Days Like Claire - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2013
  • Opdateret: 28 dec. 2013
  • Status: Igang
Den danske pige Claire er endelig blevet færdig med gymnasiet, og da hun fylder de sytten år, ser hun sit snit til at flytte til drømmebyen, London. Det der så ud til at blive en hel normal arbejdsdag på Nandos, vidste sig at blive det stik modsatte. For da Niall Horan og hans 4 band medlemmer træder ind i restauranten, ændrer alt sig. Claires fordomme om de populære One Direction drenge er ikke særlig gode, pænt sagt så hader hun dem, og mener at berømmelsen er steget dem til hovedet. Kan drengene få ændret hendes mening? Og hvad sker der når små følelser kommer i klemme hist og pist? En fanfiction om kærlighed, dybe hemmeligheder og om at kunne stole på hinanden

2Likes
3Kommentarer
301Visninger
AA

1. ❥ Safe and Sound

"You'll be alright, no one can hurt you now" - Taylor Swift

 

Jeg gik i et roligt tempo, gennem den stille lufthavn jeg var landet i. Klokken var ved at nærme sig de seks om morgenen, så jeg satte hurtigt tempoet op da jeg havde en jobsamtale hos Nandos senere. Jeg fandt, efter kort tids panikken, min kuffert på rullebåndet, og bevægede mig mod dørene. Egentlig undrede det mig at der ikke var flere i lufthavnen, sådan en lørdag morgen. Sommeren var lige begyndt, og ofte høre man ikke andet i radio nyhederne, end at der er utrolig mange som i øjeblikket rejser til udlandet. Mens jeg tog mine spørgsmål til eftertanke, var jeg endt ved den ualmindelig store svingdør, som ville føre mig ud i det travle London.

Regnen piskede ned og jeg skyndte mig ivrigt at gennemrode min taske, for at finde min iphone. Ja, lidt med på moden skal man jo være. Tasken var forresten en fødselsdagsgave jeg fik sidste år. Dyr havde den i hvert fald været, det ville ikke undre mig hvis vi snakkede et par tusser - eller 3! Hjemme plejede vi aldrig få gaver som denne, pengene var der simpelthen bare ikke. Men sidste år var anderledes, høstsæsonen var gået godt, og de ekstra penge som de havde tjent dette år, blev sat af til lidt bedre fødselsdagsgaver.

Det tog mig heller ej lang tid at ringe efter en taxa. Gud hvor var vejret i London dårligt! Og så smart som jeg var havde jeg helt glemt at tjekke vejrudsigten hjemmefra, så jeg var hoppet i mine shorts og en top dertil. Hvor heldig har man da lov og være. Men at ting som disse sker, er bestemt ikke noget nyt. 

Gud hader mig.

Men altså det var jo næsten dårligere end vejret i Danmark - og det danske vejr er altså slemt siger jeg dig!

Jeg har faktisk hørt at det regner cirka 200 dage om året i England.. Say whaaat! Så er der jo kun 135 dage tilbage hvor der er chance for solskin?? Nejnejnej, jeg skulle have taget flyet til Australien i stedet for! Så ville jeg kunne ligge på stranden og blive til en neger lige nu, lort og tis. 

Jeg havde slet ikke set taxaen komme og nåede kun lige at dreje mit hovede og se bilen komme kørende med fuld fart mod den kæmpe vandpytte som lå lige foran der hvor jeg stod, inden mit syn forsvandt på grund af det vand der nu havde gjort alt mit tøj vådt.

Forhelvede altså.

Bare lige så i ved det, jeg bander næsten aldrig, men seriøst, engang i mellem bliver man altså nød til det! Især i situationer som denne. 

Og hey, er det egentlig ikke ulovligt at køre i en vandpytte når der står nogen på fortovet? Jeg burde melde det, selvom der nok ikke var nogen der gad gøre noget ved det alligevel.. Og det ville være spild af tid og penge. Jeg skulle være flyttet til Amerika i stedet for, så kunne jeg sagsøge dem alle sammen! Taxa manden, den dumme dame der sad ved siden af mig i flyet

Amen seriøst, hun bad mig hele tiden om at skrue ned for mit musik... Og så flippede jeg ud på hende, og bare for at være pisse irri og barnlig, skruede jeg ekstra meget op for min musik, resten af turen.

Og Rullebåndet inde i lufthavnen, for at lade min kuffert komme sidst igennem, selvom jeg nok var den der havde mest travlt.

Jeg satte mig surmulende ind i taxaen efter at SELV at have lagt min kuffert ind i baggagerummet, hvor uhøflig har man lige lov at være? Det var da det mindste han kunne gøre efter hans lille vandshow.  

"Hvor skal du hen frøken?" Spurgte taxa manden og sendte mig et stort smil, selvom det bare fik mig til at kigge endnu mere surt på ham.

"Hvad smiler du af?" Jeg snerrede af ham, mens jeg fik sat mig til rette.

"Og hvorfra ved du, at jeg ikke er gift hva'?" Spørg mig ikke hvor den kommentar kom fra. Det fløj ligesom bare ud af min mund. Fuck ham. 

Jeg tror forresten at jeg bidder sætningen 'Jeg bander næsten aldrig' i mig igen, for det ser vidst ikke ud til at jeg kommer til at holde det særlig godt.

"Lidt flabet hva' frøken? Sig mig hvor skal du hen så vi kan komme afsted". Hans smil voksede sig endnu større.

"Bare sæt mig af på Nandos" Svarede jeg koldt, men altså hvad havde han regnet med? At der ligepludselig ville komme regnbuer og flyvende enhjørninger frem, og alt ville være godt igen? Det tror jeg så ikke lige. Og spørg mig ikke hvor jeg har ideen med regnbuer og enhjørninger fra, jeg er bare lidt obsessed med dem. 

"Restauranten? Har du en adresse?" Spurgte han om i et lidt mere venligt tonefald end før.

"Ja og nej." 

"Du er taxa mand, burde du ikke vide næsten alle adresser i hovedet?" Hidsede jeg mig op.

Godt liv jeg har mig.

"Godt nok er jeg taxa mand, eller hvad du nu vil kalde det, men det betyder jo ikke at jeg kan huske hvert eneste hjørne her i London. Nå sig mig så adressen på den restaurant, ellers bliver du sat af her på hjørnet!" Svarede han med en lille irritation i stemmen.

Det her var helt klart den længste samtale jeg nogensinde havde haft med en taxa mand. Jeg burde faktisk lave sådan en liste med ting jeg gerne vil opnå og prøve her i London!

At sige mere end 3 ting til en taxa mand var i hvert fald klaret! Tjek, kryds og alt det der! I mens jeg tænkte over flere ting at skrive på min 'ting jeg skal prøve i London' liste, fandt jeg et papir jeg havde modtaget fra Nandos med adressen på og videregav den til manden.

**

Jeg blev kort tid efter sat af og traskede hen til de tunge glasdøre. Jeg skulle til at skubbe dem op, da de gik op af sig selv. gud hvor pinligt!

Jeg skylder skylden på jetlagget, som jeg faktisk ikke har.

Okay, nej.

"Hej, hvad vil du gerne bestille?" Spurgte en køn pige mig, bagfra. 

"Åh hej, jeg skal egentlig til jobsamtale her" Svarede jeg lidt genert tilbage, og drejede mit hovede over mod hende.

 ______________________________________________________

Forfatter besked:

Hejj, jeg vil lige sige tak for at have læst første kapitel af 'Days like Jorgie'. Jeg undskylder at det første kapitel her muligvis er ret kedeligt, og at der er en del fejl… Men jeg skal lige igang med at skrive.. så jeg lover at den nok skal blive bedre. Og undskyld for det meget korte kapitel hah. :) xx

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...