more than friends?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2013
  • Opdateret: 1 mar. 2014
  • Status: Igang
Emma og Justin er bedste venner. det har de været siden de gik med ble. De er vokset op sammen, og Justin er næsten som en bror for hende. Men over tid begynder Emma så småt at få følelser for Justin. Problevet er bare at han har en kæreste

10Likes
4Kommentarer
498Visninger
AA

4. arrene

Justins synsvinkel:

vi sad og spiste vores pizza i stilhed. jeg blev ved med at kigge på Emma, men hver gang vores øjne mødtes, skyndte jeg mig at kigge væk igen. jeg forstod hende på en måde godt. at hvis det endte galt, ville vi nok ikke engang være venner mere. men på den anden side, hvem siger det går galt. hun kan lide mig og jeg kan lide hende. nej jeg kan ikke lide hende, jeg elsker hende. da vi havde spist vores pizza, rømmede Emma sig. "Justin du må ikke tro det har noget med dig at gøre. eller at det er fordi jeg ikke kan lide dig. for det kan jeg." hendes stemme var lille og usikker. hun kiggede op på mig for at se min reaktion. jeg kiggede hen på hende, og satte mig så tættere på hende. "Emma. please. der er jo ingen der siger det går galt. jeg vil jo altid være der for dig." sagde jeg og kiggede hende dybt i øjnene. hun sagde ikke noget, så jeg tog chancen og kyssede hende. hun virkede meget overrasket i starten, men kyssede så langsomt med. min ene hånd hvilede på hendes kind, men den anden lå på hendes hofte. hendes hænde fandt vej omkring min nakke, og kysset udviklede sig langsomt. hun trak sig stille væk fra mig for at få luft. hendes ansigt var dog stadig tæt på mit. "jeg er sikker nu" sagde hun stadig med sine øjne lukkede. "sikker på hvad?" spurgte jeg. jeg havde fuldstændig glemt alt. der havde bare været så mange følelser i vores kys. "jeg er sikker på hvad jeg vil. jeg vil være sammen med dig." sagde hun og åbnede øjnene, for så at kigge direkte ind i mine. jeg krammede hende bare som svar. 
 

vi havde siddet og snakket i et stykke tid, da vi begge rakte ud efter vandet der stod på bordet. det gjorde at ærmet på Emmas cardigan, som hun havde taget på da vi kom hjem røg op. hun havde en masse ar på hendes arm, og hun var da også hurtig til at få trukket sit ærme ned. hvorfor havde jeg ikke lagt mærke til dem før. "Emma vis mig din arm!" sagde jeg en anelse hårdt og kiggede bestemt på hende. hun kiggede bare ned i gulvet og rystede stille på hovedet. jeg tog fat i hendes arm og tak hendes ærme op. hun havde en lang lige linje op ad armen af ar. "Emma hvad fanden har du gjort mod dig selv?!" spurgte jeg hende med en lille stemme. jeg havde tårer i øjnene, og da hun kiggede på mig kunne jeg se at det havde hun også. jeg gav slip på hendes arm, og gik ud i deres have, med tårene løbende ned af kinderne. hvorfor havde jeg ikke opdaget det noget før? hvorfor havde hun ikke sagt noget? "Justin, du må ikke være vred på mig?" sagde Emma, med en grådkvalt stemme over fra døren. jeg kiggede over på hende, og åbnede så mine arme, som hun straks løb ind i. jeg stod i noget tid bare og holdt om hende. "jeg er ikke vred. men vil du ikke nok fortælle mig hvad der er sket?" spurgte jeg og kyssede hende i håret. hun tog en dyb indånding og nikkede så

 

Emmas synsvinkel:

Justin havde opdaget mine ar på min arm. vi sad nu på kanten af vores pool, mens jeg fortalte om hvorfor jeg havde gjort det mod mig selv. mens jeg fortalte strømmede tårene ned af kinderne på mig. Justin lagde en arm om mig, og jeg lagde mit hoved på hans skulder. jeg fortalte ham at det var startet et par uger efter min brors død. jeg havde følt mig så skyldig at jeg følte, at jeg skulle lide. som en straf. men et snit blev til to, og det endte med at hver gang jeg var ked af det, låste jeg mig inde på badeværelset, og lod tankerne flyde med strømmen, samtidig med at bladet kørte hen over min arm, i små fine snit. "er det længe siden du sidst gjorde det?" spurgte Justin og kørte sin tommelfinger over arrene. " tre uger" sagde jeg stille, og kiggede ud over haven. han sank en gang. "lov mig du aldrig gør det mere!" sagde han med rystende stemme. jeg kiggede op på ham og så en tåre glide ned af hans kind. jeg nikkede, tørrede hans tårer væk, og gik så ind i køkkenet. jeg tog et glas vand, og stillede mig så foran vinduet, og kiggede ud på villavejen. nogle børn løb på rulleskøjter, andre på løbehjul. jeg kunne mærke to arme blive lagt om min mave bagfra. jeg vendte mig om, og kiggede ind de mest fortryllende øjne man kunne forestille sig. jeg satte glasset på bordet, og svingede så mine arme om hans nakke. Justin lænede sig hen til mig, og lagde stille sine løber på mine. vi stod i lidt tid bare med vores læber presset sammen. jeg trak mig stille, men kun for at trække ham ind i et varmt kram. "skal vi ikke gå i seng? det har været en lang dag." sagde jeg og kiggede ham i øjnene. han nikkede bare, og vi gik ovenpå og ind på mit værelse.

vi lå i min dobbeltseng, og kiggede på hinanden. jeg smilede svagt til Justin, og han gengældte det straks. "godnat Justin. sov godt" sagde jeg og puttede mig ind til ham. "godnat prinsesse" sagde han, og trak mig endnu tættere ind til ham. jeg smilede for mig selv, og lukkede så øjnene

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...