The best year of my life! ~ Cody Simpson Fan fic.

Emmelie begynder på en musik/dramaskole for at følge sin drøm, efter at hendes ekskæreste fandt på en historie om Em og fortalte den til produceren bag den film hun skulle have været med i, for at få hende af settet. På skolen får hun det bedste år hun kunne have drømt om. Men vil hun lade en dreng komme i mellem hende og hendes drøm igen? Hvad sker der da hendes bedste ven bliver kendt sanger? Hvordan skal hun være der for ham når hun selv kæmper med at få sine drømme opfyldt? Jeg har valgt en Cody Simpson Fan fic. for at komme lidt væk fra alt det 1D. Og læs det ikke som at jeg ikke kan lide dem! :)

0Likes
5Kommentarer
265Visninger

1. Den nye skole.

Jeg stod i den store aula, sammen med alle de andre der var blevet optaget. Her vrimlede med mennesker. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi regnet med, at der ville være så mange mennesker. Jeg havde sat min kuffert op af væggen. Rundt omkring mig stod der folk og snakkede. Jeg kendte ikke nogen her, men det så ud til at der var en del der kendte hinanden. Jeg havde på fornemmelsen at dette ville blive det bedste år i mit liv. Oppe på scenen stod en ældre mand, der nok var i 50’erne, i et mørkt jakkesæt. Han rømmede sig og de summende stemmer døde ligeså stille ud.

”Mit navn er Richard Allen. Det er mig en ære at byde jer alle sammen velkommen. Vi har set meget frem til at møde alle jer unge unge mennesker. Det er vores fornemmeste opgave at forbedre jeres talenter, og muligvis vil I tilstræbe jer nye færdigheder. I de 9 år jeg har været rektor for denne skole, har jeg mødt mange talentfulde unge mennesker der efterfølgende har fået en karriere inden for et af de fag vi udbyder.Jeg håber at I vil fået rigtig godt år og møde en masse nye mennesker, med samme interesse som jer. Jeg vil nu nævne navnene på en mentor og derefter navnene på de elever der vil blive hans eller hendes elev.”

Folk begyndte lige så stille at snakke igen.

”William McCoy er mentor for...” Han nævnte en masse navne og folk gik hen til ham. William var en mand der så ud til at være i midt trediverne. Han havde kortklippet brunt hår og så var han meget høj. Han smilede venligt til alle de elever der kom dryssene. Da alle hans elever var kommet nævnte Richard den næste mentor.

”Anna Martinez er mentor for:” Anna var en lav lyshåret kvinde. Hun så ud til at være i starten af trediverne. I takt med at elevernes navne blev råbtop gik de hen og stillede sig i en klase rundt om hende. Pludselig hørte jeg ham sige mit navn.

”Emmelie Johnson,” Jeg tog min kuffert og gik hen til gruppen af elever der stod rundt om Anna. ”Velkommen til.” sagde hun og smilede, mens hun rakte sin hånd hen imod mig.

”Tak” Jeg gengældte hendes smil og gav hende hånden. Da alle elever var blevet delt ud på deres hold var der lidt mere styr på kaosset. På mit hold var vi omkring 20 elever.

”Bare følg med mig,” Sagde hun og gik ind af en dør af mørkt træ der førte til en gang, hvor der var døre på begge sider af gangen. Da vi var nået næsten helt ned for enden af gangen, skulle vi ind af en dør der førte ind til en vindeltrappe. Hun gik op ad trappen og kom op i et klasse lokale. Klasselokalet var ret stort. I to tredjedele af rummet var der tomands borde med tilhørerende stole. På bordene lå der en pose med skolens logo på, som bestod af en masse forskellige dyr der spiller på hvert deres instrument. I den sidste del af rummet stod der et flygel. Væggen bag flyglet var en stor tavle. På den ene halvdel af tavlen var der linjer, hvor man kunne skrive noder og på den sidste halvdel var der bare en helt almindelig tavle.

”I må gerne sætte jer ved et bord, og tage det ud der er i posen.”

Jeg satte mig ved et tilfældigt bord og satte min kuffert ved siden af bordet.

”Må jeg sætte mig her?” Var der en pige der spurgte. Hun havde langt brunt krøllet hår med lyse dipdye. Hun havde en T-shirt på med The Rolling Stones og nogle sorte jeans.
”Ja selvfølgelig. Jeg hedder Emmelie. Bare kald mig Em. ” Sagde jeg og smilede. Hun satte sig og satte sin kuffert ved siden af bordet, som jeg selv havde gjort.

”Hyggeligt at møde dig. Jeg hedder Izabell. Du kan bare kalde mig Iza.” Hun gengældte mit smil og rettede derefter blikket mod posen. Jeg fulgte hendes eksempel og åbnede den. Inde i den lå der et skema, et hæfte og en kuglepen.

”Jeg vil nu vise jer en video der vil informere jeg om de forskellige valgfag I kan vælge, udover de obligatoriske fag som er musikkens historie, drama og engelsk. Derefter skal i vælge hvilket valgfag i helst vil have. I posen er der også et skema, hvorpå I kan se, hvordan fagene ligger.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...