*One Direction* I need to be saved.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2013
  • Opdateret: 26 jan. 2014
  • Status: Igang
April, på blot 16 år, lever et liv i festernes tegn. Hun fester onsdag-søndag. Skolen interesserer hende ikke, og hun møder som regel op med tømmermænd - hvis hun møder op. Men om natten, i alkoholens berusende verden, føler hun sig hjemme. At være attraktiv kan have sine fordele, og derfor mangler hun ingenting, hverken alkohol, stoffer eller drengenes opmærksomhed. Men når man er så afhængig af at feste, og glemme ens omgivelser, som April er - kan der kun ligge en grund bag. Hvad er grunden til, at hun ingen venner har? Hvorfor knytter hun sig ikke til nogen? Hvorfor lever hun sit liv på diskoteker? Hvad kan denne grund være? I hvert fald kan denne grund, få hende til at gøre de dummeste ting. Hvordan skal hun nogensinde finde ud af det miljø, hun har været i siden hun var blot 11 år gammel. Kan eller vil hun overhovedet reddes? **Anstødeligt sprog og scener kan forekomme**

7Likes
5Kommentarer
978Visninger
AA

3. I’m not even mad..

 

Aprils synsvinkel

 

Det havde været en stressende uge. Min mor havde været endnu mere nede end hun plejede, fordi det her var ugen op til min fars dødsdag. Jeg var selv påvirket af det, men viste det ikke.

Det var torsdag morgen. Jeg havde været i skole hele ugen, og var faktisk lidt stolt over, at jeg ikke havde pjækket. Jeg kom i skole med tømmermænd mandag, men jeg var der. Jeg havde også valgt at blive hjemme, selvom alle de andre havde været i byen i går.
Jeg var lige blevet vækket at mit vækkeur, og havde egentlig bare lyst til at kyle det ind i væggen, og ligge mig til at sove igen. Men jeg vidste godt, at jeg ikke ville få noget ud af det. Derfor tog jeg mig sammen til at stige ud af sengen.
Jeg tog et hurtigt bad, og fik derefter noget tøj på. Det blev bare nogle sorte leggins og en grå tyk uldtrøje. Vi var efterhånden ved at være ude af september måned, og det var ved at blive køligt udenfor.
Jeg gik ind i stuen, for derefter at fortsætte ud til køkkenet. Her rodede en del, og jeg var ved at blive sindssyg af det.
Som så ofte før, lå min mor og sov på sofaen. Vinflaskerne fra i går stod stadig på sofabordet, sikkert fordi hun var gået omkuld. Jeg rystede på hovedet for at få følelsen af, at være efterladt til mig selv til at gå væk. Jeg vidste virkelig ikke hvad der skulle ske med mig, hvis ikke min mor snart tog sig sammen. Men for fanden, jeg vidste jo godt, at hun ikke kunne tage sig sammen alene. Hun havde brug for hjælp. Men jeg vidste bare ikke hvordan jeg skulle hjælpe hende. Jeg kunne ikke engang hjælpe mig selv.

Jeg valgte at springe morgenmaden over, da jeg havde mistet appetitten. I stedet gik jeg ud og børstede tænder, for derefter at snuppe mine smøger og min skoletaske og skynde mig ud af døren, da jeg allerede var for sen på den.


Jeg kom endelig i skole, og som altid kedede jeg mig ekstremt. Dagen kunne ikke gå langsommere, og som altid fik jeg skæld ud, fordi jeg ikke fulgte ordentligt med i timerne.
Da vi havde pause, skyndte jeg mig ud for at tænde en smøg. God, det var tiltrængt!
Jeg havde egentlig lovet mig selv at stoppe, men lige nu virkede det bare uoverskueligt, og fuldstændig latterligt, når jeg kun lige var begyndt, at stoppe med at tage de hårde stoffer.
Jeg havde lovet mig selv, at lade hver med at ryge hash når jeg var i skole, og det havde jeg tænkt mig at overholde, og det gik overraskende godt, men mine smøger kunne jeg altså ikke kvitte lige nu.

Da jeg kom hjem, havde min mor ikke rykket sig fra sofaen, og de tomme vinflasker var der endnu. Jeg fik dårlig samvittighed og skyndte mig at bære dem ud i køkkenet, selvom jeg havde nægtet at gøre det i morges, fordi jeg synes hun skulle vågne op til præcis det samme, som hun efterlod. Men det ville nok ikke give nogen mening, for hun var stort set ligeglad med alt, og fjernede jeg dem ikke, ville de ikke blive det.
Jeg gik hen for at vække hende, for hun lignede noget der var løgn. Hun trængte både til mad og et langt bad.

”Mor” sagde jeg stille og rystede forsigtigt hendes skulder. Da hun ikke reagerede, gentog jeg det, men hævede stemmen. Hun kom med et lille grynt, inden hun langsomt slog øjnene op og kiggede på mig.
”Hvad fanden” mumlede hun stille for sig selv. Jo mere hun vågnede, jo mere irriteret kunne jeg se hun blev.
”Hvad helvede vil du?” snerrede hun af mig. Typisk hende. Derfor lagde jeg heller ikke noget i det.
”Du bliver nød til at få noget mad. Du trænger altså også til et bad” sagde jeg stille, men en smule bestemt til hende.
”Hvad skal du blande dig i det for. Pas dig selv.” mumlede hun, men alligevel fik hun rejst sig og gik ud i køkkenet. Hun kom gående ind igen med noget bart toast i den ene hånd, og en øl i den anden. Jeg rystede svagt på hovedet af hende. Hun var simpelthen for meget.
”Det må du selv om” sagde jeg surt og vendte rundt og gik ind på mit værelse. Jeg smækkede døren efter mig, kun så hun kunne høre, at det hun gjorde ikke passede mig.
Jeg kunne svagt høre hende kalde mig en snothvalp. Jeg ville så gerne sige, jeg blev sur over det, men jeg følte ikke, jeg kunne tillade mig det, specielt fordi hun ikke var sig selv. Hun var påvirket af alkoholen. Men på den anden side, så havde hun ikke været sig selv i rigtig mange år, og jeg savnede hende som en sindssyg. Ikke nok med at jeg havde mistet min far, men jeg havde også mistet min mor. Alligevel var jeg ikke vred.

Jeg havde virkelig brug for at slappe helt af, så derfor lavede jeg en joint. Jeg var ikke længere bange for at ryge inde på mit værelse, for min mor var ikke kommet herind i flere år. Jeg satte stille jointen op til læberne og indhalerede røgen. Jeg pustede røgen ud igen, og allerede efter to hvæs kunne jeg mærke, hvordan jeg langsomt begyndte at slappe af.
 

**


Fredagen var lige så trist som torsdagen havde været. Intet nyt skete, og skolen kedede mig som altid.
Det eneste gode var en sms fra min ’veninde’ Amanda.
”Privat fest i aften. Fri bar. Regner med at se dig. xo”
Well, egentlig gad jeg ikke rigtig. For jeg vidste godt, at det betød, at der ville være stoffer til stede, men jeg havde brug for en pause, så jeg svarede bare, at selvfølgelig kom jeg.
Nu havde jeg i det mindste noget at se frem til.

Da jeg kom hjem, gik jeg direkte ind på mit værelse. Jeg ville ikke engang se hvordan min mor havde det. Hvorfor skulle jeg? Jeg ville være heldig, hvis jeg overhovedet fandt hende i vågen tilstand.
Jeg havde ingen forventninger til i aften udover, at det bare skulle blive en stiv aften.
Faktisk var Amanda en af de piger jeg bedst kunne lide. Hun var stille og rolig, og holdt sig kun til alkohol, selvom jeg dog havde set hende ryge hash et par gange, men udover det, så var det kun alkohol. Så hvis jeg bare hold mig til hende, kunne jeg vel også godt kun holde mig til alkoholen.
Måske glædede jeg mig faktisk lidt til at skulle feste med Amanda. Hun var nok det tætteste jeg kom en veninde. Jeg mødte hende for et par måneder siden, og lige side havde vi inviteret hinanden med til diverse fester og byture.

Jeg valgte at gøre mig klar til festen, selvom der var flere timer til. Men så havde jeg jo massere af tid. Var det ikke også hvad enhver pige ønskede sig? Well, stod det til mig, kunne jeg tage af sted som jeg så ud nu..

Jeg fandt en pæn sort trekvartærmet blonde kjole frem fra mit skab. Den sad stramt hen over min krop, og sluttede midt på lårene. Jeg synes faktisk den var rigtig pæn uden at virke billig.
Jeg havde en pæn enkel halskæde på i sølv. Det var et kors, som jeg havde fået af min far inden han døde.
Jeg havde også taget en masse armbånd på for, at skjule de ar jeg havde på mine håndled. Det var sjældent jeg skar mig der, da jeg ikke kunne have tanken om, at andre ville kunne se det. De var min afledning fra min smerte, og jeg ville ikke dele det med nogen. Folk skulle ikke blande sig i min smerte. Folk skulle ikke komme så tæt på.

Tankerne kom som en tornado, og smadrede alting. Jeg blev mere og mere deprimeret. Jeg satte min ned i min seng, med hovedet i hænderne og prøvede, at samle sammen på de mange forvirrede tanker og spørgsmål. Spørgsmål som blev besvaret og gjorde det hele værre.
Hvorfor var det her sket for mig? Egoist. Det sker for mange, ikke kun dig! Er du virkelig så egoistisk, kun at tænke på dig selv? Der er mange der har det meget værre. Du piber bare. Tænk på andre end dig selv!
Hvorfor forlod du mig, far? Egoist, igen! Han forlod jo ikke kun dig?
Os? Det var bedre. Men han forlod jer ikke af egen fri vilje. Han blev revet fra jer. Det er hvad der sker, når man elsker nogen. Det bliver knust. De bliver revet fra dig på en eller anden måde, uanset hvad!
Er noget af det her min egen skyld? Selvfølgelig er det her din egen skyld! Du kan bare tage dig sammen!
Og det var hvad jeg gjorde. Da jeg mærkede mine øjne stikke svagt, rystede jeg på hovedet og rejste mig igen. Ikke om jeg skulle tænke sådan her nu.
”God, jeg har brug for, at være stiv i aften..” mumlede jeg lavt for mig selv.

Jeg gjorde mig super omhyggelig med min makeup i dag. Hvorfor, det vidste jeg ikke. Måske fordi du vil gemme mig bag en facade? Nevermind.
Det endte med en super flot smokey eyes som fremhævede det grønne i mine øjne endnu mere.
Mit hår sad som altid bare med mine lange slangekrøller ned af ryggen.

Jeg havde aftalt med Amanda, at vi skulle mødes hjemme hos hende, inden vi tog videre til festen.
Hun ville vidst drikke lidt inden vi tog derover. Derfor havde vi aftalt, at jeg skulle være hos hende ved en otte-tiden.

Da jeg næsten ikke havde fået noget mad hele dagen, gik jeg ud i køkkenet for, at tage noget mad. Jeg havde en time, inden jeg skulle være hos Amanda.
Det endte med jeg tog en parisertoast. Vi havde ikke noget mad i huset, udover toast og pålæg. Jeg havde ikke fået handlet ind, og min mor gjorde det ikke. Som i nok har opfattet, var hun ikke rigtig i stand til det..
Min mor var her ikke lige nu, og det overraskede mig egentlig lidt.
Men hey? Måske var hun ude for at købe mad, for en gangs skyld? Hahahah, tror du selv på den? Hvad er det eneste hun ville forlade huset for? Nå, hvad siger du? Stoffer? Alkohol? Dygtig!
Jeg sukkede tungt af mig selv. Nogle gange hadede jeg når mine ustyrlige tanker skulle ødelægge mit håb..

Shit!
Jeg havde stået i min egen verden, og da jeg så på klokken havde jeg lige pludselig kun tyve minutter til jeg skulle være hos Amanda. Og med Londons trafik skulle det nok blive besværligt. Måske skulle jeg lige påpege, at jeg bor i London? Det har jeg vidst ikke fået fortalt..
Jeg fik hurtigt bestilt en taxa. Jeg tog mine stiletter på, og svang min læderjakke over armen. Jeg låste døren, og løb ned af de mange trapper. Og ja, jeg kan løbe med stiletter på. Ja, også ned af trapper. Noget træning har man fået, eftersom jeg har været vant til at bære stiletter de sidste mange år.
Vores lejlighed lå på tredje etage, så derfor var jeg hurtigt nede, hvor en taxa holdt og ventede på mig. Jeg steg hurtigt ind, og gav ham Amandas adresse. Amanda boede i den dyre ende af London.
Det skal lige siges, at hendes forældre vidst begge var advokater eller så noget. I hvert fald manglede de ikke penge. Det var også derfor hun havde sagt, hun nok skulle betale taxien for mig. På en eller anden måde vidste hun godt jeg ikke havde nogle penge, men hun havde aldrig udspurgt mig om hvorfor. Det var som om hun vidste, at jeg ikke ville snakke om det. Hun forstod altid at sige det rigtige, og aldrig træde i noget som jeg ikke ville dele med hende. Og når andre gik for langt og begyndte at udspørger mig om diverse ting, var hun altid den der brød ind, og skiftede emnet, og det var jeg hende evig taknemlig for. Det var også derfor jeg følte, hun var det tætteste jeg kom på en veninde. Fordi hun læste mig så godt, og fordi hun altid hjælp mig ud af ubehagelige situationer. Nu håber jeg bare, at jeg kan feste igennem med Amanda, uden der sker noget, hun skal hjælpe mig ud af.. Ikke fordi der altid var problemer med mig til fester, men lige præcis idag, vil jeg bare gerne kunne slappe helt af!

 

________________________________________________

 

Ved godt at dette kapitel ikke er det mest spændende,
og det undskylder jeg får!
Men jeg synes lige i skulle have et indblik i hvordan hendes hverdag så ud.

Nu har i mødt hendes mor - hvad tænker i?
Hvad tror i der sker kommer til at ske til den kommende fest?

Glem ikke at give et lille like osv - hvis det lyster.
Det vil gøre mig virkelig glad!
xo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...