My heart of darkness.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 dec. 2013
  • Opdateret: 29 jun. 2014
  • Status: Færdig
Det er svært når man mister en man elsker, men specialt Amber Heard lukkede ned da hendes far forlod hende i et chokerende selvmord. Amber kan ikke se det positive ting i livet mere, hun vandre kun rundt som en mørk skygge. En dag tændes et lille lys i mørket, da en ung knægt ved navn Justin træder ind i hendes liv, men er han nu også stærk nok til at hjælpe Amber? Følg med i My Heart of darkness og lær Amber's historie bedre at kende. Aldersgrænse 13 år# hvis du er yngre er læsning på eget ansvar.

16Likes
25Kommentarer
1489Visninger
AA

8. Kapitel 7 - "The kiss"


Justins synsvinkel.

Regnen flyder ned over min krop og får voksen fra mit hår til at løbe ned ad mine kolde kinder. Jeg hiver efter vejret efter at have løbet så stærkt, så jeg nåede hen til Amber på få minutter. Jeg banker ikke engang på. Ja uden og tænke over om hendes mor var hjemme braser jeg ind i huset  og videre op på Ambers værelse. "Amber?" råber jeg imens mit tøj slæber en hel pøl af vand i gennem huset. Hendes værelses dør står på klem og jeg går langsomt hen og kigger ind af den lille sprække. Hun sidder krøllet sammen i sin vindueskarm og kigger ud på det grå vejr. I en rolig bevægelse skubber jeg stille til døren.

"Amber?" svare jeg med en hæs stemme og stadig gispende efter vejret og vandet klamrende rundt om mig som en klaustrofobisk pose. Hun vender hurtigt hovedet mig. Hende øjne er røde og opsvulmede, ja hun har helt sikkert grædt.

"Did you read it?" hvisker hun og stiger ned fra den lille vindueskarm. Hun nærmer sig i små skridt.

"Almost. The end is missing?" Svare jeg og giver hende bogen. Hendes blik ligger på bogen. Hun nikker nervøst. Jeg ligger mine kolde fingre under hendes hage og løfter hendes blik, så de hendes brune øjne rammer mine.

"Amber tell" Hun afbryder mig hurtigt.

"You can't be sick, so why do you just wait here and I go get some clothes to you." og straks er hun ude af døren. Jeg må vel hellere skifte. Så jeg begynder at klæde mig langsomt af. Først min våde        T-shirt, så mine endu vådere bukser og mine boxers er også ret våde, så de ryger også hurtigt af. Jeg skal til at tage et tæppe og vikle om mig, så Amber ikke skal have synet af mig nøgen, men til min forfærdelse er det vist allerede forsent, for i dørkammen står Amber med en bunke tøj på armen og sin underkæbe helt nede ved knæene. FUCK!  Jeg smider mine hænder foran mine nedredele og mine kinder blusser straks hurtigt op. Hun kaster selv sin ene hånd op til hendes øjne og hun får hurtigt kastet tøjet hen til mig.

"Oh I'm sorry Justin I have no idea that you." Jeg skynder mig at afbryde hence, for at gøre situationen mindre akavet.

"Øm Don't worry, it's okay." Siger jeg forhastet i mens tøjet bare blive revet på. Efter et par sekunder har jeg fået tøjet til at side og uden at sige noget går jeg mod Amber. Langsomt fjerner jeg hendes små hænder fra hendes øjne og hun kigger undskyldende på mig. Jeg svare hende bare med et varmt smil. Hendes øjne glider ned over min krop og et trist smil smøres på hendes læber.

"You look like me father when he was young." Hun piller lidt ved den hvide trøje som er over mine skuldre. Hendes far? Vent e+r det her hans?

"Is the clothes your dads?" Spørg jeg lidt panikket. Hun nikker roligt. Jeg prøver straks at få tøjet af, men hun stopper mig hurtigt.

"Justin it's okay" smiler hun.

"I can't" Afbrudt igen. Hun ligger sin spinkle finger på min varme læber.

"Shh Justin it look good on you" Et blik forlader hendes inden de tynde øjnelåg lukkes. Hendes varme læber rammer mine i et varmt kys. Det føles som magi, ja jeg har aldrig prøvet noget lignede end hendes kys. Jeg trækker mig for at få vejret, men jeg åbner ikke mine øjne. Jeg er bare i mine egne tanker imens jeg kan mærke hendes varme ånde mod min fyldige læber. Hun trækker sig igen mod mine læber, men igen trækker jeg mig. Hvis hun vidste hvem jeg virkelig er ville hun aldrig være så tæt på mig.

"Amber stop, I can't do this" hvisker jeg mod hans læber. Det er som om hun ikke rigtig høre efter hvad jeg siger for hun nærmer sig bare mine læber igen, men jeg er hurtigt til at skubbe hende en smule væk. Hendes øjne rammer mine i et forvirret udtryk.

"I can't" hvisker jeg igen.

"What are you talking about Justin?" hendes øjne er store og jeg kan se dem skinne som en stjerne. Uh jeg har en stor svaghed for de der øjne. Jeg fugter mine læber af nervøsitet. Hvordan skal jeg kunne rede mig ud af den her, jeg havde mere end bare venne følelser for Amber, men hvis hun kendte mig ville hun aldrig nogensinde se mig igen, og det er skam også forståeligt. Jeg ryster opgivende på hovedet og vender mig mod døren.

"Justin?" Hun står midt guvlet er kigger på mig med et underligt ansigt.

"Amber I'm sorry" det er det sidste jeg siger før jeg er på vej ned af den lange trappe. Hvad fanden havde jeg gang i, se det ved jeg ikke engang selv, men en ting er sikkert Amber skal ikke lære den sande mig og kende! Jeg flår hovededøren op som var blevet lukket efter mig da jeg bare var brast ind og nu braser jeg ud og igen lukker jeg den ikke.

Den kolde vind flyver lige i gennem tøjet og ind på min bare hud, et kuldegys skyder som strøm i gennem min krop. ja, det er helt sikkert ved at blive vinter.

 

 

Uuhh det bliver mere og mere spændende.

Hvad mon Justin ikke kan fortælle Amber og er Amber begyndt at løsne helt op for den hemmelighedsfulde Justin?

Nogle hemmeligheder skal bare gemmes bag lyset......Ikke?

XOXO Josephine XD

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...