more than friends?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2013
  • Opdateret: 1 mar. 2014
  • Status: Igang
Emma og Justin er bedste venner. det har de været siden de gik med ble. De er vokset op sammen, og Justin er næsten som en bror for hende. Men over tid begynder Emma så småt at få følelser for Justin. Problevet er bare at han har en kæreste

10Likes
4Kommentarer
500Visninger
AA

3. oh fuck!

ej nej nej nej! hvorfor sagde jeg nu også det. Justin sad bare og kiggede chokeret på mig. "seriøst?" spurgte han lidt mundlam. "nej Justin, jeg joker med dig." sagde jeg i et sarkastisk tonefald. nu så han helt forvirret ud. "selvfølgelig mener jeg det, din skovl" jeg daskede til ham og rejste mig så op, og gik hen mod min dør. jeg standsede i døråbningen, da Justin stadig bare sad i min seng, samme sted som han sad før. "kommer du Justin?" spurgte jeg ham, og lænede mit hoved op ad dørkarmen. Justin rejste sig op og gik hen mod mig. "øhh ja, hvad skal vi?" spurgte han og stillede sig foran mig. "vi skal lave mad, og så skal vi hente dine ting. du havde vel ikke tænkt dig at have det samme tøj på hele weekenden vel?" grinede jeg, og gik så ned af trappen. "nej nej, selvfølgelig ikke" sagde han og grinede svagt. han fulgte efter mig ned af trappen. "Emma, hvad skal vi gøre først?" spurgte Justin og kiggede afventende på mig. jeg forklarede ham at han skulle hente sit tøj, tandbørste, og hvad han nu ellers skulle bruge, og så ville jeg lave mad. han tog hurtigt sko på og var ude af døren.
jeg gik ud i køkkenet, og hev ting frem, til at kunne lave spaghetti med kødsovs. jeg vidste det var Justins livret. jeg gjorde mig umage, og lavede det så godt jeg kunne.

 

Justins synsvinkel:

jeg gik ned af trapperne der førte op til Emmas hus, og fortsatte ud på fortorvet. der var ikke så langt fra Emmas hus, og hjem til mit hus. jeg blev ved med at tænke på om det var mig hun kunne lide. jeg mener, hun sagde ja da jeg spurgte hende om det med kysset, og hun rødmede da jeg spurgte om hun kunne lide nogen. jeg satsede virkelig på at det var mig. jeg var blevet virkelig chokeret over at hun sagde ja. det må jeg indrømme, at jeg ikke lige havde regnet med. come on Justin. kan du slet ikke se hvor forkert det er at være forelsket i sin bedsteveninde? nej det kunne jeg ikke. jeg blev revet ud af mine tanker da jeg stod foran døren til mit hus. da jeg kom indenfor beholdt jeg bare mine sko på. jeg skulle jo afsted om lidt alligevel. jeg gik ind i stuen hvor min mor sad og så fjernsyn. "hej Justin. du er da sent hjemme" sagde min mor, og rettede blikket mod mig. "ja, jeg kom faktisk bare for at hente mine ting" sagde jeg. "dine ting?" spurgte min mor. hun så undrende på mig. "ja, jeg bliver hos Emma i weekenden. hendes mor er ikke hjemme, så hun skulle være alene" sagde jeg og gik hen til trappen, som førte op til mit værelse. "det var sødt af dig, og blive ved hende. hun er heldig at have en så god ven som dig" råbte min mor efter mig, da jeg gik op af trappen. ja, hun er heldig at have en god ven som mig. jeg skyndte mig at pakke de vigtigste ting i en sportstaske. tøj, tandbørste, badebukser hvis vi skulle bade, voks, og sådan. så var jeg smuttet igen. 

da jeg kom indenfor hos Emma duftede der af min livret. den pige gjorde da alt det rigtige. det var simpelhen umuligt ikke at elske hende!. "Jus? er det dig?" råbte hun fra køkkenet.jeg svarede hende ikke, men skyndte mig bare at tage mine sko af, og liste ud i køkkenet til hende. jeg tog armene om hendes mave bagfra, og gav et lille spjæt fra sig. "åh, gud Justin! aldrig gør sådan noget igen!" sagde hun og vendte sig om så jeg kiggede hende direkte i øjnene.

 

Emmas synsvinkel:

fuck han gjorde mig forskrækket. jeg vendte mig om og kiggede ham i øjnene. hvorfor skulle han også være så perfekt. jeg gad godt vide hvad han tænkte på lige nu. jeg lagde min hånd på hans kind og kærtegnede den blidt. han smilede skævt, hvilket også fik mig til at trække på smilebåndet. "EMMA! maden!" udbrød Justin pludselig. gud, jeg havde glemt alt om den. jeg vendte mig hurtigt om til den boblende gryde. både mig og Justin fik et kæmpe grinefilp. "ej Justin nu er maden ødelagt" sagde jeg og kiggede ned i gryden, med det der engang havde været kødsovs. "skidt pyt. vi ringer bare og bestiller pizza så. det skal du ikke være ked af" sagde Justin og krammede mig. "er du sikker Jus? jeg havde jo lavet din livret" sagde jeg en smule skuffet over at maden var ødelagt. Justin nikkede bare, og ringede derefter for at bestille pizza. jeg satte mig ind i sofaen, og tænkte. jeg tænkte på Justin, på min far, som ikke boede her i Atlanta, men i New York, og på min bror, Simon. han døde sidste år i et trafikuheld. jeg var med. det var var ham der kørte bilen, og vi kom op at skændes. han mistede kontrollen over bilen og kørte ned i en grøft. jeg bebrejder mig selv for at han døde. jeg kunne mærke tårene presse sig på. Justin kom ind i stuen til mig. hans smil forsvandt helt da han så mig. "Emma? hvad er der galt?" jeg kiggede op på ham, men mit blik var helt sløret. "det.. jeg.. jeg tænkte bare på Simon" min stemme knækkede over, og jeg begyndte virkelig at græde. Justin var hurtigt over ved mig. han holdt om mig, sagde ikke noget, og strøg mig bare over håret. "det er min skyld alt sammen" hulkede jeg. "Emma kig lige på mig" sagde Justin. jeg kiggede op på ham. "du må ikke bebrejde dig selv, okay. det var ikke din skyld!" sagde han, og holdt mig igen tæt ind til sig.  han var så omsorgsfuld. jeg holdt langsomt op med at græde, men blev liggende i Justins arme. jeg satte mig op i sofaen igen, og tørrede mine øjne. så krammede jeg ham. "hvad skulle jeg gøre uden dig?" spurgte jeg. Justin svarede ikke, trak sig bare ud af krammet og kiggede mig dybt i øjnene, og lagde så sine perfekte læber på mine. jeg kunne ikke gøre andet end at kysse med. hans læber, var bare så bløde, så perfekte. stop Emma! han er din bedsteven! jeg trak mig ud af kysset, og fjernede mig fra Justins skød. jeg ved ikke lige hvordan jeg endte der. "det går ikke Justin..." sagde jeg og løb ovenpå. jeg låste mig inde på badeværelset. jeg kunne høre dørklokken. det var nok maden.

efter lidt tid kunne jeg høre Justin uden for døren "Emma, kommer du ikke lige ud?" jeg tøvede, men åbnede så døren og gik ud til Justin. "hvad mener du med at det ikke går?" spurgte han og kiggede en anelse såret på mig. "Justin vi er bedste venner. det ender galt. jeg kan virkelig godt lide dig, men" jeg blev afbrudt af Justin. "men hvad er problemet så?" "problemet er at jeg er bange for det går galt. så vil vi nok ikke engang være venner mere. det ville jeg ikke kunne klare Jus" sagde jeg. "kan vi ikke godt prøve. du ved jeg altid vil være der for dig" jeg tøvede lidt. "kan vi ikke snakke om det senere i aften?" Justin nikkede bare, smilede svagt og krammede mig så

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...