My heart of darkness.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 dec. 2013
  • Opdateret: 29 jun. 2014
  • Status: Færdig
Det er svært når man mister en man elsker, men specialt Amber Heard lukkede ned da hendes far forlod hende i et chokerende selvmord. Amber kan ikke se det positive ting i livet mere, hun vandre kun rundt som en mørk skygge. En dag tændes et lille lys i mørket, da en ung knægt ved navn Justin træder ind i hendes liv, men er han nu også stærk nok til at hjælpe Amber? Følg med i My Heart of darkness og lær Amber's historie bedre at kende. Aldersgrænse 13 år# hvis du er yngre er læsning på eget ansvar.

16Likes
25Kommentarer
1480Visninger
AA

6. Kapitel 5 - "Dear Diary"


Aprils synsvinkel.

"Justin are you okay? You seemed very mad down at the lake. Sorry if I said something stupid..............Call me, and if not, I will see you tomorrow? Hey." Jeg trykker på den røde knap som slutter opkaldet, du tænker nok over hvordan jeg fik hans nummer, ja internettet er jo ikke til for sjov.

Jeg bekymre mig rent faktisk for Justin, det er første gang i 3 år jeg har bekymret mig om en anden person, og jeg har kun kendt ham i næsten en uge. Det er mærkeligt at han kommer ind i mit liv og straks får mig til at føle noget igen. Jeg burde måske bare fortælle ham om min fortid, men det er bare svært for mig, men jeg kunne da prøve at læse det op for mig selv og måske bliver det lettere.

Jeg sætter mig på mit grå gulvtæppe, jeg hiver den store kasse som står under min seng frem, hurtigt får jeg revet låget af og en stor klump i min hals har sat sig fast. Billeder, videoklip og en masse minder af min far og min fortid dukker op nede i kassen, min vejrtrækning bliver ustabil og jeg se min krop ryster.                        Langsomt løfter jeg den lille lyserøde bog, dekoreret med blomster, hjerter og alt muligt ligger fint i min hænder, ja jeg plejede at holde en dagbog, men med årene er det gået lidt af mig. Mine fingre glider bogen op så ordene vælter rundt for mine øjne, inden jeg når at læse banker det stille på døren, jeg tøver, men det kunne jo være vigtigt.

"Ja" svare jeg lavt, døren til mit værelse bliver åbnet, men jeg sidder med ryggen til døren og vælger ikke at vende mig om.

"Mom I don't feel like talking." siger jeg trist, stadig med ryggen til.

"What if it's me?" Den velkendte stemme spreder sig i mine øre og jeg vender mig chokeret om og møder det dejlige smil.

"Justin?" Hvisker jeg hæst. Justin ansigt ændre sig hurtigt, efter hans øjne mødte mine. Han lukker min dør i med et lavt bump.

"Amber you crying....Why? "han kommer hurtigt bekymrende hen til mig. Græder jeg? jeg tager min hånd op til mine øjne og mærker de saltede tåre løbe ned af min kolde fingre. Ja, det gør jeg, jamen hvorfor?

"Ja, I actually don't no" Snøfter jeg og prøver at tørre mine tåre væk fra min kinder.

Et par varme hænder tager fat om mine hænder, jeg kigger Justin direkte ind i øjnene, de øjne er tryllebindene, fantastiske og helt igennem utrolige. Hans hovede nærmer sig mit, jeg vil gerne flytte mig, men jeg kan ikke. Vores øjne lukkes og jeg kan mærke hans varme hånd mod mine læber. Jeg tager det sidste skridt og føre mine læber mod hans. Kysset føles helt igennem fantastisk, det er så varmen spreder sig i mine åre, og sommerfuglende i min mave bliver lidt små raketter og springes i de vildeste farver, men hvad nu hvis jeg bare er et lod i rækken? Hvad hvis Justin er en af de typer som går fra den ene til den anden? og hvad nu hvis jeg vil blive såret af hans ligegyldige følelser? Jeg trækker mig fra ham og kigger ind i hans brune øjne.

"Sorry" skynder Justin sig hurtigt at svare. Han så hurtigt flovt ned i mit gulv.

"I'm also sorry" svare jeg. Justin kigger mærkeligt på mig.

"I mean down with the lake, I should not have asked." hvisker jeg næsten. Jeg ligger min hånd på Justins.

"It is also my behavior. I just know that there is something that makes you sad, and I do not know why. It's kinda makes me sad."Justin blik kigger en smule flovt på mig. Hans tommelfinger nusser min hånd flade.

"Why do you care so much?"

"From the first eye contact, I have felt bound to you..............It sounds stupid right?. Jeg ryster på hovedet.

Jeg må fortælle Justin om min fortid, men hvordan? Når ja, han kan låne min dagbog, jeg stoler utroligt nok på Justin, ihvertfald nok til at tage fat i min dagbog og rakke den mod ham.

"Take this with you and read it. You can text me when you are done." Jeg ligger Dagbogen i hans hænder.

"Amber, I can't?" Spørg han forvivlet.

"Justin just hurry, before I change y mind." Jeg lukker mine øjne og venter på døren smækker i, der går ikke mange sekunder før at smækket lyder i min øre og jeg har nu gjort noget jeg helt sikkert vil fortryde, men hvis jeg ikke kan snakke med Justin......Hvem så?              Det var bare en chance jeg bliver nød til at tage.

 

 Modigt gjort Amber.....

Kan du nu også stole på Justin?

eller er han bare god til det med at stille en sød facade op?

Du kan kun stole på en person her i verden.......Dig selv.

XOXO Josephine XD

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...