Gadeprins


0Likes
0Kommentarer
335Visninger

2. Kap 2

4 år efter: "hvad fanden har du gang i?!" råbte Isabella efter at storme in til Nico. "Ice du er tilbage" sagde Nico bildt og overrasket. "Ja gudfanden er jeg tilbage og jeg har lige set Lucas, min egen bror, stå og sælge stoffer ned på gaden!" råbte hun op i hove på ham med en stemme der var skinger af raseri. "Jeg ved godt det ikke var det du ville, men du har jo været væk i et par år og jeg havde brug for en der kunne tage din plads. Desuden har han et ligeså stort talent som dig" svarede han undskyldende. "Ja, jeg har boet hos min far for at få et nyt og bedre liv. Der er ingen fremtid hos en pusher. Der er en grund til jeg ikke ville have i ansatte ham. I skule kun beskytte ham!" råbte nærmest skreg hun. "Hvad vil du gøre ved det nu? Snakke med ham? I så fald har du allerede mistet ham" svarede Nico flabet og hun gloede ondt på ham. Hun lignede en der samlede kræfter til at svare igen, men hun vendte sig bare om og trampede vredt ud derfra. "Du burde ikke snakke sådan til Nico. Det ender bare galt" råbte Rat bekymret efter hende, idet hun var på vej ud i opgangen. "Åh åh, her kommer løvinden" sagde Rasmus, da Lucas og Rasmus fik øje på en meget sur Isabella. Hun var på vej imod dem. Lucas vendte sig for at gå men Isabella råbte efter ham: "Lucas, du skal ikke gå fra mig. Vi to skal have en snak". Han vendte sig mod hende og pustede sig op som en hankat. Han vidste hun ville blive sur når hun opdagede han solgte stoffer for Nico. "Du er tilbage Isa. Det er da også kun 4 år siden jeg har set dig" sagde han bebrejdende. "Hvad fanden er det du laver Lucas?" spurgte hun irriteret med hænderne solidt plantet i siderne. "Hvad mener du?" spurgte han med en selv fed tone som Nico plejer. "Du ved udmærket godt hvad jeg mener. Hvor mange gram har du på dig? Er det coke? Hash?" spurgte hun og prøvede at undersøge hans vest, men han tak sig væk. "Så du er sur på mig bare fordi jeg sælger?" spurgte han flabet, for han vidste godt svaret. "Ja, tænk på mor og på din far og du har sku da også en skole du skal passe..". "Har jeg?" afbrød han. "Ved du over hoved noget om mig mere? Jeg er ikke den lille knægt mere. Der er sket meget siden du skred. Jeg er blevet smidt ud af skolen og jeg er blevet smidt ud af hjemmet. Vidste du det hva'?!" hvæsede han af hende. "Men.." det var alt hun nåede at sige før han begyndte igen: "nej for du har været fucking 4 år hos din store stærke far, men mig, jeg har ikke nogle stor og stærk far for han smed mig ud. Jeg sover hos Rasmus og hvad gør jeg så nå jeg ikke kan det mere? Det ved jeg ikke og min skole har jeg ikke noget at gøre med mere. Det her er det eneste jeg kan lave og jeg får faktisk også penge for det. Det er også det eneste jeg er godt til og så kommer du 4 år efter og skal spille så skide dobbeltmoralsk. Har du opdaget jeg har fået dit gamle job. Du var den der stod her for 4 år siden. Husk lige det næste gang du prøver at "snakke" med mig om hvad jeg laver. Kom Rasmus, jeg gider fucking ikke at være her mere!". Hun stod som lammet mens han gik.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...