjælpe med at tegne så gå ind på bibloteket og hent vedkommende'', siger jeg til Caroline og smiler til hende. Hun smiler tilbage.                                             ''Okay så gør jeg det'', siger hun og rejser sig og går mod bibloteket.                                   ''Endelig alene'', siger Søren og glider over på stolen ved siden af mig. Jeg smiler til ham og rykker tættere på ham.                                                                      ''Og hvad skal vi så lave min lille assistent?'', siger jeg og griner.                                      ''Hmm... jeg tror jeg har en idé'', siger han og lægger en arm om min skulder og løfter mit ansigt op til hans.... OG BANG! De store dobbelt døre går op og vi springer fra hinanden imens børnehaveklassen kommer ind gennem dørene.                                                                                              ''Det var dog utroligt...'', mumler jeg.                                                                                  ''Ja ik? Når men ihvertfald kan vi...'', begynder han og slutter af med at lægge armen om mine skuldre. Jeg fletter fingre med hans hånd som hænger lige ved siden af min skulder. Nu kommer de andre også. Perfekt. 

Og så fik mig og Søren ikke flere muligheder for at være alene den dag. Ja vi kunne jo have været alene efter skole men Søren skulle skynde sig med sin bus hjem fordi at han skulle et eller andet med familien. Og imorgen kan jeg ikke. Jeg skal holde møde med Emilie, Signe, Sabrina, Dorthe og Allan. Allan er vores matematik-lærer så han skal selvfølgelig også med. Allan og Dorthe har sagt at de ikke vil have noget med planlægningen af gøre men vi har alligevel bedt dem om at sørge for anstaltsdamer og for at vi kan komme ud til Albert og morgenmaden derudtil. Og i overmorgen der skal festen jo holdes så der har mig og de andre formænd stress på. Vi har aftalt at os formænd, lærerne og anstaltsdamerne kommer to timer før festen egentlig begynder fordi Sabrina og Emilie skal have styr på maden, jeg skal have styr på at pynten sidder ordentligt fast og hvis så ikke mig og mit hold når det så skal jeg også have dækket på bordet og fundet blomster til vaserner. Ja og så skal jeg også klæde om dernede, det skal vi allesammen. Signe skal have styr på musikanlægget. Altså om det virker og så skal vi have sluttet en mikrofon til så mig og Sabrina kan byde ordentlig velkommen.                                                                                                    Men timerne med mit hold gik faktisk rigtig godt. Vi fandt ud af hvordan gymnastik salen kunne se ud og vi fandt ud af at noget af  pynten kunne vi faktisk finde materialer til og lave på skolen så det gør alle andre end mig og mine hjælpere i morgen. Mig og mine assistenter skal ud og købe de ting vi ikke kan finde på skolen.                                                         Vi skal ned i byen... Mig, Søren og Caroline... Jeg skal ned i byen hånd i hånd med Søren. Hvor jeg dog glæder mig.                                                                          Jeg føler mig heldig... jeg mener jeg ved at der er mange som er ulykkeligt forelskede i nogle som bare overhovedet ikke føler det samme. Jeg føler mig bare.... bare så lykkelig, hel og som noget særligt når jeg ser Søren i øjnene... når jeg ser ham i øjnene føler jeg mig som noget enestående og perfekt... og det er derfor jeg elsker ham så højt...     

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...