Et hus med frygt. -En ulv med stil.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2013
  • Opdateret: 28 dec. 2013
  • Status: Igang
Jeg så mig omrking. Mørket stod tæt i gaderne. "Hør Silva, jeg ved du savner ham, men lyt nu til mig." Jeg vendte mig frustreret om. Min hånd svingede og ramte hans næse ryg. Han veg tilbage fra mit hårde slag. En lille blod dråbe trillede ned. "Jeg vil ikke høre på dine narrestreger mere Kristoffer!" Et hus med frygt er den første bog i serien om Silva og hendes bedste vens bekymringer. En dag forsvinder hendes familie og kæreste uden spor. Nogle siger det er Vanpyrene der er på spil, men er det nu det? Følg med i serien; En ulv med stil.

2Likes
1Kommentarer
98Visninger
AA

1. En halskæde med betydning.

Jeg rettede mig op og tørrede en tåre væk. Mine forældre og kæreste var forsvundet sporløst. Jeg havde kun Kristoffer tilbage. Men han var ikke den største hjælp, han var blevet kold efter han fandt ud af at jeg kunne forvandle mig til en kat. Han var Vareulv.

Jeg lænte mig op af den kolde mur. Jeg lukkede øjne og lod mørket overvælde mig. Jeg havde lyst til at skrige af frustration.

Jeg valgte at jeg skulle ud og jage lidt. Jeg rejste mig og strakte mine arme ud. Jeg mærkede kløerne trække sig ud af mine knoger. Det havde gjordt ondt, at forvandle sig, til at starte med. Jeg mærkede knurhårende som voksede ud. Jeg mærkede mit syn blev bedre. Jeg mærkede mine knogler trække sig sammen og blive mindre. Jeg åbnede øjne og så ud.

Jeg begyndte at lunte ud til skovbrynet. Jeg kendte det ud og ind, de bedste steder at jage, hvor man fandt vareulve og hvor man ikke skulle begive sig hen. Luvapa var en af de bjerge man ikke skulle bestige. Det siges at der lever en drage oppe på toppen, du kommer aldrig ned igen.

Jeg hoppede op i et træ og baskede ud efter en fugl. Jeg ramte den præcis på vingen og den faldt til jorden. Jeg smilte for mig selv, hoppede ned og snuppede den. Jeg lagde mig ned og begyndte at gumle på den. Langsomt og roligt.

Jeg så noget i kanten af mit synsvinkel. Hun busk rørte på sig og en ulv sprang frem. Jeg hoppede op og slog ud efter den. Uheldigvis ramte jeg den på skuldren.

"Av, Silva!" Ulven rejste sig op og blev til et menneske.

Jeg slap fuglene og processen optagede sig langsomt. Jeg var tilbage i menneske skikkelse. "Du kunne bare have ladet vær' med at hoppe på mig!"

Hans fingre strøj håret væk fra mine øjne og om bag mit øre. "Jeg ville jo bare sige Hej." Han smilede uskyldigt til mig.

Jeg sukkede og smilte. "Gør det mindre lydligt næste gang."

Han smilte og trak mig ind i et kram. Lige hvad jeg havde brug for.

Jeg trak mig ud af krammet og kiggede ham alvorligt i øjne. "Hør Kristoffer. Jeg har ikke brug for dig nu, jeg skal lede efter min familie." Jeg løg. Jeg ville bare ikke være sammen med ham, lige nu.

Han kiggede såret på mig. "Nå.. Okay.." Han kiggede ned i jorden. "Jeg ville også bare give dig denne.."

Han trak en æske frem og rakte mig den.

Jeg tig i mod den og pakkede den op. Det var en halskæde med en stor kat i. Den var lavet af guld. Katten havde diamanter der lignede sølv som øjne. Jeg smilte. "Tak, Kristo.." Jeg kiggede op og opdagede han var væk. Jeg banede stille for mig selv. Måske blev han virkeligt såret.

Jeg tog halskæden på med lidt besvær. Jeg kiggede rundt. Det var ved at blive lyst. Jeg sukkede. Jeg måtte se og komme hjem eller bliver nogle bange. Jeg begyndte at traske afsted til mit hus. Jeg måtte skynde mig. Jeg skulle jo også i skole.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...