A Red Rose = A Domant Life -

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 dec. 2013
  • Opdateret: 1 jan. 2014
  • Status: Igang
Hun kiggede sig tilbage, De var ude af synsvinkel. Hun åndede lettet op. Det havde været en dramatisk nat med alle kampene og forræderiet. *Knæk* Hun vendte sig om. Mindst 100 fugle skyndte sig væk. En tåre røg ud af hendes øjenkrog. De er her. De er kommet for at dræbe hende. En mand trådte ud af skyggen. Han havde et stort sværd over ryggen. Michael. Hun vidste ikke hvor hun kendte hans navn fra, men en ting var i vært fald godt og vide; Hvofor var de efter hende? Hun kunne intet huske fra den fordømte nat. Men hun vidste der måtte være sket en alvorlig ting. "Der var du Michelle. Jeg har ventet længe på at kunne gøre det af med dig." Hans smil var det lumske hun nogen sinde havde set. "Hvem er du?" Hans borrende blik fulgte hendes lyserøde læber. "Nu vil jeg dræbe dig og alle andre engle.." Han løftede sværdet, men hun var allerede væk. Huritg som lynet. Nu lever Michelle et liv i frygt for Michael. Hendes venner finder snart ud af den dyster hemmelighed og vil hjælpe hende.

3Likes
1Kommentarer
194Visninger
AA

5. Klimara, Vereda, Daniella og Lucas.

Da Michelles syn kom tilbage stod der en blond pige ved siden af hende. Hun smilte.

"Hvad skete der?" Michelle blinkede lidt.

"Undskyld, min bror tog jeg med her til." Hun kigged ned.

"Det er okay" Michelle smilede til pigen. "Hvad hedder du? Jeg hedder Michelle Frost."

"Klimara Lewis." Hun smilede igen.

"Nathans bror?" Michelle må have set underlig ud i hovedet, for Klimara grinede.

"Ja, men kald mig istedet Kira." 

Der kom en kvinde ind af døren. "Kira! Hvad laver du her? Du skulle være i køkkenet!" Det rungede for Michelles øre, hun råbte så højt.

"Moar!" Kira kiggede surt på sin mor.

"Nu!" Hendes mor pegede mod døren.

Kira gik ud af døren med tunge fod skridt, hendes mor gik efter.

Michelle kiggede over i den anden seng. Jonas lå der, men det lignede ikke han var levende. Nærmere død.

Nathan kom ind af døren. Han lænede sig op af væggen. "Han er ikke død. Mennesker kan bare ikke klare så meget som overnaturlige. Men han er ikke et menneske hvis du har troet det."

Michelle stirrede uforstående på Nathan. "Hvad er han så?"

"Noget lignende vareulv, måske en kitsune.."

Michelle glibede let med øjne. "En vareulv? Vent, en kit-hvad?"

Han sukkede irriteret, "Kitsune. K-I-T-S-U-N-E."

Hun satte sig op i sengen. "Og hvad er det, helt præcist?" Hun rejste sig og gik over til Jonas.

"Et menneskelignende vareulv. Han har et race udseende. De fleste har kløer fra fingerspidserne og skarpe tænder, hvor andre også har vinger.." Jonas rørte på sig og Nathan tav.

Jonas satte sig up. "Hvad skete der?"

Michelle kiggede trist på ham. "Hvorfor sagde du intet?"

"Intet hvad?" Han så uforstående på hende.

"At du var.. Overnaturlig.. En Kitsune, måske." Hun sagde ordene med tryk på. Han havde haft det hemmeligt, selv efter hun sagde hun var en engel.

"En Kitsune? Nej.." Han stirrede ud i luften. "Hvordan fandt du ud af det?"

"Nathan sagde det til mig."

Jonas så på Nathan som om han først havde opdaget ham nu.

"Hvor ved du det fra?"

"Vereda har sagt det."

Michelle kiggede chokeret på Nathan. Jonas' søster havde været død i mange år, ingen viste hvorfor.

Jonas så opgivende ud. "Hvad skete der med hende?"

"Daniella og Vereda var oppe og slås. Daniella havde nær hugget hovedet af Vereda hvis ikke det var for Kira og Lucas."

"Hvorfor kom de op og slås." Jonas stirrede på Nathan, som om han var skyld i Jonas' søsters drab.

"Tror det var en småkage.." Han kiggede lidt rundt. "Nej, Daniella hader bage fremmede.."

"Jeg hørte det godt Nat! Eet kommer du til at fortryde! At fortælle fremmede det?!" Råbte en stemme fra rummet ved siden af. Måske Daniellas?

"Kan i se?"

"Ja." Jonas hoppede ned ved siden af Michelle.

Der lød tinge skridt og døren gik op. En blond pige kom ind. Måske var det Daniella?

"Så'e.. Du hugger hovedet af mig nu, eller venter du til efter middag?" Nathan kiggede på pigen.

Pigen gloede på Jonas, som om han var noget der interesserede hende. "Hvem er det?" Hun kiggede rystet på Nathan.

"Jonas og Michelle."

Pigen kiggede tilbage på dem. "Jeg hedder Daniella Kliftorn. Hyggeligt at møde jer." Hun smilede til Jonas.

"Dani!" En stemme kaldte på hende ude fra køkkenet af.

"Kaldte Lucas mig lige Dani?" Pigen så forbløffet på Nathan.

"Det gjorde han vel.."

Hun sukkede irriteret. "Håber han har en god grund!"

Også forsvandt hun ellers ud af døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...