Don't leave us!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2013
  • Opdateret: 19 apr. 2014
  • Status: Færdig
Jenny & Harry er endelig blevet gift, de fik deres to tvillinger og lykken var der. Men en uventet ting kom. Man siger et liv skal tages, før et andet kan komme til og om det er tilfældet, det vides ikke. Samme aften tvillingerne kom til verden, gentog Diana dødsulykken og denne gang med resten af One Direction. Med nød og næppe klarede de resterende 3 drenge det, men Zayn & Pauls liv er i farer. De kan leve eller dø, lever de, kan få konsekvenser. Konsekvenser som kan ende One Direction for altid. De kan få en hjerneskade eller blive lam. Et andet problem lurer, Perrie er gravid og hendes mand er i koma. Louis er traumatiseret af ulykken og forholdet med Eleanor er i kort snor. Nialls hoved er værre end en hjernerystelse og Liam, han prøver at holde styr på alt. Vil Paul & Zayn vågne op, eller vil de opgive livet? Hvad med de 3 resterende drenge? Hvad med Perrie? Hvad med Jarry, kan de klare presset som forældre? Vil One Direction slutte eller fortsætte? Hvordan vil dramaet ende?

54Likes
192Kommentarer
12155Visninger
AA

14. Chapter 10.

 

To dage mere var gået og alt går godt, i hvertfald for Harry & jeg. Drengene var til interview i går, eller kun Liam, Niall og Harry. Louis er stadig på afvænning, det skulle i sinde, ja gå meget godt og det, det håber jeg da det gør.
Deres interview gik også fint, dog alt for mange spørgsmål omkring Zayn og Louis, hvilket jo de vidste, ville komme og det var jo meningen de skulle svarer på alt. Men de nævnede ikke alt ting. Hvilket er godt nok, nogle ting er jo private og det må folk respekter ikke?
Waldemar er stadig forkølet, dog er han blevet lidt mere rask og det er godt! Pauline har det super skønt og det er rart! Hun er rigtig fars lille pige allerede og Walde er fars lille dreng, faktisk troede jeg Harry ville gøre forskel, altså, I ved. Man siger jo altid, at piger er fars og drengene er mors. Men her, ja her er det begge eller retter åbenbart ikke mine, for jeg har dem kun, når Harry ikke er her. Så kan I selv regne det ud, Harry optager dem hele tiden! Medmindre de skal have mad, han er totalt glad for dem og jeg elsker at se det!
Han er verdens dejligste mand og far!
Paul har det fantastisk, han har ikke fået hjerneskade og han forsøgte at komme ud og går i går, hvilket ikke gik så godt. Men det er en start! Det er det vigtigste!
Jonnie, altså Perries storebror, han har ringet til os og fortalt at Perrie er okay, sådan da. Men hun er jo ked af det og bange, men hun ville komme tilbage. Hvilket skete, hun var inde og besøge mig i går, mest fordi hun ville tjekkes, altså angående babyen, ingen har stadig fattet det eller noget, altså ingen ved det, ikke engang hendes familie. Kun mig også selvfølgelig Harry.
Niall har det great! Han er kommet hjem og der var faktisk intet galt, overhovedet! Kun en slem hjernerystelse, som skulle være væk nu og Niall har allerede spist en masse! Det kan værre det var pga. kræften den gang, men nu er han blevet madglad, for han kan ikke stoppe med at spise igen. Han er nu sød!
Så spørger i sikker ’Hvad med dig Jenny?’ se det er det… ungerne er til tjek igen, omkring de må tage hjem og det er jeg også selv. Egentlig, så venter jeg. Bebserne skal først og ja.

 

”Jenny Babe??? Hallo!” en hånd flyver ind foran mit ansigt og vifter bare, et lille uskyldigt smil rammer mine læber. Okay jeg sad i min egen verden, men I skulle jo vide alt? Ikke?
”Skaaaaaaat?”
”Jajaja, sorry, sad i min egen verden” jeg ser en smule uskyldigt på Harry og han sukker kort, inden han kysser min kind.
”Din tosse” han tager stille min hånd og fletter vores finger, inden vores blik rammer mod døren og en kvindelig læge, faktisk jordmoren og Schwartz kommer ud.


”De er klar til at komme hjem, de har taget nok på og kan komme hjem nu. Men, nu må vi se med dig Jenny. Kom med” et hurtigt kys planter jeg på Harrys læber, inden jeg med et smil rejser mig op og går selvsikkert ind i rummet sammen med Schwartz og placere mig på briksen.
”Du er vokset meget, siden ulykken” siger han med et lille smil på læben og beder mig ruller trøjen op, hvilket jeg hurtigt gør. Han kigger undersøgende på det hele, altså om syningerne er groet godt sammen eller retter maven og om syningerne kan komme ud.
”Af, at du spændte maven og en syning sprang, så ser det ud til, at alt er gået godt. Har du haft nogen smerter siden?” seriøst, kan han ikke bare sige, at de skal ud eller hvad?
”Godt! Hvis man ser bort fra at Walde er syg og Zayn i koma, men ellers godt og jeg kan gå meget bedre. Dog er jeg udmattet, men det nok mere pga. 2 unger” han nikker kort og kører han hånd hen over maven, altså såret. Hvilket er ret ubehageligt.
”Alt ser fint ud og det ser ud til at det er groet sammen, det ser ud som det skal og jeg tror godt vi kan tage stingene ud. Hvilket vil sige, at du endelig må besøge Zayn og sørger for, at Perrie ser ham. ikke mindst, du må tage med dine børn hjem og ikke mindst din mand. Men som en regel på sygehuset, så skal du forlade det i en kørestol. Så du må komme indtil Zayn i en kørestol og tage hjembagefter”
HAPPY! Med kørestol eller ej!
Et smil rammer hurtigt mine læber og jeg ser smilende på ham, inden han tager fat i mine hænder og kigger på arene. Seriøst, jeg hader det.
”Selv dem her, de ser godt ud og man kan næsten ikke se dem, med mindre man ved det. Jeg er stolt af, at du har været min patient” nuurh!
”Jeg er glad for du har været lægen i gennem det hele… om du så er fødselslægen eller ej” siger jeg smilende og ser bare på ham, jeg mærker ikke engang han har stukket en nål i mig. Men det har han, han ved jeg hader nåle, så selvfølgelig skal han gøre alt, alt for jeg ikke mærker det.
Han bedøver mig ikke helt, kun maven, så jeg ligesom ikke mærker han trækker stingene ud.

 

”Sådan Jenny, nu er de ude og du kan besøge ham” siger han smilende, inden han hjælper mig over i stolen og kører mig ud til Harry. Mit blik rammer hurtigt Harry, som ikke er alene, men også med mine forældre, så nu de kommet.
Deres blikke bliver bekymret, inden jeg smiler stort og ser på Harry.
”HOME!!!!” han springer glædeligt op og løber hen til mig, okay løber og løber, han er kun få meter væk. Han kysser mig hurtigt på læberne.
”Endelig, kan jeg tage min familie hjem!”
”Men, jeg vil se Zayn først” han nikker hurtigt og smiler skævt til mig, inden han kysser mig igen og kører mig hen til mine forældre.
”Hej min pige”
”Hej daddy!” siger jeg smilende og krammer ham, da jeg ligesom rejser mig op. Jeg hører kort et host og ser kort i mod Schwartz, som peger på stolen og nærmest siger jeg skal sætte mig igen. Dumme regler! Jeg sætter mig dog ned igen og ser smilende på mine babyer, som mine brødre holder. Jeps de er her også.
”Endelig forlader min søster sygehuset”
”Host host, vores Jasper, hun er vores!”
”Jajaja” et fnis forlader mine læber, inden jeg ser smilende på Harry, som kysser mig i håret og mit blik rammer Niall, Liam, Danielle, Perrie og Eleanor. Jeps de er her også. Seriøst, skal alle bare følge den store dag, at vi skulle til tjek? Ikke mindst Harrys familie.
”SÅDAN Familien Styles home!” siger Niall hurtigt og løber hen, inden han krammer os begge.
”Seriøst, Alle?” kommer der kort fra mine læber, for det er lidt overvældende.
”Hallo! Jeg er din bror! Altså, så Hallo!!! Jeg er faktisk osse familie, Danielle er din svigerinde og de andre, ved jeg ikke” Harry ruller kort med øjnene over Liam, ikke mindst gør jeg selv og de andre griner. Jeg sukker kort og ser ned af gangen, inden jeg ser i mod Zayns værelse. Paul er flyttet ud, det gjorde han da han vågnede og Zayns værelse, ja er kun ham nu. Alene.
Jeg ser kort i mod Perrie, hun får tårer i øjnene, nok fordi hun ved hvad det betyder. At hun nu skal se Zayn.

Jeg ruller hen i mod hende og tager fat i hendes hånd. Jeg giver hende et smil og glemmer hendes hånd.
”Det skal nok gå, ellers tager jeg med dig ind, okay?” hun nikker stille, men ved hun har det svært og det er træls hun ikke vil fortælle de andre det. For det er hårdt, jeg ved hvad smerte hun må have. Harry og jeg havde endt forholdet, eller ikke endt, men været oppe og skændes, jeg var gravid, uden at vide det og at Harry nærmest gav sig selv skylden den dag. Han blev bange, men også lykkelig. Jeg ser kort over i mod Harry og familien. Harry sender mig et lille smil og jeg smiler kort igen.
Jeg kører stille i mod Zayns værelse.

 

Min hånd glider over dørhåndtaget, inden jeg stille åbner den og ruller ind. Jeg lukker døren efter mig og ruller helt hen til Zayn.
Alt de andre har sagt, det passer ikke mere. Zayn ligner sig selv og er flot, alt er helet. Det ser sådan ud. Jeg bider mig svagt i læben og ser kort i mod maskinen, inden en tårer falder på min kind og erstattes med flere.
”Hej Zayn, min dejlige tvilling” siger jeg stille og ligger min hånd oven på hans, inden jeg ligger den oven på min anden, så hans hånd ligger i mellem mine hænder.
”De andre sagde du var fyldt med ar, eller det var det første jeg hørte. Men du ligner dig selv, pæn som altid og en badboy. Jeg kan se at Don har valgt at barber dig, for ja, Harry fortalte at du næsten kunne flette dit skæg” et fnis forlader mine læber og jeg ser bare på ham, med et lille smil på læberne.
”Du har nok hørt det med Louis, ikke? Alt skulle gerne se fint ud, han skulle gerne have det bedre. Men han har stadig ikke fortalt os noget og El, ja hun er knust”
”Men du undre dig sikkert, ja hvorfor jeg er her? Hvorfor jeg først kommer nu og sådan, men det har de andre sikkert fortalt. Jeg måtte ikke se dig, ikke før min mave var iorden. For min mave ville ikke kunne hele, altså hvis jeg spændte i den og det har jeg gjort, en syning sprang og alt måtte startes forfra. Men jeg har lige været tik tjek, jeg må forlade hospitalet og tage børnene med hjem”

”Zayn… vi alle forlader hospitalet… Paul er i genoptræning og må osse snart tage hjem. Lou var den første, så Liam, Så Louis, Så Niall, Nu mig og næste gang Paul. Men Zayn… du skal også forlade det her lorte sted! Ikke død, men levende”
Jeg mærker tårerne falde på mine kinder og jeg klemmer bare fat om hans hånd, inden jeg lader mine øjne ramme hans. De er godt nok lukket og han ser så fredfyldt ud. Jeg ser ned på hans hånd igen og lukker mine øjne i.

”Jeg husker da vi mødtes, du var ikke snaksagtelig, du brugte din tid på Perrie og snakkede for det meste med hende. Ingen af Jer var imødekommende, kun Louis og Harry ofcurse, som brugte tid at flirte med mig. Jeg husker stadig din ene kommentar, den da jeg faldt i Harry, altså mine øjne stod fast i hans krop. Du sagde til mig, at jeg bare kunne hjælpe ham og derefter kom du med, om jeg var jomfru. Virkelig, du har aldrig været god til at tænke og alligevel så har du. På mange punkter ligner vi hinanden og ja, derfor kaldte vi os nok for tvillinger. Vi blev gift samme dag, som om vi var tvillinger og skulle dele alt. Det var den bedste dag i mit liv. Jeg fik min mand og jeg fik lov at se dig blive gift, ikke mindst Perrie.
Vi har været i gennem så meget sammen Zayn, på godt og ondt. Jeg er glad for du tilgav mig og sandheden er, jeg ved ikke om jeg kan tilgive dig. Jeg mener, hvis du forlader mig nu og det jo ikke fordi jeg er ond, for jeg burde som nogen vide følelsen og alt det, men Zayn. Du min bror! Du kan ikke forlade mig nu… du kan ikke forlade drengene og slet ikke din familie.
Mest af alt, Perrie!
Så hvis du hører mig, jeg mener, man kan hører alt i koma, jeg hørte alt hvad min familie sagde, så du bør hører hvad jeg siger… Zayn, vil du ikke godt bevæge dine fingre og åbne dine flotte brune øjne, give alle sammen et chok og smile? Smile dit Malik smil og overraske os? For alle har opgivet, efter du fik et hjertestop. Zayn, please, bare en finger?”

Jeg ser hurtigt ned på hans hånd og bider mig i læben, jeg venter bare og håber, jeg kan ikke andet. Han kan ikke forlade mig, ikke nu.
Ingen af os.
Han skal vågne, han skal vide at Waldemar har hans navn. Han skal vide alt.
”Dont leave us Zayn… I love you Brother” jeg slår hovedet ned i hans hånd og græder bare fuldt ud. Nu kan jeg lade alt smerten forlade mig, alt. Det jeg har ventet på siden ulykken og fødslen. Alt. Alt kan komme ud.

”Zayn, Dont leave us…. Alle har brug for du åbner dine brune øjne! Mest af alt Perrie! Du kan ikke forlade hende, ikke nu! Hun elsker dig og er færdig. Hun kan ikke se dig og grunden er, hun er bange, bange for at se dig og du ikke er så lækker og pæn, som du var da du mødte hende. Hun har grædt ud hjemme ved sine forældre eller ved Harry & jeg. Hun elsker dig Zayn, hun kan ikke uden dig.
Du er hendes eneste ene, den eneste hun vil være sammen med. Den eneste. Hun elsker dig mere end noget andet!”

”Zayn vågn op, please! Alle står uden for og synger moment konstant, dine fans opgiver dig ikke. Ingen gør! Louis gjorde, indtil Paul vågnede. Det er jeg sikker på Det sagde Eleanor at han havde sag. Forhelvede Zayn…
Den dag ulykken skete, var Perrie hjemme ved os, hun skulle jo på tour. Hvilket hun aldrig kom og hvorfor? Fordi du røg i koma. Ikke at du skal føle skyld, for det er ikke din skyld.
Men hun kom ikke over for at sige farvel og vi ses.
Zayn… hun kom for at sige… jeg må godt nok ikke sige det, men jeg må ud med det og, jeg ved du kan hører, det bør du kunne, for det kunne jeg!
Zayn, Perrie er gravid!!! Du kan ikke forlade hende nu!!! Ikke nu! Hun har brug for dig!! Hun har brug for dig! Hun kan ikke klare et barn alene og hun har ikke sagt det til nogen, kun mig… jeg sagde det til Harry, eftersom han måtte gøre noget, nu når jeg ikke måtte.
Zayn, Perrie er gravid… hun er forhelvede gravid, du ska være far. Ikke forlad hende nu. Zayn please!
Hun er gravid Zayn”

Jeg lader hovedet falde ned i sengen, i mens jeg bare holder godt ved hans hånd og bare græder. Nu er ordende ude, alt er ude og der er så meget mere endnu, men jeg kan ikke mere.
”Zayn, please, ikke forlod os… du må ikke forlade mig. Slet ikke Perrie… hun elsker dig og hun er gravid. Please” græder jeg bedende og tårerne render bare ned af mine kinder, jeg aner slet ikke hvad jeg skal gøre.
Det gør så ondt, alt for ondt.
”Please”
”Please”

 

”Jenny?”


************************************************************************************************************************

SÅ kom kapitel 10! Jenny og ungerne kommer endelig hjem! JAAAAAA!
Hun fik endelig lov at se Zayn!
WEEE!

Men fuck jeg græd, da jeg skrev alt hvad hun sagde til ham og ved ikke om jeg er den eneste? Ellers er jeg ihvertfald wierd!

Men håber I elsker det!

Men hvem siger mon "Jenny?"

Men somsagt, håber I elskede det!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...