Don't leave us!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2013
  • Opdateret: 19 apr. 2014
  • Status: Færdig
Jenny & Harry er endelig blevet gift, de fik deres to tvillinger og lykken var der. Men en uventet ting kom. Man siger et liv skal tages, før et andet kan komme til og om det er tilfældet, det vides ikke. Samme aften tvillingerne kom til verden, gentog Diana dødsulykken og denne gang med resten af One Direction. Med nød og næppe klarede de resterende 3 drenge det, men Zayn & Pauls liv er i farer. De kan leve eller dø, lever de, kan få konsekvenser. Konsekvenser som kan ende One Direction for altid. De kan få en hjerneskade eller blive lam. Et andet problem lurer, Perrie er gravid og hendes mand er i koma. Louis er traumatiseret af ulykken og forholdet med Eleanor er i kort snor. Nialls hoved er værre end en hjernerystelse og Liam, han prøver at holde styr på alt. Vil Paul & Zayn vågne op, eller vil de opgive livet? Hvad med de 3 resterende drenge? Hvad med Perrie? Hvad med Jarry, kan de klare presset som forældre? Vil One Direction slutte eller fortsætte? Hvordan vil dramaet ende?

54Likes
192Kommentarer
12153Visninger
AA

11. Chapter 7.

 

”JENNY & HARRY! Han er vågnet, vågn op, han er vågnet! Vågn op!” jeg drejer mig stille rundt og hører ikke så meget, men mærker dog, at nogen ryster i mig og Harrys arm forsvinder, inden længe hører jeg gråd og det er børnene, tak for lort Niall! Slet ikke fordi de græder om natten, spasser!. Jeg spærrer øjnene op og mit blik rammer Niall. Han har fået det bedre, men er stadig indlagt.
”HAN ER VÅGNET!”
”Zayn?!” Harry spærrer øjnene op og jeg ser ventende på Niall, men Niall ryster på hovedet.
”Ikke Zayn, men Paul! Paul er lige vågnet! Paul er vågnet! SÅ der er håb endnu!!!!” Nialls glade ansigt stråler lykkeligt og forventningsfulgt. Selvfølgelig, det er så dejligt Paul er vågnet, men Zayn. Jeg mærker tristheden skylde ind over mig, for hvad hvis Zayn ikke vågner og det kun er Paul. Jeg mærker bare tårerne falde på kinderne og inden længe, så er det ikke kun børnenes gråd, men også min.
”Skat sssh” Harry ligger hurtigt armene om mig og jeg ser stille på dem.
”Paul er vågnet og det godt… men Zayn” jeg græder egentlig bare meget og glemmer børnene, for jeg er ked af det, hvad skal jeg gøre?
”Niall, kan du?” Niall nikker hurtigt og regner med det er til ungerne.
”Jeg har ringet og vækket de andre, de kommer så hurtigt de kan, samt alle andre og sådan. Selv Louis” jeg mærker bare Harry nikke og gråden fra mine børn forsvinder langsomt.
”Skat, kig på mig” han løfter stille mit hoved op, med hans tommelfinger, inden han kærtegner mine kinder og fjerner tårerne.
”Babe, ikke tænk de tanker okay? Du må ikke græde. Paul er vågnet og det er godt! Vi må bare give Zayn tid, der må jo være chancer, når Paul nu vågner. Okay? Ikke tænk de tanker, for jeg vil ikke se dig trist og det alt sammen skal nok gå” jeg ved han selv er bange, jeg er jo ikke dum eller blondine, okay det er jeg. Men, jeg er ikke dum.
Han klemmer mig bare indtil ham og jeg ligger mit hoved på hans skulder.
”Jeg lod Niall tage vores børn, pg…”
”Jenny, stop så. Vi er ikke dårlige forældre pga. det, okay?” jeg nikker bare lidt og han planter sine læber på mine, jeg gengælder dem svagt.

 

Harry hjælper mig over i kørestolen, han kysser mig blidt på kinden og mumler tre dejlige ord i mit øre. Tre ord som betyder alt. Nemlig ’jeg elsker dig’. Jeg fremskaffer et stort smil på læben og jeg mærker lykken idet hele. Han kører mig langsomt ud af rummet og ned af gangen, for at komme indtil Niall og frustreret er Niall, for børnene græder stadig og han har ikke styr på en skid.
”Niall, hvad laver du?”
”Forsøger at skifte Waldes ble” siger Niall og nærmest ser ud til at kaste op, hvilket vil nok sige, at Walde har skidt og det er sjovt at se. Niall er seriøst dum og man skulle tro han var onkel. Harry går hurtigt hen og skubber Niall væk, inden han fortsætter.
”Virkelig. AD!”
”Var du ikke selv onkel?” siger jeg grinene og han rækker bare tunge til mig. Jeg lader et gab falde fra mine læber og jeg ser på Niall.
”Hvordan, jeg mener, det jo nat?” spørger jeg hentydet til det med Paul.
”Jeg vågnede bare, altså de løb ude på gangen og råbte Pauls stue. Jeg blev forvirret og listede med, inden jeg langsomt kiggede ind af døren og så ham. Han var vågnet og lægerne bad mig gå. Jeg spurgte om jeg måtte ringe, altså til hans familie og alle andre, det måtte jeg godt”
”Så Paul er virkelig vågnet?” et smil forlader Harrys læber, inden han kommer hentil mig og rækker mig lille Walde.
”Skat, Paul skal møde Pauline” han nikker hurtigt og kysser mig på læberne, et iw lander i vores ører og det er kun Niall, ja som kan det.
Et grin forlader vores læber.

”Tænk vi alle sidder her og Paul er vågnet!” alle er kommet og Pauls familie, ja de er inde ved ham lige nu. Paul husker sin fødselsdag og alt det, så alt tegner godt! Han fik også det med Zayn at vide og blev trist over det. Han følte sig skyld i det og ja, det trist.
”Ja, det er vildt! Nu mangler vi bare Zayn!” mit blik rammer en smule på Liam og jeg ser i stedet på Harry. Jeg smiler skævt til Harry og han fletter stille vores hænder.
Alle vores blikke rammer døren, da hans familie kommer grædende ud og det er af lykke.
”I må godt gå ind drenge!”
”Tøser, I holer øje med min kone!” siger Harry med et smil, inden han kysser mine læber og går ind.


 

En nervøsitet dukker op ved mig og jeg træder roligt frem, sammen med drengene og lader skridtende gå ind. Tænk Paul er vågen, det er jo bare godt!
”Hej Drenge!” siger han hæst og vi alle smiler. Niall kaster sig hurtigt op i sengen til ham og krammer ham, vi andre kommer lidt efter og Louis, ja han kommer i sin kørestol, flot han gad at dukker op også efter han sagde vi burde opgive… seriøst, det så synd for Eleanor og hun er kun kommet, pga. Liam og Danielle overtalte hende.
”Undskyld jeg ikke beskyttede jer godt, den aften!”
”Paul, det ikke din fejl. Vi lever”
”Men Zayn” sukker han stille og jeg klemmer kort hans hånd.
”Paul, du er vågen og det er det vigtigste lige nu, vi må bare håbe, at Zayn også gør. Intet er din fejl, som Louis også siger. På den anden side, ingen ville have eksisteret, hvis Liam ikke trådte til”
”Tak for rosen Harry!”
”Liam, Harry har ret, du fik os alle ud også sprang bussen” han nikker kort og sætter sig på en stol, ikke mindst os de andre. Men jeg skal til at sætte mig, men så snakker Paul til mig.
”Så Harry, tillykke! Gik alt godt?”
”Alt gik perfekt og de alle tre har det super! Selvfølgelig, Jenny er trist og sådan, men det er alle sammen og specielt Perrie”
”Åh ja Perrie. Men hun skal nok komme sig, det er jeg sikker på! Og drenge, nu har I ikke lavet lort med medierne?” alle vores blikke rammer Louis, for det skal siges. Lussinger og alt det, hjalp ikke og han drikker stadig… han flytter sig ikke, men drikker og søger fight i barerne når det, jeg kender ham slet ikke mere..
”Louis???” hans øjne virker ikke glade og ja, det forstår jeg godt. Paul har ansvaret for os.
”Paul, lad det ligge. Ligenu er det din glædes dag og familiens! Det så godt du er vågnet! Må vi sige det til fansne?”
”Niall, du siger det bare! Har hørt det, alle står derude og bare venter, ikke mindst med lys og alt det”

”Jeps! De giver ikke op. Men Paul, jeg synes du skal møde nogen” mit blik rammer mod døren og jeg kalder hurtigt på min kone. Tøserne kommer ind sammen med hende, altså Eleanor og Danielle. Danielle kører Jenny, som holder Pauline og Eleanor, ja hun holder Waldemar.
Jeg kysser kort Jenny, inden jeg tager Waldemar fra Eleanor.
”Det her, det er vores søn Waldemar Zayn Styles” et smil falder på vores læber og han smiler til os, inden han bliver lagt ned til Paul, altså Waldemar.
”I opkaldte ham efter Zayn?”
”Jeps” siger jeg smilende og Jenny smiler, inden hun stille åbner sin mund og ser på Paul.
”Men, en pige kan jo ikke hedde Paul. Så vi kaldte hende i stedet Pauline Darcy Styles, efter dig” Paul ser hurtigt på os og en tårer rammer hans kind, inden han stille rækker ud efter Pauline, som han hurtigt får.
”Hej lille ven, hvor er du fin” et smil rammer vores læber og vi ser smilende på hinanden.
”Derfor, får du også lov til at være gudfar, ikke kun for hende, men dem begge og hvis der skulle ske dig noget, når vi ikke er her mere, så vil de ryge til Phillip eller Gemma. Vi vil ikke skille ungerne ad og vi kan ikke vælge i mellem drengene og pigerne. Men du. Du har beskyttet os drenge, i så mange år og derfor bør du tage dig af vores børn”
Flere tårer rammer hans kind og han rækker ud efter vores hænder, som han hurtigt får.
”Jeg vil passe på dem, med hele mit liv!” et smil rammer Jennys øjne og en tårer triller. Dog lader jeg blikket ramme på Louis og jeg er skuffet.
”Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige… jeg kunne ikke passe drengene d…”
”Paul, det var ikke din fejl, men de skide fotografer. Okay? Du har som Harry siger, beskyttet os i så mange år og jeg er glad for du skal være gudfar for deres børn, selvom jeg gerne selv så det. Men på den anden side, så er jeg onkel!” kommer der stolt fra Liam.
”Ikke biologisk!”
”Åh luk Niall!” mumler Liam og et fnis lyder fra alles læber. Mit blik rammer lidt Louis, som bare kigger på Eleanor. Forventer han medlidenhed? Nej godt så.
”Ikke for at ødelægge, det her fantastiske øjeblik. Men jeg vil gerne ligge snakke med Louis” vi nikker kort, ikke at Paul har taget meget skade, for hans stemme var bestemt og det typisk Paul, godt han er okay! Jeg tager stille fat i Jennys stol, eftersom Niall og Liam stjæler vores børn, inden de går og må jo så følge med, skal jo holde øje med dem.
”Danielle, kan du lukke døren efter dig?” hun nikker hurtigt, inden hun lukker døren og noget siger mig. Louis får ballade.

 

”Sweety, skal vi tage ind på værelset og snakke?” mit blik rammer lidt på Jenny, da hun kigger på Eleanor og hun ryster stille på hovedet. Jeg sætter mig stille ned ved siden af hende og tager hendes hånd blidt.
”El… Paul snakker med ham nu!”
”Hvad skulle det gøre godt for? Du og Liam, ikke mindst Jenny og selv Danielle har prøvet nu… ikke mindst Niall, han lytter ikke”
”Nu kan man heller ikke tage Niall seriøst” et fnis forlader Els læber og det var godt at Dani kom med hendes joke der, hvilket Niall ikke er tilfreds med.
”Niall, gå hellere ud og fortæl verden det hele, med mindre, at I vil?” jeg ser på Pauls familie og de ryster svagt på hovedet, inden de svarer, at Niall godt må og de vil tage ned i kantinen lidt. Vi nikker kort til dem og smiler skævt. Jeg ser rundt, da Niall bare er væk, men inden længe hører man skrig og råb, jeps jublen fra folk!
”El, Harry har ret. Hvis nogen trænger i gennem ham, så er det Paul, okay?”
”Han er blevet værre, efter jeg slog op”
”Eleanor, søde. Slap lidt af okay?”

Mit blik er tomt og fjernt, hvorfor kan Paul regne alting ud? Når nej vent, ligner sikkert shit og jeg burde ikke være kommet.
”Louis, hvad forgår der!?”
”Nothing”
”Hvorfor kan jeg se det er løgn? Louis, sig så hvad der sker?”
”Eleanor er skredet, okay!? Hun er skredet!” jeg kører frustreret hænderne i gennem håret og et suk lyder fra hans læber.
”Hvorfor Louis?”
”I dont no”
”Louis du lyver. Jeg har ligget i koma i uger og der er sket noget, som jeg ikke kender til og hvis jeg kommer ud herfra og finder ud af tingene i medierne, vil jeg ikke være dig længer. Så fortæl mig det så!”
”FINT! Jeg er en krøbling, jeg kan ikke bade selv eller lave mad eller noget, for jeg kan ikke nå bordet… alle pusler om mig 24/7… jeg kan det ikke! Jeg vil ikke være en krøbling! Jeg vil gå… desuden, så kan vi godt opgive Zayn… for han dør sikkert, altså helt ærligt… at ligge koma i så langtid, så kan vi ligeså godt slu…”
”Louis, jeg vågnede. Nu stopper du det der! Du er ikke en krøbling, er du blevet lam?” han bekymring lyder og jeg ryster på hovedet.
”Glasset fra bussen, flåede bare benet op og jeg skal sidde i kørestol i langtid, pga. jeg ikke kan blive siddende i den, uden at rejse mig også går gipsen i stykker… mit ben skal he..”
”Forfanden Louis! Og hvad mere har du gjort?”
”Je..jeg drikker smerten væk… j..”
”Louis, sandheden og det er nu!”
”Okay! Jeg drikker smerten væk, jeg kan ikke snakke med drengende, de var selv med der og Harry, min bedsteven og bedsteveninde, har lige fået to dejlige unger og jeg kan ikke ødelægge deres glæde, ved min sorg eller for den sags skyld Eleanor… det skræmmer mig, at sårer hende o…”
”Louis, hvis hun har slået op, så har du allerede såret hende og uden du har sagt sandheden”
”Jeg ved det… men… Paul, jeg er bange! Synet af Niall var ikke rart og synet af dig og Zayn, gjorde alt værre. At se smerten på Niall, da han lå på sygehuset og smerten i familiens øjne, ikke mindst din familie og Zayns familie… hvad hvis han ikke vågner op? Hvor står vi så? hvor vil min ven værre henne?”
”Louis, du er ikke alene. Hvordan tror du ikke drengene har det? og hvis du går ud og drik…”
”Jeg går ikke, køre… kan ikke gå, jeg skvatter hver gang og kan ikke komme op… folk siger de grimmeste ting på barer og jeg søger fight, okay? Men kun for at folk skal banke fornuft i mig… jeg er så sur på mig selv… jeg sårede Eleanor! Jeg sagde mine følelser forsvandt for hende den dag… Paul… jeg er bange!”
Jeg kaster mit hoved ned i hans seng og gråden kommer bare frem. Jeg mærker hans hånd kører i gennem mit hår og han ser stille på mig, det kan jeg mærke han gør.
”Louis, fortæl de andre det og søg psykologen, det ved jeg I har fået tilbudt. Bevis for Eleanor du elsker hende og ikke mener tingene, jeg kender dig Louis og hun er din eneste ene, det har du selv sagt flere gange og jeg ved du planlagde et frieri og det.  Det fint du tænker på Harry og Jenny, men din opførsel, den skuffer mig Louis, for du ved, at du sårer dem lige meget hvad og du sårer dem mere, hvis du ikke fortæller sandheden”
”Louis, kig på mig” jeg løfter stille mit hoved og ser på ham, inden han kigger helt bestemt på mig.
”Har du forsøgt at stoppe?”
”Ja eller nej, jeg… jeg kan ikke, det som om alt forsvinder, når man tager en tår og jeg har virkelig lyst til en tår lige nu… jeg drikker jo hele tiden, for at få smerten væk, men det hjælpe ikke. Men jeg har ikke taget stoffer eller noget andet, det kan jeg ikke få mig selv til”
”Louis, tag på afvænning, om du er blevet alkoholiker eller ej, så tag på afvænning. De hjælper med at få smerten ud, uden man søger flugt i sprut og det er det bedste du kan gøre, for at bevise for Eleanor og de andre, at du vil ændre din opførsel og genoptræning gør du også, men du skal blive siddende i den stol og vente til du må gå!”
”Men..”
”Ikke noget men Louis og nu kører du ud til de andre, hvor du fortæller dem det” jeg nikker stille, selvom det er svært og jeg ser stille på Paul, inden jeg kører over i mod døren og kæmper for at åbne den, godt jeg stadig kan nå håndtaget, dog irriterende, for jeg skal kører tilbage samtidig med jeg trækker ud i døren.
Virkelig besværligt.

Alles blikke lander på mig og de ser alle undrende på mig, specielt nok pga. mine øjne, ja de er sikker røde nu.
Jeg bider mig stille i læben og ser nervøst på dem alle. Jeg savner Eleanor så meget og det var det dummeste jeg gjorde den anden dag og skuffe hende sådan. Jeg lod hende gå, jeg løj og jeg vil have hende tilbage.
”Je… jeg… undskyld, fordi jeg har været en dårlig bedsteven, en dårlig ven og generelt en dårlig kæreste… je... jeg søger hjælp og tager på afvænning”


************************************************************************************************************

JA PAUL IS AWAKE!!!! :)
Men Zayn ;/ åh, nu må vi bare håbe!!!!!

Og nu vil Louis på afvænning! Hvis et godt sted at Paul vågnede, men vil Eleanor kunne tilgive Louis lige meget hvad? Og hvad med Perrie, hvordan mon hun og babyen har det?
Nu må Jenny og Harry godt snart komme hjem, synes I ikke også det?:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...