Don't leave us!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2013
  • Opdateret: 19 apr. 2014
  • Status: Færdig
Jenny & Harry er endelig blevet gift, de fik deres to tvillinger og lykken var der. Men en uventet ting kom. Man siger et liv skal tages, før et andet kan komme til og om det er tilfældet, det vides ikke. Samme aften tvillingerne kom til verden, gentog Diana dødsulykken og denne gang med resten af One Direction. Med nød og næppe klarede de resterende 3 drenge det, men Zayn & Pauls liv er i farer. De kan leve eller dø, lever de, kan få konsekvenser. Konsekvenser som kan ende One Direction for altid. De kan få en hjerneskade eller blive lam. Et andet problem lurer, Perrie er gravid og hendes mand er i koma. Louis er traumatiseret af ulykken og forholdet med Eleanor er i kort snor. Nialls hoved er værre end en hjernerystelse og Liam, han prøver at holde styr på alt. Vil Paul & Zayn vågne op, eller vil de opgive livet? Hvad med de 3 resterende drenge? Hvad med Perrie? Hvad med Jarry, kan de klare presset som forældre? Vil One Direction slutte eller fortsætte? Hvordan vil dramaet ende?

54Likes
192Kommentarer
12166Visninger
AA

5. Chapter 3.

 

Dagene var gået og intet nyt var omkring Zayn eller Paul. Intet. Narda. Nothing. Intet. Ja I har fattet min pointe. Men alligevel. Liam blev udskrevet, allerede 3 dag og har alligevel været her hver dag. Jeg blev udskrevet for 7 dage siden og valgte at tage hjem. Jeg elsker Jenny og Harry, men sygehuset er det sidste sted jeg vil være.
At sidde i en kørerstol og intet kunne, er pænt nederen. Eleanor hjælper mig med alt og jeg er træt af det! Hun er omkring mig konstant ellers er min familie, de er alle omkring mig. Jeg kan godt selv! Har ikke behov for hjælp i badet! Så er jeg ligeglad med, at jeg har væltet 3 gange… det rager mig en pind. Jeg har ikke behov for hjælp i køkkenet, når jeg skal have tallerkner ned eller glas, er ligeglad med jeg har smadret nogen. Jeg har ikke behov for hjælpen! Jeg kan godt selv!
”Eleanor, stop! Jeg kan godt selv!” hvæsser jeg nærmest af hende, da jeg rækker ud efter et glas, som selvfølgelig er oppe i skabet. Et suk lyder fra hendes læber, inden hun rækker ud efter et og jeg klasker til hende hånd. Selvfølgelig ikke hårdt.
”JEG SAGDE JEG GODT KAN SELV!” siger jeg hårdt, selvom det nu ikke er meningen. Jeg rejser mig op, eller hæver mig, for jeg skal have det glas og det der sker, ja kørestolen ruller væk under mig og jeg ender på røven. Eleanor er ved at finde sig i, at jeg råber og alligevel gør hun intet eller fatter noget. Jeg ved hun elsker mig, men kan hun ikke lade mig være? Bare lidt.
”Jeg kan godt selv!” små hvæsser jeg igen, da hun vil hjælpe mig op i stolen.
”Fint Louis… men du skal ikke kalde, jeg går ned og handler” mumler hun, inden hun kysser min kind og går ud i gangen. Jeg forsøger bare at komme op, hun kommer ind om lidt, plejer hun! Men noget siger mig hun ikke gør. En dør lyder og derefter lukkes den. Suk.
Panisk prøver jeg bare at komme op og må indrømme, lige nu har jeg ondt!
Niall er stadig på sygehuset. Han kom ellers hjem samme dag som mig, men han besvimede.

Okay, lige for at få det på det rene, der er gået 1½ uge, siden jeg så Waldemar og Pauline, som faktisk er 2 søde unger. Harry har gjort det godt. Men Jenny er stadig indlagt, samt børnene, selvom de er raske. Men Jenny er indlagt, så skal de også. Harry, ja han er på en måde også, for han vil ikke forlade Jenny.
Ulykken har steget til hele verden og det vil sige, alle kender til den. Bare synet og skrig fra os alle, jeg husker det hele så tydeligt. Alt for tydeligt.
Jeg forsøger igen af få mig op. Men det hjælper squ ikke. Jeg piller mobilen frem og ser overvejende kontakterne i gennem.
Eleanor – No go, hun siger bare ’du kunne have ladet mig hjælpe dig’
Harry – er ved Jenny.
Jenny – Indlagt.
Liam – Han griner jo bare og hans arm er brækket…
Niall – Indlagt.
Zayn – I koma.
Paul – I koma.
Min familie – Ja, de skrider aldrig igen og vil have mig hjem, for så kan mor holde øje med mig 24/7, ligesom med tvillingerne. Aldrig i livet!
Perrie – JA det en god idé. Nej vent, hende og Eleanor er perfekte veninder, det samme med Danielle og Sophia.

Forhelvede Louis, glem det.

 

”Louis skat, jeg er hjemme” en svag stemme høres og det er Eleanors, men hun er ikke alene. Jeg hører hun mumler noget til en og inden længe kommer en krøltop fra. Harry, hvem ellers. Selvfølgelig henter hun Harry. Inden længe kommer Eleanor også. Behøver jeg at fortælle, at jeg stadig ligger på køkkenet gulvet og der er gået en time? Nej vel. Et suk forlader hans læber og han ser på mig.
”Louis, for fanden” sukker han kort, inden han hjælper mig op. Eleanor ser bare opgivende på mig, inden hun ligger maden i køleskabet. Harry kører mig bare ind i stuen og jeg holder min kæft. Jeg gider ikke og snakke med ham. Okay, den var hård.
”Louis, hvad sker der for dig? Først klager din familie til mig, så Liam og nu Eleanor. Louis, det ligner dig ikke”
”Jeg er ikke handicappet og det skal de fjolser fatte! Jeg kan godt selv!”
”Virkelig? Hvorfor lå du på køkken gulvet?”
”Fordi det er et meget behageligt sted, at tage en lur” siger jeg blot og han hæver sit bryn.
”Wauw. Jamen okay så. Hvad med soveværelsesgulvet og i badeværelset?”
”De er meget behagelige!” jeg ligger armene overkors og ser blot på ham.
”Fint, gulve er jo så behagelige” i et så vipper Harry bare kørestolen og jeg ender på jorden med et bum, langt væk fra sofaen.
”AW!”
”HARRY!” kommer der fra Eleanor inden hun er henne ved mig, men Harry trækker hende væk og ser på hende.
”Lad ham være, han elsker gulve. De er så behagelige” siger han sarkastisk og glor på mig.
”Virkelig Louis. Du er ikke den eneste der har det svært. Niall er indlagt, Liam. Ja han har brækket hånden han skriver med. Du, ja har bare flæset dit ben og er i gips. Men det er ikke livstruende. Det er det med Zayn! Ja mig er der ikke noget galt med, men min kone og børn er indlagt. Hvilket du glemmer. Jenny savner at se dig. Du lovede at komme, men kom ikke og hvorfor? Lad mig se… hm, du sagde du havde det dårligt. Sjovt Eleanor, ringede og sagde, du faldt ud af kørestolen, da du nåede ned til bilen og ikke ville hjælpes op”

”ORG hold dog din kæft Harry!” hvæsser jeg irriteret, han skal fanme ikke komme her og tale sådan til mig, også i mit hjem!
”Ja det skal jeg nok. Men seriøst Louis, det ikke jordens undergang”
”Vi ses søde. Ring bare, hvis der er noget. Okay?”
”Skal jeg nok Harry og tak fordi, du forsøgte” hun giver ham et stille kram og han forlader lejligheden.

”Louis, lad mig nu” sukker hun opgivende, da jeg atter slår hendes arme væk, dog får hun mig op og ser på mig. Hun sætter sig bare på sofabordet og ser på mig.
”Fortæl mig Louis, fortæl mig om ulykken” som alle andre gange, ruller jeg bare væk fra hende og ind i soveværelset. Inden jeg kæmper mig op i sengen. Som så også er mega besværligt. Men det er begyndt at lykkes!
Jeg hører godt herfra, at hun sukker opgivende og nogle snøft lyder. Ikke mit problem.


 

Eleanors synsvinkel:


Alt sammen var efterhånden for meget. En uge med ham, har virkelig været slemt. Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre mere. Troede Harry kunne hjælpe, men ham, ja ham afviste han også. Ligesom med alle andre.
Han vil ikke hjælpes, han vil ikke snakke om ulykken og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre mere. Hver gang han falder, eller jeg hører ting der går i stykker, det skræmmer mig!
Han vælter jo ned på beton gulv og meget andet, ikke mindst på vejen, ved bilen og der, ja der slog han hul i det andet knæ. Han vil ikke have min hjælp og han bliver sur hver gang.
Han holder ikke om mig mere, altså når vi sover og det er hårdt.
Igen er han skredet ind i soveværelset, ligesom så mange andre gange. Jeg kan ikke gå nogle steder, han ligger altid på jorden når jeg kommer hjem og det er hårdt. Selv tøj, ej okay, det kan han så godt. Men ikke alt kan komme ud over hans ben, det jo helt gipset til.
Dog regner lægerne med, at han kan gå med krykker om mindst en måned, det sagde de, ja den gang med ulykken. Men jo mere han falder, jo mere skade får gipsen og den har været lagt om én gang. Hvilket så bare trækker tiden længere ud. Louis gør intet letter for sig selv.
Da jeg hørte ulykken, da jeg fik opkaldet, jeg følte mit liv gik i stå og jeg skulle dø. Min elskede kæreste igennem flere år, han var i en ulykke, en ulykke som Dianas, som kostede alles liv. Indtil videre er kun 2 chauffør døde. Men Zayn og Paul ligger i koma. Niall er indlagt, de ved ikke hvad der sker med ham og de kan ikke finde ud af det. Men han besvimer og kaster op. Ja det lyder som en hjernerystelse og det er de også sikker på det er. Men de vil gerne beholde ham lidt. De er bange for hjernen har taget skade eller noget med kræft. Men de kan ikke finde ud af det. Nialls hoved kan ikke klarere maskinerne, for han får det dårligt og kaster op. Så de kan ikke tjekke ham. Ikke før han har det bedre.

 

Alt er ved at være ligegyldigt. Perrie vil ikke se Zayn og forstår hende, han er ikke et kønt syn. Men vi lyver alle for hende, hvilket jeg tror hun ved. For nu venter hun bare på Jenny, på Jenny må se ham og hun siger det samme som vi gør. At han ser ligeså lækker ud som altid. Men det gør han ikke.
Ansigtet er fyldt med ar, ja de bliver pænere og pænere men det er også det. Kroppen heles ikke så hurtigt og det gør ondt, ikke mindst at se Paul. Han ser ikke engang pæn ud. Ingen af dem gør. De ligner efterhånden lig. De får sondemad, men de taber sig alligevel bare lidt. Alt er jo efterhånden ligegyldigt med det hele.

Hvorfor? Alt gik så godt for alle. Jenny kom og redet os alle. Jenny bliver gravid, og er ved at miste det ene(Okay, ikke en god ting), men hun klarer det. Zerrie og Jarry bliver gift. Undervejs friede Louis til mig. Danielle og Liam er tilbage sammen, de har det godt. Niall blev rask for kræft.
Alle havde det godt.

Også kommer ulykken.
2 personer dør, to ender i koma og to fødes.

2, 2, 2. jeg hader det tal nu.


************************************************************************************************************************

Louis synsvinkel! Wauw. der er gået næsten 14 dage. Har squ ondt af Eleanor.
Selvfølgelig, så så vi lige lidt af Eleanors vinkel.

hvad synes I?:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...