Don't leave us!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2013
  • Opdateret: 19 apr. 2014
  • Status: Færdig
Jenny & Harry er endelig blevet gift, de fik deres to tvillinger og lykken var der. Men en uventet ting kom. Man siger et liv skal tages, før et andet kan komme til og om det er tilfældet, det vides ikke. Samme aften tvillingerne kom til verden, gentog Diana dødsulykken og denne gang med resten af One Direction. Med nød og næppe klarede de resterende 3 drenge det, men Zayn & Pauls liv er i farer. De kan leve eller dø, lever de, kan få konsekvenser. Konsekvenser som kan ende One Direction for altid. De kan få en hjerneskade eller blive lam. Et andet problem lurer, Perrie er gravid og hendes mand er i koma. Louis er traumatiseret af ulykken og forholdet med Eleanor er i kort snor. Nialls hoved er værre end en hjernerystelse og Liam, han prøver at holde styr på alt. Vil Paul & Zayn vågne op, eller vil de opgive livet? Hvad med de 3 resterende drenge? Hvad med Perrie? Hvad med Jarry, kan de klare presset som forældre? Vil One Direction slutte eller fortsætte? Hvordan vil dramaet ende?

54Likes
192Kommentarer
12237Visninger
AA

24. Chapter 18.

 

Jeg ser stille rundt i soveværelset og et suk forlader mine læber, burde komme i tøjet, men jeg kan ikke og Louis kommer om lidt.
Da jeg vågnede hertil morgen, så var Harry bare væk og han plejer at vække mig, ikke mindst kysse mig farvel. Ingen af delene er sket. Har han fundet ud af det? ARG! Jeg vidste det, han ville hade mig og bare gå fra mig. Åh nej, det er forbi! Harry og jeg er over!

”Jennifer???” lyder en stemme og det kan kun være Louis, mine tanker suser bare rundt. Alt Harry gjorde, var at efterlade en besked og skrive ’ses senere skat’ intet andet. Når han ligger beskeder, plejer det at være noget ligne:
’Godmorgen Babe! Love you og glæder mig til at komme hjem senere! Glæder mig til at se dine smukke øjne. Din mand Harold<3’

Men denne, den var kold og ingen hjerte overhovedet. Han hader mig!
”Jen? Hvad laver du her oppe og i morgenkåbe?” jeg vender mig stille om og ser på Louis. Hans ellers så glade ansigt udtryk ændre sig og han skynder sig hen til mig.
”Hey, hvad er der galt Beauty?”
”Harry er vist skredet!!! Han har ikke vækket mig og kysset mig farvel, det plejer han! Og hans sedlen på sengen, den var kold og uden hjerte! Han plejer at lave hjerter på sedler! Han hader mig… han har vist fundet ud af det!”
”Ssssh søde!” siger han hurtigt, inden han knurrer mig indtil ham. Jeg lader bare tårerne trille og han holder bare godt om mig.

”Han kommer hjem igen, og hvordan har han fundet ud af det?” han ser stille på mig, inden han planter et kys i min pande og jeg åbner stille øjnene, inden jeg trækker på skulderne.
”Han hader mig!”
”Jenny, han elsker dig, det er jeg sikker på! Måske over sov han bare og nåede ikke at sige farvel, ellers kunne han ikke nænne, at vække dig. Han elsker dig jo” han trækker mig lidt ud og ligger begge sine hænder på mine skulder, inden han nusser dem og sender mig et opmuntrende smil. Hvor er det dejligt han er her, han går i det mindste ikke og ikke bare sådan lige, det har han lovet.

”Du har nok ret. Men…”
”Ikke noget men, vent og se Beauty, okay?” jeg nikker stille og han trækker mig ind i et kram mere.

 

Mit blik rammer stille på Louis, som sætter godt tilrette i sofaen og piller ved mit hår. Det er nu hyggeligt det her, åh hvor jeg dog elsker den dreng! Han betyder så meget og det gør Harry altså nu også. Hvordan kunne jeg være så dum? Mit blik rammer hurtigt på skærmen, da han fangede mig i at stirre.
”Det var en fejl Jenny… han bebrejder dig ikke og hvis han gør, så er det mig han hader, ikke dig” den dreng kan også bare læse tanker. Jeg vender hurtigt hovedet, så jeg ser ham op i øjnene. Ja jeg ligger ned og med hovedet på hans skød, hvilket er behageligt og ungerne sover.

”Men…”
”Ikke noget men, okay?” jeg nikker stille og fletter i stedet, hurtigt vores finger sammen og ser på skærmen. Har skam fået tøj på!
Vi er bare i sofaen og ser en film, ikke mindst spiser slik og det.

 

”Harry, jeg forsikrer dig. Jenny er ikke dig utro. Hun elsker dig man!”
”Så forklar mig det Liam! Hvorfor er Jenny i bad hver aften?”
”For at være frisk når du kommer?”
”Liam, jeg så det med mine egne øjne! Louis var der i går og hun lå op af ham! I sin morgenkåbe og han havde vådt hår, han lå i mit tøj!”
”Harry, slap nu af. Måske er deres historie rigtigt. Du kender Louis, han er klodset og forhelvede. Jenny elsker dig og Louis elsker Eleanor”
”Men han ville have hendes tilgivelse først, men hvorfor? Hvorfor! Det min skyld, det er mig som har skubbet dem sammen og nu danner de par, bag min ryg!”

”Harry, stop nu!”
”Liam, du mener seriøst ikke, at du ikke finder det underligt!”
”Maybe lidt. Men Jenny ville aldrig være utro og Louis heller ikke”

”Hvad sker der her drenge?” mit skænderi med Liam afbrydes og af Danielle, så må hun lige være kommet hjem. Ja, jeg aflyste Gemma, eller jeg aflyste noget af tiden med hende og tog hjem til Liam eller retter ud på hospitalet, for Liam ville herud i dag. Alt stod fast i mit hoved og jeg begynder virkelig at undre mig. Jeg forstår det ikke!
”Jenny er mig utro med Louis!” råber jeg frustreret og jeg lagde ikke lige mærke til, at Danielle havde taget Eleanor med herhen eller var sammen med Eleanor.
”JEG VIDSTE DET! Hvordan kunne han!!!!” hendes øjne ændres hurtigt og jeg fortryder hurtigt mine ord. For hun bør slet ikke vide det og ikke på denne måde.
”Eleanor og Harry, slap nu af! Louis elsker dig Eleanor og Jenny dig Harry” siger Perrie frustreret, inden hendes blik rammer Zayn, som også ser på os og med alvorlige øjne.
”Jenny ville aldrig være utro, det er jeg så sikker på! Hun elsker dig og Eleanor, Louis erklærede sin kærlighed til dig og friede!”
”Han har brugt alt tiden med Jenny”
”Du kinda, ville ikke have han var hjemme og kun fordi du skulle forberede til i dag”

”Ja du har ret Niall… jeg er skylden i at Louis er mig utro!”
”Ja og Jenny har aldrig været sammen med andre end mig, endnu mere grund til at det er sandt!” jeg griber frustreret fat min manke og glider ned på jorden. Jeg troede hun elskede mig.
”Jeg ringer til dem og beder dem komme”
”Nej du gør ej Zayn! Jeg vil ikke se Jennifer igen… hun er ikke min veninde mere, hvordan kunne hun!” Eleanor bryder helt sammen og Perrie tager hurtigt om hende.

Et suk forlod hurtigt mine læber og jeg lagde på. Opkaldet fra Zayn, var ikke ligefrem det bedste og jeg gik bare indtil Jenny, hvor jeg fortalte alt som det var og det. Zayn fortalte dog ikke, hvilke problemer det drejede sig om og det bekymrer vi os for nu.
”Louis, skynd dig lidt!”
”Jaja! Jeg skynder mig jo!”

”Alt hvad jeg kan” siger jeg hurtigt bag efter, men hvordan skal jeg skynde mig, når vi holde for rødt? Jenny tænker sig ikke helt om. Ellers er det fordi det er hospitalet = Zayn eller Perrie, der er i problemer. Hvilket ikke er godt, ikke for nogen af os.
Jeg kører fremad, da lyset bliver grønt og jeg koncentrer mig om vejen, selvom Pauline græder og distraher mig lidt. Men Jenny sidder omme bag ved og i mellem børnene.
Jeg drejer hurtigt ind på hospitalet, inden jeg finder mig en parkeringsplads og slukker motoren. Derefter stiger jeg ud og lukker døren efter mig, inden jeg fisker barnevognen frem og gør den klar. Jeg hjælper hurtigt Jenny, altså med at få børnene ud af bilen og ned i barnevognen. Hun tager Pauline og jeg Waldemar.
Jeg lader min tommelfinger ramme knappen og en ’bip, bip, bip’ kommer, nu er den låst.
 

Mit blik rammer hurtigt Jenny og jeg bider mig lidt i læben. Hun ser nervøs ud. Elevatoren får os hurtigt op på etagen, altså den etage Zayn er på. Vi stiger begge ud og går i mod døren, den dør vagterne står ved og de lukker os hurtigt ind.
Jeg ser forvirret mod Zayns værelse, der er lyder råb og meget andet. Vi kommer hurtigt derhen og ind i rummet, inden alles blikke rammer på os. Hvad laver de alle her? Er Zayn lam og derfor vi skulle komme?
”Harry?” siger Jenny forvirret og ja, hun troede jo han var ved Gemma, hvilket jeg også troede.
”Du havde ikke forventet at se mig? Eller havde du for travlt med, at knalde Louis? Og hvordan kunne du Louis! Min kone!” vent what!? Mit blik rammer hurtigt på Jenny, hvis ansigt ikke ser glad ud, men nærmer forvirret ud. Hun åbner hurtigt munden og han afbryder hende. Liam holder sig til ansigtet og ikke mindst Niall, de tænker sikkert begge ’omg’. Perrie og Danielle holder om en grædende Eleanor og jeg forstår det virkelig ikke.
”Du skal slet ikke tale dig fra det! Du har været i bad, hver gang jeg kommer hjem og i går aftes, lå Louis i VORES seng, i MIT tøj og med VÅDT hår!”
”Hvordan kunne du Louis??? Troede du elskede mig!” græder Eleanor og Danielle ser bare koldt på mig, ikke mindst Perrie.

”Seriøst… Jenny og jeg? No way! Liam??”
”Sorry dude… men jeg tror det faktisk ikke længere. Ikke efter Eleanor har sagt sin vinkel. Seriøst”
”Harr…”
”Du skal slet ikke tale til mig! Jeg hørte udmærket dine ord med Louis i går og du spurgte om ham, om han havde snakket med Eleanor og derefter spørger han, om du har snakket med mig!”
”GYUS!” råber Zayn og vores alles blikke lander på ham. Jenny er begyndt at græde og jeg holder en arm om hende, selvom Harrys blik er koldt og ligner en, som kunne slå mig ihjel.

”Lad dem dog snakke!” tak Zayn, tak!
”Fint!” mumler Harry surt og ser koldt på mig.
”Helt ærligt Harry! Ja Jennifer er en pæn pige og sød, men hun er min bedsteveninde og DIN kone, jeg vil aldrig gøre sådan en ting! Vi fortalte jo hvad der skete i g…”
”JA og den del tror jeg ikke! Hvorfor skulle Jennifer eller gå i bad!” at han bruger orden Jennifer, gør det ikke mere behageligt for hende, for hendes navn, ja nævner ingen så tit og specielt ikke Harry, med mindre det er alvorligt.

”Se hende dog lige Harry!!! Hun græder for fanden!”
”Hun fortryder måske sexen med dig!”
”HARRY!” råber Zayn igen.


Et suk forlader mine læber og jeg knurrer Jenny indtil mig, men hun skubber mig bare væk og forstår hvorfor. Hendes mand beskylder hende for, at være utro og det samme gør min kæreste. Ikke for, at tale om vores venner.
”Ja Jenny var så fantastisk i sengen og bedre end Eleanor” siger jeg sarkastisk.
”Seriøst Harry. Det vil ALDRIG ske! Jeg elsker dig Eleanor, mere end noget andet og ja, den samtale du hørte i går, er noget vi har snakket om, i de to uger, som du ikke har været der” okay, det kom bare endnu mere dumt ud, end hvad det burde. Hvilket gør Harry mere vred og ikke mindst sårer Eleanor.
”Se selv, det er min skyld” græder hun og et suk forlader mine læber.
”Det jeg skulle snakke med Eleanor om, var om planlægning af børn! For jo mere tid jeg brugte med Jenny, jo mere ønskede jeg børn og kun med dig Eleanor” okay, endelig er det ude, men ikke lige på den romantiske måde jeg ville. Ja jeg ville spørger om, ja at vi skulle lave små babyer. Et stort smil rammer Perries læber og hun kommer hurtigt med et nurh. Jeg ser hurtigt på Jenny og jeg ved det svært for hende. For hun tror Harry vil hade hende. Men det var min fejl og ikke hendes.
”Jenny… sig det nu. Hvis han vil bebrejde nogen, så er det mig” siger jeg hurtigt og hun ser stille på mig. Harry ser bare afventende på hende og med et blik, som kunne dræbe.
”Je…jeg…jeg ville vasketøj og Louis blabrede om det med børn, så jeg lyttede, men lagde ikke mærke til hvad der røg i vaskemaskinen… og jeg kinda ødelagde din ynglings trøje… den er helt pink nu” hun ser trist ned i jorden og et grin kommer fra Zayn, ikke mindst fra Liam, Niall, Perrie & Danielle.
Mit blik rammer hurtigt Harrys og jeg ser stille på ham.
”Harry og Eleanor, det er altså sandt. Seriøst, er du klar over hvor svært det er, altså at planlægge børn… Harry og Zayn, ja de dummede sig bare og det vil jeg ikke, det skal være planlagt... og Jenny begynder at tro, at hun er en dårlig kone, fordi hun ikke kunne vasketøj, uden og ødelægge din trøje Harry” et hurtigt smil dukker op på Eleanors læber, inden hun springer ind i mine arme og kysser mine læber.
”Undskyld jeg tvivlede… I bare så meget sammen”
”Fordi, du ikke ville have mig i huset og Jenny ville Harry ikke efterlade alene” jeg vender blikket i mod Harry og Jenny.

”Så du ødelagde, min ynglings trøje, så den nu er Pink?!” han lyder streng, men et smil rammer på hans læber og han fjerner hende tårer.
”Undskyld skat, det skræmte mig bare og jeg er bange, bange for du forlader mig… for er din første”
”Min eneste ene” retter hun ham hurtigt og derefter deler de et kys.

Tænk de troede, jeg mener. Jenny og jeg? Seriøst!

************************************************************************************************************************

HOVSA! Jeg narrede Jer vidst igen ;P.
Okay jeg er ond, men whatever! :)

Jeg synes nu Louis er lidt sød!!! Er andre enige i det eller ?:)
Selv Jenny, hun er bange for Harry vil blive sur, pga. en trøje!:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...