Memories (One Direction)

Der lå hvide duge på alle borderne i den lille kro. Oppe på scenen var der stillet et klaver frem, på klaveret lå også en lille hvid dug. Det var en helt normal aften, eller sådan som en helt normal aften var, før alt det her skete.....

3Likes
5Kommentarer
1151Visninger
AA

8. Del 8

Carolines synsvinkel:

Jeg var helt omtomlet. Jeg var helt svimmel. Jeg havde en mærkelig følelse i kroppen. Liam hjalp mig ned fra scenen. Vi var liget kommet ned fra scenen før jeg faldt. Liam nåede lige at gribe mig. Jeg sad nede på gulvet. Liam satte sig ned ved siden af mig. Han satte sig ned på numsen. ”Er der noget galt” spurgte han. Jeg smilede til ham. ”Nej, det er fint”. Han rejste sig op. Han hjalp mig op. Han hjalp mig ud i køkkenet.

De andre sad ude i køkkenet. De sad med i sodavand. Hende der ejede kroen stod over ved vasken. Hun hedder Helle. De stoppede med at snakke og kiggede hen på os. Liam hjalp mig ned på en stol. Han gik over til Helle. Han begynde at hjælpe med at vaske op. En af drengene skubbede en sodavand over til mig. Jeg smilede taknemmelig til ham.

Harry åbnede munden og sagde: ”Vi sad lige og snakke om, at Helle var ked af, at hun havde overbooket os. Så hun ville høre om vi ikke ville bo ugen ud. Så kunne vi, hvis vi havde lyst spille om aften”

Liams synsvinkel:

Louis sagde noget. Jeg hørte ikke helt efter. Det var først, da jeg havde hørt alle ordene, at jeg forstod meningen. Jeg vende mig om for at se, hvordan Caroline reagerede. Hun kikkede over på Helle. Hun smilede sødt og taknemmeligt til Helle.

Helle gik over til Caroline. Hun lagde en kind på hendes kind. ”Du virker varm. Kom, lad s få dig op i seng”. Jeg tråde frem. ”Skal jeg hjælpe?” spurgte jeg. Helle smilede ”nej, det behøver du ikke”. Jeg havde løst til at sige ”men, jeg vil jo gerne”, men drengene sende mig mærkelige blikke. Jeg satte mig ned igen.

Hele aften sad jeg ude på kanten af stolen. ”Jeg går i seng” sagde jeg tidligt på aften. Louis nikkede ”mmmm… Går i seng?”. Niall grinede. Jeg rystede på hoved. Jeg gik op af de mange trapper. Jeg bankede på Carolines dør. Hun åbnede døren. Hun var så smuk. Hun stod i en lang hvid kjole og hendes hår hang ned over hendes skuldre. Det bølgede let. Hun smilede forlegent og sagde ”Helle lånte mig kjolen”. ”Du ser fantastisk ud” fremstammede jeg. Hun kikkede op på mig. Hendes øjne glødede flot. ”Det gør du virkelig” sagde jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...