Alt er perfekt... eller ikke.

Søren og Victoria om igen. Samme gamle sang. Men til en forveksling starter det faktisk godt ud denne gang... ja. Det STARTER godt. Om det så ender godt... ja læs og find ud af det :D

0Likes
0Kommentarer
178Visninger
AA

3. Fredag

''Må jeg gå ind og klæde om nu?'', spørger jeg Emilie, Signe og Sabrina. De kigger på mig som om jeg er sindssyg.                                                            ''Men der er en time til at festen starter!'', siger Emilie lidt fustreret. Hun ved ikke hvor vigtigt det er at jeg ser ordentlig ud til den her fest. Men på den anden side... hun har heller ikke en date hun skal imponere.                                                                                                                ''Jeg ved det! Skønhed tager tid!'', siger jeg og slår ud med armene. Emilie sukker.                                                                                                                       ''Jo jo så gå du bare. Alting er vel alligevel også klart'', siger hun så og lader mig storme ud mod toilettet. Jeg skynder mig at tage min taske på vejen.                                                                                                                              Okay så er det nu... sørg for at gøre ham imponeret.                                                         Det skal jeg nok, tænker jeg til min indre stemme og sætter min taske på toilet-brættet og lyner den op.                                                                                               Mit outfit til festen: en hvid kjole med blonder på overdel og et skørt der går til lige over knæet foran og til hælene bagpå, sorte højhælede, min navnehalskæde selvfølgelig og hængehår.                                                                          Da jeg har taget min kjole, halskæde, sko og sat mit hår lægger jeg min makeup. Den er rimelig enkel. Bare noget mascara. Jeg har aldrig været den der bruger helt vildt meget makeup.                                                                         Nu er jeg færdig... og det tog kun en halv time? Wow Det er min personlige rekord.                                                                                 Jeg skynder mig ud så jeg kan spørge de andre hvad de synes.                                         ''Hey må jeg lige høre jeres mening om mit tø-?'', siger jeg da jeg går ind i gymnastik salen igen... og ser at Søren (som ser overraskende godt ud i sin hvide skjorte), hans mor og min mor står sammen med Emilie, Signe og Sabrina.                                                                                                Hvad laver min mor her?!                                                                             Og de ser allesammen på mig...                                                                                           Hurtigt! Sig noget sjovt!                                                                                                     ''Øhh...'', siger jeg og kigger ned af mig selv,''... Jeg vidste ikke at I var kommet endnu...''.                                                                                 Jeg kan ikke finde på noget at sige! Pis!                                                                                  ''Jeg synes ihvertfald...'', siger Søren og kommer hen lægger armen om mig,''... at du ser fantastisk ud'', og kysser mig på håret. Jeg griner.                                      ''Det er jeg glad for, fordi det er kun på grund af dig'', siger jeg og kysser hans hånd.                                                                                                                        Og både min og hans mor rømmer sig.                                                                               ''Åhh ja! Victoria du skal møde min mor'', siger han og trækker mig med hen til hans mor som står ved siden af min mor.                                                            ''Hej!'', siger jeg og giver hende hånden. Jeg vidste faktisk godt hvordan hans mor så ud og hvad hun ved.                                                                            ''Margrethe'', siger hun og smiler til mig.                                                                                    ''Victoria'', siger jeg og smiler venligt igen. ''Hyggeligt at møde dig'', siger jeg for at gøre et godt førstehåndsintryk og fordi det her var noge jeg havde set frem til.                                                                                                     ''Søren det her er min mor...'', siger jeg kigger hurtigt på min mor.                                             ''Goddag unge mand!'', siger min mor og smiler jokende til Søren.                                           ''Goddag frøken Hansen!'', siger Søren og får min mor til at grine.                                            ''Men øhh... Mor? Hvad laver du her? Du skal da ikke være anstaltsdame?'', spørger jeg min mor og lægger armen om Søren.                                                                                                                        ''Det troede jeg heller ikke jeg skulle men Emilie, Sabrina og Signe ringede og spurgte om jeg ikke ville være anstaltsdame fordi der var en af dem der var blevet syge'', siger min mor og får mig til at måbe.                                        ''Har du... Har de...'', siger jeg og kigger frem og tilbage fra min såkaldte venner og til min mor,''... Jeg skal lige snakke med dem her!'', siger jeg og traver mod omklædningsrummet med mine venner lige i hælene.                                                                                                                                ''Hvad sker der Tori?'', spørger Signe og ser på mig.                                                                 ''Hvad der sker? Hmm.... åhh jo nu ved jeg det! Ved I hvor pinligt det er at skulle være sammen med sin kæreste lige foran sin mor?!'', siger jeg mens jeg prøver at få mig til at falde lidt til ro.                                                                 ''Slap nu af Tori. Vi tænkte bare at det kunne være en god måde for din mor og Sørens mor at lære hinanden at kende'', siger Sabrina så og smiler stille til mig.                                                                                                           ''Tænkte I slet ikke over hvor akavet det kunne være hvis jeg stod og dansede kinddans med Søren og så kom jeg til at kigge hans mor i øjnene?'', siger jeg og laver underlige fagter med armene fordi jeg er lidt vred. De kunne da godt lige have fortalt mig at jeg skulle møde min svigermor i aften.                                                                                                            ''Victoria det hele skal sgu nok gå. Hvis vi andre kan holde ud at dig og Søren kissemisser, så tror jeg altså også at din mor og Sørens mor kan holde det ud. Så stik piben ind og gå ud og få det kys du så desperat har prøvet at få de sidste par dage'', siger Emilie og hiver mig mod døren, mens de to andre erklærer sig enige.                                                                         Da vi kommer ud af omklædningsrummet er der kommet flere end der var da vi gik.                                                                                                                       Emma og Mille er ankommet og er ved at sætte bordkort på glassene på bordet.                                                                                                                        Jeg ser mig rundt og ser at min mor og Magrethe har sat sig ned. De snakker, griner og har det hyggeligt. Det var dejligt. Men hvor er Søren så...                                                                                                                                 Og der står han. Og kigger musikken igennem. Mand hvor er jeg heldig.                                                                                                                                    Han kigger op og får øje på mig. Hans øjne lyser da han får øje på mig.                                                                                                                                        Jeg smiler og går hen og kysser ham på kinden.                                                                     Og så står vi bare og kigger musikken igennem indtil alle er kommet og mig og Sabrina skal holde velkomsttale.                                                                         Og den går forholdsvis let. Vi fik da folk til at grine og fik sagt det vi skulle sige.                                                                                                                                 Middagen går også helt let. Mille og Emma havde selvfølgelig sat mig og Søren ved siden af hinanden for bordenden.                                                                           Og så da vi har spist, tænder Signe musikken og med tiden danser vi mere og mere løsrevet og vildere.                                                                                             Jeg danser lidt med Søren og ind imellem sætter jeg mig hen og spørger om Sabrina ikke vil med ud og danse (Emilie og Signe styrer jo musikken). Men hun vil hellere sidde sammen med Signe og Emilie. Det er okay med mig jeg har jo Søren.                                                                                    Klokken er ni nu og der er kun en time tilbage af festen.                                                      ''Okay, den her er til ære for Victoria og Søren'', siger Signe pludselig og spiller så en langsom sang.                                                                                                 Jeg kigger mig lidt rundt for at finde nærmeste udgang men niks. Jeg står midt på danse gulvet og alle er på vej ud til siderne af salen, bortset fra Søren. Han er på vej mod mig med det sødeste smil jeg nogensinde har set.                                                                                                               ''Shall we?'', siger han med en underlig engelsk accent.                                                            Jeg griner af ham.                                                                                                               ''Well... If you insist'', siger jeg og griner og lægger armene på hans skuldre. Han trækker mig tættere ind til sig så vores kroppe rører ved hinanden og vores ansigt er super kort fra hinanden.                                                                                                                             Og det eneste vi kan se er hinanden.                                                                                       Han fører mig rundt i små cirkler midt på gulvet og kigger mig dybt i øjnene...                                                                                                                                    Jeg kan se ud af øjenkrogen at alle stirrer på os, men jeg er ligeglad.  Jeg er i den syvende himmel.                                                                                                   Intet kan ødelægge det her.                                                                                                 Jeg lukker øjnene og støder min pande mod hans.                                                                ''Nej nej nej! Hvis endelig skal danse langsomt så dans da ordentlig!'', siger Dorthe og kommer ud mod os.                                                                                     ''Hvad mener du?'', spørger jeg men flytter mig ikke en tomme væk fra Søren.                                                                                                                              ''Se sådan her...'', siger hun og kommer om bag mig og viser mig hvordan jeg skal holde om Sørens skulder.                                                                       ''Og Søren du holder om hendes liv helt forkert!'', siger Allan så og kommer om bag Søren og fører hans hånd længere op af min ryg.                                                  Okay det her er lidt akavet...                                                                                               ''Og så holder I jeres samlede hænder helt forkert!'', siger de næsten i munden på hinanden.                                                                                                         ''Signe spil en sang mere som er langsom, det vil tage lidt tid at lære de her to at danse!'', siger Dorthe og får mig til måbe fornærmet.                                            Hvilket får Allan og Søren til at grine.                                                                                Og så strækte de vores arme så vi holdt om hinanden som man gør når man danser vals. Og så trådte de tilbage og lod Søren fører mig rundt på gulvet.                                                                                                                       Da vi har danset sådan lidt, vil de selvfølgelig lærer os en ting mere.                                   ''Snur hende rundt Søren'', siger Allan.                                                                                    Og næste sekund snurrer jeg rundt, væk fra Søren, og så snurrer jeg tilbage til Søren.                                                                                                                       Hvor føler jeg mig bare yndefuld... Det er helt vildt.                                                                Men så stopper sangen og mig og Søren holder op med at danse.                                         ''Skal vi ikke gå udenfor?'', hvisker jeg til ham. Og han nikker og smiler til mig og fører mig mod døren.                                                                                             Det er allerede mørkt udenfor men vi er ligeglade.                                                                    ''Kom'', siger jeg og hiver ham med over i kravle gården (vores indhegnede forbold bane).                                                                                                                         Han skynder sig at hoppe over hegnet med sine lange stænger og hjælper så mig over.                                                                                                             ''Shall we?'', siger jeg og prøver at efterligne hans sjove engelsk accent. Han griner, lægger armene om min ryg, trykker mig indtil og lægger en finger på mine læber.                                                                                        ''Nej. Bare nej'', siger han og får mig til at grine. Jeg lægger armene om hans hals og nakke.                                                                                                        og så fører han mig rundt i små cirkler der hvor vi står.                                                       Jeg tror vi har stået sådan i fem minutter da han smiler til mig og bøjer sit ansigt ned mod mit. Og jeg stiller mig lidt på tæer så jeg kan nå ham og omvendt. Og så...                                                                                                  Mødes vores læber og det er fuldstændig fantastisk.                                                            Jeg flytter mine hænder fra hans nakke og lægger mine fingre på hans hals og aer hans hals. Hans hænder vandrer fra min lænd til min talje og trykker mig tættere ind til ham.                                                                             Han åbner sin mund og lader sin tunge kærtegne min.                                                             Jeg flytter min hænder til hans kinder.                                                                                    Han strammer sit greb om mig.                                                                                             Og pludselig trækker han sig til tilbage for at kigge mig dybt, blidt og forelsket i øjnene.                                                                                                                 ''Jeg elsker dig'', siger han og bøjer sig ned så hans næse rører min.                                    ''Jeg elsker dig'', siger jeg og kigger ham forelsket i øjnene.                                                   Han skal lige til at kysse mig igen da han vist for øje på noget igennem døren til gangen til gymnastik salen.                                                                      ''Jeg henter lige noget at drikke skat, skal jeg tage noget med til dig?'', spørger han og slipper mig og springer over hegnet.                                                          ''Nej det er cool. Jeg savner dig allerede'', siger jeg og smiler til ham.                                  Han griner og går indenfor døren. Og går mod omklædningsrummet...                                    Han skal nok på tønden.                                                                                                        Naah... jeg har ikke nogen god fornemmelse med det her. Hvis ikke han er tilbage indenfor to minutter går du ind til ham.                                                           Ja ja det skal jeg nok.                                                                                                    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...