Deep Inside of Him ~ JB & SG

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2013
  • Opdateret: 21 jul. 2014
  • Status: Igang
Tjek Traileren i højre side! Justin & Selena er ikke kendt. Det smukke cover er af Silke A. :)

28Likes
23Kommentarer
1165Visninger
AA

4. ✽Starbucks overraskelserne...✽

Jeg sad oppe på værelset, på sengen, min MacBook på skødet, og Justin ved min side. I sin egen seng selvfølgelig. Han var stadig i chok over hvor god jeg egentlig var til fransk. Den havde han ikke regnet med. But i'm not blaming him. Like, jeg er fra Los Angeles, og der lærer man ikke fransk. Hvad han ikke vidste at jeg oprindeligt stammede fra Mexico, min fars familie var fra Frankrig inklusiv ham. Så in he's face. Han har godt nok gået på en Katolsk skole, så han er også god. Det har jeg lagt mærke til. Stalker kan du ikke kalde mig, for han fortalte mig det. Ja han interesserer sig virkelig for mig. Jeg blev revet ud af min tankegang, da jeg huskede på jeg skulle lave en fransk stil. Men det ville være nemt nok, så jeg havde ikke noget problem med det. Jeg havde om Jeanne D’arc, og jeg vidste i forvejen en del om hende, så det tog mig kun små 10 minutter at gøre stilen færdig. Da jeg var færdig, gemte jeg hurtigt, og klappede med et tilfredst suk computeren sammen. Justin gav et gisp fra sig, og kiggede forskrækket på mig, hvilket jeg kun kunne grine af. Spillede han et spil, for jeg så ham tidligere i dag skubbe en dreng der ikke havde så meget som rørt ham. Og så bliver han forskrækket – fordi jeg klappede min computer sammen? Come on, jeg er ikke helt dum. For hvis man er badass, bliver man ikke forskrækket af sådan lille ting, og sender ikke et fjoget smil til en. Weirdo. Jeg beslutter mig for at gå en tur ned til Starbucks, så jeg finder hurtigt mine brune læderboots frem, som jeg tidligere havde på. Jeg fandt også læderjakken, tog min pung og mobil ned i min lille taske, og var godt og vel på vej ud af døren, da Justin skulle spørge hvor jeg skulle hen. Jeg kom hurtigt i tanke om, at jeg glemte mine høretelefoner i farten, så jeg går hen til min skuffe og begynder at filtre dem ud, mens jeg svare Justin.

”Jeg skal ned til Starbucks,” svare jeg bare uden at tænke over at han kunne invitere sig selv med. Men så må jeg vel bare sige nej. Han nikkede bare, og kiggede ellers ned i sin iPhone igen. Nå, det var heldigt! Jeg nikkede ellers, og gik ud af døren da jeg var færdig med at filtre høretelefonerne ud, for derefter at sætte dem i min iPhone, og finde noget musik jeg ville høre lige nu. Samtidig stak jeg en af høretelefonerne ind i mit højre øre, mens jeg så koncentreret ned i mobilen. Jeg faldt over ’Happy’ af Pharrel Williams, som jeg har en obsession lige for tiden, så jeg var ikke langsom til at klikke på sangen. Den gjorde mig altid så glad. Ikke så svært at forstå når den hed Happy. Jeg ploppede også den anden høretelefon ind i mit venstre øre, så jeg ikke ville tænke på andet end sangen.

‘Because I'm happy
Clap along if you feel like a room without a roof
Because I'm happy
Clap along if you feel like happiness is the truth
Because I'm happy
Clap along if you know what happiness is to you
Because I'm happy
Clap along if you feel like that's what you wanna do

Here come bad news talking this and that
Yeah, give me all you got, don't hold back
Yeah, well I should probably warn you I'll be just fine
Yeah, no offense to you don't waste your time
Here's why’

Bassen pumpede i mine øre, og jeg nød det; Skidt være med at mine øre kunne tage skade af det, det var trods alt mit mindste problem lige nu. At Justin ville have så meget at gøre med mig, undrede mig virkelig. Tog jeg fejl af ham? Var han ikke så slem som jeg troede? Han skubbede jo trods alt den dreng tidligere i dag. Eller var det et uheld? Jeg blev i tvivl, og det irriterede mig, jeg ikke kunne tænke på noget de ti minutter der var hen til Starbucks. Jeg sukkede af ren irritation, og kunne lige skimte ’Starbucks’ skiltet, så jeg satte farten op. Sangen var for længst stoppet med at spille, og havde skiftet til en anden, så lige nu hørte jeg ’Story og my life’ af One Direction. Der var ikke noget galt med det drengebandt – tværtimod. Og at de havde sådan en nuttet fyr som Niall, gjorde det ikke ligefrem let ikke at kigge på dem. Jeg kunne se udefra at der ingen kø var ind til Starbucks, så jeg satte i løb, indtil jeg snublede, så jeg på en måde væltede bagud. I dont know how, men sådan var det. Jeg faldt ikke, for lige før jeg ramte den hårde jord, blev et par stærke og varme arme lagt rundt om min favn, og fik mig op at stå. Justin. What, stalker han mig eller sådan noget? Jeg smilte taknemmeligt til ham.

”Mange tak Justin, men stalker du mig?” Spurgte jeg med et grin i stemmen. Han kløede sig akavet i nakken, og smilte uskyldigt.

”Nej! Aldrig..”


 

Jeg grinte bare ligegyldigt, og fortsatte hen til Starbucks, som om intet var sket. Jeg så en skikkelse følge mig, men var sikker på det bare var Justin. Jeg blev sparket hårdt i knæhasen, så jeg faldt sammen. Det gjorde egentlig ikke ondt, det er bare en refleks at falde sammen, fordi det er et punkt på kroppen hvor der er refleks. Kloge Selena kom på banen! Jeg vendte mig om på ryggen, for at se hvem der havde så utaknemmelig at gøre det mod mig. Tyler. Den ko. Hvad havde jeg gjort ham?

”Gå hjem til LA igen, du distraherer Justin!” Råbte Tyler, tydeligvis irriteret. Jeg kiggede bare olmt på ham. Jeg ændre sku da ikke en levende dyt på Justin? Han vil og atter vil altid være en badass.

”Jeg ændrer ikke på Justin!” Benægtede jeg hurtigt. Man kan ikke ændre en dreng efter bare én sølle dag. Det giver ingen mening.

”Prøv ikke at benægte det. Før du kom ind på den forbandede skole, var Justin badass, og var ligeglade med alle. Efter du er kommet ind, er han venlig over for mennesker, han taler konstant om dig, og han… Synger..” Sagde han som om han kunne brække sig når som helst. What? Han kan ikke ændrer sig på 0,5 bare på grund a mig. Ej det var umuligt. Hah, det egentlig meget humoristisk.

”Jeg har ikke ændret en skid på ham. Han er ond mod folk, og det vil aldrig kunne ændres, og da slet ikke af mig.” – ”Jo tro mig han er ændret. Jeg kan lave en video en dag og vise dig det. Det er creepy.” sagde han, og kiggede ud i luften, som om han dagdrømte. Jeg rejste mig op, børstede jord af fra mine busker, og fnøs irriteret før jeg begyndte at rette på mit tøj og hår. De drenge ødelægger også alt for mig.

”Jeg mener det! Han har ændret sig Selena. Vi vil have den gamle Justin tilbage, men hvis vi siger det til ham, benægter han at han har ændret sig, og taler ikke til os.” Tøs. ”Jeg ved det han opfører sig som en tøs.” Læste han lige tanker, eller sagde jeg det højt? Nej det gjorde jeg nok ikke.

”Han har ikke ændret sig,” hvæsede jeg, før jeg vendte om på hælene, for at gå de få meter hen til Starbucks. Tyler råbte noget, men jeg fokuserede ikke rigtig på det. Jeg tænkte på det han sagde. Han kunne da ikke have ændret sig på så kort tid? Det var da umuligt. Jeg rystede kort på hovedet af ren irritation, og frustration. Jeg mener decideret, det er umuligt. Hvordan ville du have det, hvis en du knap kender, kommer hen og siger at du ændre hans vens væremåde? Ret mærkeligt ikke? Jo. Jeg havde slet ikke lagt mærke til at jeg allerede stod i køen til Starbucks. Wow, jeg må have været væk! Det var min tur, og jeg bestilte hurtigt en Caramel Macchiato. Jeg rakte ham ti dollars, og sagde han kunne beholde resten, med et smil på læben. Lidt høflig kunne man da godt være. Han skrev en sætning ned på kruset og gav det videre. Jeg vidste egentlig ikke hvad han skrev, men det kunne vel også være lige meget. Jeg betragtede de mørkebrune træ belagte vægge, og de mange forskellige billeder der hang. Der var også lidt mørkegrønt blandet ind, men ikke specielt meget. Der stod kaffebønner, på de mørkebrune hylder, og der var en ”bod” af en art, hvor du kunne komme forskellige ting i din kaffe. Jeg havde stået hende ved bordet hvor man fik afleveret sin kaffe, da drengen fra bestille-stedet stod foran mig, med et charmerende smil på læben.

”Til den smukkeste pige jeg længe har set” Sagde han stille ind i mit øre, for at overdøve folks snaksagelige kaffesamtaler. Jeg smilte venligt og takkede, for derefter at begive mig ud i den varme brise. Inden jeg satte munden op til kruskanten, lagde jeg mærke til et hjerte på kruset. Sikke mange players, der findes rundt her i Canada. Jeg troede Canada var et land, med varmhjertede mennesker, men de eneste jeg har fået fat i er dem der tænder på røv – gå dog med jer klamme drenge urgh. Jeg satte min høretelefon i øret igen, men havde mistet lysten til at høre musik, da jeg ikke kunne koncentrere mig ordentligt. Alt det med Justin kunne ikke forlade min tankegang. Det kunne bare ikke give mening. At ændre en dreng på under 24 timer, var psykisk umuligt. Man kan ikke ændre nogen på kort tid. Nej umuligt. Jeg gik bare og nød luften i håret, og fuglene der kvidrede, da det var en noget så behagelig følelse i kroppen på mig.

Det tog mig cirka ti minutter at gå tilbage til Colleget, da jeg ikke havde musik i ørene, som gjorde at jeg ikke gik og snurrede rundt om mig selv, og tog mig selv i at danse gade drenge hop. Jeg skyndte mig ind af døren op af de mange trapper, og hen til drengegangen, som jeg sarkastisk nok boede på. Jeg fandt mine nøgler frem og låste mig hurtigt ind. Klokken var allerede otte om aftenen, så jeg begav mig ud på badeværelset for at gøre mig klar til at hoppe i seng. Du tænker sikkert; er otte ikke lige lovlig tidligt at gå i seng? Svaret er jo. Men hvis jeg gør mig klar med bad, flette mit hår så der kommer krøller, skifte til nattøj, og alt sådan noget, så er klokken halv ni, og så kan jeg sætte mig til at se en film, så klokken nærmer sig de halv elleve, så jeg kan gå i seng. Planlagt til yderste detalje. Jeg fandt mit nattøj, og noget nyt undertøj frem og begav mig ellers ud på badeværelset. Ja hårbørsten, elastikkerne, makeupfjerneren, og resten af tingene lå derude. Jeg tog mit tøj af, samt mit undertøj, og skænkede et blik i spejlet. Jeg sukkede frustreret, og kiggede ned på mit venstre håndled. Hvorfor valgte den mand også at skade mig? Kunne han ikke gøre noget andet end at skære i mit håndled, så det lignede jeg havde skåret i mig selv? Det er jo dumt at skære i sig selv, alle er smukke, som de er. Og hvis man bliver mobbet med noget andet, skal det bare køre lige igennem hovedet så man ikke gør selvskade. Nu havde jeg et minde for livet, om en klam mand i 20’erne der skar i mig. Jeg kan huske det hele tydeligt. Ad.

Jeg kørte mine fingerspidser igennem mit hår, låste døren og begav mig sukkende ind i brusebadet. Jeg tændte for vandet, og hoppede ind. Jeg var færdig efter fem minutter, så jeg slukkede for vandet og trådte ud af brusekabinen. Jeg tørrede mig, og viklede håndklædet om håret, for derefter at tage undertøj på. Trådte i nattøjet, og viklede håndklædet ud af håret, for at børste det. Da mit hår var silkeblødt og ufiltret, tog jeg en elastik rundt om håndleddet, for at lave en fletning. Jeg tog det beskidte undertøj, og smed det i vasketøjskurven. Jeg gik ud af det dampende badeværelse, for at smide mig i sengen og finde min MacBook frem. Jeg gik ind på Viaplay, og fandt 21 Jump Street. Jeg satte mig godt tilrette, satte mine høretelefoner i MacBooken samt ørene, for derefter at starte filmen…

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...