Don't leave us!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2013
  • Opdateret: 19 apr. 2014
  • Status: Færdig
Jenny & Harry er endelig blevet gift, de fik deres to tvillinger og lykken var der. Men en uventet ting kom. Man siger et liv skal tages, før et andet kan komme til og om det er tilfældet, det vides ikke. Samme aften tvillingerne kom til verden, gentog Diana dødsulykken og denne gang med resten af One Direction. Med nød og næppe klarede de resterende 3 drenge det, men Zayn & Pauls liv er i farer. De kan leve eller dø, lever de, kan få konsekvenser. Konsekvenser som kan ende One Direction for altid. De kan få en hjerneskade eller blive lam. Et andet problem lurer, Perrie er gravid og hendes mand er i koma. Louis er traumatiseret af ulykken og forholdet med Eleanor er i kort snor. Nialls hoved er værre end en hjernerystelse og Liam, han prøver at holde styr på alt. Vil Paul & Zayn vågne op, eller vil de opgive livet? Hvad med de 3 resterende drenge? Hvad med Perrie? Hvad med Jarry, kan de klare presset som forældre? Vil One Direction slutte eller fortsætte? Hvordan vil dramaet ende?

54Likes
192Kommentarer
12243Visninger
AA

17. Chapter 12 - Part two.

 

Jenny brugte ret så langtid inde ved Zayn og jeg var sikker, hun ville sladder ofcurse ville hun og alligevel ville jeg ikke blive sur. Hun er den bedsteveninde jeg kunne få, selvfølgelig er de andre også mine bedsteveninder, men Jenny, det er anderledes med hende.
På ingen tid har hun betydet meget for mig og mere end nogen anden.
Den seneste tid har været så hård, jeg var nervøs nok, ja for at skulle fortælle Zayn det og ja, for jeg ved jo, at vi har snakket om børn og ingen af os, ja ville ikke have børn og slet ikke nu. Vi begge har en karrier. Hvilket gjorde nerverne dårligere den dag og endnu mere, da telefonen ringede og de sagde Zayn havde været ude for en ulykke, jeg blev så bange.
Jeg har været den dårligste kone ever og dårligste veninde ever, jeg har ikke været der for nogen af dem. Hverken for min mand, eller mine venner og veninder, ingen af dem. At hører Eleanor havde forladt Louis, var jo endnu værre. Jeg var der ikke for hende.
Jeg tog hjem til familien og selv de ved det ikke, kun Jenny ved det og Harry, selvfølgelig fortalte Jenny det til Harry og selv der, ja der kunne jeg ikke blive sur. Harry kom og snakkede med mig, holdte mit humør oppe og sagde jeg burde tage hjem, jeg gjorde som han sagde og skrev til ham, hvis jeg havde brug for ham.
At skjule det for de andre, ja det gør ondt, for har været gravid længe nu, nok omkring 3-4 måneder, eller det ved jeg, at jeg har. Men jeg holder ikke styr på det. Jeg tænker kun på Zayn. Min Zayn. Min eneste ene.

 

Jeg hørte Harry råbe Zayn og derefter styrtede alle derind, inden drengene hvinede og jeg vidste hvorfor, Zayn vågnede og nu måtte jeg se sandheden i øjnene, jeg skulle fortælle jeg var gravid og undskylde for at være den dummeste kone. Vi havde jo lige stået i kirken og sagt ja til hinanden, i medgang og modgang, og alligevel brød jeg løftet. Dummeste kone ever.
Og nu står jeg her.
I et rum med Zayn alene, alle forlod rummet lige da jeg trådte ind og han sagde mit navn, den stemme har jeg savnet. Den var sexet og hæs, mere end hvad den burde være, men han er jo træt og udmattet, det må han jo være.
Jeg kan se det på ham, Jenny har fortalt det og det må betyde, at i koma, at folk faktisk kan hører hvad man siger.
”Så kom du endelig Babe” siger han stemme stille og rækker ud efter min hånd, et smil er placeret på hans læber og jeg træder forsigtigt frem, han er helet, dog kan man stadig se lidt og det ændre ikke på noget, han er stadig ligeså sexet, som altid.
Jeg lader min hånd ramme hans og han trækker mig helt hen til ham, inden jeg bare knækker sammen og ligger mig op til ham, inden jeg bare begynder at græde. Begge hans store arme finder vejen rundt om min krop og jeg græder bare.
Åh min Zayn, han er i live og holder om mig igen.
”Shh Pretty, jeg er vågen” siger han stille og planter hans læber i mit hår, hvor han hurtigt efterlader et brandmærke.
”Undskyld… jeg er den værste kone ever! Jeg va…”
”Perrie, du er ikke en dum kone eller den værste, du er den bedste ever”
”Neeej, vi sagde i medgang og modgang, jeg var her ikke!!”
”Nej, men det betyder intet, du er her nu og du var bange og ked af det… alt der betyder noget, er at du er her nu og at jeg elsker dig” siger han stille, inden jeg ser ind i hans dejlige brune øjne og han sender mig et smil, inden han blidt lader sine læber ramme mine og jeg må sige, det her kys har jeg savnet, jeg har savnet ham og alt ved ham, men alligevel trækker hans sig bort og ser på mig.
”Men, har du ikke noget du vil fortælle?” han ser bare forventningsfuldt på mig og jeg ser en smule på ham.
”Du ved det allerede… hun sladrede”
”Og, min kone har ikke fortalt mig det og vil hellere hører det fra hende” jeg ser stille på ham og bliver alligevel en smule nervøs. Jeg sætter mig halvt op og i mens nusser han stille min ryg, det kan være der er slanger i vejen, men jeg kan ligge her.
”Zayn… jeg tog ikke over til Jenny for at sige farvel, men for at snakke med hende og få hendes råd… jeg ville sige det den aften, men…” jeg mærker han fjerner tårerne som er på vej, inden han smiler opmuntrende til mig.
”Jeg… jeg mener vi.. vi er gravide” jeg ser nervøst ned og han ligger bare hans hånd hurtigt på min mave, inden han nusser den og jeg vender hovedet i mod ham, hans øjne stråler og han trækker mig stille ned over ham, inden han blidt lader sine læber ramme mine og jeg nyder det.

”Jeg elsker dig Perrie Malik!” siger han smilende og knurrer mig indtil ham.
”Jeg elsker også dig Zayn… tak fordi du kom tilbage”
”Om jeg vil svigte dig og vores barn!! A..”
”BARN?” vi begge vender chokeret blikket i mod døren og der står hans forældre, ikke mindst søskende og faktisk mine forældre. Vores mødres øjne stråler og Patricia begynder nærmest at græde, inden hun nærmest glædeligt løber hen og krammer sin søn fra den anden side.
”ÅH min lille baby!” hun planter sine læber over alt i hans hoved, hvilket får alle til at grine og jeg mærker min mors kærlige hånd på min ryg og Zayns hånd, som forlader min ryg. Jeg ser stille på mor og hun krammer mig indtil hende, inden hun tager Zayns hånd og klemmer den.
”Så derfor, var min søster endnu mere ulykkelig! Fanme på tide du kom tilbage Zayn! Du skulle ligesom beskytte hende, ikke?”
”Undskyld Jonnie, kan du tilgive mig?”
”Mmm, ofcurse!” han giver hurtigt Zayn et mandekram og Safaa, ja hun kan ikke få sig selv til at gå derhen, hun står stadig ved døren og øjnene er fyldt med tårer. Jeg rejser mig stille op og går hen til hende, inden jeg trækker hende ind i et kram og hun begynder bare at græde med lyd, hvilket får alle til at kigge.
”Safaa, kom her sis” siger Zayn stille og rækker armene ud, inden Safaa løber hen og ligger sig op til ham, inden hun bare græder mere ud. Han holder bare begge arme om hende, indtil Wal og Don også falder over ham.
”Okay søstre! Jeg er vågen!” siger han stille og han græder selv.

 

Jeg lader stille blikket ramme på Zayn og betragter ham bare, han ligger og sover. Alle sidder herinde og med alle mener jeg:
Hans forældre,
Don, Wal & Safaa,
Mine forældre,
Jonnie,
Harry og Jenny,
Liam og Danielle,
Niall,
Eleanor,
Paul.
Ja og Louis, han er på vej. Det tager lidt tid jo.


Jeg lader stille mine øjne betragte Zayn, han er sød når han sover og jeg ligger bare oppe i hans arme.
”Såeh det vil sige… Perrie er gravid og Jenny du har vidst det hele tiden, men intet sagt til os, men sagt til Harry!?” okay, hvor mange gange skal Niall kører i det? Typisk Niall.
”Tror bare du skal tie stille Niall, for du skylder Zayn en tur til Disneyland!”
”Jeg troede jo ikke han hørte efter!”
”Guys, stop nu… har I seriøst alle sammen og jeg mener ALLE, sagt noget I ville give Zayn hvis han vågnede?” jeg ser stille i mod Jenny, inden alle begynder at nikke og endda hans familie, min og drenges familie. Når ja det glemte jeg, Liam, Louis, Niall og Harrys familie er her osse, ikke mindst Eleanor og Danielles, vi er jo en stor familie og Jennys osse.
”Seriøst, det var dumt” siger Jenny bare og ruller med øjnene. Hun ser bare lidt væk, inden hun hører babygrød, hvilket får hende til at gå i panik og ikke mindst Harry, hvilket får alle til at grine, men også Zayn til at vågne. For ja, babyerne er herinde også, bare i et hjørne af rummet.
Jeg lader stille mine øjne ramme ham og et smil popper op på hans læber, inden han ser forvirret rundt.
”Okaaay, dejligt at vågne op”
”ENDELIG!” siger Jenny med et smil og ved hvorfor, for Zayn skal se børnene for første gang, et øjeblik vi alle glæder os til.
Liam trykker hurtigt på sengen, så den bukker op, så Zayn og jeg sidder op.
”Jamen hej familien Styles, Payne, Tomlinson, Horan, Calder og Peazer” alle siger hurtigt hej og døren går også op, hvor Louis kommer ind.
”ZAYN!” siger Louis hurtigt og jeg når ikke at flytte mig, ikke før han ligger over mig og krammer Zayn. Inden Zayn bare krammer hurtigt igen og Louis grød lyder. Jeg kærtegner kort hans ryg og ser i mod Eleanor, hans familie og hendes. Alle deres øjne er bekymret og jeg forstår hvorfor.
”Louis, pas lige på gravid kvinde!!” siger Danielle med et smil og Louis blå øjne rammer hurtigt mig, i mens han ser forvirret på mig og i stedet krammer mig.
”FEDT!” babygrøden lyder stadig og mit blik rammer på Jenny, hun er ikke glad. Jeg har hørt det med de slag Louis fik og han har godt af det, tror jeg vi alle har. Louis har ikke ligefrem været den bedsteven for nogen eller den bedste kæreste.

 

Mit blik rammer hurtigt Jenny og ikke mindst Harry, mine to bedstevenner og de ser skuffet på mig. Lykken var stor da de ringede og fortælle han var vågnet, men nu kommer alt smerten tilbage. Ja jeg går, hvilket jeg ikke burde, men jeg gør det alligevel og det fordi jeg godt må, bare med krykker, for ja. Afvænningen hjælper og ikke at jeg var ved at blive alkoholiker, for det var jeg nok ikke, men jeg var blevet afhængig af fight.
Jennys blå øjne ser skuffet på mig og jeg træder et skridt i mod hende, men hun træder bare et skridt tilbage. Hvilket gør det svære. Ja burde undskylde til Eleanor og vil jeg osse, men. Hvordan skal jeg kunne det? Jeg har brug for min bedsteveninde og bedsteven.
Jeg prøver igen og Jenny træder bare endnu et skridt tilbage.
”Louis” mumler Harry, inden han træder ind foran Jenny. Et suk forlader mine læber og jeg ser stille på Harry.
Jeg ser kort over i mod Paul og derefter Zayn. Paul nikker blot og Zayn ser bare alvorligt på mig. Han må have hørt alt. Jeg er den ældste her og alligevel opførte jeg mig som den dumme.
”Wauw, af alle mennesker, så vælger han at gå hen til Jenny først… great” hører jeg Eleanor sige og nok mere for min opmærksomhed, end at sårer Jenny. Det er tydeligt hendes stemme er såret og gør ondt.
”Eleanor, lad Louis, okay?” siger Paul stille og hun nikker en smule, i mens hendes far, trykker hendes skulder og hun ser væk.
Det giver jo slet ikke pres, alle familier er herinde og alle er forældre eller søster, til en jeg har såret.
”Jeg… Harry, virkelig undskyld… jeg har været den dummeste bedsteven for dig, du den yngste i bandet og burde have haft min støtte, haft mig ved din side og det havde du ikke” han ser bare ligegyldigt på mig, i mens han prøver at trøste Pauline.
”Drenge, jeg er virkelig ked af det okay??? Jeg er den ældste og burde være den voksne og trøste jer, ikke lade Liam gøre det. Det burde være dig Liam, dig som brød sammen og ikke kunne noget, du redet os alle, i stedet for at tænke på dig selv og alligevel er det mig som bryder sammen, mig som burde støtte dig… det hele skræmte mig, okay? Jeg fandt min bedsteveninde blødende, som kunne miste begge sine babyer! Den aften skulle hun føde, jeg kunne forhelvede miste hende og jeg tænkte over, at I også kunne… synet fra den aften, ja det skræmte mig bare… synet af Niall der lå med hovedet åben den aften, skræmte mig og endnu mere, at se Paul og Zayn ligge som de gør, at bussen så springer i luften og vi alle faktisk kunne have været der, hvis det ikke var for dig Liam.
Alt faldt sammen… se jeres familier triste.. vi alle var okay, undtaget Paul og Zayn. At se Zayn ligge i den skide seng og vide han ikke ville overleve, eller hvis han gjorde, at han kunne blive lam eller hjerneskadet.
Alt.
Ugerne gik og jeg kunne ligeså godt opgive at tro… for det gjorde jeg, for alt virkede for godt til at være sandt… og sidde i en kørestol og intet kunne, altså med at gå i bad og lave mad, er noget lort, specielt når man har eller havde den vidunderligste kæreste, som man bare ønskede at kunne lave mad til… og alligevel skubbede jeg hende væk, ligesom alle andre og min familie… selv mine bedstevenner. ALLE.
Jeg søgte fight, for at få smerten væk og endnu mere, for at straffe mig selv, for at være den dummeste bedsteven, dummeste søn og dummeste kæreste.
Undskyld.. virkelig undskyld!!!”

Jeg ser bare på dem alle og falder nærmest på jorden, da jeg undervejs også lige taber mine krykker og jeg mærker hurtigt arme omkring mig. Liam.
”Louis… det okay man…” siger han stille og trykker mig indtil ham, inden længe har Niall også armene om mig, ikke mindst Danielle og selvfølgelig min familie. Mit blik rammer Harry og han sukker kort, inden han rækker Pauline til Anne og ligger armene om mig.
”Du tilgivet body! Og jeg er glad for du søgte hjælp og nu vil ud med smerten” siger han stille og krammer mig, da de andre slipper mig.
”Jaer, jeg tilgiver dig også og jeg er glad for Jenny slog dig, selvom de ikke lykkes” jeg ser lidt på Zayn og han smiler kort. Mit blik rammer hurtigt Jenny og hun holder stadig Waldemar tæt indtil sig og han græder stadig, i forhold til at Pauline er stoppet.
”Jenny???” jeg ved hvordan jeg vil undskylde til Eleanor, men Jenny, ja hende ved jeg ikke. Liam giver mig hurtigt mine krykker og jeg humper hen i mod hende, Harry tager bare Walde fra hende, hvilket hun ikke bryder sig om.
”Harry!” siger hun lidt og nærmest rækker ud efter hendes søn, men Harry træder bare væk. Jeg ser stille på hende og hun ser bare væk.
”Jenny… hvad skal jeg gøre før du tilgiver mig? Jeg har lige indrømmet alt, foran alle og det er virkelig nervepirrende, når alle familier er herinde. Du forhelvede min bedsteveninde og jeg ved jeg svigtede dig, men Jenny…”
”Men nej Louis… lige meget hvad du siger og gør, så tilgiver jeg dig ikke. Bedstevenner svigter ikke en og ikke dukker op som aftale, for at drikke sig fuld i stedet og sårer sin kæreste! Bedstevenner, ja råber ikke af bedstevenners kærester og opfør sig som en spasser… og de ødelægger i hvertfald ikke en anden person…”
”Alt du hentyder til, er Harry og Eleanor… Jenny, hvor har jeg såret dig henne?”
”Hvor?? Lad mig se… ikke være derfor mig, at råbe af min mand, som forsøgte at hjælpe dig og ikke mindst sårer min veninde og gøre, at jeg ikke længere kender dig… at bruge mig som væ…”
”JA det tilgav du mig ligesom for Jenny og så vidt jeg ved! Så var det skylden i, at du overhovedet mødte Harry! Og I blev et par… Det burde være dig, som skulde undskylde for alle dine lussinger! Men jeg beder dig ikke om det og hvorfor? Fordi jeg fortjente d…” jeg når ikke og sige så meget, for en lussing rammer min kind og derefter den næste.
”Hvad sagde du?!” jeg skal til at åbne min mund og hun klasker mig igen.
”Jenny” hører jeg svagt hendes far sukke og ikke mindst Harry.
”Jenny, tilgiv ham nu bare…”
”Næ… jeg nyder at slå spaden her” jeg sukker blot, inden jeg i stedet klemmer hende indtil mig og krammer hende, der går ikke længe før hun ligger armene om mig, inden hendes hoved puttes ind i mit bryst og hendes stemme stille hvisker, så ingen hører det.
”Jeg tilgiver dig… men, gør noget med Eleanor” siger hun stille og jeg kysser hende blidt i håret, inden jeg vender mig mod Eleanor og humper derhen, hun ser ikke glad ud og jeg forstår.

”Eleanor… undskyld… jeg ved jeg virkelig har været en dårlig kæreste og du har prøvet så meget, men alligevel skubbede jeg dig væk… de ord jeg sagde den aften, jeg mente dem ikke. Jeg ville bare give dig fred. Men Eleanor, jeg elsker dig, du er mit liv og jeg kan ikke undværer dig. Op til ulykken, havde jeg planlagt det bedste frieri jeg kunne og fik Pauls hjælp, så alt blev hemmeligt. Han bad og tvang mig til afvænning og pressede alt ud af mig.
Jeg brød sammen ved Zayn flere gange og nu foran jer, hvilket jeg burde have gjort fra start.
Men Eleanor, jeg er så ked af det og du er det bedste der nogen sinde er sket for mig og jeg var et fjols, jeg ved jeg ville have Jennys tilgivelse først… men, hun er min bedsteveninde og din veninde. Vi fandt hende den aften og jeg ved jeg burde bede dig først, men som sagt, hun er min bedsteveninde og at høre hendes tilladelse til at gøre ting jeg vil med dig, betyder rigtig meget for mig, for som sagt, hun er din veninde og ja.
Eleanor Jane Calder, vil du ikke gøre den ærer, ikke kun at tilgive mig, men også at flytte hjem og kalde dig for min forlovede?”
Jeg falder ned på knæene, i mens tårerne render og jeg ser bedende på hende.

”Jeg… Louis…” siger hun stille og hun ser stille på mig.
”Eleanor…” siger Jenny stille og hun ser stille derover, inden hun kigger på Perrie og Danille, men dernæst Liam.
”Altså nu ikke for at sige, at Liam og jeg ikke vil have dig boende, men seriøst!!! Spaden græder og knæler, hvilket han ikke burde. Louis gipsen!” ups ja. Niall hjælper mig hurtigt op.
”Okay ikke det perfekte frieri, når jeg ikke kan knæle” et lille fnis forlader kort hendes læber.
”Seriøst Louis, du sårer min datter og nu vil du fri til hende? Uden min tilladelse, men du har den og har du hele tiden haft”
”Eleanor, Louis har været et fjols ja og bede Jenny om tilgivelse først, er okay, for vi ved alle sammen hvorfor. For hvis det ikke var for Jenny, ville du og Louis ikke have fundet sammen igen eller Danielle & jeg”
”Come on girl!!!” jeg ser stille på Eleanor og hun ser stille på alle sammen, alle familier, inden hun ser på mig og efterlader et nik. Jeg ser forvirret på hende, inden hun åbner sin mund og smiler.
”Selvfølgelig vil jeg gifte mig med dig Louis!!! Og tilgive dig, og flytte hjem igen!” jeg giver hende hurtigt ringen på og hun ligger armene om mig, inden hun kysser mig.

”Godt så, nu alle lykkelige, men må jeg godt præsentere mi…”
”Vores” nuurh, der er søde når de retter hinanden.
”Luk du Harry” mumler Jenny, inden hun tager Waldemar fra Harry og går i mod Zayn, ikke mindst tager Harry Pauline.
”Zayn, det her er vores datter. Pauline Darcy Styles, opkaldt efter Paul” siger Harry med et smil og Perrie, ja hun tager bare hurtigt Pauline i sine arme og Zayn nusser hende.
”Hun er smuk og ligner sin mor”
”Men, Zayn… det her er Waldemar Zayn Styles” siger Jenny og nogle tårer rammer hendes kind, ikke mindst Zayns, hun har ventet på det her længe og det kan man se. Zayn rækker hurtigt ud efter ham og får ham, inden han griber fat i hendes hånd.
”I har opkaldt ham, efter mig?” alle kommer bare med aww lyde, for Perrie og Zayn holder babyer.

************************************************************************************************************************

LANGT kapitel! Men ville ikke lige lave et kapitel tre :P

SÅ håber I kan lide det! Igen græd jeg! Det så rørende! Louis kommer ud med alle følelser og græder, endda frier til Eleanor!
SÅ SØDT!

Og Zayn mødte Waldemar!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...