My heart of darkness.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 dec. 2013
  • Opdateret: 29 jun. 2014
  • Status: Færdig
Det er svært når man mister en man elsker, men specialt Amber Heard lukkede ned da hendes far forlod hende i et chokerende selvmord. Amber kan ikke se det positive ting i livet mere, hun vandre kun rundt som en mørk skygge. En dag tændes et lille lys i mørket, da en ung knægt ved navn Justin træder ind i hendes liv, men er han nu også stærk nok til at hjælpe Amber? Følg med i My Heart of darkness og lær Amber's historie bedre at kende. Aldersgrænse 13 år# hvis du er yngre er læsning på eget ansvar.

16Likes
25Kommentarer
1482Visninger
AA

3. Kapitel 3 - "CHRIS!!"


Ambers synsvinkel.

Al er syg, så i dag er det kun mig og Chris der spiser sammen, vi sidder ved vores sædvanlige bord nede i kantinen, ja for vi må jo ikke side andre steder. Mine tanker har ligget på Justin hele dagen, det er mærkeligt for han er jo overhovedet ikke min type, du ved han er sådan, sød. smuk, rar, og virkelig imødekommende og så er der så mig, jeg er negativ, grim, sær og så hader jeg alle andre mennesker, men mine veninder som en undtagelse. Hvorfor har han sat sig fast i min hjerne, det irritere mig grænseløst!

"Amber wake up" To fingre bliver knipset foran min ansigt, jeg ryster hurtigt chokeret på hovedet. og kigger surt på Chris som sidder med et spørgende udtryk i ansigtet.

"WHAT?" Svare jeg gnavent.

"You dreaming. You almost drooling on my sandwich!" Chris tager en ordentlig bid fra hendes kylling sandwich med alt for meget karry dressing i. Jeg udslipper et hårdt suk.

"What are you thinking at?" spørg hun med kylling hængene ud af munden.

"Nothing" Jeg bliver hurtig afbrudt af en venlig stemme, som selvfølgelig kun kan være.....Justin!

"Hey girls can I take a seat" Han står og peger på den stol ved siden af mig.

"No my food need space" jeg skynder mig at skubbe stolen helt ind til bordet.

"You are welcome over here" Siger Chris efter at have gjort det helt modsatte som mig, hun trak stolen ud og gjorde plads til at han kan side der. Justin sætter sig hurtigt og vender sig mod Chris.

"I'm Justin" han giver hende hånden og igen modsat til mig, giver Chris ham en venlig hånd tilbage. Hvor er jeg egentlig ved at brække mig over han sukker søde attitude.......

"Christina. You can call me Chris" Chris rødmer og griner fjollet, altså hvad kunne hun se i ham, han er da alt for sød til at det kan være sandt.

"and you, what's your name?" Justin's blik ligger direkte hen på mig, og hans skinnende smil lyser stadig hele rummet op.

"Maybe I would have told you, if I think you should know" Jeg ryster på hovedet og fjerner mine øjne fra hans.

"She's Amber" Udbryder Chris. Fuck dig Chris, han skal sgu da ikke vide det! Jeg giver hende mit vildeste dræberblik.

"Amber. What a beautiful name" Han smilede stadig stort, altså forstår han ikke en afvisning, eller er han en af de typer som ikke vil acceptere en afvisning?

"Well biology calls , so I gotta go. See you later Amber....Justin" Endu engang gør Amber lige denne her situation meget mere akavet end den behøvede at være, for nu sider jeg helt alene med en alt for glad Justin, som er lidt for interesseret i mig.

"You don't seem happy. Bad day?" Justin tager en bid af det røde æble som er det eneste måltid han skal have.

"What do you care?" Han kan lige så godt droppe det, jeg gider ham ikke.

"Do you someone to talk to?" Hans stemme er så blid og rolig og hans øjne har en eller anden slags magi over så, for hvis det ikke var fordi han holdte mig fast med hans brune krystaller han har siddende i hovedet, så var jeg allerede langt væk.

"Thanks but I have Chris and Al." Er jeg hurtig til at svare.

"Maybe it would help, if your actually talk to them." Normalt ville den sætning have provokeret mig, men han siger det på sådan en sød måde og med sådan en dejlig tone, at jeg umuligt kan opfatte det som noget trodsigt.

"Do you know were the mighty river is" Han rejser sig op og kigger spørgende på mig.

"I have lived in this town in 10 years. I think I can find it." Jeg bruger den mest arrogante tone som jeg over hovedet kan, men det ser ikke ud til at hjælpe.

"Okay, meet me there after school. I have something for you" og efter de ord forlod han mig med et smil på hans fyldige læber.

Noget til mig? okay den knægt er for mærkelig, han skal ikke regne med jeg møder op, jeg gider simpelthen ikke bruge min tid på sådan nogle som ham.

 

Nogle venner snakker bare som vandet driver

ja pas på du ikke ender det samme sted som Chris

Justins smil er lidt for pænt.

WATCH OUT GIRLS.......THE PRINCE IS HERE.

XOXO Josephine XD

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...