Broken pieces {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jan. 2014
  • Opdateret: 4 feb. 2014
  • Status: Igang
Victoria Johnson er kendt af næsten alle directioners og kun pga. en ting. Hun er Harry Styles kæreste. Bag lukkede døre er Victorias verden ved at smuldrer mellem hendes fingre. Harry er desværre langt ude i et stofmisbrug og drikker meget, og kan i den tilstand, finde på at slå og misbruge Victoria. Men trods alt er Victoria stadig forelsket i Harry. Men hvad sker der når drengene fra One Direction opdager det? Hvad sker der når Victoria får følelser for en anden dreng? Og hvad med Harry, der helt er fortvivlet omkring sine følelser? Følg med i Broken Pieces.

11Likes
3Kommentarer
585Visninger
AA

6. I try


Da jeg havde fundet ud af, at jeg havde slået min egen kæreste endnu engang, følte jeg min verden faldt sammen. Jeg havde lyst til at forvolde smerte på mig selv. Jeg havde lyst til at smadrer en kniv ind i mit bryst. Hvorfor skulle jeg forvolde min kæreste smerte, når jeg elskede hende så meget? Hvorfor var mit liv så langt ude. Jeg blev nød til at tage mig sammen. Jeg lovede Vic at hvis jeg forvoldte hende smerte igen, skulle hun slå op med mig. Hun skulle simpelthen forlade mig. Fordi jeg ville ikke risikere hun blev såret mere.

Jeg sad med rystende hænder ved siden af Victoria, der virkede skræmt over min reaktion. Victoria var min lille honning blomst, som ingen skulle pille ved. Ingen! Hvis nogen overvejede at rører hende, var jeg sikker på at min knytnæve ville være placeret i deres ansigter.

Jeg havde slået Victoria før. Jeg havde tvunget hende til sex, selvom hun ikke havde lyst. Men denne her gang, kunne jeg ikke bare sige undskyld til hende, og bare forvente hun ville komme over det. Hun fik ar for livet ved det her. Hun ville måske aldrig blive den samme igen. Alt sammen pga. mig. Den store idiot jeg er, der bliver utrolig aggressiv når jeg er fuld og er høj. 

Jeg besluttede mig for at besøge min bedste ven. Faktisk en af de eneste i verden der stadig holdt af mig, og som ville hjælpe mig på rette fod. Den person der fik mig til at se lyset. Nemlig Louis.

Jeg sms'ede til ham om det var ok, at jeg kom, og han var helt med på den. Han havde også et par ting han skulle ud med.

Køreturen tog en halvtime, og lidt efter stod jeg udenfor Louis dør, i min tynde jakke, mens jeg ventede på at han åbnede døren. Kort efter åbnede døren sig, og Louis dukkede op. En chok gik igennem hele min krop, da jeg indså hvordan han så ud. Hans hår var helt pjusket, han havde jogging bukser og en tilfældig t-shirt, og hans øjne var helt røde. Han havde grædt.

Uden at tænke mere over det, sprang jeg hen til ham og lagde mine arme om ham i et hårdt og beskyttende tag. Jeg var tydeligvis ikke den eneste, der havde det svært. Han lagde ligeså sine arme om mig, mens han begravede sit ansigt i min skulder. Et snøft kom fra ham, hvilket gav mig kuldegysninger. Det var så sjælent Louis græd. Han var den der græd mindst i bandet. Det måtte ikke tyde godt. Jeg hadede at se ham sådan her.

Men først og fremmest gik vi indenfor, og han havde - så sød han var - lavet to kopper te, med min yndlings smag i. Nemlig honning.

Der var en stilhed i rummet, som faktisk var en sjældenhed. Jeg ventede faktisk også bare på at han ville fortælle hvad det var galt.

"Harry.." i de sekund han begyndte at snakke, landede mine øjne intenst på ham, og han fortsatte.. "Mig og Eleanor har slået op.."

Sætningen gav mig et gys i kroppen. Mest af alt fordi, jeg vidste hvor meget hun betød for Louis. Men jeg havde nu selv aldrig brudt mig om hende. Jeg synes hun var meget arrogant og alt for meget nogen gange. Men det var jo en smag sag.

"Og jeg fortæller dig ikke hvorfor, før det rette tidspunkt."

Hvorfor fortalte han mig det ikke bare nu, så han kunne få det ud af verdenen? Jeg var trods alt hans bedste ven. Jeg var her altid for ham.

"Vær sød ikke at sæt spørgsmålstegn omkring det." Han kiggede op på mig, med et par bedende øjne. Jeg blev nød til at stole på ham. Derfor nikkede jeg også bagefter.

"Men, jeg er ked af det Louis. Jeg ved hvor glad du var for hende.."

Jeg lod mine fingre glide op og ned af min arm, mens jeg bed mig i læben. Det var helt mærkeligt det hele. Var det en joke?

"Nå ikke mere om mig. Hvad er det galt med dig?" Han var så stærk den dreng. Han lagde altid sine problemer til side, for at være der for sine medmennesker. Det beundrede jeg ham, så meget for.

"Louis der her er min dybeste hemmelighed. Du må love ikke at flippe ud." Jeg tog hans hånd og klemte den kort.

Hans øjne kiggede ind i mine, og jeg kunne mærke han rystede af min berøring. Jeg vidste ikke hvorfor jeg altid rørte ham. Nogle gang tog jeg bare hans hånd, nussede hans lår, eller tog ham på røven. Altså, det var bare som om han var en magnet, og jeg var også en, og jeg kunne ikke lade vær med at være tæt på ham. Jeg følte mig utrolig tryg ved ham.

"Efter jeg er startet med at gå i byen, og drikke og sådan.." begyndte jeg i en let mumlen, "er jeg begyndt at forvolde Victoria skade, når jeg er fuld,"

Jeg kiggede ned i gulvet, da jeg frygtede Louis' reaktion. Og da jeg kiggede op, fik jeg øje på et par knuste øjne.

"Harry - jeg troede du var ved at blive god igen.." Louis' stemme lød en anelse skuffet. "Og så er du endda voldelig i mod din egen kæreste. For fanden Harry. Kan du ikke bare tage dig sammen?"

Louis, havde ærlig talt ikke snakket sådan til mig i lang tid.

Han kiggede væk fra mig, og bed sig læben.

Alt var ærligtalt bare lort lige nu. Der var næsten intet positivt i mit liv mere.

One Direction kunne blive kaldt One Big Mess. Ingen af os kunne finde hovede og hale i berømmelsen mere. Vi blev egentlig bare ved med at lave musik pga. Fansne, som vi skyldte så meget.

Zayn skulle giftes, Liam og Sophia ville snart have et barn, Niall ville snart flytte tilbage til Irland, Louis var single. Der skete så meget, at det snart ikke var overskueligt længere. Bladene med mig på forsiden med en drink i hånden på vej ud af en pub, og andre hvor jeg var i gang med at røvsnave en tilfældig pige på en diskotek. Jeg følte hele verden snurrede rundt om mig.

"Alkohol og stoffer for mig til at glemme alt om mit røv syge liv." Louis kiggede pludselig på mig, med et utrolig bekymret blik. Jeg kiggede bare ned på mine sko, indtil han tog min hånd og gav den et klem.

"Du har et fantastisk liv, Harry," sagde han hvilket fik mig til at kigge op, "Du har millioner af fans, massere af penge, en smuk kæreste, fire venner der altid er her, en dejlig familie, og... Tja, et godt udsende." Smilehullerne dannede sig i Louis' kinder, da han nævnede den sidste sætning.

Han havde sådan set ret i det hele. Men det var bare utrolig svært at huske de gode ting, når alle de dårlige overskyggede dem. Jeg smilede alligevel en af mine charmerende smil til ham, som jeg vidste gav ham sommerfugle i maven.

"Jeg ved bare ikke, hvad jeg skal gøre med Victoria." Jeg sukkede højt, og rev mig let i håret af ren aggression. Lort lort lort.

"Hvad med..." Han kiggede tænkende på mig. "At hun kan bo hos Niall i lidt tid. Hun kan ikke bo hos mig. Jeg vil sælge lejligheden. Den giver mig for mange minder. Jeg ved bare ikke hvor jeg skal bo..."

"I kan da ikke bare tage hende fra mig," sagde jeg med et hævet øjenbryn.

"Bare for lidt tid, så I begge kan få lidt luft." Det gav jo egentlig meget mening. "Jeg bor sammen med Niall og hende. Jeg skal nok passe på hende, Harry."

Et nik kom bare fra mig. Min læbe begyndte at dirrer, og jeg prøvede ihærdigt at få det til at stoppe, ved at bide hårdt i læben. Det hele lød bare uoverskueligt. Jeg ville bare have 2010 tilbage. Dengang alt var nemt.

"Jeg elsker dig, Harry." Mere nåede han ikke at komme ud med, før jeg sprang ind i hans arme, og trak ham hårdt ind til mig, mens jeg mærkede noget vådt på min kind. Jeg græd. Men det var ok. Jeg følte mig tryk i Louis' arme.

Tilbage i min lejlighed var jeg efter en overnatning ved Louis, der i realiteten kun indeholdt timer lange samtaler om livet, kærlighed og det hele. Det havde været dejligt at tale ud. Victoria begyndte at græde, da jeg fortalte hende at hun skulle over til Niall og Louis i noget tid. Jeg holdt hende bare ind til mig, og nussede hende på ryggen og fortalte hende, at det skulle nok blive okay. Drengene ville hente hende klokken fem, så vi seks timer tilbage at være sammen i.

Hun skulle nok ikke være væk i en evighed, men jeg vidste slet ikke hvor lang tid hun ville væk. Jeg anede faktisk ikke hvem der besluttede, hvornår hun skulle hjem.

Victoria var gået med til det, da jeg fortalte hende, at det ville være godt for begge parter. Jeg elskede hende - men jeg kunne ikke klarer tanken om at komme hjem og banke hende, hver uge.

Jeg lovede hende at hun kunne ringe til mig hver dag, men vi kunne ikke se hinanden havde vi aftalt.

"Harry jeg elsker dig." Hendes spinkle stemme, gav mig kuldegysninger, og uden at svare, lagde jeg mine læber på hendes. Hun lagde lidenskabeligt sine hænder om min nakke, og tog imod kysset. Da det ville være det sidste kys, jeg ville få med hende i måske lang tid, lagde jeg alle mine følelser i.

Jeg elskede at kysse hende og jeg elskede hende. Men måske ville vores forhold ende efter denne 'pause'. Få forhold kunne klarer sådan en omgang. Jeg havde også fuld forståelse, hvis hun synes jeg var lidt dum.

Jeg glemte helt virkeligheden, men kom tibage. Hun lod sin tunge glide frem, og jeg gengældte. Aldrig havde jeg kysset Victoria med så meget passion. Jeg vidste hvad dette ville udvikle sig til, men ærlig talt havde jeg ikke lysten til det.

Jeg vidste ikke helt hvorfor. Måske fordi jeg havde tvunget hende til det så mange gange? Eller også var jeg bare udkørt. Jeg trak mig i hvert fald fra hende, og et kort støn kom fra hende, da vi havde kysset i lang tid. Hun kiggede forvirret på mig, men jeg tog blot hendes hånd, og foreslog at vi skulle lave noget ekstraordinært, for at nyde tiden.

Min første indskydelse var tivoli, men Victoria lagde hurtigt vægt på at det var rigtig koldt udenfor. Så forslog jeg mac d, men hun sagde at det var for 'typisk'. Well, så kom jeg i tanke om noget. "Hvorfor finder vi ikke chips og popcorn frem og ser en sød film, og så kan vi drikke noget vin, og derefter give hinanden massage?"

Victoria greb blot min hånd og nikkede sødt. "Det ville jeg elske.."

 

5 timer senere, efter filmen og en masse vin, lå jeg i sengen med Victoria siddende på min len, med benene rundt om. Hun havde fundet alle de der forskellige olier og salver, så hun kunne give mig den perfekte omgang massage. Og hun gjorde det super godt.

Hun havde super stærke fingre, og hun fik løst en del af mine ømme steder.

I starten var jeg helt spændt i kroppen, men efterhånden var jeg helt afslappet og mine øjne var lukket.

"Så!" Hun klappede mig hårdt på ryggen og fjernede sig fra mig. "Nu er det min tur."

Et stort lang og skuffet suk kom fra mig, men jeg fik mig da rejst op, og jeg tog en t-shirt på. Victoria tog først hendes sweater af, og derefter stod hun blot med bh. Hun stod med ryggen til, og jeg havde sådan en lyst til at rører hende. Jeg fik også bevæget mig frem mod hende, så hun kunne mærke min ånde mod hendes øre. Jeg lagde min hånd på hendes hofte, og et kort gisp kom fra hende.

Derefter snurrede hun rundt og kiggede mig i øjnene. Men jeg kunne ikke holde øjenkontakten længe, da hendes bryster tiltrak mit blik. Min lem begyndte at røre på sig, og jeg besluttede derfor at rykke tættere på, så vi kun var få centimeter fra hinanden. Jeg lod begge mine ligge hænder på hendes hofter, og lod dem ryge længere op.

Jeg nussede hendes lila bh med min pegefinger. Kontakten mellem os var umuligt at bryde lige nu.

Victoria virkede nærmest forstenet, da jeg førte mine hænder hen til hendes røv, der var så forfærdeligt godt formet.

Egentlig havde jeg slet ikke lyst til at have sex med hende, men pga. at min tilstand ikke ligefrem, som kunne defineres som ædru, blev min sex-lyst skruet helt op. Mine læber landede ved hendes kraveben, hvor jeg placerede en masse hede kys.

Jeg havde klart styringen, hvilket var meget ordineret. Jeg elskede at være lederen.

Hun måtte vidst springe over massagen denne gang, men jeg kunne give hende noget, der var dobbelt så godt. Jeg kyssede blidt hendes bryst, og kunne slet ikke styrer mig.

Jeg følte jeg skulle eksplodere, og havde bare lyst til at komme i bukserne på den pige. Jeg knappede hurtigt hendes bukser op, og lod mine læber ramme hendes.

Men før jeg vidste af det, havde hun rykket sig fra mig. "Hvad laver du?" Spurgte jeg og lod mine hendes finde vejen til hendes trusser. "Stop." Hendes stemme lød højt i mit hovede.. "Jeg vil ikke, Harry."

Vreden brusede op i mig og jeg følte det blødte sammen med alkoholen. Jeg slog hende derfor direkte hårdt på kinden. Og endnu en gang ved læben. Og endnu en gang ved hagen.

Jeg kunne ikke styrer mig, alkoholen tog form, og min aggressivitet var ikke til at skjule. Jeg var vred. Ingen skulle afvise mig. Jeg afviste dem.

Tårerne dannede sig i hendes øjenkråge, og der gik det op for mig, hvad fanden jeg lige havde gjort. Men mere nåede ikke at ske, før jeg fik øje på Louis of Nialls, der stod i døren, med  ansigter der var fuldstændig chokerede. De havde set det hele.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...