My heart of darkness.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 dec. 2013
  • Opdateret: 29 jun. 2014
  • Status: Færdig
Det er svært når man mister en man elsker, men specialt Amber Heard lukkede ned da hendes far forlod hende i et chokerende selvmord. Amber kan ikke se det positive ting i livet mere, hun vandre kun rundt som en mørk skygge. En dag tændes et lille lys i mørket, da en ung knægt ved navn Justin træder ind i hendes liv, men er han nu også stærk nok til at hjælpe Amber? Følg med i My Heart of darkness og lær Amber's historie bedre at kende. Aldersgrænse 13 år# hvis du er yngre er læsning på eget ansvar.

16Likes
25Kommentarer
1486Visninger
AA

9. Kapitel 8 - "WHAT?"

 


Ambers synsvikel.

 

Telefon svaren lyder 7 gang i mit øre. Hvorfor ignorere han mig?

Gjorde jeg noget forkert? Var mit kys dårligt eller hvad? Ja jeg kan ærligtalt ikke finde ud af hvorfor Justin bare skred efter vores kys.

Det sårede mig rent faktisk at han ikke sagde noget, men bare gik. Jeg har i flere dage prøvet og få en kontakt til ham, men det er nærmest lettere at vægge Elvis Presley til live igen!                                                                                                               Fuck et svin han er når nu jeg tænker over det. Først fortæller jeg ham om mine dybe hemmeligheder, så lader jeg ham låne min afdøde fars tøj og efter det lagde jeg alt min lidenskab i et kys, men hvad fanden er takken......IKKE EN SKID! Jeg er seriøst færdig med at vise andre mine følelse, ja det ender med at man bare bliver såret gang på gang. 

Jeg snupper min taske over skuldren og trygger en sidste gang på den grønne knap som kan kontakte den uforskammede knægt, inden jeg har fået min møvet ud ad døren.........Skole GREAT!

 

                                                                    +++++++++++++++++++

 

Jeg sidder og kigger  ukoncentreret på den store tavle fyldt med tal og udregner som skulle forstille en form for matematik - Like I care - Mine tanker køre ihvertfald på alt andet en filosofisk trænttehedsugende pisse ligegyldigtforedrag om hvordan x'er skal stå alene i en ubrugelig ligning eller hvordan pythagoras jonglere med a, b og selvfølglig også c.

Edenlig bliver jeg redet a klokken, nu har jeg fri og jeg skal bare hjem og slappe af, måske få sovet en smule. Jeg tror det vil hjælpe på min mørke raner der sidder som en tæt skygge under mine zombie øjne. Langsomt går jeg mod døren. Til min overraskelse bliver jeg stoppet af en hård hånd. Mine øjne flyver op og jeg møder et par forvirret øjne.

"Can I talk with you.......Alone?" Hvisker han hæst mod mig øre. Som om jeg gider, han gider ikke svare når jeg prøver at kontakte ham, så hvorfor fanden skal jeg gide snakke med ham nu hvor det lige passer ham? Jeg vender det hvide ud af mine øjne, så en snobbet attitude lyser ud af mig. Med et skub prøver jeg at vride mig fri af hans hånd, men til ingen overraskelse hjalp det ikke.

"It's important" Siger han nu en smule højre. Hvad? Kommer han for at stikke mig en latterlig undskyldning? På den anden side har jeg noget valg?......Nej vel. Jeg nikker opgivende på hovedet og sekunder efter bliver jeg slæbt ud på en tom gang og skubbet op ad de iskolde metal skabe. Et gisp forlader min læber da den bakteriefyldte også kaldt en bombe af sygdomme rammer min bare hud. Kun på grund af Justin uforklarlige og sindsyge trang til at snakke med mig, så det fik ham til at  gribe fat i mig, det resulterede så at min lyserøde sweater bliver skubbet en smule op.

"Take it easy Justin!" Udbrøder jeg ekstremt nervøst. Hans øjne smilte ikke længere i et lys, nej nærmere ondt. Det gør mig bange, men han tiltrækker mig også en smule, måske er det den mystiske side af ham som tænder mig lidt.

Han ligger sit hoved tæt på mit og jeg kan mærke hans kropsvarme får min mave til at slå gnister. Han kigger alvorligt på mig, hans mund er åben og han prøver at sige nogle ord, men det er som om at lyden af hans stemme ikke vil følge med. Han synker med besvær og det ser ud til at hjælpe med hans manglende tale.

"I'm moving" Siger han lavt, men ikke lavt nok til en hvisken. Hans blik falder ned til gulvet og hans fingre glider gennem hans ellers så perfekte hår.

"WHAT!, but you are almost just started?" Jeg tager fat i hans arme og river dem roligt ned fra hans hovede, og tager hans varme hænder i mine. Hvad er det jeg har gang i? Forhelvede jeg er jo sur på ham og jeg ville aldrig mere vise ham mine følelser. Hvad er det han gør ved mig?

"Ja, I know Amber, but something happend so I can't stay" svare han med hans stærke øjne ind i mine. 

En tanke strejfer mig hurtigt.

"I know what happend. I HAPPEND! IT'S ME RIGHT? IT'S MY FAULT." råber jeg og river mine hænder til mig. Han kan ikke gøre det her imod mig. Han er den eneste jeg stoler bare en smule på, eller stolede.

"Amber just take it easy." svare han roligt tilbage, men selvfølgelig tager jeg det ikke roligt. Man laver kraftedme ikke pis med en så sårbar.

"YOU ARE LIKE EVERYBODY ELSE! I HATE YOU." Jeg slår flere gange slag i hans trænede og muskuløse brystkasse, og han kommer hurtigt med små støn som helst sikkert kommer af at det nok ikke er særlig rart at blive slået med to knytnæver på brystet.

"Amber don't say that." Siger han i en stadig normal tone. Han øjne viser et knust hjerte, men hans ord og mening udstråler ligegyldighed og svinskhed.

"JUST LEAVE. FIND ANOTHER GIRL YOU CAN CRUSH, TRAMPLE AND DESTROY OVER AND OVER AGAIN. I DON'T CARE. YOU MEAN NOTHING TO ME. NOTHING!!!!!!" Jeg skubber en sidste gang til ham med mit hårde og endene skub, og forlader ham med tårens frie udgang på min blege hud. Jeg kan ikke mere, hvorfor er jeg født, hvorfor lever jeg.....hvorfor?

"AMBER?" Bliver der råbt bag mig, men jeg er ligeglad, fucking ligeglad faktisk! Jeg løber bare, bare væk fra det hele, hvor det så end er?

 

 

 

Ohoh Justin, det var dårlig stil.

Hvorfor er du så grov overfor Amber,

du plejer ikke at være ham der får andre til at græde?

Og pas nu på dig selv Amber, man ved jo aldrig hvad der gemmer sig i skoven.

XOXO Josephine <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...