Don't leave us!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2013
  • Opdateret: 19 apr. 2014
  • Status: Færdig
Jenny & Harry er endelig blevet gift, de fik deres to tvillinger og lykken var der. Men en uventet ting kom. Man siger et liv skal tages, før et andet kan komme til og om det er tilfældet, det vides ikke. Samme aften tvillingerne kom til verden, gentog Diana dødsulykken og denne gang med resten af One Direction. Med nød og næppe klarede de resterende 3 drenge det, men Zayn & Pauls liv er i farer. De kan leve eller dø, lever de, kan få konsekvenser. Konsekvenser som kan ende One Direction for altid. De kan få en hjerneskade eller blive lam. Et andet problem lurer, Perrie er gravid og hendes mand er i koma. Louis er traumatiseret af ulykken og forholdet med Eleanor er i kort snor. Nialls hoved er værre end en hjernerystelse og Liam, han prøver at holde styr på alt. Vil Paul & Zayn vågne op, eller vil de opgive livet? Hvad med de 3 resterende drenge? Hvad med Perrie? Hvad med Jarry, kan de klare presset som forældre? Vil One Direction slutte eller fortsætte? Hvordan vil dramaet ende?

54Likes
192Kommentarer
12159Visninger
AA

15. Chapter 11 - Part one.

 

Mit blik rammer på mig selv og et suk forlader mine læber, ligesom jeg troede jeg forlod verden, så forlod jeg ikke verden. De satte liv til mig igen.
En smerte, som gjorde endnu mere ondt. Hvor er Melinda? Så hun kan redde mig og klippe denne elastisk over? Jeg kan ikke tage det mere, at hører alles grød, alles håb og nervøsitet, alt de ting, som de har brug for mig til, alt hvad de ønsker jeg skal hjælpe med. De kommer og beder mig op hjælp, beder mig vågne op og græder deres smerter ud.
Men min Perrie, min elskede Perrie, hun har stadig ikke været her og det skrammer mig, vil hun slet ikke sige farvel?
Jeg bliver hurtigt revet ud af mine tanker, da døren går op og en kørestol kommer ind, men ikke med hvem som helst i. Jenny.
Et smil rammer stille mine læber og jeg betragter hende nøje, jeg ser dog hurtigt at nogle tårer rammer hendes kinder og der kommer flere.
”Hej Zayn, min dejlige tvilling”
Et lille smil rammer mine læber, jeg elsker ordet tvilling, for vi er tvillinger og alligevel ikke biologisk, men vi ligner hinanden.
Hun river ud efter min hånd og jeg løfter stille min hånd, jeg kunne mærke det. Hvilket er lidt klamt.
Her står min sjæl og min krop ligger der, men jeg kan mærke, når de rør mig.
Hvilket virkelig er ulækkert et sted, jeg er stadig forbundet til min krop og kan mærke alt. Alt.

Mine øjne rammer hende bare, da hendes mund åbner sig og flere ord forlader hendes mund.
”De andre sagde du var fyldt med ar, eller det var det første jeg hørte. Men du ligner dig selv, pæn som altid og en badboy. Jeg kan se at Don har valgt at barber dig, for ja, Harry fortalte at du næsten kunne flette dit skæg” et fnis forlader hendes læber og et smil rammer mine, åh hun er nu kær og specielt, når hun forsøger at gøre et trist øjeblik sjovt. Hvilket hun er dårlig til, for hun græder barer mere.
”Du har nok hørt det med Louis, ikke? Alt skulle gerne se fint ud, han skulle gerne have det bedre. Men han har stadig ikke fortalt os noget og El, ja hun er knust”
Åh ja, alt det med Louis og de skulle bare vide hans smerte, hvorfor har han ikke fortalt dem det? Han burde fortælle dem det og det hele af det.
”Men du undre dig sikkert, ja hvorfor jeg er her? Hvorfor jeg først kommer nu og sådan, men det har de andre sikkert fortalt. Jeg måtte ikke se dig, ikke før min mave var iorden. For min mave ville ikke kunne hele, altså hvis jeg spændte i den og det har jeg gjort, en syning sprang og alt måtte startes forfra. Men jeg har lige været tik tjek, jeg må forlade hospitalet og tage børnene med hjem”
Nej søde, jeg undre mig ikke et spor, Harry og de andre har fortalt det, specielt Jasper og han har skældt mig ud, ikke mindst Phillip. De er sure og kalder mig en dum lillebror, du skulle bare vide søde. De betragter mig som deres bror og hvorfor, ja kun pga. dig, det samme gør de Liam. Selv din mor gør og din far, selv de har grædt deres tårer ud her og fortalt det hele. De betragter mig som deres søn.
Jeg har fået mig en bonus familie og bonus søskende, du skulle bare vide søde.
Jeg ser stille på hende, da hendes mund åbner sig igen.

”Zayn… vi alle forlader hospitalet… Paul er i genoptræning og må osse snart tage hjem. Lou var den første, så Liam, Så Louis, Så Niall, Nu mig og næste gang Paul. Men Zayn… du skal også forlade det her lorte sted! Ikke død, men levende”
Jeg ser hendes tårer falder ned af hendes kinder og inden længe, kan jeg mærke hendes tårer på min hånd og ikke mindst hendes hænder, som klemmer sig om min hånd. Hun kigger på mig og nærmest betragter mig, inden hun ser ned på min hånd igen og lukker hendes øjne.
Jeg ville give alt, alt bare for at holde om hende og sige alt nok skal gå.
Hun har været ude for så meget, alt for meget, mere end nogen fortjener.
Hun har oplevet alt, selvfølgelig har vores andres kærester også oplevet had, altså had fra fans. Men Jenny har stadig oplevet meget og ville ende sit liv, et liv jeg er glad for hun ikke gjorde.
Hun er min søster, from another mother. Hun er min søster.

”Jeg husker da vi mødtes, du var ikke snaksagtelig, du brugte din tid på Perrie og snakkede for det meste med hende. Ingen af Jer var imødekommende, kun Louis og Harry ofcurse, som brugte tid at flirte med mig. Jeg husker stadig din ene kommentar, den da jeg faldt i Harry, altså mine øjne stod fast i hans krop. Du sagde til mig, at jeg bare kunne hjælpe ham og derefter kom du med, om jeg var jomfru. Virkelig, du har aldrig været god til at tænke og alligevel så har du. På mange punkter ligner vi hinanden og ja, derfor kaldte vi os nok for tvillinger. Vi blev gift samme dag, som om vi var tvillinger og skulle dele alt. Det var den bedste dag i mit liv. Jeg fik min mand og jeg fik lov at se dig blive gift, ikke mindst Perrie.
Vi har været i gennem så meget sammen Zayn, på godt og ondt. Jeg er glad for du tilgav mig og sandheden er, jeg ved ikke om jeg kan tilgive dig. Jeg mener, hvis du forlader mig nu og det jo ikke fordi jeg er ond, for jeg burde som nogen vide følelsen og alt det, men Zayn. Du min bror! Du kan ikke forlade mig nu… du kan ikke forlade drengene og slet ikke din familie.
Mest af alt, Perrie!
Så hvis du hører mig, jeg mener, man kan hører alt i koma, jeg hørte alt hvad min familie sagde, så du bør hører hvad jeg siger… Zayn, vil du ikke godt bevæge dine fingre og åbne dine flotte brune øjne, give alle sammen et chok og smile? Smile dit Malik smil og overraske os? For alle har opgivet, efter du fik et hjertestop. Zayn, please, bare en finger?”

Åh hvor er du kær Jenny, jeg husker det også og jeg husker stadig dit ansigt, jeg husker alt. Jeg var en idiot, men alt var jo lort for os alle sammen og du kom, du ændrede jo alt. Du ændrede os alle.
Ville ønske jeg kunne give dig mit Malik smil og give dig det største kram.
Jeg vil ikke forlade Perrie, aldrig! Jeg elsker hende! Hun er min kone, min eneste ene!
Jeg ser ned på min hånd og bevæger fingrene, men de går ikke over i kroppen, så min krop bevæger fingrene.
Søde jeg prøver, jeg prøver alt! Men jeg kan ikke.
De ville grine over mit ansigt, hvis de så det nu. Jeg ligner en der skal skide, bare fordi jeg prøver så meget.
”Dont leave us Zayn… I love you Brother” Jeg ser hurtigt ned på min hånd, da hun kaster sit hoved på den, jeg kan føle det og mærke smerten i hende, ikke mindst hendes mange tårer. Åh Jenny!
For fanden, Harry eller en eller anden, kom og tag hende ud, inden hun gør noget dumt! Bare inden hun gør noget dumt.

”Zayn, Dont leave us…. Alle har brug for du åbner dine brune øjne! Mest af alt Perrie! Du kan ikke forlade hende, ikke nu! Hun elsker dig og er færdig. Hun kan ikke se dig og grunden er, hun er bange, bange for at se dig og du ikke er så lækker og pæn, som du var da du mødte hende. Hun har grædt ud hjemme ved sine forældre eller ved Harry & jeg. Hun elsker dig Zayn, hun kan ikke uden dig.
Du er hendes eneste ene, den eneste hun vil være sammen med. Den eneste. Hun elsker dig mere end noget andet!”
Hun er også min eneste ene og jeg elsker hende også, mere end noget andet, Jenny, det gør jeg.
Jeg forsøger igen at bevæge mine finger og det lykkes ikke.

”Zayn vågn op, please! Alle står uden for og synger moment konstant, dine fans opgiver dig ikke. Ingen gør! Louis gjorde, indtil Paul vågnede. Det er jeg sikker på Det sagde Eleanor at han havde sag. Forhelvede Zayn…
Den dag ulykken skete, var Perrie hjemme ved os, hun skulle jo på tour. Hvilket hun aldrig kom og hvorfor? Fordi du røg i koma. Ikke at du skal føle skyld, for det er ikke din skyld.
Men hun kom ikke over for at sige farvel og vi ses.
Zayn… hun kom for at sige… jeg må godt nok ikke sige det, men jeg må ud med det og, jeg ved du kan hører, det bør du kunne, for det kunne jeg!
Zayn, Perrie er gravid!!! Du kan ikke forlade hende nu!!! Ikke nu! Hun har brug for dig!! Hun har brug for dig! Hun kan ikke klare et barn alene og hun har ikke sagt det til nogen, kun mig… jeg sagde det til Harry, eftersom han måtte gøre noget, nu når jeg ikke måtte.
Zayn, Perrie er gravid… hun er forhelvede gravid, du ska være far. Ikke forlad hende nu. Zayn please!
Hun er gravid Zayn”

VENT HVAD!? Perrie gravid? Skal jeg være far! Nej! Så det derfor hun ikke er kommet og derfor hun ville se mig den aften, hun ville fortælle mig det, hun ville fortælle mig, at vi ventede! Selvom jeg den aften tænkte, at jeg ikke ville have børn og nu, ja jeg vil nu.
Det som om at denne koma, får mig til at indse ting, ting jeg burde have indset for længst. Perrie er mit liv og ja jeg vil have børn, ville jeg også den aften, bare ikke nu, ikke mens vi er unge. Men nu.
Perrie har brug for mig! Jeg kan ikke forlade hende! Jeg kan ikke forlade hende!

”Zayn, please, ikke forlod os… du må ikke forlade mig. Slet ikke Perrie… hun elsker dig og hun er gravid. Please”
”Please”
”Please”

Jeg kan ikke forlade Perrie!! Jeg kan ikke forlade drengene, jeg kan ikke forlade min familie. Hverken mine rigtige forældre eller min bonusfamilie. De alle har brug for mig, de alle sammen! Specielt Perrie!
Jeg kan ikke forlade hende nu, jeg skal forhelvede være far! Hører du mig gud?
JEG VIL IKKE DØ!

 

”Jenny?” jeg ser forvirret rundt og mærker mine finger kan bevæges, et smil rammer mine læber og hendes ligger der fortsat, hvor hun smed det. Hun hørte vist ikke min hæse stemme og selv hørte jeg den ikke. Hvad sker der? Hvad laver jeg her og nej vent, jeg husker det.
”Jeg elsker dig tvilling” siger jeg stille og bevæger mine finger, jeg får viklet tommelfingeren fri, uden hun mærker det og kærtegner hendes hånd. Hun løfter forvirret sit hoved og jeg sender hende mit Malik smil.
”Za..Za..Zay..Zayn?” stammer hun forvirret og jeg nikker stille, inden jeg ser hendes tårer falde, mere og mere. Hun rejser sig hurtigt fra stolen og nærmest kaster sig over mig. Jeg bevæger svagt mine arme og ligger dem om hende, inden jeg selv får tårer i øjnene.
”Jeg hørte alt, alle dine ord. Åh Jenny, undskyld jeg først vågner nu”
”Jeg er ligeglad, du er vågen” græder hun ind i mit bryst og jeg holder hende bare godt indtil mig, inden døren går op og en anden stemme lyder.

”Jenny ska…”
”ZAAAAYYN!?” det er lyden af Harrys stemme og et smil forlader min læber, inden længe, ligger han også oven på mig og ligger stille min hånd på hans ryg. Åbenbart hørte alle Harrys råb, for pludselig er Niall oven på, ikke mindst Liam.
”ZAAAAYN!!!!” hviner de alle sammen og et host forlader mine læber, drengene er hurtigt væk, men ikke Jenny. Hun slipper mig slet ikke.
”Babe, slip nu drengen” griner Harry med grød i stemmen og ser over i mod hans mor, som smiler hurtigt, Gemma smiler og løber hurtigt ud, sikkert efter en læge.
”Det var på tide Zayn! Vi har savnet dig!!!!” græder Niall og selv Liam græder, faktisk græder de alle sammen.
Jeg ser i mod døren, da lægen kommer ind og jeg genkender ham. Dr. Schwartz, han tog sig af Jenny og ikke mindst Niall.
”Jenny, søde, du er nød til at flytte dig, så jeg kan komme til og tjekke Zayn” men hun rykker sig ikke og et fnis forlader stille mine læber, inden jeg ligger min ene hånd på hendes kind og nusser den.
”Jenny, du nød til at flytte dig også kan du smide dig op, bagefter” siger jeg stille og hun flytter sig modvilligt. Inden han så kommer til.

Han lyser mig i øjnene og ser på mig med alvorlige øjne.
”Hvad er dit navn?” seriøst.
”Zayn Jadvadd Malik”
”Fødselsdag?”
”12 januar 1993, så er 21, tror jeg nok??” jeg ser en smule spørgende på ham, for hvor langtid har jeg sovet? Okay det som om, alt jeg selv har tænkt og set, det med elastikken og det, at det er væk og alt jeg ved, er det folk har sagt. Men ja.
”Jeg husker alt, jeg husker mine 5 bedstevenner, Niall James Horan, Liam James Payne, Harry Edward Styles & Louis William Tomlinson, ikke mindst at vi er et band. Jeg husker denne tøs lige her, som min bedsteveninde, men samt min tvilling og hendes familie som bonus, jeg husker Danielle, jeg husker Eleanor og ikke mindst min kone Perrie, og min familie. Jeg husker alt. Selv ulykken, hvilket jeg gerne vil glemme”
Jeg ser stille på ham og han nikker lidt, inden han ser alvorligt på mig igen og fjerner dynen fra mine ben, inden han begynder at trykke. Hvilket jeg ikke mærker.
”Kan du mærke det her?” han fortsætter, jeg ryster på hovedet og han slår mig på knæet, men en eller anden ting, selv det mærker jeg ikke. Han nikker stille og jeg ser bekymringen i de andres øjne.
”Ja, det kommer nok”
”Men Paul mærkede det fra start?”
”Ja Niall, men alt er forskelligt, fra person til person og Zayn, det kommer nok, du har trodsalt ligget i over 2 måneder. Men bare rolig, der er ingen liggesår eller andre ting og du har tydeligt ikke skadet hjernen. Selvom du har haft glaskår i det meste af kroppen og brud i ryggen. Så jeg tror også, at følelsen i dine ben kommer tilbage. Du kan trodsalt bruge hænderne”
Jeg nikker stille og sender ham et lille smil. Faktisk lige nu er jeg ligeglad. At se de her fantastiske mennesker.
”For resten Niall, du skylder mig en tur til Disneyland!!!” Niall ser chokeret på mig og blinker med sine øjne.
”Nej, det…”
”Jov Niall, jeg hørte det, ligesom så meget andet og ja” siger jeg stille og ser på Jenny, for hun talte vidst over sig, men jeg er ligeglad. De ting hun sagde, det glemmer jeg ikke. Perrie er gravid. Jeg sender Jenny et lille smil og bider mig en smule i læben.
”Jeg henter Perrie!” siger hun smilende. Inden hun er ude af døren.

Mit blik lander lidt på drengene og Harry ser stille på mig.
”Hun talte over sig, right?” jeg nikker kort og smiler egentlig bare, de to andre ser forvirret ud og mit blik rammer hurtigt døren, da jeg ser Perrie.
”Perrie!”.

************************************************************************************************************************

YAAAAAAAAAAAAAA Zayn er vågen!!!
Dog kan han ikke mærke benene, men han er vågen!!!
Og nu kommer Perrie ind! Nu ser vi endelig alt med Perrie følelser! Glæder I Jer? For det har I sikkert ventet på ikke?
Vi har set alles følelser, undtaget Perries og selvfølgelig heller ikke Danielles, men Eleanor og Perrie er ligesom liiidt mere vigtige ;P.

Men Zayn er vågen! UHU!

MEN, jeg lavede jo en trailer med, at nogen skulle dø og ved I hvad? Jeg har narret Jer ;P. Ingen skal dø! Hvor ond tror I lige jeg er????;P

Okay, jeg ville lade Jasper dø, men så tænkte jeg også, så ville Jenny dø og det kunne jeg ikke.
Så tænkte jeg både Paul og Zayn, men, det ville også være for trist.
Så tænkte jeg, at Zayn skal dø, men så vil I alle hade mig og One Direction ville dø, ikke mindst drengene ville tage alvorligt skade.
Så tænkte jeg Paul, for han var oplagt og ligegyldigt, men jeg kunne ikke! For han ville jo og er nok i real, nærmest som en bonus far for dem og det kunne jeg bare ikke!
Så jeg bestemte mig for, at ingen skulle dø ;P

Og havde bestemt fra start, at i kapitel 10, så skulle den slutte med "Jenny?" og at han vågnede der ;P men at det ville virke mystisk og folk kunne tro det var Harry eller en anden.

Men håber I elsker det og glæder jeg til del 2?:P
Plus, heri græd jeg sørme også-.- doeh!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...