Don't leave us!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2013
  • Opdateret: 19 apr. 2014
  • Status: Færdig
Jenny & Harry er endelig blevet gift, de fik deres to tvillinger og lykken var der. Men en uventet ting kom. Man siger et liv skal tages, før et andet kan komme til og om det er tilfældet, det vides ikke. Samme aften tvillingerne kom til verden, gentog Diana dødsulykken og denne gang med resten af One Direction. Med nød og næppe klarede de resterende 3 drenge det, men Zayn & Pauls liv er i farer. De kan leve eller dø, lever de, kan få konsekvenser. Konsekvenser som kan ende One Direction for altid. De kan få en hjerneskade eller blive lam. Et andet problem lurer, Perrie er gravid og hendes mand er i koma. Louis er traumatiseret af ulykken og forholdet med Eleanor er i kort snor. Nialls hoved er værre end en hjernerystelse og Liam, han prøver at holde styr på alt. Vil Paul & Zayn vågne op, eller vil de opgive livet? Hvad med de 3 resterende drenge? Hvad med Perrie? Hvad med Jarry, kan de klare presset som forældre? Vil One Direction slutte eller fortsætte? Hvordan vil dramaet ende?

54Likes
192Kommentarer
12243Visninger
AA

23. Chapter 17.

 

”Harry!!! Ser jeg overhovedet godt ud!!!!???? Hallo, du er mode eksperten. Hjælp mig lige!” Okay jeg er måske blevet desperat. Men jeg er den eneste single forfanden! Jeg vil også have en date og slukke lyset, med alle rygterne om Barbara og jeg.
Liam kunne ikke hjælpe mig, for ja. Ham og Danielle ligger og knepper konstant!
Zayn er på hospitalet endnu og har stadig ikke følelsen i benene, de mener det kommer med tiden. Ja tiden, hvor er tiden? Kan de ikke bare erklære ham lam? Det gør jo alt letter, ikke? Perrie kan jo heller ikke hjælpe, for hun er jo ved Zayn, konstant! Han følger jo med i babyens udvikling!

Jenny, ja hun babysitter børnene.
Louis og Eleanor, ja det ved jeg faktisk ikke. Jov Eleanor er i gang med noget eksamens værk, mener jeg nok & Louis hjælper Jenny.
For Harry, ja lige nu er han ved mig og ja, det er han næsten hver dag, for jeg ringer hver dag og er belastende! Hehe! Og jeg elsker det! ej, han er også meget ved Gemma, hun er ved at flytte og ja, så det hjælper han også med. For Harry har god stil og derfor, vil alle gerne have hans hjælp. Vi har egentlig lang ferie, eftersom vi ingen ting kan pga. Paul & Zayn.

”Niall??? Hører du over hovedet efter?”
”Øh hvad?”
”Du ser godt ud mand. Men seriøst, hvis jeg skal sige sandheden, så drop det og ved du hvorfor? For Niall, hvorfor skulle den rette dukke op der? Alle vil jo kende dig som Niall Horan”

”Jaer og? Det kan da være, at der er én som ikke gør eller en der faktisk falder for mig. Nu ikke være en lyseslukker Harry!” et suk forlader han læber og han vifter bare opgivende med armene.
”Niall, du skal snart af sted og de kan ikke skifte tøj… ikke nu igen!” siger han hurtigt, da jeg er ved at tage T-shirten af og han prøver på, ja at lade mig beholde den på, ved at trække den over mit hoved igen og se alvorligt på mig.
”Niall, du er pæn. Smut nu på speeddating. Jeg skal altså hjem til min kone!”
”Fint!” mumler jeg utilfreds og vi begge går i mod udgangen.

 

Møg unge, det er hvad Niall er! Jeg vender kort blikket i mod ham og lader det følge ham ind i mod hans bil, skal se om han kører væk. Jeg tror han skiftede tøj 50.324 gange eller noget, virkelig belastende! Jeg skal altså også hjem, jeg har altså en kone og to unger!
”Farveller Nialler! Held og Lykke!” råber jeg efter ham, inden jeg sætter mig ind i bilen og kører hjemad.
Det har virkelig været stressende for tiden. Gemma der flytter, Niall der skal have hjælp med tøj og ikke mindst Zayn, når Perrie ikke lige er der og sådan, virkelig mange ting. Ikke mindst har jeg Jenny og mine to børn. Godt at Louis kan træde til, for Jenny er begyndt at blive ret træt for tiden og er bange for, at det udvikler sig til en depression eller noget, for nogle for fødselsdepression og hvad nu hvis hun har det? Det jo ikke godt.
Det jo slemt!
Det har stået på i godt og vel 2 uger alt det her. Ja det tager langtid med Gemma. For hun er flyttet hjemmefra og det vil sige, shopping. Hun skal have møbler og alt det. Så det har jeg hjulpet med og ikke mindst, med at male og sådan.
Det er dejligst at komme hjem om aften og det, specielt hjem til min kone. Hun har også fået en underlig vane, hun har altid et håndklæde på hovedet, når jeg kommer hjem og det vil sige, ja hun har været i bad. Hun siger det er pga. trætheden og hun går i bad, for at holde sig vågen og for at være sammen med mig. Hvilket er skønt, for hun er en skøn kone og jeg elsker hende.

Jeg kører op af indkørslen og bipper fra langafstand, porten op. Jeg har en fjernbetjening, så jeg ikke vækker ungerne eller Jenny. Jeg kører op af stien og Louis bil er her endnu. Spøjst. Han plejer altid, at være kørt når jeg kommer.
Jeg hopper hurtigt ud af bilen og ind af døren med et smil. Som altid, med en buket blomster.
”Babe jeg er hjemme!” siger jeg smilende. Jeg ser rundt og hører ikke rigtig nogen. Inden jeg smider skoende og jakken. Inden jeg vakler ind i stuen og her er ingen.
Jeg leder hele underetagen i gennem, inden jeg vælger at gå ovenpå. Jeg ser kort indtil ungerne og de sover, jeg smiler skævt over dem og går derfor i stedet i mod soveværelset.

Mit blik rammer hurtigt på Jenny, som ligger i sin morgenkåbe og op af Louis, som selv har vådt hår, ikke mindst mit tøj på og de sover, begge to.
Et stik af jalouxi går hurtigt i gennem min krop og en forvirring. Jenny i morgenkåbe og håndklæde om håret, Louis med vådt hår og det.
Jeg lader et host forlade mine læber og straks åbnes deres øjne. Et smil er hurtigt på Jennys øjne.
”Haaaaarry!” siger hun smilende og kravler hen for enden af sengen, inden jeg med et smil går hen til hende og lader mine læber ramme hendes.
”Okay. Ad!” siger Louis hurtigt og jeg ser en smule på ham, en smule forvirret. Inden jeg ser på Jenny.
”Pauline kastede op udover mig… så jeg gik i bad. Jeg glemte håndklædet til håret og bad Louis hente det, for han ville lige holde øje med ungerne i mens. Jeg bad ham lukke øjnene, eftersom jeg gerne skulle lukke hele morgenkåben inden han gik ind og så dum som han er, fortsætter han med at gå og ender i badekaret”
”Ja og jeg blev våd, behøver du at træde i det?” svarer han muggen igen, da Jenny bare griner og jeg ser en smule på ham.
”Mit tøj blev jo vådt, så jeg lånte dit, i mens mit eget blev tørret i tørretumleren”
”Okay” siger jeg en smule og ser i stedet på min dejlige kone, inden jeg kysser hendes læber igen.
”Okay, jeg tror jeg ser om mit tøj er færdigt og tager hjem til Eleanor!” mit blik rammer efter Louis og jeg ser i stedet på Jenny.
”Jeg har savnet dig skat!!!” hun ser hurtigt på blomsterne og smiler.
”Er de til mig?” jeg nikker hurtigt og rækker hende dem. Hun kysser mig hurtigt og taknemligt på læberne.

 

Jeg lader blikket vakler på Jenny, som ligger ret tæt indtil mig og mine tanker suser omkring mig. Selvom de forklarede sig, så følte jeg stadig et stik af jalousi og at de ikke talte sandt. For alt går perfekt og nogle gange alt for perfekt, at man skulle tro, at det var et eventyr eller noget. For vi er alle lykkelige og det kan ikke passe, at alle par holder? Kan det? Det virker jo helt urealistisk. Men alligevel, jeg elsker Jenny og jeg ved hun elsker mig.
”Harry, lad hver med at tænk… du spænder i kroppen også er du ikke blød mere” mumler hun stille og har hovedet i mod mit bryst. Jeg sukker kort, men smiler samtidig med. Hun er nu kær. Jeg lader mine læber ramme hende i panden og hendes smukke blå øjne åbnes, de kigger direkte ind i mine og et lille smil former sig på hendes læber.
”Skal du afsted igen i morgen?”
”Jeps, desværre Babe”
”Okay” siger hun stille og nusser min brystkasse.
”Jeg lover dig Jenny, det er snart done også er jeg hjemme!”
”Det er okay. Det er din søster og Niall, ja han er ensom. Han er ikke Louis, Liam, Zayn eller dig. Han er alene og har brug for støtte.”
”Ja, det han, men det har min kone og børn også”
”Det er okay, Louis hjælper jo og Eleanor, vil jo helst være alene, uden ham, eftersom hun forbereder eksamen” et smil rammer hendes læber og jeg ser hurtigt på hende. Men jeg skubber hurtigt tanken væk igen. Selvfølgelig ville det aldrig ske. Louis er min bedsteven og hendes bedsteven. Eleanor og hende er venner, nej det vil ikke ske.
”Harry?”
”Ja?”
”Nej ikke noget” siger hun stille, da hun bliver afbrudt af hendes mobil og hun rejser sig hurtigt op, inden hun har forladt mig alene. Hvem mon det var? Jeg ser en smule efter hende.

 

Jeg tager hurtigt min mobil og ser kort om på Harry, inden jeg forlader ham alene og går ned i stuen. Jeg tager hurtigt mobilen og et lille smil former sig på mine læber.
”Hej Bear!”
”Hey Beauty!”
”Hvad ville du??” spørger jeg stille og et smil popper frem på mine læber, inden jeg slår mig ned i sofaen.
”Skal Harry afsted igen i morgen? Jeg fik jo ligesom ikke snakket med ham”
”Ja, det skal han” siger jeg en smule trist, for ja, ville ønske han var her hos mig. Men godt at Louis er.
”Så er det jo en Jouis dag!” et fnis forlader mine læber og et smil kommer hurtigt frem.
”Ja, det bliver det vel! Har du snakket med Eleanor?” han glade grin forsvinder hurtigt og erstattes med et suk.
”Nej, aner ikke hvordan jeg skal sige det. Hvad vil hun ikke ligefrem sige? Har du snakket med Harry?” mit blik rammer hurtigt trappen da Harry kommer ned og jeg går faktisk lidt i panik.
”Jeg må smutte, vi ses i morgen Louis” siger jeg hurtigt og ligger på.
”Var det Louis?” jeg rejser mig hurtigt op og ligger armene om hans hals. Jeg nikker hurtigt og Harry ser kort på mig, inden han ligger armene om mig.
”Hvad ville han?”
”Spørger om han skulle komme igen i morgen eller du var hjemme” han nikker kort og jeg ser stille på ham. Hvordan fortæller jeg ham det?

************************************************************************************************************************

HMMM, nu bliver jeg bare lidt nysgerrig. Hvad mon det er Louis og Jenny snakker om?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...