The Edwards Twins | One Direction

Perrie og Caitlinn Edwards, de to tvillinger! Den ene kendt som hende fra Little Mix og den anden kendt som hendes søster. Perrie invitere Caitlinn med til Harrys 21 års fødselsdag, og til den fest bliver Caitlinn måske en lille smule forelsket i en fra festen. En med krøller og grønne øjne? Måske, men hvordan vil Perrie tage det? To ting er i hvert fald sikkert, følelser vil blive sat på prøve, og nogle hjerter VIL knuses!

35Likes
18Kommentarer
2341Visninger
AA

5. Goodbye | Caitlinn

Jeg kiggede på  Niall, og vidste at mine ord ville komme til at såre ham. "Niall der er bare et problem, jeg er ikke forelsket i dig, jeg vil bare godt være din bedsteven søde!" sagde jeg og hadede mig selv, da hans øjne blev helt blanke. 

En tåre rendte ned ad hans kind, og jeg fjernede den forsigtigt med min hånd. Han skubbede min hånd væk, og gik udenfor. Jeg vidste på et eller andet punkt godt at jeg havde såret ham, men det ville havde været forkert at lyve for ham.

 Jeg elskede ham ikke på kærestemåden, det gjorde jeg altså ikke. Jeg gik sørgmodigt ind i stuen hvor alle kiggede opmærksomt på mig. "Cat hvad i alverden er der sket?" udbrød Perrie straks og kiggede på mig. Jeg satte mig ned i sofaen og kiggede blot på hende.

"Jeg tror vidst lige jeg droppede Niall" hviskede jeg skamfuldt og kiggede ned i mine hænder. Perrie kiggede nu alvorligt på mig og spurgte hvad jeg mente med det. 

"Han sagde han var forelsket i mig, men så sagde jeg at jeg ikke føler det samme for ham, var det dumt af mig?" mumlede jeg fuld af skyld og nev mig selv i hånden. 

Perrie kiggede kærligt på mig og rystede på hovedet. "Man skal ikke gøre noget man ikke føler for!" udbrød hun bestemt og smilede til mig. Hun gik ud og tog en is med ind til mig, og jeg spiste den hurtigt. 

Det var en Ben&Jerry's is, og dem forgudede jeg bare helt sindssygt. Især dem med banan, mums! 

Harry rejste sig, og trak mig med ind i soveværelset da han ville snakke. Blondinen var skredet for længst heldigvis. 

"Caitly du skal ikke føle dig skyldig, man vælger ikke selv ens følelser" sagde han trøstende, og trak mig ind i et kram.

Der gik gnister igennem hele min krop, og det var en meget rar følelse. Jeg havde aldrig oplevet noget så underligt før, men lod mig selv nyde det for en gangs skyld. 

Jeg hørte hoveddøren gå op, og jeg løb derud. "Niall jeg-" "Caitlinn bare stop, drenge jeg kom bare for at sige at jeg smutter" mumlede Niall og sagde farvel til dem.

"Så ses vi imorgen!" sagde Liam men Niall rystede blot på hovedet. Han kiggede alvorligt på dem og også lidt på mig. "Jeg tager hjem til Mullingar lidt, jeg har brug for at tænke! Jeg kommer selvfølgeligt igen når Touren starter" mumlede han og smilede lidt. 

Var han da sindsyg? Touren startede først om en måned. Det hele var min skyld, det vidste jeg bare det var. 

Niall gik ud ad hoveddøren, og jeg løb efter ham på strømpefødder. 

"Niall du skal ikke gøre det på grund af mig! Jeg kan jo ikke selv vælge mine følelser! Please!" råbte jeg efter ham. Nytteløst. Han stoppede ikke.

"Farvel Caitlinn" sagde han og steg ind i en taxi. Jeg vidste der var noget galt, for han brugte normalt altid mit kælenavn. 

"Niall din idiot, hvis du tager den taxa vil jeg aldrig se dig igen!" udbrød jeg irriteret efter ham.

"Farvel Caitlinn"

 

✯✯✯

Aww, hun havde ikke de samme følelser, og nu vil hun ikke se ham mere! Sidder og tudbrøler! :'( Masser af kærlighed //Den Digtende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...