Ny fortælling

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 dec. 2013
  • Opdateret: 28 dec. 2013
  • Status: Igang
Aeron Luca er nyligt ansat på det succesrige hotel "Vérité" Luca arbejder som tjener og opvarter for en stamkunde, den succesrige udenlandske forfatter Ryuu Asami. Luca's bedsteven Takumi, som anbefaldede ham jobbet, arbejder som stalddreng på et stutteri ikke så langt derfra. Luca håbede på et job som gav ham mulighed for at tjene til at have sin hest Epona opstaldet og penge til egen lejlighed, så han ikke længere skulle bo hos sine overbeskyttende forældre. Men hans velkomst af gæsten er ret bizar.. Forfatters ord: "Jeg anbefaler ikke denne historie til folk som ikke kan klare homoseksuelle forhold mellem begge køn. Denne historie er en øvelse for mig i at skrive mere intime scener og beskrive bedre. Der ud over kan der ske at jeg undervejs smider oneshots ind som ikke har noget med historien at gøre. - Jeg ser gerne at i retter på mig, men begrund jeres rettelser. - Jeg forsøger så vidt muligt at opdatere så tit som muligt. God læselyst ~ Lifiea/ Loiz

4Likes
12Kommentarer
536Visninger
AA

2. Gæsten

Luca bankede på døren indtil værelse 77. Ventede.

"Kom ind" lød en let mumlen derinde fra.

Med albuen åbnede Luca døren og trådte så vidt muligt elegant ind af døren. Han bukkede for beboeren.

"Eftermiddagsthe, herre." Han hørte en stol knirke da personen, Herre Asami sikkert rejste sig op. 
Uden at se på manden i værelset, rettede Luca sig op. Smilede bredt og satte theen på det lille bord beregnet dertil.

"Jeg er Aeron Luca, hotel Várité's nye opvarter og tjener. Luca holdt sine øjne lukket i et professionelt smil. Hans mor havde altid sagt, at med de skarpe øjne han havde, følte mange sig spidet når de mødte ham første gang.

"Åben Deres øjne Aeron. Jeg er ikke en helgen." 
Han følte en person gå forbi ham. En høj person. Den lette brise efter personens gang ramte ham i ansigtet og fik hans hår til at flytte sig ud af sit sædvanlige stedse i det blonde pjuskede hår. 

Luca bukkede let, drejede om på hælen for at se personen som havde talt til ham.

"Ryuu Asami, men De må gerne tiltale mig Ryuu. De er jo trods alt min opvarter, som stamgæst på stedet." 

Manden var høj, med lange slanke fingre greb han om den hvide porcelæns kop hvor i han havde hældt the op i.

Luca rettede sig yderligere op, og så på manden "Meget v--" hans stemme ophørte da Luca så ind i mandens øjne. De var mørke og intense. Skarpe. Borede sig lige igennem ham. 

"På Deres knæ, unge mand" Asami drak lidt af sin the, krydsede benene og lænede sig tilbage i den lille antikvitetsstol ved siden af thebordet. 

"Undskyld, herre?" Luca rettede sig mere op. Manden som sad foran sig, i ført jakkesæt og med en alvorlig mine, så afventende på ham. 

"På Deres knæ, Aeron." den mørkhårede mand tog koppen igen, kiggede afventende på ham.

Hvad pokker var det for et spil denne gæst havde gang i? Aeron sukkede for sig selv og satte sig på sine knæ. Denne gang var det ham som så afventende på gæsten, der lænede sig længere tilbage i sin stol. Var det et finurligt smil som spillede under de alvorlige læber på den mørke gæst? 

I stilhed drak gæsten sin the, så af og til på Aeron, som fortsat var beordret til at sidde på sine knæ.

"De taler ikke meget, Aeron." Gæsten rejste sig, Luca ville rejse sig med ham, men Asami lagde en finger på den unge mands skulder for at bede ham blive siddende. 

"Nej, Herre Asami. Jeg er blot startet i dag."

"Hm" var det eneste som kom over mandens læber.
Ryuu Asami puslede rundt bag ved Luca's ryg. Fandt papirer og skrev ned, krøllede papirerne sammen, smed dem ud. Han gik af og til bag ved Luca så tæt på, at han kunne mærke mandens sko strejfe hans egne.

"Aeron, går du altid i slidte gummisko?" Spurgte han pludseligt. Luca bed sig i læben for en stund, nikkede så med et smil. "Ja, næsten altid. Ønsker de, at jeg går i andet?"

"Nej. Det er vel din charme, at gå i disse sko" 
Hånede beboeren ham? Luca vidste det ikke, men hans ord fik ham i hvert fald til at bide sig selv i læben, men han sagde ikke noget.

Hvor længe han lod Luca sidde på sine knæ, havde han ikke tid på. Men længe nok til, at hans tæer blev følelsesløse. 

"De må gå nu, Aeron" Asami fandt en taske frem ved sin seng, en flad taske som mindede om hans computertaske.

Luca rejste sig op, bukkede kort og tog bakken med theen og gik mod døren ud af dette værelse.

"En sidste ting, Aeron." Manden havde sat sig ved det lille bord med en tilhørende kontorstol, Luca vendte rundt på hælen, tog et tag i døren, åbnede den halvt inden han vendte sig mod Asami.
"Ja, Asami?" Luca knugede hårdere om dørhåndtaget.

"Bor De her, på hotellet?" Manden så på ham med et smørret grin, som fik Luca til at bide sig i læben.
"Yeah.. Eh." Han rødmede let, "Ja, det gør jeg." Bøjede let hovedet for at skjule de let rødmende kinder.
"Så ser De intet problem i at deltage i et spil senere på aftenen. Passer klokken elleve Dem?" Han gloede på ham med de skarpe, gennemborende øjne.

"Slet ikke, herre." Luca holdt øjnene i jorden, hvilket fik manden til at klukle kortvarigt.

"Så ses vi, Aeron." 

Luca nikkede et kort ja, inden han skred ud af døren balancerende med thebakken og Luca kunne have svoret at han hørte manden mumle for sig selv med leende stemme "Så yndig" i det han lukkede døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...