One Direction Imagines - pause


33Likes
33Kommentarer
2110Visninger
AA

10. Louis til Caroline

Tårerne strømmede ned ad dine kinder. Du fattede slet ikke hvad der var sket. Tankerne fløj i ring, mens du hurtigt løb ned ad trapperne fra din og Louis’ lejlighed.

”Jeg hader dig!” hvad han råbt dig lige op i ansigtet. Du havde heller ikke sagt de pæneste ting om ham, men der blev det alligevel for meget for dig. Det sidste du gjorde før du stormede ud ad døren var at råbe: ”Jeg vil fucking aldrig se dig mere!”

Det var meget koldt udenfor, og da du ikke havde taget din jakke med blev du jo hurtigt syg. Derfor skyndte du dig over til din bedste veninde, D/V/N. Hun tog imod dig med åbne arme, mens tårerne løb hurtigere og hurtigere.

Du vidste ikke hvad klokken var, men din veninde havde rådet dig til at prøve at sove, så her lå du nu – i din bedste venindes seng.

Selvom du aldrig havde troet at du ville falde i søvn, blev du vækket at støj. Uden for døren kunne du hører to meget velkendte stemmer. Den ene var en du bestemt ikke havde lyst til at snakke med.

Dine ører opfangede et højt suk inden døren til værelset blev flået op. Du vendte dig om i sengen og fandt Louis stående på gulvet tættere på dig end forventet. Han lignede en, der virkelig ikke havde lavet andet end at græde hele natten.

”Jeg … Jeg … Jeg …” forsøgte han sig stille frem, men du kunne se at det var svært. ”Du må ikke forlade mig,” fik han til sidst mumlet. ”Uden dig … Er jeg …” Han tøvede. ”Ingenting.”

Forsigtigt satte du sig op i sengen. Nu hvor du tænkte over det have skænderiget været ret meningsløst, det var bare mere de ord der blev sagt. ”Men, Louis, du sagde, at du hadede mig?”

”Ja, og det må du virkelig undskylde. Jeg skulle ikke have sagt det. Nej vent, jeg skulle ikke have sagt noget af det,” sagde han og så dig i øjnene. ”Man skal hun sige noget man kan stå fast ved - noget man mener.” Du vidste at han talte sandt. ”Kan du tilgive mig?”

”Jeg var heller ikke selv fair,” indrømmede du. ”Jeg tilgiver dig, hvis du tilgiver tilbage?” Du bed dig i læben.

Louis satte sig ned på hug foran dig. ”Selvfølgelig, smukke,” smilede han med det glimt i øjnene du ikke kunne stå for.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...