My mind - my life.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 dec. 2013
  • Opdateret: 2 jan. 2014
  • Status: Igang
Hej. Det her er er bare en "historie" hvor jeg skriver ned mine tanker, og alt det jeg bærer på mine skuldre hver dag. Jeg har bare brug for at få det ud på en anden måde end jeg plejer. Der er kapitler der er virkelig korte, og andre der er lange. I vil højst sandsynligt ikke forstå hvad jeg snakker om, i de første kapitler, men jeg tror I vil få en bedre ide af hvad det er jeg snakker om hen af vejen.

2Likes
0Kommentarer
145Visninger
AA

3. It isn't that bad.

Pga. Skolen døde jeg mere end 1 gang. Pga. Skolen ligger jeg vågen kl. 2 om natten og tænker på mine karakter.
02. Altid 02. Det handler ikke længere om hvad jeg kan og hvad jeg ikke kan. Det er personligt nu. De vil have mig i 10, så meget, at de kun giver mig de her høje karakter når de ikke kan give andet. Altså til prøver. 
Folk sagde at jeg fortjente mindst 4, måske 7, men de gav mig 02. 
De havde været venlige mod alle, og givet dem 10 og 12. En der ikke engang havde produkt fik 4. Og jeg fik sølle 02, fordi jeg ikke kunne svare på nogle spørgmål. 
En der ikke engang lavede projekt, men mere emne opgave fik 7. 

Jeg har tænkt og tænkt. Hvad er jeg god til? Jeg er god til sport, uden tvivl, men hvad skal jeg bruge det til? Hvad KAN jeg bruge det til? Og er uddannelse virkelig så vigtigt? 
På mit arbejde er der mange voksne. De arbejder fuldtid. Dvs. Ingen uddannelse, og derfor har de fundet et job i Føtex. Nogle vil sige det er et lorte job, for dumhoveder der ikke fik en uddannelse. 
Jeg siger det er et perfekt job, uden pres. Man tjener ikke det meste, men man tjener nok. 
Det er lidt ligesom at gå i skole, for de fleste. Møde kl. 8, og får fri ca. Ved 15 tiden. Efter det, har de fri, og ingen pres. Fri for "lektier" eller papirarbejde. 

Måske er det ikke spænding jeg har brug for. Måske er det bare fri. Fri for pres, og stress. Fri fra at overtænke, og fri fra forventninger.

Hvis jeg blev læge vil jeg føle mig presset til at redde de her mennesker, og jeg vil få det dårligt med mig selv hvis jeg ikke kan. 
Hvis jeg bliver advokat vil jeg sidde med en masse papirarbejde til kl. 3 om natten. Og jeg skal tage mig af klienterne. 
Det er ikke det jeg vil. Det havde altid været en plan at blive en af de ting, men jeg havde aldrig tænkt på de negative ting ved de to "perfekte" job. 
Jeg tænkte nok ikke på at der ikke var noget negativt ved at tjene en masse penge, og gøre sine forældre glade. Og bedst af alt - Vise sin irriterende pralende fætter fejl. Især når han ønsker en det værste. 

Jeg husker da jeg var omkring de 8 år, og han var 7. Han var hjemme hos os, og den gang var 150kr såååå meget. Han tog 3 halvtredsere op fra sin pung, og begyndte at vifte med dem som om han svedte, mens han sagde "Åh, jeg sveder. Godt jeg har mine penge til at køle mig ned!" Han vil altid være den bedste. Sjovt nok var jeg bedre end ham til fodbold. Og jeg var også hurtigere. Men det tæller ikke, vel? For det er sport. Ikke uddannelse. 
Jeg husker også at han prøvede at bilde os ind, at han aldrig lavede lektier, og aldrig gjorde hvad hans lærer sagde, bare så jeg kan tænke at det var sejt, også gøre det samme, og bagefter blive dum, og få en dårlig uddannelse, mens han får en god en. Jeg fandt ud af det, da hans mor fortalte min mor at han var dygtig. Det mest ironiske er, at han hader dengser. Hvad er han ikke selv? 
Som familie burde man være glad på hinandens vegne. Men ikke i denne familie. Ikke i denne kultur, med en folk misundelige forældre. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...