Skovens hemmelighed

En mand flygter fra nogle mænd efter at være på værtshus. Han flygter ud i skoven og på trods af hans fordrukkenhed slipper han væk fra dem, men det er ikke meget bedre det han finder i skoven. Håber i kan lide min lille novelle

0Likes
0Kommentarer
248Visninger
AA

1. Skovens hemmelighed

Han løb gennem skoven som et jagtet dyr. Han fik grene i hoved og sten og rødder prøvede at fælde ham.Han var sikker på at skoven bevidst prøvede på at give ham til sine forfølgere. "fedt" hviskede han forpustet til sig selv, mens han løb og tilføjede: "Det er resultatet af at være for længe på det værtshus". Da han ikke længere kunne høre grene knække bag ham, stoppede han endelig for at få pusten igen. Han kiggede sig omkring men det var for mørkt og skoven var for tæt til han kunne finde vej hjem nu. Han sukkede for han vidste at med det alkohol han har fået indebors, ville han ligge hvor som helst når trætheden meldte sig. Så han begyndte håbløst at famle rundt i mørket efter en sti, men trætheden kom for hurtigt og han lagde sig på en tør væltet træstamme for at sove. Han vågnede til lyden af musik. I et øjeblik troede han at han var hjemme og hans kone havde sat musik på, men da han så stammen han lå på vidste han at han var i skoven endnu. Hans næste tanke var at han var bagstiv og hørte syner, men det virkede lidt for virkeligt. Det var stadig mørkt og nu hvor han lyttede efter havde han aldrig hørt den slags musik før. Melodien var så stille, beroligende og... Tiltrækkende. Han rejste sig og gik efter musikken. Han kom til en kæmpe lysning og fik et kæmpe shock. Han var sikker på at han drømte og gned sine øjne flere gange. I lysningen var der en stor dyb sø hvor månen strålede ned på, men det var ikke det der chokerede ham. Det var lige over søen, der forskrækkede han. Rundt omkring på søen dansede små kvinder. Han havde hørt om dem i historier men aldrig troet på dem. De hed nymfer. Deres dans lavede musikken ved den måde deres fødder gled over søen i smukke yndefulde bevægelser og deres fine hænder der samler dråber vand op og lader dem dryppe ned i vandet igen. Så smukt og så beroligende. Da de fik øje på ham begyndte de at nærmede sig ham. Han gik hen til bredden. De var tæt på ham da de rakte armene frem og gik baglens, stadig med front mod ham. Der var mange smukke kvinder. Det var som om han faldt i en trance der kun handlede om at følge med dem. Han gik ud i vandet og forsat til den nåede ham til halsen. En lille stemme bag i hans hoved stoppede ham der, men det tog kun et sekunds tøven for nymferne at hvæse og forsvinde under vandet. Han var helt ude af trance men var til gengæld helt vildt forbløffet. Det ene øjeblik var de der, det næste var de væk. Han mærkede pludselig noget gribe far i hans bukseben. De var igang med at trække ham ned. Han kæmpede imod med en masse sprællen og plasken, men det var nytteløst. Han blev revet under vandet og kunne ikke får luft. Han blev svag og alt blev sort. Han fik aldrig set skiltet med et enkelt ord på. Orden var "Danger" The end
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...