Don't leave us!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2013
  • Opdateret: 19 apr. 2014
  • Status: Færdig
Jenny & Harry er endelig blevet gift, de fik deres to tvillinger og lykken var der. Men en uventet ting kom. Man siger et liv skal tages, før et andet kan komme til og om det er tilfældet, det vides ikke. Samme aften tvillingerne kom til verden, gentog Diana dødsulykken og denne gang med resten af One Direction. Med nød og næppe klarede de resterende 3 drenge det, men Zayn & Pauls liv er i farer. De kan leve eller dø, lever de, kan få konsekvenser. Konsekvenser som kan ende One Direction for altid. De kan få en hjerneskade eller blive lam. Et andet problem lurer, Perrie er gravid og hendes mand er i koma. Louis er traumatiseret af ulykken og forholdet med Eleanor er i kort snor. Nialls hoved er værre end en hjernerystelse og Liam, han prøver at holde styr på alt. Vil Paul & Zayn vågne op, eller vil de opgive livet? Hvad med de 3 resterende drenge? Hvad med Perrie? Hvad med Jarry, kan de klare presset som forældre? Vil One Direction slutte eller fortsætte? Hvordan vil dramaet ende?

54Likes
192Kommentarer
12241Visninger
AA

8. Chapter 5

 

’vræl, vræl, vræl’ et suk forlader mine læber og jeg åbner stille mine øjne, det samme gør Jenny. Jeg lader mine øjne lande på hende.
”Bare luk øjnene skat, så tager jeg dem” jeg rejser mig stille, inden jeg kysser hendes kind og går hen til ungerne. Et gab forlader mine læber og jeg starter med at tage Pauline op. Jeg skifter hendes ble og vugger hende frem & tilbage, jeg ligger hende ned igen og tager derefter Walde op, skifter hans ble og skal til at ligge ham ned igen, da en hånd kærtegner min ryg og derefter tager Pauline op. Jeg vender blikket og ser på Jenny, hun bør slet ikke rejse sig op og ikke uden min hjælp, det fik hun besked på. To dage mere er gået og hun gør det hver gang, i går skvattede hun, da hun var på vej herhen. Hun har jo ikke styr på gangen.

”Jenny, du tager hende ikke”
”Je…”
”Skat, nej. Du må slet ikke gå, ikke uden støtte”
”Harry, jeg klare mig. Okay? Jeg skvatter ikke igen, promise”
”Godt, for du skal ikke have plaster på det andet knæ og slet ikke tabe vores datter”
”Så sætter jeg mig her og du giver mig hende, så jeg kan give hende mad” hun sætter sig i stolen og et suk forlader mine læber, stædig tøs. Men jeg elsker hende.
”Men sutteflaske?”
”Jeg må sidde nu, så hvad skal jeg bruge den til? Desuden er det bedst de får af brysterne, det siger alle og ja” jeg smiler bare over hende. Inden jeg tager Pauline op og giver hende til min kone, inden jeg kysser hende på munden, altså Jenny. Hun gengælder kærligt kysset og sender mig nogle frække øjne, hun er virkelig begyndt at være sexy. Eller har hun altid været, men hun er begyndt at opfører sig sexet og ja, vi begge savner vidst det hele.
Jeg tillader mig at betragte hende, specielt da hun løfter op i hendes nattrøje og hendes bryst kommer til syne, de er store og det er rauw! Hun ser på mig, inden hun ryster lidt på hovedet over mig og ser på Pauline, inden hun ligger hende op til brystet og en lille lyd forlader Jennys mund, ikke mindst hendes øjne ændre sig og forstår hvorfor, for det første gang. Jeg hører ret hurtigt en smaske lyd og det er Pauline. Hendes lille hånd ligger sig på Jennys bryst og Jennys stryger hende bare over håret.
Jeg vælger at sætte mig på stolen, ved siden af og sammen med Walde. Jeg vugger ham en smule og betragter Jenny. Jeg læner mig forover og planter mine læber på hendes, som hun hurtigt gengælder.
Da Pauline er faldet i søvn, ligger jeg stille Walde fra mig, inden jeg tager i mod Pauline og ligger hende i sengen, jeg rækker Walde til Jenny og hun ligger ham over til det andet bryst. En anden ting hun fik at vide. At når man ammer, er det vigtigt at skifte bryst. En hurtigt smaskelyd kommer og et smil rammer mine læber. De virker mere ivrig end ved flasken og det er jo godt.
”Jeg glæder mig til at komme hjem og vi virkelig kan starte vores familieliv”
”Gør jeg også skat, bare du og jeg, ikke mindst disse to og i vores eget hjem” hvisker hun smilende og jeg smiler tilbage.

 

Jeg rejser mig op og tager i mod Walde da han sover. Jeg ligger ham op i hans seng og putter ham, ligesom jeg putter Pauline. Jeg ser på min dejlige kone og med ét rejser hun sig, jeg er hurtigt henne ved hende. For hun skal ikke skvatte!
”Harry, jeg kan godt!” siger hun smilende, inden hun går hen til sengen og uden at vælte. Hun ligger sig op i sengen og klapper på sengen. Jeg ligger mig op til hende og ligger en arm om hende. Hun har fået lov at sove i sit eget nattøj, så alt er bare fremskridt for os.
Jeg planter et lille kys på hendes kind og hun kysser mig i stedet intenst på munden, hvilket jeg gengælder. Men jeg bliver afbrudt, eller vi bliver og denne gang, af mini Harry. Seriøst! Et intimt kys og det her sker!? Seriøst!
”Uh, der er vidst en som er tændt” siger hun bare drillende og jeg ser en smule skeptisk på hende, for det er ikke sjovt, for jeg savner hende, at mærke hende og hører hende stønne mit navn. Hun køre stille hendes hånd under dynen og ned i mod mit skridt, enden hun bare nusser mig over skridtet og jeg griber fat i hendes hånd.
”Skat, nej” hun lytter ikke helt, inden hun bare stikker hånden ned i mine boxeshorts og griber fat.
”Babe…” siger jeg lidt klagende, dog med en stønnen.
”Børnene” et suk forlader hendes læber og hun fjerner hånden.
”Sorry, men vi har en aftale, selvom jeg helt vildt gerne vil have det”
”I know” et smil falder over mine læber, specielt at se hende så skuffet og sextrængende, ikke noget man ser Jenny savne så tit og nu gør hun. Men 9 måneder er langtid og ikke mindst lidt ekstra til, pga. kejsersnit.
”Jeg savner mini Harry!” hvisker hun stille og jeg fniser kort over hende, inden jeg kysser hendes læber og nusser hende en smule i siden.
”Lad os sove, specielt mens vi kan. Klokken er kun 02:32” siger jeg hurtigt, da jeg så over hende og så uret på hendes mobil.
”Godnat skat” siger hun stille og lader hendes læber ramme mine og jeg gengælder hurtigt. Inden jeg lukker øjnene i.

 

Jeg valgte at komme ud på sygehuset, for Harry og Jenny havde brug for søvn, det får de ikke meget af og jeg kunne ikke klarer tanken. Danielle var endelig færdig med hendes shows og hjemme ved mig, hvilket var dejligt. Sophia skulle på ferie med kæresten, selvom hun har svært ved det og det klart, med alt der her.
Men for at vende tilbage, til Harry og Jenny.
Klokken er nu 10:54 og de fortjente at sove, så da klokken var 5:30, hvor de normalt vågner igen eller klokken 5:46 eller noget, valgte jeg at stjæle dem og tage dem med ind i et andet værelse. Det var jo en hel afdeling, som var blevet lukket af også var der jo lige et værelse, som Danielle og jeg perfekt kunne tage. Så vi valgte at ødelægge vores søvn og tage os af de små. De fortjente den søvn og har også brug for det. Jeg kender jo Harry og uden søvn, så bliver han ret så sur!
En skuffelse ligger stadig over mig og det var pga. Louis. Han er virkelig slem. Jeg ved ulykken sidder hårdt på ham og han nu føler sig nytteløst. Men at drikke sig fuld, forsøge tingene selv og skubbe alle væk. Det ligner ham ikke.
Selv påvirker ulykken mig og hvis det ikke var for mig, så kunne Nialls hoved have været værre, jeg reddet ham. Han havde jo hul i hovedet og Louis ben var flænset. Jeg fik dem alle ud af bussen også sprang den i luften. Lou er stadig påvirket og vi har alle fået en speciel psykolog, som kommer her og er her én gang om dagen, så kan vi gå til ham. Hvilket Lou har brugt meget og ikke mindst mig. For min familie, kæreste og venners skyld. Bare Louis gad og gøre det, men nej, det vil han ikke.
Perrie har stadig ikke set Zayn og det gør ondt, det rammer hende virkelig dybt.

Et gab forlader mine læber og jeg ser i mod Danielle, lige nu vugger hun Waldemar, han begyndte at græde og ja, hun tog ham med det samme. Vi har prøvet at skille tvillingenerne fra hinanden. Altså, ved at deres sengen står i hver sin side af rummet, og de har ikke grædt, ikke før nu. Men kun Walde, så det hjalp bare lidt.
”KIDNAPNING! HJÆLP!” hører jeg en frustreret Harry råbe og et smil lander mine læber.
”Liam, hørte du det?” siger hun med et smil og jeg nikker smilende.
”Jeps”
”Må hellere fortælle ham det. Klarer du den skat?”
”Selvfølgelig, han sover snart” et smil forlader hendes læber og jeg forlader hende, efter jeg selvfølgelig har givet hende et kys. Hun er perfekt, Hun er ikke andet end perfekt.

 

Jeg begiver mig ud på gangen, hvor Harry løber frem og tilbage.
”LIAM!” siger han forpustet og ligger hænderne på mine skulder.
”De, er væk!”
”De er inde ved mig” siger jeg roligt, men han registrere det ikke og gentager sig selv.
”De er ved mig Harry!”
”DIG! Har du kidnappet mine børn!”
”Harry, Danielle og jeg hentede dem i nat. Dig og Jenny fortjente at sove. De er okay. Ligenu sover Pauline og Walde gør næsten.”
”Harry?” hører jeg en stille stemme sige og en pige kommer til syne, Jenny. Hun sidder i kørerstolen og ruller lidt herhen, dog med besvær. Så Harry skynder sig hen til hende og skubber hende frem.
”Liam har kidnappet dem!”
”Hvad! Jeg sagde du ikke skulle gøre det igen!”
”Jamen, I skulle sove. Men kom” siger jeg lidt, inden jeg begiver mig mod værelset og holder øje med, at de følger med. Vi ankommer til værelset og Harry skynder sig hen til Danielle, og flår Walde ud af hendes arme, ej okay. Han tager blidt Walde til sig og der falder han helt til ro. Et andet gråd lyder og det er Pauline. Jeg ser på Jenny, da hun ser ud til at ville have sin datter og Danielle, rejser sig hurtigt op og går hen til Pauline, inden hun kommer tilbage og rækker hende, til Jenny.
”Her søde” siger hun smilende og Jenny ser bare ned på hendes datter eller hende og Harrys datter. Jenny åbner stille hendes mund og hendes flotte stemme lyder. Et smil rammer mine læber, ikke mindst Danielles og mest af alt Harrys læber, hans øjne ser helt fortryllet ud og ikke mindst lykkelig. Lige nu skjuler de smerten godt og det er rart at se. Jeg ser i mod Harry, da Walde spærre øjnene op og nærmest smiler over hans mors stemme. De er kære de to unger. De er mere end kære. Jeg sætter mig ned på sengen og trækker Danielle ned over mit skød, i mens jeg bare lytter til Jennys smukke stemme, som er ved at berolige ungerne og ikke mindst Harry.
De er et kønt par.

Mine tanker falder hurtigt på Louis og en bekymring stiger i mig, specielt da hans stemme lyder på gangen og den lyder ikke glad. Hvilket de andre hurtigt opdager og Jennys øjne stråler ikke rigtig, mere en skuffelse kommer til syne, men ved os alle. Jeg ser i mod døren, da Eleanor træder ind og hendes glæde er ikke særlig stor.
”Idioten væltede igen og gipsen er atter gået i stykker… jeg kan ikke mere!” hendes tårer rammer kinderne og Danielle er hurtigt ved hende.
”Kom Liam, vi skal lige tale med ham!” Harry ligger den sovende Waldemar fra sig og tager roligt Pauline, inden han putter hende, kysser Jenny kort og vi begge forlader rummet.

 

Eleanors synsvinkel:

”Jeg kan ikke mere!... han drikker kun, han laver ikke andet. Jov brokker sig og vil ikke have hjælp. Han forsøger at fjerne sig fra den stol hele tiden! Jeg kan ikke tage nogen steder! For når jeg kommer hjem, så finder jeg ham liggende alle mulige steder. Jeg er så bange… nu lå han på badeværelset gulvet igen, fordi han ville i bad. Han kunne have slået hovedet!”
”Shh Eleanor! Nu prøver Liam atter og snakke med ham, ikke mindst Harry” Danielle ligger bare armene om mig og Jenny får sig selv op i deres seng. Det synd for hende, ville bare gerne have hun snart kom hjem og sammen med ungerne. Hun klapper stille på sengen og Danielle trækker mig med derhen, inden jeg sætter mig og ligger mig ved Jenny. Danielle nusser stille min ryg og jeg lader tårerne ramme.
”Sssh søde. Det skal nok gå… ved Louis ikke gider, at snakke med en psykolog. Men giv lidt tid, jeg ved du har givet meget. Men. Han er trodsalt bange og alt det med Zayn gør det ikke bedre!”
”Undskyld Jenny, du bør slet ikke komme til, at tænke på ham!”
”Det okay, de sover lige nu og min veninde har brug for hendes veninder og det får hun!”
”Jenny, du skulle nødig snakke. Harry har fortalt hvad du gør og du stikker selv af fra kørestolen og alt det, uden hjælp, som du ikke må”
”Iknow, men jeg vil gå og specielt hen til mine børn, eller mine venner”
”Hvorfor skal Louis skubbe mig væk?”
”El, han er jo bange og var nok bange da de væltede, tanken om ikke at leve med dig, slog ham nok”
”Men hvorfor så alt det her, det skræmmer og sårer mig. Men vil han lytte? Nej” et skænderi lyder på gangen og vi ved hvem. Louis, Liam og Harry.
”Forhelvede Louis! Eleanor kom grædende indtil os! Er du klar over hvor meget, at du sårer hende! Ikke mindst os andre!”
”Luk kæften Harry! Du var ikke med i ulykken! Du har en kone og to børn. Du kan vel være ligeglad!”
”Ligeglad!? Mine 4 bedstevenner var i den ulykke og ikke mindst min veninde. Ikke mindst vores manager. Jeg kunne have mistet Jer! Hvordan tror du ikke jeg har det!? Jeg ved Jenny bebrejder sig selv og hun føler hun er skyld i det hele! For hun er lige nu overtroisk. Hvordan tror du jeg har det!? En af mine bedstevenner ligger i koma og min bedsteven, opfør sig som den største nar nogen sinde!”
Mit blik rammer hurtigt Jenny og hendes øjne ændrer sig til tårefyldte øjne. Inden hun lukker dem i og jeg lader min hånd nusse hendes arm, ikke mindst Danielle.

”Rend og op…”
”Ved du hvad Louis, ja rend og op, opfør dig sådan og du er ikke en af mine venner mere”

Mit blik lander på døren, da Harry træder ind og hans blik lander straks på Jenny.
”Skat?”
”Hvad? Kalder du det, at snakke med Louis?” hendes stemme lyder hård og forfærdet, selv er vi andre det.
”Han lytter jo ikke!”
”Nej… men gør du sandelig heller ikke” Jenny rejser sig op og begynder at gå i mod døren, hvilket bekymrer os alle. Nu er det sådan set hende, som ikke lytter!
”Jenny!”
”Nej… jeg trænger til at gå og se Louis” mumler hun bare og forsvinder.

Dog følger vi alle hurtigt med og ser ud på gangen. Mit blik rammer Louis og han ser på mig. Men vender blikket i mod Jenny, som bare giver ham sådan en lussing.
”Det var for at sårer Eleanor”
”Og den, var for at afvise Liam”
”Den var fra din familie”
”Den var for at råbe af min mand og din bedsteven”
”Og denne her, var fra mig” jeg ser chokeret på Jenny for hver gang hun slår Lois, altså giver ham en lussing. Men Danielle holder mig tilbage og Liam holder Harry, for ingen af os ønsker Jenny slår ham, men vi vil alligevel ikke sige hende i mod og hvorfor, er nok i håb om det hjælper.
”Jenny, giv lige en fra mig!” vores blikke lander på Niall, som Greg lige har kørt frem. Jenny gør det egentlig bare.
”Og denne, den ville Zayn have givet dig, hvis han vidste hvad du har gang I!”
”Og denne, den ville Paul have givet dig”
”Jenny, stop!” hvæsser Louis undervejs, men hun stopper ikke og slår ham for hver gang, før han overhovedet når, at sige noget. Hun skifter da kinden, men alligevel, hun slår min kæreste.
”Louis, seriøst. Du sårer alle heromkring. Det jo ikke kun dig det er hårdt for. Ja Harry har en kone og to børn, men han kunne stå med intet! Han bebrejdede sig selv, efter ulykken og ja jeg gjorde osse. For hvis jeg nu ikke var gået i fødsel, så ville I ikke tage af sted. Danielle kunne have mistet sin kæreste, Familien Horan kunne miste Niall, Eleanor kunne have mistet dig og det gjorde hun ikke, eller det sørger du jo selv for, at hun gør. Den der mister mest her, er Pauls og Zayns familie. Hvis de ikke vågner”
”Jenny!” siger Harry hurtigt og det klart, for hun må ikke spænde og ikke mindst er hun ved at vælte, Louis griber hurtigt fat om hende og trækker hende ned på skødet. Jeg ser bare i mod ham og ser hvordan han holder Jenny tæt på sig, hvilket jeg lige nu hader, men måske skulle de slag til og ikke mindst Jenny ville få det dårligt? Hun er jo hans bedsteveninde og dog, jeg er hans kæreste.
”Jenny, kig på mig!” Louis løfter stille hendes hoved og Harry er hurtigt derhenne.
”Jeg er okay, gjorde bare ondt…”
”Skat, du skal ikke spænde i maven og det vil sige, du skal holde dig i ro!” skælder Harry ud, hvilket er sødt og får Louis til at grine, et grin jeg ikke har hørt længe, hvilket er rart.
”Kom så skat, du skal i seng!”
”Nej, nu sidder jeg ligeså godt!” hun ligger stille sine arme om Louis og han gemmer hans hoved ned i hendes skulder. Nogle små hulk lyder og Jenny kører hendes hånd, op i hans hår.
Sig mig, græder Louis?


************************************************************************************************************

Louis for fanden, din spade. Nu gjorde han det igen!
Men tror I, at alle Jennys lussinger måske hjælper eller er det bare en facade, for hun netop ville stoppe lussingerne?

Synes nu det var sødt, at Liam og Danielle stjal babyerne! Kunne Liam ikke blive en god far?:)

Men hvad med Perrie, hvordan skal hun klarer det. Hun venter jo barn og manden er i koma. Mon han nogle sinde vågner igen og om Paul gør ;(


Og tusinde tak, for alle de faves og likes der er kommet! Håber altid, at der kommer flere, for det er jo  bare skønt! Men elsker alle Jer fans!:)
Så tak!:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...