Dødens Gab - Død.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2013
  • Opdateret: 17 jan. 2014
  • Status: Igang
Silver er en pige på 12 år. Hun bor på et kæmpe slot med sin bror, Mathias. Men en dag ligger en mærkelig tåge sig over byen og Vampyre findes nu i alle mulige hjørner. En dag da Silvee og Mathias er igang med at spise, opsøger en dem. En skyggejæger der vil hjælpe dem. Sammen bliver de hvirvlet ind i et eventyr på liv og død.

1Likes
0Kommentarer
166Visninger
AA

2. Flyvende knive

Jeg sad med æblet i hånden og så på Liva. Hvad mente hun med at hun ville hjælpe os? Måske er det en fælde? Det kunne det godt ligne. Jeg rettede mig op og rømmede mig. Jeg kørte æblet mellem mine fingre. "Hvordan skal vi kunne vide at dette ikke er en fælde?" Jeg kiggede på hende.

"I kan tage med mig hjem." Hun trak på skuldrene.

Mathias så på mig. Hans blik sagde mig at han kunne lide hende.

"Fint så, hvis os vej." Jeg hoppede ned fra stolen, men hun var allerede langt foran. Jeg tog min jakke og gav Mathias sin. Mine fødder gled ned i mine dejlige varme støvler.

Vi gik ud i mørket, efter Livas lygte. Utroligt, hun havde fået tændt en. Vi blev mødt af kulde og regn. Min hånd lette efter noget, noget varmt. Jeg tog fat i Mathias' hånd. Jeg ville nødig blive væk fra ham.

Vi drejede ned af hjørnet og stod foran en gammel forladt lagerbygning. Live kiggede sig omkring og åbnede så døren.

Vi gik ind i mørke. Liva lukkede døren og mit hjertet gik i stå. Havde hun låst os inde?

Lyset tændte og Liva stod foran os. Jeg åndede lettet ud og kiggede på Mathias. Jeg fulgte hans blik. Han kiggede rundt. Nogle steder stod der store benzin Tønder, andre steder gamle biler og skrot. Han blik faldt en sofa hvor der sad nogle i. En dreng gættede jeg. Liva gik ind og sagde vi skulle følge efter. Vi gik lige bag ved hende. Pludselig stoppede hun lidt væk fra sofaen. Hun tog fingeren op til munden. Så gik hun hen til sofaen.

Hun lagde hænderne på personers skuldre, da der kom en kniv flyvende. Mathias hev mig ned så jeg ikke blev ramt.

Liva kiggede uskyldigt på os. "Undskyld, jeg burde have advaret jer."

Personen der sad i sofaen var klart vågen nu. Han kiggede på os.

"Dette er min bror Christian min far, Thomas er ovenpå."

Christian smilede til os.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...