Chance My Life ~ One Direction. 13+

Sophie hader One Direction, og det gør det ikke ligefrem nemmere at hendes lillesøster hele tiden skråler med på deres sange. Hendes bedste veninde synes hun trænger til en pause fra det hele, og forære hende en rejse til New York. Hun glæder sig utrolig meget til at komme væk fra det hele, og få ro i hovedet. Men da One Direction befinder sig på det samme hotel som Sophie drejer haden på de 5 drenge til sex, romance, og en masse flirt. *Der kan indeholde seksuelle indhold, og grimt sprog, derfor anbefaler vi at du er mindst 13+*

57Likes
57Kommentarer
6170Visninger
AA

11. What?..

Jeg havde min egen lille kamp med at få åbnet mine øjne. Endelig fik jeg dem åbnet lidt. Alt omkring mig var hvidt. Hvide vægge, hvidt loft, og hvide gardiner. Jeg fik efterhånden åbnet mine øjne helt, men lukkede dem straks igen, da et stød af smerte skød igennem min krop. "Av forhelvede da" Jeg rømmede mig, og prøvede stille og roligt igen. Jeg fik åbnet mine øjne, dog ikke helt smertefrit. "Åh gud, endelig vågnede du!" Jeg drejede hovedet lidt, og fik øje på Niall som var på vej hen i mod mig. "Er du okay?" Han aede min kind. "Øhm... Hvad skete der?" Inden han nåede at svare på mit spørgsmål var han på vej ud af døren. Jeg kunne tydelig høre han råbte på drengene. "Drenge! Skynd jeg at komme! Hun er vågen!" Jeg kunne høre en masse hurtige skridt, og alle drengene kom ind. Undtagen Harry. "Hvor er Harry?" Jeg prøvede at sætte mig op, men fortræd hurtigt. Smerten skød igennem hele kroppen igen. Niall kom hen for at hjælpe mig med at ligge ned igen. "Han har været dødsyg af bekymring, at han slet ikke kunne holde ud at være her på hospitalet, så han har lagt derhjemme, i sengen, uden at komme ud." Zayn kiggede på mig med nogle venlige øjne. "Hospitalet? Hvad laver jeg her? Hvad fanden er der sket?" Jeg prøvede at råbe, men der kom kun en hvisken ud. Pokkers tage den smerte. "Igår til festen blev du overfaldt af nogle fans.." Liam kiggede skuffet ned i jorden, inden han forsatte; "De er tydeligvis misundelige over du har sådan et forhold til Harry." Liam smilede skævt til mig. Jeg kunne kun huske at vi havde danset på dansegulvet, og at det blev sort, intet andet. "Vil i... Vil i ikke ringe til Harry, og få ham herhen?" Jeg kiggede bedene på drengene. "Selvfølgelig vil vi da det søde! Louis trak sin mobil op af lommen, og gik lidt væk fra os. "Er du okay?" Zayn satte sig hen på min seng. "Altså.. Jeg har mange smerter, men er mest af alt forvirret over alt det her.." Jeg smilede skævt til ham. Han havde nogle ret smukke øjne. De var helt brune, og man fik lyst til at kigge ind i dem hele tiden. "Han kommer så hurtigt han kan." Jeg blev revet væk fra tankerne af Louis. "Er han trist?" Jeg satte en hårtot bag mit ene øre. "Ja for dælen. Da han fandt dig besvimet på gulvet, løftede han dig straks udenfor, og ringede efter ambulancen. Jeg har aldrig set Harry græde så meget, og nu har jeg efterhånden kendt ham i nogle år." Niall satte sig i fodenden af sengen. "Seriøst?" Jeg løftede mine øjenbryn lidt. Holdte Harry virkelig SÅ meget af mig? "Ja! Han havde helt vildt meget skyldfølelse, og han sagde det hele var hans skyld. Han holdt dig i hånden hele vejen til hospitalet. Han frygtede virkelig det værste med dig." Jeg kunne mærke hvordan det prikkede i mine øjne. Det var så sødt, og samtidig var det utrolig synd for Harry at han havde været så nervøs. "Hvor lang tid har jeg lagt her?" Jeg kiggede på Louis. "I 2 dage søde." Han smilede venligt til mig. "Vi har ikke set Harry i 2 dage. Han har låst døren ind til hans værelse, og har heller ikke spist noget." Liam kiggede på mig med nogle bedrøvede øjne. "Og vi har skam været næsten lige så nervøse, men det har taget hårdt på Hazz." Niall smilede skævt til mig. Vi blev afbrudt midt i samtalen da døren nærmest blev sparket ind. Der var han så. Harry. Harry Styles. "Åh Sophie forhelvede da" Han løb nærmest hen til sengen, og omfavnede mig i et kæmpe kram. "Hold nu kæft hvor har jeg været nervøs!" Han hulkede. Harry Styles hulkede. Fordi.. Han har været nervøs.. For mig? Jeg kunne ikke holde det ud længere, og begyndte selv at græde. At blive holdt af på den måde, er ubeskriveligt. Han holdt op med at kramme mig, og tørrede sine øjne. Jeg gav ham det største smil. Han smilede tilbage, og tørrede sine øjne en sidste gang. "Gruppekrammer!" Louis spredte sine arme, og vi samlede os omkring min seng, og lavede verdens største gruppekrammer. De drenge var utrolige.

 

* * *

 

Efter en god uge på hospitalet, kunne jeg endelig vende snuden hjem til lejligheden. Og som jeg ikke troede det var nok, havde drengene lavet en overraskelse til mig. Da jeg trådte ind af døren hang et kæmpe banner hvor der stod "Velkommen hjem, Sophie!", og ikke nok med det var hele stuen fyldt op med balloner, drinks på bordet, min ynglings is, og en kuvert. "Ej.. Det skulle i fandme ikke have gjort!" Jeg kiggede på bestemt på dem, men kunne ikke holde et stort smil tilbage. "Gå nu hen og åben kuverten!" Niall kiggede spændt på mig. Han mindede mig lidt om et lille barn juleaften. "Rolig nu, Nialler" Jeg grinede, og gav ham en lammer. Drengene gik med mig hen til sofaen, og jeg satte mig ned. Jeg begyndte at åbne kuverten. Der stod følgende: "Hej sødeste Sophie! Vi er efterhånden begyndt at holde meget af dig, derfor vil vi gerne invitere dig på vores Tour, når den begynder! Der er 3 måneder tilbage af din ferie her i New York, og så går der præcis et måned til vi tager på Tour! Så kan du enten tage hjem det ene måned, eller du kan bo sammen med os. Hvad siger du til det?
Vi elsker dig!" 
Jeg kiggede måbende på drengene. "Mener i seriøst det?!" Drengende nikkede ivrigt. "Men.. Jeg ved ikke om mine forældre vil give mig lov." Jeg kiggede nervøst på drengene. "Hvor gammel er du?" Liam satte sig ved siden af mig. "17.. Men bliver jo 18 i næste måned, så.. Det er jo faktisk ikke et problem!" Jeg kiggede glad rundt på drengene. "Har du fødselsdag i næste måned?" Harry kiggede overrasket på mig. "Hvad ønsker du dig?" Zayn kiggede ivrigt på mig. "Nu stopper i! Jeg skal ikke have flere gaver, i har givet mig en masse kærlighed, og det er nok!" Jeg kiggede bestemt på den alle sammen. "Come on! Du bliver 18! Det skal fejres darling!" Harry blinkede kækt til mig, og jeg rystede grinende på hovedet. Der var lidt stilhed, og jeg kiggede på drengene. "Ved i hvad? I er de bedste venner man kunne drømme om!" Jeg smilede til dem alle. Da jeg fik øjenkontakt med Harry, smilede jeg lidt mere til ham.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...