Don't leave us!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2013
  • Opdateret: 19 apr. 2014
  • Status: Færdig
Jenny & Harry er endelig blevet gift, de fik deres to tvillinger og lykken var der. Men en uventet ting kom. Man siger et liv skal tages, før et andet kan komme til og om det er tilfældet, det vides ikke. Samme aften tvillingerne kom til verden, gentog Diana dødsulykken og denne gang med resten af One Direction. Med nød og næppe klarede de resterende 3 drenge det, men Zayn & Pauls liv er i farer. De kan leve eller dø, lever de, kan få konsekvenser. Konsekvenser som kan ende One Direction for altid. De kan få en hjerneskade eller blive lam. Et andet problem lurer, Perrie er gravid og hendes mand er i koma. Louis er traumatiseret af ulykken og forholdet med Eleanor er i kort snor. Nialls hoved er værre end en hjernerystelse og Liam, han prøver at holde styr på alt. Vil Paul & Zayn vågne op, eller vil de opgive livet? Hvad med de 3 resterende drenge? Hvad med Perrie? Hvad med Jarry, kan de klare presset som forældre? Vil One Direction slutte eller fortsætte? Hvordan vil dramaet ende?

54Likes
192Kommentarer
12606Visninger
AA

4. Chapter 2.

 

Det med Jennys syning gik op, ja det gjorde jo ikke alt bedre og slet ikke når Zayn er i den tilstand han er og ikke mindst Paul. Det er hårdt. Specielt for Jenny, okay ved det lyder underligt. For der er jo deres familie, men Jenny er den eneste af os alle, som ikke kan se dem eller må. Ikke endnu og nu kan der gå lidt længere tid, fordi de måtte lave syningerne om.
Perrie har stadig ikke set Zayn og det er nu to dage siden, hvilket er trist og jeg forstår ikke hvorfor. Jeg forstår hende ikke, det er hendes mand. Men ja, det er jo hårdt og det ved jeg, hvis der skulle ske Jenny noget, jeg aner ikke hvad jeg skulle gøre.


Jeg lader blikket ramme på Jenny og hun sover stadig, hun ser så fredelig ud og jeg hader det. Mit blik rammer lidt i mod døren, da Liam kommer ind og har Louis med sig, ikke mindst deres kærester. Har sagt det er okay, bare de er stille og det har de godtaget.
”Sover hun stadig?”
”Jeps, og der er gået 3 timer nu”
”Harry, hun skal nok vågne”
”I know, men… jeg hader at se hende sådan” jeg ser lidt på Eleanor, da hun ligger sin hånd på min skulder.
”Harry, hun er stærk og det er du også”
”Ved jeg. Det bare, de sagde at strengene sprang, nok fordi hun spændte i kroppen over alt det med Jer og dem. Alt hun vil, er at se Niall, Zayn og Paul. For Jer to, ja Jer kan hun godt se, men ikke de andre og det ikke til at holde ud. Vi kan ikke være triste i det her rum, for vi kan påvirke vores børn og jeg kan i det mindste se Jer og følge med, Jenny kan ikke” jeg mærker lidt tårerne på kinderne, for det skræmmer mig. For hvis Jenny fortsætter sådan, hvilket jeg ved sker, så spænder hun igen også kan de igen springe og det kan påvirke vores børn.
”Hvis de finder ud af det med ulykken, hvorfor og hvordan det skete, så smadre jeg den såkaldte person!”
”Harry, slap af. Okay? Zayn skal nok klarer sig også Paul, det må vi tro og vi må bare få Jenny glad” jeg ser lidt på Louis, som ruller hen til sengen og tager Jennys hånd, inden han nusser hende.
”Hun klarer det, gør hun altid. Hun klarede sit selvmords forsøg, hun klarede at være tæt på at miste en af dem, hun klarede fødslen, også kan hun også klare det her” jeg smiler lidt over ham og ser bare stille på min kone.

Mit blik rammer stille i mod Eleanor og Sophia, som stiger ned på tvillingerne og de smiler bare. Mit blik rammer døren, da Perrie kommer og hun ser ikke så glad hun. Ved hun ønsker at snakke med Jenny og noget siger mig der skjules noget. Men hvad, ved jeg ikke. Ved bare de er tætte veninder.
”Hey” siger hun stille og smiler til de andre.
”Hej Perrie” siger tøserne og smiler.

 

Et hurtigt suk falder på mine læber, da Pauline begynder at græde og ja 1…2…3…4…5… og nu græder Walde også. Suk. Jeg skal til at rejse mig, men Eleanor og Sophia har hurtigt taget hver sin tvilling.
”Hvor er de kære. Hvad hedder de?”
”Vil hellere vente til Jenny vågner”
”Ofcurse” siger Liam smilende, inden han går hen til Sophia, som holder Walde og Eleanor sætter sig ved siden af Louis, hun har jo så Pauline. Perrie, sætter sig på fodenden af Jennys seng.
Jeg vender hurtigt hovedet i mod hende, da hun begynder at bevæge sine finger og inden længe kan jeg se hendes smukke blå øjne, et smil rammer mine læber og jeg lader mine læber ramme hendes hånd.
”Hej skat!”
”Hej” siger hun stille og smiler en smule, inden hun ser rundt og det første hun ser, er Louis og en tårer falder på hendes kind.
”Hey sweety!” siger han smilende og fjerner hendes tåre.
”Louis” siger hun og begynder nærmest at græde, eller retter det gør hun.
”Heey sssh, jeg er her” siger han smilende og kysser hendes hånd blidt. Men da Jenny forsøger at rejse sig op, skynder Louis at trykke hende ned igen og ser alvorligt på hende.
”Jenny, bliv liggende. Den mave skal heles”
”De er smukke søde” siger Sophia med et smil og jeg ser smilende på Jenny. Hendes blik lander hurtigt på Perrie, som tydelig er ked af det. Jenny ser kort i mod mig og jeg nikker stille, ved hvad hun hentyder til.
”Sophia, kan Perrie få lov at holde ham?” hun nikker kort og Perrie tager bare i mod ham.
”Han hedder Waldemar Zayn Styles” jeg klemmer Jennys hånd og jeg ser i mod Perrie, som hurtigt ser på os, inden hun ser ned på ham og et smil rammer hendes læber. Inden de andre selv smiler.
”Zayn vil elske det” kommer der hurtigt fra Liam, inden han klemmer hendes skulder og Perries øjne bliver stille våde. Inden hun ser på os.
”Tak”
”Så lidt, vi vil gerne ærer ham. Han er trodsalt vores ven, og Zayn vil klarer den søde” siger jeg hurtigt, inden jeg ser på Eleanor og Louis, som spændt vil vide vores datters navn.
”Hun hedder Pauline Darcy Styles”
”Pauline, efter Paul” siger Louis hurtigt og smiler.
”Men hvad med Dafney? Det ønskede du jo Jenny” siger Perrie hurtigt og Jenny ser smilende på mig.
”Vi må bare lave en til, om nogle år” et smil rammer mine læber og jeg kysser hende blidt.
”I søde” kommer der hurtigt fra El, som bare smiler ned på lille Pauline.

 

Der er gået en lille times tid og de er alle gået, Louis skulle ind og hvile sig, Liam og Sophia skulle ud og spise, bare for at få slappet af og sådan.
Jeg lader blikket ramme på Jenny. Pauline ligger i hendes arme og sover. De får lige pt. sutteflaske, da Jenny stort set kun kan ligge ned. Men det er til gengæld hendes mælk de får. Ja Jenny er blevet malket som en ko, okay måske overdrivelse. Men ja.
”Jenny, hvad er der med Perrie? Jeg forstår godt det med Zayn, men hun virker underlig tilpas” hun ser lidt på mig og bider sig i læben, ved hun skjuler noget, kender jo min egen kone. Fuck jeg elsker det ord! Kone, hun er min kone.
”Harry, du kan ikke sige det til nogle okay? Jeg hader at skjule ting for dig, men du må love mig, at du ikke siger det til nogle”
”Hvad er det skat?”
”Perrie… hun kom ikke for at snakke om alt muligt, den dag til koncerten. Hun kom for at fortælle… at hun er gravid” vent hvad? Perrie gravid! Fuck no hell!
”What?”
”Hun er gravid… hun ville fortælle Zayn det den aften også skete ulykken. Harry, hvis hun er for meget trist, det kan påvirke barnet…” jeg mærker selv smerten i mig, for det var det der skete med Jenny, eller nej ikke helt, det var pga. tvillinger. Men babyer er påvirket af forældres humør og jeg ved hvad der kan ske.
”Hun gik til dig, fordi du ved hendes følelser”
”Ja… jeg stod selv i samme situation, ellers havde hun sagt det til de andre. Men nu, nu kan hun ikke. Hun er bange Harry. Hun vil ikke se Zayn, ikke før jeg også har set ham, for så er hun sikker på at alle siger sandheden og ja. Harry, det skræmmer mig”
”Sssh skat, du skal slappe af og ikke vække Pauline” siger jeg hurtigt og åbner munden igen.
”Jeg skal nok snakke med Perrie skat og sige, at hun ikke må opgive håbet og jeg nok skal tjekke Zayn ud for hende”
”Tak skat” jeg lader mine læber ramme hende i panden og ser stille på Pauline, min lille prinsesse.
”Hun elsker vidst, at han hedder Zayn” siger Jenny og ser i mod Walde, som ligger i sin seng.
”Ja, gør hun vidst”
”Jenny, jeg skal nok snakke med hende. Du skal ikke bekymre dig, ikke andet end om vores børn, okay? Så skal jeg nok bekymre mig, for både du og jeg, når jeg ikke er i rummet med dig”
”Okay”
”Lov mig det skat, du skal ikke spænde mere i maven og være ked af det, ikke når vi har dem her”
”Jeg skal forsøge skat, men det er svært”
”Ved jeg, men du må prøve, for min og ungernes skyld” hun nikker stille og laver trutmund, hvilket får mig til at grine, inden jeg planter mine læber på hendes og ligger mig forsigtigt op i hende seng, med en arm om hende og selvfølgelig Pauline.
”Dream sweet babe” mumler jeg stille og lukker mine øjne i.
”I lige måde babe!”


************************************************************************************************************************

Iknow at kapitlet er lidt kedeligt, men ja, det er lidt med vilje. For alt det spændende skal jo i gang ligeså stille! ;P
I skal jo pines!!!

Men i handlingen siges der, at Nialls hoved er værre end en hjernerystelse - hvad tror I at der menes?:
Hvad med Louis, handlingen siger jo, at hans forhold til Eleanor, ender i kort snor. Hvad mon det så vil sige?
Og er Liam måske den der holder styr på alt, eller er der mere bag det, end hvad handlingen siger?
Hvad tror I? Lad mig hører! Ikke mindst hvad I tror der sker med Zayn og Paul!:)

HUSK, som jeg skrev i forrige kapitel, så vil jeg gerne hører, hvad I vil forslog der skulle ske, Jeres idéer!:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...