Adore you | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2013
  • Opdateret: 10 okt. 2014
  • Status: Færdig
18 årige Nicole Calder er lillesøster til modellen Eleanor Calder, bedre kendt som Louis Tomlinsons kæreste, gennem 2 år. Eleanor og Nicole er virkelig tætte, de fortæller hinanden alt, men hvad sker det, når Eleanor tager hendes lillesøster med i sommerhus med drengene? Når Nicole og Harry bliver tættere og tættere? Vil Nicole for første gang, lyve for sin søster, og sige at der intet mellem dem er, eller vil hun sige tingene som de er? Harry er trods alt en af Eleanors bedste venner. Hvad sker der, når sommeren er ovre, og alle skal hver til sit? Var det hele bare et spil, for at kunne score Nicole, fra Harry side? Følg med, og find ud af det! *Skrives i 'jeg' person!*

112Likes
60Kommentarer
13820Visninger
AA

12. 11 | Fuck you all! I'm going home.

 

Nicoles synsvinkel:

Dagene gik hurtigt.. Kun 1 dage tilbage! Det kunne jeg slet ikke magte!
Piv, jeg ville ikke hjem.

Jeg havde allerede været ude og købe noget babytøj, til El og Louis’ lille bebs. Jeg glædede mig, som et lille barn, til at blive moster, der var også kun snart kun 4 måneder til!

De var allerede begyndt, at snakke pigenavne, også vidt jeg vidste, var de overhovedet ikke enige.

Harry og jeg, havde været i seng sammen, endnu en gang.. Mine følelser, var for alvor, begyndt at spirer. Jeg havde svært ved at se, om han legede rundt med mig, eller om det virkelig var ægte.

Jeg satte mig tungt på sengen, efter jeg havde lagt det meste af mit tøj i kufferten, idet døren gik op, og Harry kom ind. Han var begyndt at snige sig ind om natten, og det var der, det var svært at styre os, med hensyn til det seksuelle.

”Hey.” mumlede han, og satte sig ved siden af mig.

”Hey” jeg kiggede stille op på ham, og smilede. Det lignede han havde dårlig samvittighed. Meget endda.

”Hey, hvad er der?” spurgte jeg ham om, da han kiggede ned mod gulvet. ”Ikke noget, jeg vil bare ikke have du skal hjem i morgen.”

”Det skal jeg jo.” jeg plantede et lille smil, på mine læber, og lagde min hånd, ved hans kind. Jeg lænede mig hen til ham, og lagde blidt mine læber mod hans.

Han trak sig lidt efter, og tog min hånd, for at flette vores fingre sammen. Fandens til de sommerfugle i min mave, der fløj rundt.

”Jeg smutter ned.” sagde han, og smilede. Jeg nikkede, og kyssede ham kort, inden han gik. Jeg havde mest af alt, bare lyst til at sige til El, hvordan tingene hang sammen.

Men hun ville blive såret, og ked af det, og det ønskede jeg ikke, selvom jeg vidste, at det jeg gjorde, ikke var godt, men jeg kunne ikke få mig selv til at sige det. Ordene ville ikke ud over mine læber.

Døren gik endnu en gang op, denne gang var det bare Louis. ”Hey, Louis.” smilede jeg, og satte mig op af sengegavlen.

”Nicole, der er noget, jeg er nød til at fortælle dig…” han lød ked af det. ”Hvad sker der, Lou?” jeg kiggede nysgerrigt på ham, og ventede kun på at han ville begynde at snakke.

”Jo, ser du. 3 dage efter, vi var ankommet, og I piger var taget ud og shoppe, tror jeg, der sad vi drenge og snakkede, og vi blev enige om et væddemål..” han slog hurtigt blikket ned i gulvet, mens jeg prøvede at få øjenkontakt med ham.

Jeg kunne se for mig, at det væddemål, involverede mig, og muligvis en af drengene.

”Væddemålet, handlede om, om Harry kunne sige, han havde scoret dig. Han havde de fjorten dage, der er gået i morgen, og som det ser ud nu, er det vundet. Vi drenge, har vidst det hele. At I har været i seng sammen, sneget jer ind til hinanden om natten. Jeg er ked af det Nicole. Jeg ønsker ikke at såre dig, på nogen måde, men jeg følte for at sige det.” Nu var det ham, der prøvede at få øjenkontakten med mig.

Mit blik lå på mine hænder. Tårerne trillede ligeså stille ned af mine kinder, og dryppede ned på mine bukser.

Fucking Harry Styles! Og fucking drenge!

Vreden, sorgen og irritationen inde i mit krop bredte sig, på ingen tid. Jeg havde ikke lyst til at se på nogen af drengene! De kunne fucking skride ad helvedes til!

”Nicole..” begyndte Louis, jeg havde ikke lyst til at se ham i øjnene, han havde ligeså meget del i det, som de andre.

”Louis, gå. Jeg gider ikke se på jer!” råbte jeg, og hurtigt var Louis på benene. ”Nicole, hør på mi..” ”Hvad vil du sige Louis? I har fucking ødelagt alt. Skrid!” skreg jeg, og stod nu op. Tårerne løb hurtigere end aldrig før, og jeg kunne snart ikke styre mit temperament mere. Jeg havde lyst til at slå alle drengene – specielt Harry. Jeg havde intet tilovers for den stodder, han skulle ikke engang nærme sig mig!

Jeg hørte døren lukke, og der stod jeg så, tårerne rendende ned af kinderne, og pisse arrig. Jeg havde lyst til at skrige, slå og sparke til ting. Jeg havde brug for El!

Jeg tog hurtigt mine converse på, og løb ud af døren. Jeg havde behov for, at råbe af noget – og et træ, var en perfekt ide!

Jeg var fuldstændigt ligeglad med, om alle de andre så mig, jeg skulle bare væk, fra det lorte sommerhus – og det kunne kun gå for langsomt.

Jeg smækkede hurtigt og kraftigt hoveddøren til sommerhuset, og løb. ”Nicole, stop det! Lad mig snakke med dig!” råbte en alt for velkendt stemme. Harry.

Uden noget svar, løb jeg videre, jeg løb ind i den nærmeste skov, og gled ned af et træ, men jeg begyndte at hulke.

Meget havde jeg prøvet, men det her sårede mig, mere end noget andet, nogensinde havde gjort. Jeg var blev ydmyget. Ydmyget, på det groveste. Som jeg håbede alle drengene fik æren af at opleve. De skulle mærke den følelse, jeg havde.

 

**

 

Mørket havde lagt sig, og jeg gik rundt på vejen, uden for sommerhuset. Jeg havde bestemt ikke lyst til at gå ind, selvom jeg frøs som ind i helvede, og mine øjne var rødsprængte. Min mobil, var bombarderet med opkald fra dem alle sammen, men jeg havde ikke overvejet at tage den, ved nogen af dem.

Jeg tog modet til mig, og gik indenfor, jeg smuttede direkte op på mit værelse, for at pakke mit sidste tøj, og tage en taxi hjem.

I morges, havde jeg det dårligt med, at jeg skulle hjem i morgen, men nu, kunne alle sammen rende mig, undtagen El.

Det var den eneste jeg havde lyst til at være sammen med.

Selvom jeg var så langt nede, som jeg var, var jeg virkelig Louis taknemmelig, jeg var glad for, at han havde sagt til det mig – selvom jeg havde håbet og troet, at følelserne fra Harrys side var gengældt, som de ikke var.

Han havde leget rundt med mig – på den mest grusomme måde.

Jeg kastede mit tøj ned i min kuffert, og da jeg var sikker på, at alt var nede i den, lukkede jeg den, og trak den med nedenunder. Jeg trak min mobil op, og ringede efter en taxi.

”Nicole!” udbrød El, med en stemme, fyldt med lettelse.

Jeg kiggede bare på hende hurtigt, og kiggede så ned igen.

Igen igen, begyndte mine øjne, at fylde sig med vand. Jeg vidste, at han stod lige derhenne. Og jeg havde bestemt ikke lyst til at se på ham.

Jeg mærkede nogen alt for savnede arme omfavne min kolde krop. El. Jeg lagde mine arme om hende, og begyndte at hulke mod hendes skulder.

”Undskyld” hviskede jeg, ved hendes øre. ”Det er okay, Nicole. Jeg troede, du vidste, at du kunne sige alting til mig. Og det kan du stadig.” hun trak sig fra mig, og kiggede mig i øjnene. Jeg kom ved et uheld, til at kigge bag hende, hvor han stod. Jeg kiggede hurtigt ud, og så taxien. Jeg krammede hurtigt El, ”Jeg smutter hjem nu, vi ses. Jeg elsker dig.”

”Vi elsker også dig, Nicole. Ring til mig.” Jeg nikkede, og forsvandt ud af døren.

Fuck Harry. Jeg var faldet for en fyr, som havde leget med mine følelser, gennem alt.

____________________________________________________________________________

Org.. hvor får man ondt af Nicole altså! :(

Lad mig høre din mening. Like eller kommenter, hvis det lyster.

Og igen, tusinde tak fordi I læser. Jeg elsker jer alle!

Håber I kan lide kapitlet!

Møs til Jer alle :*

xx.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...