A Red Rose = A Domant Life -

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 dec. 2013
  • Opdateret: 1 jan. 2014
  • Status: Igang
Hun kiggede sig tilbage, De var ude af synsvinkel. Hun åndede lettet op. Det havde været en dramatisk nat med alle kampene og forræderiet. *Knæk* Hun vendte sig om. Mindst 100 fugle skyndte sig væk. En tåre røg ud af hendes øjenkrog. De er her. De er kommet for at dræbe hende. En mand trådte ud af skyggen. Han havde et stort sværd over ryggen. Michael. Hun vidste ikke hvor hun kendte hans navn fra, men en ting var i vært fald godt og vide; Hvofor var de efter hende? Hun kunne intet huske fra den fordømte nat. Men hun vidste der måtte være sket en alvorlig ting. "Der var du Michelle. Jeg har ventet længe på at kunne gøre det af med dig." Hans smil var det lumske hun nogen sinde havde set. "Hvem er du?" Hans borrende blik fulgte hendes lyserøde læber. "Nu vil jeg dræbe dig og alle andre engle.." Han løftede sværdet, men hun var allerede væk. Huritg som lynet. Nu lever Michelle et liv i frygt for Michael. Hendes venner finder snart ud af den dyster hemmelighed og vil hjælpe hende.

3Likes
1Kommentarer
193Visninger
AA

2. En dyster hemmelighed.

Michelle lagde hånden på sin lås. 37 -12 -7 -9. Låsen gik op. Hun kiggede ind i det meget store skoleskab. Et lille brev svævede stille ud. Hun greb det og vendte det om.

Til Michelle.

Brevet var til hende. Hun rynkede panden. Hvem var det fra? 

Michelle åbnede forsigtigt brevet. Hendes øjne blev kugle runde da hun læste det.

 

 

Kære Michelle.

Nu har jeg gået og holdt øje med dig længe, derved kan jeg se at du har lagt dit gamle liv bag dig. Ikke sandt, min kære? Jo, men, du ved da godt du ikke kan flygte fra frygten? 

Jeg har valgt at sende min bedste demon efter dig. Han vil snart finde dig og dræbe dig. Vær på vagt, det er ikke vær' dag jeg er så søde ved folk, min kære. Heller ikke mine egne børn.

 

Hilsen Michael.

 

Hun kiggede sig omkring. Hvem end denne dreng var skulle hun nok finde ud af det. Men hun blev alligevel dårlig ved tanken.

"Hva' så Mich?" Jonas kom hen til hende. Han smilte som altid. "Hvad er det?" Han kiggede ned på brevet med en bekymret mine.

"Intet." Hun skyndte sig at lægge det ned i sin taske og tog sine dansk bøger ud.

"Kom nu! Vi skal til time? Ikke også?" Hun kiggede bedende på ham. "Og efter skole kan vi gå ud og spise pizza, hvor jeg kan fortælle dig det hele?" Michelle smilede sit flirtende smil.

Klokken ringede til time, men Jonas ville ikke flytte sig. Han stirrede tomt ud i luften.

Efter lidt tid kom han med en næsten kvælende lyd. "Aftale?" Han kiggede hende i øjne. Hun avde aldrig bemærket hvor smuk han var. Han havde helt nødebrune øjne, et smuk flirtende smil, mørkebrunt pjusket hår...
Michelle vågnede op fra sin drøm. "Aftale." 

Han smilede til hende og begyndte at gå mod dansk. Michelle fulgte flittigt efter.

 

Dansk timen var som altid. En prøve. Og ikke nok af det, så havde Michelle glemt at øve sig. Hun kom uforberedt til en afgørende prøve. Men det var ikke Michelles største proplem. Der var en der var efter hende, men hun vidste ikke hvem. Måske var det..

"Der kommer en ny elev i klassen i morgen."

Michelle vågnede med et sæt. Det kunne betyde at det var ham der var efter hende?

"Han hedder Nathan Lewis. Vær' sød at tage godt i mod ham."
Eller var det bare endnu en kedelig dreng. Michelle var ikke helt sikker. 
Hun prøvede at fange Jonas' blik. Det lykkedes hende ikke i første forsøg, men derefter gjorde det. 

 

Michelle pakkede sine bøger sammen da Jonas kom hen. Der var ingen i klassen ud over dem.

"Hvad er der galt? Du fik et chok da du hørte nyheden.." Michelle gjorde tegn til at han skulle stoppe. Hun kiggede sig omkring. Så rakte hun ham brevet.

"Læs." Beodrede hun. Hun kunne se på hans miner undervejs, at han ikke synes det var sjovt at nogle truede hans bedste ven.

"Men.." Han kiggede op fra brevet. "Hvorfor?"

Michelle sukkede. Selvfølgelig ville han spørge om det.

"Jeg er.. er..er en engel." Hun holdte været og ledte efter lede tråde til hvad hans humør var.

Han smilede. "Jeg skal nok hjælpe dig." Det var ikke det hun forventede at høre, - Faktisk det helt modsatte. Men det var da et svar.

Han tog hendes hånd og trak hende med udenfor. "Jeg tro vi skal finde ud af mere om ham der Nathan."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...