Ny fortælling

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 dec. 2013
  • Opdateret: 28 dec. 2013
  • Status: Igang
Aeron Luca er nyligt ansat på det succesrige hotel "Vérité" Luca arbejder som tjener og opvarter for en stamkunde, den succesrige udenlandske forfatter Ryuu Asami. Luca's bedsteven Takumi, som anbefaldede ham jobbet, arbejder som stalddreng på et stutteri ikke så langt derfra. Luca håbede på et job som gav ham mulighed for at tjene til at have sin hest Epona opstaldet og penge til egen lejlighed, så han ikke længere skulle bo hos sine overbeskyttende forældre. Men hans velkomst af gæsten er ret bizar.. Forfatters ord: "Jeg anbefaler ikke denne historie til folk som ikke kan klare homoseksuelle forhold mellem begge køn. Denne historie er en øvelse for mig i at skrive mere intime scener og beskrive bedre. Der ud over kan der ske at jeg undervejs smider oneshots ind som ikke har noget med historien at gøre. - Jeg ser gerne at i retter på mig, men begrund jeres rettelser. - Jeg forsøger så vidt muligt at opdatere så tit som muligt. God læselyst ~ Lifiea/ Loiz

4Likes
12Kommentarer
538Visninger
AA

1. Første dag

Aeron Luca, 19 år og med rødblondt hår. Takumi så kort på manden ved hans side.

De havde været venner lige siden Luca var flyttet hertil. Den sky dreng med de skarpe øjne havde i starten ignoreret alle hans forsøg på at blive venner med ham, men efterhånden som Takumi selv gav op, kom Luca til ham. 

Det var femten år siden nu. De var begge to myndige nu og Luca havde endelig besluttet sig for at få sig et job. Takumi selv, arbejde på et stutteri ikke langt fra, hvor han havde opfordret Luca til at søge en stilling.

Hotel Várité. 

Den to år yndre Luca smilede kort til Takumi, da han opdagede at den ældre fyr havde stirret på ham for en tid. 

"Yo, bare fortæl mig hvis det er min røv du vil have, og ikke mit venskab" drillede ham. Takumi slog ham. "Hold kæft. Der er ingen der vil have lige præcis din røv." 

Luca smilede til svar. 

Den lave rødhårede med det kække smil havde altid haft en besynderlig humor, specielt efter at Takumi's bror sprang ud som homseksuel. 

 

"aah.. Er vi der ikke snart? Sagde du ikke, at det var tæt på?" Han strakte sig. Den sorte blazer blafrede kort og han stak atter hænderne i lommen, så op på Takumi med sine grønne øjne.

"Sgu da tæt på mit arbejde, idiot." Han holdt sig for panden og sukkede, "Du hører fandeme også kun det du selv vil høre" 

Luca lo til svar. 

Efterhånden som de gik, kom de tættere på det store hotel. Luca tabte næsten kæben.

Stedet var bygget i 1600-tallet og var derefter indrettet efter et større, finere hotel fra den tid.
De store hvide mure tårnede sig op over dem, dørerne var unaturligt store og tunge, trappen som en helt arcade.

I døren stod en ældre kvinde. Hendes linjer var skarpe, tøjet den dybeste lilla, næsten sort. Hendes mørke hår var sat op i en perfekt knold, kun to bølgende totter indrammede hendes glatte ansigt med kun få rynker til at vidne om hendes alder.  Den knælange nederdel puffede ganske let, så det skarpe og skrappe blev dæmpet mens en kant af sødme lurede.I hånden stod hun med et stykke papir og en blyant. 
Hendes øjenvipper var som vinger, lange og perfekte.  Hun så på dem, læggende hovedet på skrå og med en underspilende smil krusende på læberne kiggede hun på dem med skarpe men imødekommende øjne.

"Aeron Luca, nitten år, og søger stillingen som tjener og opvarter?"

Efter en kort hilsen i døren, havde de sat sig ind i et mindre rum, kaffe var blevet serveret af en lyshåret spinkel tjener. 

Luca nikkede, "Det stemmer, frue." 

"Frøken" hun rettede ham, blinkede let til Takumi, "jeg er endnu ikke blevet fanget af det gyldne bånd" 

Takumi rødmede let og så ned i sin kop med kaffe. 

"Megen erfaring har du ikke, min unge ven." hun rettede på brillerne for en stund. Sukkede let."Men erfaring får du jo kun ved, at få lov til at arbejde. Du bor langt væk herfra, ikke?"
Luca nikkede, "Det stemmer også. Frøken. Takumi bor på stutteriet ikke langt herfra. Vi havde talt om, at fik jeg jobbet var muligheden at leje et af deres stalddrenge-kamre indtil jeg har råd til, at betale min egen lejlighed" Luca smilede kækt til bestyreren, der gengældte smilet med en let krusen om de rødmalede læber.

"Javel, det virker som om du allerede har styr på det. Men, for en mindre løn, kan jeg tilbyde kost og logi, hvis dette kunne friste?" Bestyrerinden lænede sig tilbage i den ældre lænestol, lod kuglepennen hvile på sin underlæbe.

"Vil det sige, at jeg er ansat?" Luca lod en hånd glide gennem det blonde hår med et afventende blik i de grønne øjne.

"Ja," Bestyrerinden lænede sig frem for at give Luca hånden, som han straks tog "Og jeg vil meget gerne leje det værelse med kost og logi" han smilede bredt.

"De kan begynde med det samme, unge Luca" hun tog hånden til sig igen. 
"Gå ned i køkkenet. Her finder De Alexis og Elma, stuepigen og kokken." Hun rejste sig for at gå "Hvis De får brug for hjælp med noget andet kan de finde mig på kontoret, der står Laverne Kris på døren. Ligeledes dem, Takumi" hun smilede skævt til dem, før hun med elegante skridt fortsatte til et andet rum.

...

De stod i lidt stilhed.
"Lagde hun.. for hårdt an på os, Takumi?" Luca smilede af sin rødmende ven, der ikke kunne andet end at nikke. 
"Jeg går i køkkenet. Skal du ikke også snart på arbejde?" Luca så undrende på sin ven, der med et sæt, lignede en som havde glemt noget meget vigtigt.

"Damnit, jeg havde glemt det." Han greb sin vest og løb ud af døren. 
"Tillykke med jobbet Luca. Vi ses senere!" Vinkende og væltende ned af trappen forsvandt han. Luca nikkede lidt for sig selv.

Af bagvejen fandt han ned til køkkenet som var placeret i kælderen.

Med sin skinjakke hængende over armen bankede han let på, da han intet svar fik, åbnede han den blå dør. 
I køkkenet vimsede en ældre kone rundt. Hendes slanke talje var stærkt fremhævet af det stramtbundet forklæde. Hun så kort på på ham med en undren da han trådte ind.

"Ooh! Du må vær' .." med et eftertænktsomt blik og en hånd hvilende under hagen så hun på på ham. Hendes accent var anderledes.

"Aeron Luca. Den nyansatte tjener og opvarter" en dyb stemme rungede bagved Luca, som drejede om på hælen. "James Evander, butler" 
Manden med den rungende stemme havde måne, en stærk næse og velstrøget skjorte. En behandsket hånd blev rakt frem mod ham, som Luca nervøst tog. "Aeron Luca, men mest kaldt Luca" Butleren smilede kort. "Kvinden med accenten fra fastlandet er Elma Tanaka. Pigen med det lyserøde armbånd i stuepigeuniformen er Jayden Cassidy og dette." Han greb ud efter en lys fletning hvor en pige med brune øjne var for enden "Er Alexis Jules" Han slap igen og smilede kort.
"Du har allerede mødt den anden tjener, Matthias Ewout, han serverede kaffe for dem og deres partner."
Luca smilede, "Partner? Takumi. Nej. Han er min ven, arbejder på stutteriet." 
Butleren så kort undrende ud, da han nikkede. "Ja så. Han så mig også bekendt ud. Så De er single, Luca?"
Luca kløede sig i nakken, "Hvad har jobbet med det at gøre?"
"For alle's bedste." kom svaret blot fra hr. Evander.
"Men yeah, jeg er single.. så meget desto bedre, huh?"
James Evander smilede blot og rakte ham nogle klæder. "Deres uniform. De kan skifte i det værele som Frøken Kris har sat til side til dem, i anledningen af Deres ansættelse." James viste Luca vej, til et værelse ikke langt fra køkkenet og en anelse isoleret. Men det vedhæftede Luca sig ikke ved. 

Værelset var rimelig stort, ikke langt fra badeværelset heller, så Luca var godt tilfreds. 
James gik for en stund mens Luca skiftede. 
Uniformen passede som hånd i handske. Så tæt til hans krop men uden at være ubehageligt. Det halvlange hår blev bundet op så kun enkelte af de røde lokker indrammede hans ansigt. Godt tilfreds med hans professionelle udstråling fandt Luca butleren igen som også nikkede veltilfreds.  

"De skal opvarte vores stamgæst, Ryuu Asami. Han bor på værelse 77, bank på inden De går ind. Og Luca." James greb hans skulder og klemte den venskabeligt. 
"De skal gøre hvad han ønsker. Han er en højt værdsat gæst"
Luca smilede. Bukkede let. "Ja vel, James." Han lo lidt for sig selv og begyndte at gå mod værelset, bærende eftermiddagstheen på en bakke.

De fleste gæster som valgte sådan et hotel, der lå langt fra byen, ville vel have fred, så hvad var det værste han kunne blive sat til? Binde hans sko?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...