Dane

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2013
  • Opdateret: 29 dec. 2013
  • Status: Igang
Historien foregår i år 2120. Dane der er Jordens største massemorder får job ombord på et rumskib, der er under Kaptajn Norlands kommando. Under deres store rejse vil de komme til at stifte bekendskab med sindsyge videnskabsmænd, forfærdelige dyr, og nye verdener. Du ønskes en god læselyst! :-)

2Likes
1Kommentarer
220Visninger
AA

1. Introduktion

Inspektøren var en travl mand. Han havde altid noget at give sig til, og skulle han endelig få tid til at trække vejret, gik der som regel noget i stykker. Lige nu sad han og gennemgik det daglige systemtjek af sikkerheden. Det var et kedsommeligt arbejde der krævede en hel time af hans dyrebare tid. Det hjalp slet ikke, at han kun skulle trykke på en bestemt knap med 30 sekunders mellemrum. Dette var vigtigt at gøre, for ellers skulle man starte forfra. Da der var ca. 10 minutter tilbage, kom en af sikkerhedsvagterne ind.

"Inspektør Halls, Kaptajn Norland er ankommet Sir!" meddelte vagten.

"Hold ham hen med snak i 10 minutter, jeg er snart færdig her." beordrede Halls.

"Javel Sir!" Vagten gjorde honnør, vendte sig stift og gik ud ad kontoret. Da døren selv smækkede i lød der et suk fra Halls. Hvorfor insisterede folk dog på altid at komme i god tid? Han prøvede at huske en aftale, hvor nogen rent faktisk var kommet til tiden. Det forsøg mislykkedes dog, da en alarmtone pludselig startede på computeren. Fandens, tænkte han. Man kan da heller ikke planlægge noget som helst. Han bankede næven hårdt i bordet, og trykkede på samtaleanlægget.

"Send venligst kaptajnen ind, og send min assistent til mit kontor," kommanderede han skarpt. "Og det skulle gerne være sket i går," råbte han som afslutning. Han havde ingen tålmodighed når det kom til computere.

Der gik ca. 5 minutter før både kaptajn og assistent var ankommet. Halls rejste sig op og henvendte sig først til assistenten.

"Du er lige blevet forfremmet til min assisterende sekretær. Du overtager systemtjekket, imens jeg taler med kaptajnen. Er det forstået?"

"Ja Sir, jeg kender proceduren." svarede den overglade assistent, og satte sig straks til at køre programmet forfra. Herefter vendte Halls sig mod kaptajnen, mens han rakte den ene arm frem mod en dør bagerst i lokalet.

"Kaptajn Norland, hvis de vil være så venlig at følge med mig, så vi kan give Arthur her lidt fred og ro."

Norland sagde ingenting, men fulgte med ind i det andet rum.

"Nå Kaptajn. Hvad skylder jeg så æren?" Spurgte Halls efter at have lukket døren.

"Jeg har modtaget en besked fra en af dine fanger. En forespørgsel. På at få lov til at komme med på min næste mission." svarede Norland.

Halls havde sat sig og kiggede nu interesseret på Norland. Udtrykket i hans ansigt viste klart at han afskyede idéen. Alligevel var han dog lidt nysgerrig, og ventede småspændt på at høre hvilke omstændigheder der kunne bringe Terran's goldenboy til DETTE fængsel.

Forklaringen kom i imidlertid ikke, så Halls måtte selv spørge for at få svar. Han gik ud fra at Norland's mission var fortrolig, så han valgte et meget simpelt spørgsmål.

"Hvem er det så du vil have med herfra? Alle her har dræbt. Alle her er stemplede som mordere og massemordere. Hvem her kunne du dog være interesseret i at slippe løs på dit skib?" I samme øjeblik Halls havde afsluttet sit spørgsmål fik han en nagende uro i kroppen. Og nu hvor han tænkte over det havde han slet ikke lyst til at høre svaret. Han løftede sit krus og tog en stor mundfuld kaffe.

"Jeg vil have Dane." svarede Norland køligt.

Der kom en prth-lyd fra Halls da han tømte sin mundfuld kaffe ud over bordet. Denne udtalelse bekræftede inspektørens frygt. Havde det så bare været en hvilken som helst anden end Dane. Halls fattede sig hurtigt, og gav sig til at tørre kaffen op med noget papir.

"Har du læst hans journal?" spurgte Halls, mens han kiggede nervøst op på Norland.

"Ja, dem jeg kunne finde." Svarede Norland. "Er der noget her jeg ikke ved min kære inspektør?" Spurgte han videre med et løftet øjenbryn.

Halls så til sin forbavselse at Norland pludselig var kommet meget tættere på, uden at kunne forklare hvordan og hvornår.

Halls så ham dybt i øjnene, rejste sig så og gik ud på verandaen omgivet af fiberglas. Norland fulgte stille med. Halls gav sig til at se på den mand der gik i rummet under dem. Han var en meget muskuløs ung mand, lidt under middelhøjde og i starten af 20'erne. En hentai-pin-up pige var tatoveret på begge hans skuldre og på venstre side af ryggen var der en masse underlige tegn og symboler som godt kunne minde om en slags bogstaver. Norland's tanker blev afbrudt da Halls begyndte at tale.

"Dane er en rigtig ballademager. Han er en meget stor del af dette fængsel. Han har med årene udviklet en fantastisk selvkontrol. Den er bare ikke fuldendt endnu. Når han først bliver vred, kan ingen stoppe ham. Han stopper selv når han ikke har flere at slå på. Altså! Han har en god selvkontrol men han mangler en stopklods.

Da fængslet her i sin tid skulle bygges, ville man have bygget det i Sahara-ørkenen. Men Dane her var grunden til at det blev bygget under havet. Se hver gang han havde været fængslet i en uges tid, så begyndte han at kede sig. Derfor flygtede han fra fængslet bare for igen at melde sig selv og prøve et nyt sted. Men da han flygtede fra Guantánamo, var de i gang med at planlægge et nyt fængsel. Dette fængsel." Forklarede Halls med blikket låst fast på Dane. "Under flugten fra Guantánamo fandt vi ud af at Dane ikke kan svømme. Siden han flyttede hertil har han ikke set verden udenfor." Sagde inspektøren med et stolt blik i øjnene.

"Hvorfor kan Dane ikke svømme?" spurgte Norland overrasket.

Halls kiggede på ham og smilte kynisk.

"Dane vejer for meget til at flyde."

"Hvad mener du helt præcis med det" spurgte Norland i en skeptisk tone.

"Ingen ved hvorfor, men Dane er både skudsikker, intelligent, utrolig stærk og så vejer han det samme som en ko. Vi har gjort flere forsøg på at få ham til at tale om det, men uden held." svarede Halls alvorligt, og fortsatte så "Han har for lidt fedt i kroppen til at hjælpe med at holde sig oppe, så han synker bogstaveligt talt som en sten."

Norland gik nu helt hen til vinduet og så ned på den lille skikkelse. Og da han talte var det med en rolig og kølig stemme.

"Uden ham har jeg ingen mission. Han skal være hjernen bag en masse ny teknologi. Jeg ved at du ikke vil have at han slipper løs, men hvad skade kan han gøre på et ensomt rumskib, langt væk fra alt han kender?"

Halls stod og tænkte lidt. Med det han kendte til Dane ville det ikke undre ham hvis Dane kunne flyve et rumskib selv eller at han kunne lære sig det på ingen tid. Nej han havde det nu bedst med at vide at Dane var forsvarligt gemt af vejen her. Men nu blev hans tanker afbrudt af den velkendte kimen fra telefonen. Han stod helt stille og lyttede. Arthur (den nu assisterende sekretær) tog telefonen. Han kunne ikke høre hvad der blev sagt. Kun at der blev sagt noget. Nu holdt det op, og Halls gjorde sig klar til at tage det opkald som han var klar over var blevet stillet om til ham. Og ganske rigtigt bippede hans telefon. Han tog den håndfri, og gik ind i rummet ved siden af.

Der gik ikke mange sekunder før Halls kom modløs og opgivende tilbage.

"Kaptajn Norland. Hvis du så gerne vil have ham, så er han din!" Sagde Halls og fortsatte. "Papirerne for overførslen ligger klar. Skal vi gå ind og skrive under?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...