Dumme støvler

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 dec. 2013
  • Opdateret: 27 dec. 2013
  • Status: Færdig
Handler om en dreng, der løser problemerne med en stresset mor på sin egen måde.

0Likes
0Kommentarer
83Visninger

1. Dumme støvler

Hvorfor skulle mor altid være så sur?

Det var bare så irriterende. Lige meget hvad Jakob gjorde, så føltes det altid som det forkerte. Det kunne være lige meget så. Hvorfor prøve at gøre hende glad, når det var umuligt.
Jakob lod støvlerne ligge og flyde i entreen, så kunne hun blive sur over dette og så slap hun da i det mindste for at skulle finde noget andet at blive sur over. Ha! Faktisk burde hun blive glad nu. fordi han gjorde det så let for hende, men det forstod hun nok ikke. Måske skulle han gøre hende opmærksom på, hvor heldig hun var at have en så umulig søn, så hun altid havde grund til at være sur. Inde på værelset lagde han skoletasken på bordet og tog skolebøgerne frem. Men måske burde han slet ikke lave lektier, så kunne hun også brokke sig over det. Det ville da i hvert fald være nemt også.

Et par timer efter hørte han sin mor komme hjem.
"Jakob" lød det kort efter vredt ude fra gangen. "HVorfor har du bare smidt dine støvler? Du ved da godt, de skal stilles ind til siden". Jakob skyndte sig ud til hende. "Det er en gave", sagde han, mens han bukkede dybt. "Så behøver du ikke overveje, hvad du skal blive vred over. I fremtiden vil jeg smide mine støvler her, bare til ære for dig". 
Hans mor så forbløffet på ham, men grinte så, "ja, det er søreme sødt af dig, så behøver jeg ikke finde noget nyt at være irriteret over hver dag."
Hun blev mere alvorlig, "Undskyld, jeg ved godt, jeg har været skrap på det sidste. Der er lidt stresset på arbejdet, så jeg har ikke haft meget overskud, når jeg kom hjem."
"Det er i orden", svarede Jakob, "Hvis bare du så kunne skælde ud på støvlerne i stedet for mig, så er det ikke noget problem".
"Jeg skal prøve. Det er i hvert fald et par meget irriterende støvler. De minder faktisk en del om min chef. Stil du dem bare lige inden for døren, så kan jeg afreagere på dem, men æh, du skal nok ikke regne med, at de så holder særlig længe."
"Helt ok, bare jeg overlever selv og får en mere glad mor, så kan jeg sagtens gå rundt uden sko. Især hvis de er onde. Det er jo heldigvis også snart jul, så vil jeg ønske mig et par, der er mere positive".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...